Psykoterapi

at bruge psykologiske metoder til at reducere psykiske problemer
(Omdirigeret fra Samtaleterapi)

Psykoterapi er en fællesbetegnelse for forskellige former for terapi (behandling), der har til formål at afhjælpe psykiske problemer gennem professionelle samtaler[1] [2]. Psykoterapi kaldes også for psykologbehandling eller samtaleterapi for at adskille den fra f.eks. psykofarmakologisk behandling, der er baseret på medicin. Psykoterapi kan både være målrettet enkeltindivider, par eller familier. Forskning viser, at de fleste klienter har brug for mellem 15 og 20 terapisamtaler for at komme sig over deres problemer.[3] Anden forskning viser også, at 82 procent af befolkningen i løbet af deres liv vil få en psykisk sygdom, der kræver behandling[4]. Blandt de mest kendte former for psykoterapi er kognitiv terapi, metakognitiv terapi, psykodynamisk terapi, humanistisk psykoterapi og eksistentiel terapi.

Traditionel opfattelse af psykoterapi med patienten liggende på sofaen med behandleren ivrigt noterende

Historisk baggrund redigér

Nogle mener, at psykoterapi først blev tilknyttet sammenhængende teoretiske systemer i begyndelsen af det 20. århundrede ved Sigmund Freud og Carl Gustav Jung i form af psykoanalysen. Andre som Henri Ellenberger hævder, at psykoterapien rødder skal søges i tidlige religiøse praksisser[5]. En tredje gruppe af forfattere knytter psykoterapiens baggrund til filosofiens historie[6][7][8].

Fællestræk redigér

Fælles for alle psykoterapiformer er ideen om at klienten kan opnå indsigt i eget følelsesliv og egne tanke-/ og handlemønstre, og derved forandre problematiske tanke-/handlemåder eller følelser, der f.eks. kan give sig udslag i angst, depression, krisereaktioner, seksuelle problemer, parforholdsproblemer, spiseforstyrrelser misbrug m.v. Psykoterapi praktiseres under mange forskellige former og kan have mere eller mindre overlap med beslægtede interventionsformer som psykologisk rådgivning, psykoedukation, coaching og lignende. Med psykoterapi forstår man dog oftest noget, der retter sig mod dyberegående forandringer i personen. Psykoterapi/samtalebehandling anvendes både i private behandlingsregi og i offentlige sundhedstilbud, fx som led i psykiatrisk behandling.

Psykoterapeutiske hovedtraditioner redigér

Der eksisterer hundredvis forskellige terapiretninger, hver med deres egen betegnelse, men de fleste retninger hører hjemme inden for en eller flere af følgende psykoterapeutiske hovedtraditioner, som hver især indeholder forskellige undergrene og terapivarianter: [9]

  • Psykodynamisk psykoterapi/psykoanalytisk psykoterapi: lægger vægt på ubevidste konflikter med rødder i barndommen og de relationer man havde til nære omsorgspersoner[10][11]. I sin klassiske form er freudiansk psykoanalyse en langvarig proces, der strækker sig over flere år, hvor klienten gradvis opbygger indsigt i årsagerne til egne følelser og adfærd[12]. Har siden forgrenet sig i flere forskellige retninger og behandlingsvarianter, der praktiseres i mere kortvarige behandlingsforløb og bygger på forskellige videreudviklinger af Freuds tanker og/eller mere moderne tilføjelser, som fx tilknytningsteori[13]. "Psykodynamisk terapi" er en bred betegnelse, der omfatter alle terapiretninger inden for denne tradition, mens betegnelsen psykoanalyse særligt bruges om terapi, der nært følger den freudianske tradition (klassisk freudiansk psykoanalyse er i dag mindre udbredt).
  • Kognitiv terapi / kognitiv adfærdsterapi: lægger vægt på aktuelle problemer og de tankemønstre, der vedligeholder dem. Har en resultatorienteret tilgang, hvor der arbejdes med et afgrænset psykologisk problem, som hovedregel i kortvarige forløb, hvor man nøje følger de fremskridt, der sker i forhold til problemet.[14] Ved siden af arbejdet med tankemønstre inkorporerer kognitiv adfærdsterapi indlæringsprincipper og teknikker fra adfærdsterapi, som er en terapiform, der opstod før den kognitive tilgang, men nu sjældent praktiseres i ren form i psykoterapeutiske forløb.
  • Humanistisk psykoterapi/ oplevelsesorienteret terapi: lægger vægt på kontakt til egne behov, at opleve og udtrykke undertrykte følelser og reaktioner og frigøre egne iboende potentialer for udvikling og vækst. Det teoretiske grundlag og menneskesyn er baseret på humanistisk psykologi, der i opposition til datidens psykoanalyse og behaviorisme lagde vægt på menneskets iboende udviklingspotentialer og evne til at aktualisere sig selv og i mindre grad opfatter mennesket som determineret af biologiske anlæg og/eller opvækstmiljø. Den første humanistiske tilgang til psykoterapi var Carl Rogers's klientcentrerede metode, der anså en ligeværdig relation mellem terapeut og klient og terapeutens udtrykte empatisk accept af klienten som nødvendige og tilstrækkelige betingelser for at skabe forandring. En anden tidlig tilgang var gestaltterapi, der blev grundlagt af Fritz Perls, og som i sin oprindelig form anlagde en mere direkte, konfrontatorisk stil for at fremtvinge kontakt til egne behov og vise klienten hvordan han/hun unødigt begrænsede sig selv.
  • Eksistentiel terapi: lægger vægt på at gøre klienten i stand til at finde mening og tage ansvar for sit eget liv. Terapiformen blev grundlagt af Ludwig Binswanger[15] og Viktor Frankl til brug for psykiatriske og selvmordstruede patienter. De to psykiatere vendte sig begge imod psykoanalysen og dens psykologiske fokus på barndommen. Den eksistentielle terapi har et særegent filosofisk grundlag, baseret på en særlig kombination af eksistentiel filosofi og filosofisk fænomenologi[16].[17][18], hvorved den adskiller sig fra fra andre terapeutiske tilgange, som fortrinsvis er baseret på teorier, der er udviklet indenfor psykologien [19].
  • Systemisk terapi: lægger vægt på relationer og de underforståede aftaler, der udspiller sig mellem personer.[20] Anser psykologiske problemer for noget, der ligger i hele systemets samspil (f.eks. den måde en bestemt familie fungerer på) frem for noget, der knytter sig til den person, der udviser symptomerne. Er oprindelig udviklet inden for familie- og parterapi, men kan også praktiseres som individuel terapi.
  • Narrativ terapi[21] lægger vægt på fortællinger (narrativer). Anskuer menneskets identitet som sammensat af mange forskellige historier, opstået gennem livet, hvoraf nogle af disse fortællinger kan være negative og begrænsende. Det terapeutiske arbejde handler derfor om at nuancere og omfortolke de begrænsende fortællinger og derved komme til en ny og mere nuanceret forståelse af sig selv, som kan åbne op for nye perspektiver og handlemuligheder.
  • Kropsorienteret psykoterapi: Terapiformer hvor samtale kombineres med opmærksomhed på og arbejde med klientens krop. Se for eksempel sensetikterapi. Kropsorienterede psykoterapiformer kan have mange forskellige inspirationskilder, men den historisk set vigtigste figur for etablering af traditionen er Wilhelm Reich,[22] der oprindelig var elev af Freud (som Reich senere brød med). Kropsorienterede psykoterapiformer er mindre udbredte / anerkendte end de øvrige hovedtraditioner, bl.a. pga. historiske/kulturelle årsager (psykoterapi har traditionelt haft hovedvægt på samtale).

I tillæg til disse hovedtraditioner findes der en række mere alternative tilgange, som anses for mindre videnskabelige og ikke anerkendes i etablerede behandlingssystemer på lige fod med traditionerne ovenfor. Her kan fx nævnes NLP ("neurolingvistisk programmering") samt tilgange, der kombinerer psykoterapi/psykologi med spirituelle praksisser og new age inspireret filosofi - se psykosyntese som eksempel. Transpersonlig psykoterapi er en form for nyere hovedtradition, der samler nogle af disse sidstnævnte spirituelt inspirerede tilgange. En vigtig inspirationskilde og tidligt eksempel på denne strømning indenfor psykoterapi/psykologi er Freuds berømte frafaldne elev, Carl Gustav Jung, der kombinerede psykoanalytiske tankegange med elementer fra østlig mystik.[23]

Overfladeterapi og dybdeterapi redigér

Det er muligt at opdele de forskellige traditioner i overfladeterapi og dybdeterapi[24]. Dybdeterapi og overfladepsykoterapi er således begreber, der ofte bruges til at beskrive forskellige tilgange inden for psykoterapiområdet. Disse begreber refererer til to forskellige niveauer af udforskning og intervention i terapi, hvor dybdeterapi dykker ned i dybere lag af psyken, mens overfladepsykoterapi fokuserer på mere umiddelbare bekymringer og symptomer.

Dybdeterapi redigér

Dybdeterapi involverer, som navnet antyder, at udforske de dybere lag af en persons psyke for at afdække underliggende ubevidste eller bagvedliggende konflikter, mønstre og motivationer, der kan drive deres tanker, følelser og adfærd[24]. Denne tilgang er sommetider forankret i psykodynamiske teorier, såsom dem der udviklet af Sigmund Freud og Carl Gustav Jung, men omfatter også gestaltterapi og eksistentiel terapi.

Overfladeterapi redigér

Overfladeterapi er på den anden side mere fokuseret på at adressere umiddelbare symptomer, adfærdsmønstre og nutidige bekymringer[25]. Denne tilgang er ofte forbundet med kognitiv terapi eller kognitiv adfærdsterapi (KAT) og andre korte og mere løsningsfokuserede terapier som ACT, metakognitiv terapi og adfærdsterapi.

Forskel på dybdeterapi og overfladeterapi redigér

Dybdeterapi søger at udforske de dybere lag af klientens sind og bevidsthed, og det indebærer ofte at undersøge underliggende livsvilkår eller ubevidste tanker, følelser og oplevelser[24]. Tilgangen har fokus på at ændre hele klientens måde at se sig selv eller opleve livet på med henblik på at skabe blivende forandring. Overfladeterapi er derimod typisk mere struktureret og målorienteret og lægger mindre vægt på at udforske de underliggende årsager[25]. Denne tilgang fokuserer i stedet på at ændre tankemønstre og adfærdsmønstre for at løse aktuelle problemer med fokus på indlæring af standardiserede redskaber.

Specialiseret, eklektisk og integrativ psykoterapi redigér

De tre begreber "specialiseret", "eklektisk" og "integrativ" kan også bruges ril at forstå forskellige tilgange til terapeutisk praksis. Her er nogle nøgleforskelle mellem disse begreber:

Specialiseret psykoterapi: redigér

Specialiseret psykoterapi er psykoterapi, hvor terapeuten primært fokuserer på og anvender en enkelt og bestemt terapeutisk tilgang eller teoretisk model. Kognitiv adfærdsterapi (KAT) er for eksempel en specialiseret tilgang, hvor terapeuten arbejder med at ændre negative tankemønstre og adfærd[26].

Eklektisk psykoterapi:

Eklektisk psykoterapi indebærer at vælge teknikker og metoder fra forskellige terapeutiske tilgange uden at være bundet af en bestemt teoretisk model[27]. En terapeut, der bruger kognitive teknikker fra kognitiv adfærdsterapi sammen med eksistentielle principper, kunne for eksempel anses for at være eklektisk.

Integrativ psykoterapi:

Integrativ psykoterapi eller integrerende terapi kombinerer elementer fra forskellige terapeutiske tilgange for at skabe en skræddersyet tilgang til terapi, der passer til klientens unikke behov[28]. En integrativ terapeut kan for eksempel trække på kognitive, adfærdsbaserede, psykodynamiske, humanistiske eller eksistentielle tilgange, samt eventuelt inddrage teknikker fra andre områder som kunstterapi eller mindfulness.

Psykoterapeut redigér

  Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.

En psykoterapeut er en person, der udøver psykoterapi. I Danmark er betegnelsen "psykoterapeut" ikke en beskyttet titel og den er derfor ikke forbundet med særlige uddannelseskrav, ligesom der heller ikke findes statsautoriserede psykoterapeutuddannelser herhjemme.[29] Psykoterapeuter har derfor en varieret uddannelsesbaggrund. Nogle psykoterapeuter har fulgt en privat psykoterapeutuddannelse, hvoraf visse er flerårige[30]. Andre udøver psykoterapi uden at have en relevant uddannelsesbaggrund eller har blot deltaget i kortvarige kurser. Andre har tilegnet sig psykoterapeutiske metoder gennem efter- eller videreuddannelse i tilknytning til en beslægtet uddannelse som fx psykolog eller psykiater men kalder sig ikke for "psykoterapeut" (se herunder).

Psykoterapeut, psykolog, psykiater redigér

Modsat psykoterapeut er "psykolog" og "psykiater" i sig selv beskyttede titler, som kræver en universitetsuddannelse. Mange - men langt fra alle - psykologer og psykiatere arbejder imidlertid med psykologisk behandling, hvor psykoterapi indgår. Selv om de udøver psykoterapi bruger de som regel ikke betegnelsen psykoterapeut om sig selv. I Danmark stiller medlemskab af Psykoterapeutforeningen eller Foreningen af Danske Psykoterapeuter som minimum krav om en fireårig psykoterapeutuddannelse.[31]

I udlandet redigér

I flere andre lande (herunder Norge, Sverige, Tyskland, Storbritannien og Holland) er betegnelsen 'psykoterapeut' en beskyttet titel og kun visse uddannelser giver ret til at bære titlen. I nogle lande som f.eks. Storbritannien og USA foregår uddannelsen til psykoterapeut som statsautoriseret universitetsuddannelse. Også i Norge, Sverige, Finland, Østrig, Italien, Tyskland og Holland kræver det en særligt godkendt uddannelse for, at man kan kalde sig psykoterapeut. I Spanien, Portugal, Luxembourg og Belgien kan psykoterapi kun udøves af læger eller psykologer.[32]

Referencer redigér

  1. ^ https://www.apa.org/ptsd-guideline/patients-and-families/psychotherapy
  2. ^ Hougaard 2019, pp 27-52
  3. ^ https://www.apa.org/ptsd-guideline/patients-and-families/length-treatment
  4. ^ https://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/art9435491/Ny-dansk-forskning-vender-vores-viden-p%C3%A5-hovedet-Kun-ganske-f%C3%A5-g%C3%A5r-gennem-livet-uden-at-f%C3%A5-en-psykisk-sygdom
  5. ^ Henri Ellenberger, 1970, Chapter 1
  6. ^ Donald Robertson (2019): “The Philosophy of Cognitive-Behavioural Therapy (CBT): Stoic Philosophy as Rational and Cognitive Psychotherapy”. Taylor & Francis
  7. ^ Martha Nussbaum (1994): “Therapy of Desire”. Princeton University Press
  8. ^ Dræby, 2017, s. 18
  9. ^ Bjerg, Jens (red). Gads Psykologileksikon, 1.udg., Gads Forlag 2004, side 494.
  10. ^ http://www.psykoanalytisk-selskab.dk/hvad-er-psykoanalyse/
  11. ^ https://denstoredanske.lex.dk/psykoanalyse
  12. ^ Olsen & Køppe (1986a)[uspecifik henvisning]
  13. ^ "Psykoanalysen efter Freud", 1986b[uspecifik henvisning]
  14. ^ Oestrich (2002)[uspecifik henvisning]
  15. ^ Binswanger 1992-4[uspecifik henvisning]
  16. ^ Deurzen, Emmy (ed.)(2019): "The Wiley World Handbook of Existential Therapy" - Wiley, New York, side 2-3
  17. ^ Sørensen & Keller 2015, pp. 7-21
  18. ^ Sørensen: Eksistentialisme i psykologi, psykiatri og psykoterapi. In Amdisen, Holst & Nielsen At tænke eksistensen. Aarhus Universitetsforlag, 2009, s. 217-236.
  19. ^ Mick Cooper 2011: Eksistentielle terapier. DPF
  20. ^ Draper & Dallos 2007[uspecifik henvisning]
  21. ^ Payne 2011[uspecifik henvisning]
  22. ^ Reich 1982[uspecifik henvisning]
  23. ^ Jung (1998)[uspecifik henvisning]
  24. ^ a b c Christiansen, B. (1960). Metodologiske problemer ved forskning over virkningen av psykoterapi. Nordisk Psykologi, 12(6), 367-384.
  25. ^ a b https://bgsp.edu/cbt-or-psychodynamic-therapy/
  26. ^ https://www.apa.org/ptsd-guideline/patients-and-families/cognitive-behavioral#:~:text=Cognitive%20behavioral%20therapy%20(CBT)%20is,disorders%2C%20and%20severe%20mental%20illness.
  27. ^ https://www.psychologytoday.com/us/therapy-types/eclectic-therapy#:~:text=Eclectic%20therapy%20is%20a%20form,the%20person%27s%20expectations%20and%20motivation.
  28. ^ https://www.psychologytoday.com/us/therapy-types/integrative-therapy#:~:text=Integrative%20therapy%20is%20an%20individualized,needs%20of%20a%20given%20client.
  29. ^ Psykoterapeutskolens hjemmeside
  30. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 2. september 2022. Hentet 2. september 2022.
  31. ^ "Hvad betyder titlen 'psykoterapeut MPF'?", Dansk Psykoterapeutforening.
  32. ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 23. november 2018. Hentet 20. marts 2019.

Litteratur redigér

Oversigts- og introduktionslitteratur redigér

  • Barker, Meg, Darren Langdridge & Andreas Vossler (2013): “Understanding Psychotherapy and Counselling”. OUP
  • Hougaard, Esben mfl (1997): “Psykoterapiens hovedtraditioner”. DPF
  • Hougaard, Esben (2019): “Psykoterapi”. DPF
  • Zinglersen, Sebastian (2020): “Terapiguiden”. Trykværket

Kognitiv terapi og adfærdsterapi redigér

  • Beck, Aaron (1987): “Cognitive Therapy of Depression” (The Guilford Clinical Psychology and Psychopathology Series). Guilford Press
  • Engquist, A. (1973): “Adfærdsterapi”. Socialpædagogisk Bibliotek
  • Kåver, A. (2007): “Kognitiv adfærdsterapi”. Dansk psykologisk forlag
  • Mørch, Merete M.; Rosenberg, N.K.; 2005, “Kognitiv terapi – Modeller og metoder”. Hans Reitzels Forlag
  • Oestrich, Irene (2002): "Tankens kraft. Kognitiv terapi i klinisk praksis". Dansk Psykologisk Forlag. ISBN 9788777069932

Systemisk terapi redigér

  • Burnham, J.B.; 1989, “Familieterapi – En introduktion til systemisk teori og praksis”, Hans Reitzels Forlag
  • Carr, A. (2016). How and why do family and systemic therapies work?. Australian and New Zealand Journal of Family Therapy, 37(1), 37-55.
  • Draper, Ross & Rudi Dallos (2007): "Familieterapi - systemisk terapi i teori og praksis". Hans Reitzels Forlag: ISBN 9788741224961

Psykoanalyse og psykodynamisk psykoterapi redigér

  • Cabaniss, D. L. (2016). Psychodynamic Psychotherapy: A clinical manual. John Wiley & Sons.
  • Ellenberger, Henri (1970): "The Discovery of the Unconscious: The History and Evolution of Dynamic Psychiatry". Basic Books. ISBN 0465016731; ISBN 978-0465016730
  • Freud, Sigmund (2019): "Afhandlinger om behandlingsteknik". Hans Reitzels Forlag
  • Grünbaum, L. & Mortensen, K. V. (2016). “Psykodynamisk psykoterapi med børn og unge”. Hans Reitzel.
  • Jung, Carl Gustav (1961-1979): “The Collected Works”. Princeton University Press
  • Jørgensen, Carsten Rene (2000) “Psykoanalysens terapeutiske holdning i lyset af empirisk forskning og den interpersonelle psykoanalyse”. Nordisk Psykologi, nr. 52:3, s 163-196.
  • Malan, D.H.; 1992, Individuel psykoterapi og den psykodynamiske videnskab, Hans Reitzels Forlag
  • Olsen, Ole Andkjær & Simo Køppe (1986a): "Freuds psykoanalyse". Gyldendal. ISBN 87-01-20202-2
  • Olsen, Ole Andkjær & Simo Køppe (1986b): "Psykoanalysen efter Freud". Gyldendal. ISBN (Trykt), 8701124129

Humanistisk og oplevelsesorienteret psykoterapi redigér

  • Bagge, Niels (2018): Emotionsfokuseret Terapi (EFT). Dansk Psykologforening: Psykologi og Viden
  • Dalton, Claus (2008): “Klient-centreret terapi: efter Carl Rogers' metode”. Zen
  • Gessmann, H. (1996): “Humanistische Psychologie und Humanistisches Psychodrama”. In: Humanistisches Psychodrama. Band IV, Verlag des Psychotherapeutischen Instituts Bergerhausen, Duisburg
  • Hansen, Ruth mfl (2017): “Oplevelsesorienteret familieterapi”. Gyldendal
  • Kempler, Walter (1983): “Oplevelsesorienteret psykoterapi”. Apostrof
  • Mahrer, Alvin (1995): “The Complete Guide to Experiential Psychotherapy”. Wiley
  • Outsen, Solveig (2023): “Børns reaktioner er altid meningsfulde” - Tidsskrift for Psykoterapi, nr. 2, s. 6-11
  • Prouty, Garry (1994): “Theoretical Evolutions in Person-Centered/Experiential Therapy: Applications to Schizophrenic and Retarded Psychoses”. Westport: Praeger.
  • Rogers, Carl (2004): "On Becoming a Person: A Therapist's View of Psychotherapy". Constable. ISBN 1845290577; ISBN 978-1845290573
  • Sommerbeck, Lisbeth (2004): “Klientcentreret terapi i psykiatrien”. Akademisk Forlag

Gestaltterapi redigér

  • Hostrup, Hanne. "Gestaltterapi i Danmark." PSYKE OG LOGOS 21.1 (2000): 322-340.
  • Hostrup, Hanne. Supervision: på gestaltterapeutisk grundlag. Hans Reitzels forlag, 2002.
  • Hostrup, Hanne (2009): "Gestaltterapi". Hans Reitzels Forlag. ISBN 9788741227115
  • Kempler, Walter (1975): “Gestaltterapi og oplevelse”. Forum
  • Kempler, Walter (1978): “Gestaltorienteret familieterapi”. Forum
  • Perls, Frederick S. & Paul Goodman & Ralph F. Hefferline (1997): “Grundbog i gestaltterapi”. Borgen
  • Perls, F. (2004): “Gestaltterapiens metode”. Munksgaard
  • Perls, Fritz (2011): "Gestalt Therapy: Excitement and Growth in the Human Personality". The Gestalt Journal Press. ISBN 0939266245; ISBN 978-0939266241

Eksistentiel psykoterapi redigér

  • Deurzen-Smith, Emmy van (1995): “Eksistentiel samtale og terapi”. Hans Reitzels Forlag
  • Deurzen, Emmy Van & Martin Adams (2012): “Eksistentiel terapi”. Hans Reitzels Forlag
  • Dræby, Anders & Emmy van Deurzen (2019). “Læringsudbyttet i kognitiv adfærdsterapi og eksistentiel terapi. Et sammenlignende forskningsstudie”. I: Tidsskrift for Psykoterapi , nr. 3, s. 18-2
  • Dræby, Anders (2022): “Resonans i eksistentiel supervision” - Tidsskrift for Psykoterapi, 1, pp. 16-21
  • Sørensen, Anders D. & Kurt Dauer Keller (2015): "Psykoterapi og eksistentiel fænomenologi". Aalborg Universitetsforlag: ISBN 978-87-7112-401-9
  • Yalom, Irvin D. (2009): ”Terapiens essens” - Hans Reitzels Forlag a/s, København
  • Yalom, Irvin D. (1995/2006): "Eksistentiel psykoterapi" - Gyldendal Akademisk, København

Kropsterapi redigér

  • Ogden, P., and Fisher, J. (2015). “Sensorimotor Psychotherapy: Interventions in Trauma and Attachment”. New York: W. W. Norton.
  • Reich, Wilhelm (1982): "The Bioelectrical Investigation of Sexuality and Anxiety". Farrar, Strauss & Giroux-3pl. ISBN 0374517282: ISBN 978-0374517281

Narrativ terapi redigér

  • Payne, Martin (2006). “Narrative Therapy: An Introduction for Counsellors”. London; Thousand Oaks: Sage Publications
  • White, Michael (2016). “Narrative therapy classics”. Adelaide, South Australia. ISBN 0-9752180-8-5

Gruppeterapi redigér

  • Duus, Gitte (2022): “Hvad kan mænd få ud af at mødes”. Tidsskrift for Psykoterapi, nr. 3
  • Hougaard, Lonnie (2022): “Psykoterapeuten som facilitator i gruppeterapien”. Tidsskrift for Psykoterapi, nr, 3
  • Moe, Karina Helsted (2022): “Mere krop i gruppeprocesser”. Tidsskrift for Psykoterapi, nr. 3

Filosofisk psykoterapi redigér

  • Dreby, A. (2017): "Filosofisk terapi". Det Kongelige Bibliotek. ISBN 978-87-7507-385-6
  • Fischer, E. (2011). How to practise philosophy as therapy: Philosophical therapy and therapeutic philosophy. Metaphilosophy, 42(1‐2), 49-82.
  • Nussbaum, M. (1994): “Therapy of Desire”. Princeton University Press
  • Rasmussen, Ulrik Houlind (2019). Kroppen og det ubevidste. Tidsskrift for Psykoterapi, 3(2019), 28-34.

Naturbaseret psykoterapi redigér

Transpersonlig og spirituel psykoterapi redigér

  • Ahlefeldt, Anne Kamille (2018): “Når væren bliver terapiens fundament”. Tidsskrift for Psykoterapi nr. 2, s. 54-59
  • Enevoldsen, Lianne & Ameyo Barfred-Dixon (2022): “At sanse med hver en celle”. Tidsskrift for Psykoterapi, 1, s. 36-41
  • Forman, Mark (2014): “En guide til integral psykoterapi: terapi og spiritualitet i praksis”. ID Academy
  • Rowan, John (1993): “The Transpersonal: Psychotherapy and Counselling”. Routledge
 Spire
Denne artikel om psykologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.