Psykisk sygdom

(Omdirigeret fra Sindssyge)
Searchtool.svg Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

En psykisk sygdom er en tilstand, der medfører forandringer i en persons tænkning, følelser eller adfærd (eventuelt alle tre), og som medfører lidelse eller nedsat funktion.

Psykisk sygdom
Klassifikation
Gautier - Salpetriere.JPG
Information
Navn Psykisk sygdom
Medicinsk fagområde klinisk psykologi,
psykiatri Rediger på Wikidata
SKS DF00-F99 Rediger på Wikidata
ICD-10 F00-F99 Rediger på Wikidata
DiseasesDB 28852 Rediger på Wikidata
ICD-9-CM V11.9,
298.8,
290-299.99 Rediger på Wikidata
MeSH D001523 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Begrebet og dets historiske udviklingRediger

Begrebet psykisk sygdom dækker oprindeligt over forestillingen om, at mental lidelse kan forstås parallelt med organiske sygdomme[1]. Der har imidlertid været forskellige opfattelser af psykiske sygdomme igennem historien. De har dannet grundlag for praktiske tilgange til at afhjælpe tilstandene inden for psykiatri, klinisk psykologi og psykoterapi[2].I moderne psykiatrisk og psykologisk samt psykoterapeutisk sammenhæng er man i stigende grad gået bort fra begrebet psykisk sygdom, og taler i stedet om psykiske lidelser og forstyrrelser[3].

Former for psykiske sygdommeRediger

WHO's officielle liste over psykiske sygdomme fremgår af International Classification of Disease (ICD-10), kapitel F: Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. De er opdelt i følgende ti underafsnit:

  • F00-09 Organiske (inkl. symptomatiske) psykiske lidelser (f.eks. demens)
  • F10-19 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol eller andre psykoaktive stoffer (f.eks. alkoholisme)
  • F20-29 Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide psykoser, akutte og forbigående psykoser samt skizoaffektive psykoser (f.eks. skizofreni)
  • F30-39 Affektive sindslidelser (f.eks. depression[4])
  • F40-49 Nervøse og stress-relaterede tilstande samt tilstande med nervøst betingede legemlige symptomer (f.eks. angst[5][6])
  • F50-59 Adfærdsændringer forbundne med fysiologiske forstyrrelser og fysiske faktorer (f.eks. anoreksi)
  • F60-69 Forstyrrelser og forandringer af personlighedsstruktur og adfærd (f.eks. personlighedsforstyrrelse)[7]
  • F70-79 Mental retardering
  • F80-89 Psykiske udviklingsforstyrrelser (f.eks. autisme)
  • F90-98 Adfærds- og følelsesmæssig forstyrrelser opstået i barndom eller adolescens (f.eks. ADHD)[8]

Behandling af psykiske sygdommeRediger

Psykiske lidelser og forstyrrelser behandles eller lindres på forskellige måder: medicinsk behandling, psykoterapi og pædagogiske tiltag. Indenfor lægevidenskaben er psykiatri det speciale, der omhandler de psykiske sygdomme, lidelser og forstyrrelser. Af andre faggrupper, der arbejder med behandling og lindring af psykiske sygdomme kan nævnes psykologer, pædagoger, sygeplejersker, socialrådgivere og forskellige former for psykoterapeuter.

Sociale og kulturelle forholdRediger

Nogle sociologiske teorier af Erving Goffmann og andre påpeger, at fordomme om psykiske lidelser kan føre til stigmatisering af personer, der rammes heraf[9]. Denne opfattelse kan i værste fald lede til eksklusion fra samfundslivet. Ifølge en undersøgelse gennemført i den danske befolkning svarer 85%, at det er mere accepteret at have en fysisk end en psykisk lidelse[10]. Således erklærer 62% af de adspurgte i undersøgelsen sig enige i, at personer med psykisk sygdom ofte er mindre socialt velfungerende end personer, der ikke har en psykisk lidelse. Mange personer med en psykisk lidelse undgår desuden at tale med andre om deres sygdom. F.eks. svarer 57% af deltagerne i en undersøgelse gennemført blandt personer med psykiske lidelser, at de frygter, at andres viden om at de har en psykisk lidelse vil få negative konsekvenser for dem. Stigmatisering af personer med psykiske lidelser spiller også en rolle i forhold til de samfundsmæssige omkostninger forbundet med psykiske lidelser i form af udgifter til overførselsindkomster, tabt arbejdsfortjeneste og for sen eller ingen behandling. Denne situation genfindes i mange lande omkring os, og i bl.a. England, Skotland, Sverige, Canada, USA, Australien, New Zealand, Holland, Spanien og Japan såvel som i Danmark er der etableret nationale afstigmatiseringsindsatser i løbet af de sidste 5-10 år.

Nogle teorier mener, at udviklingen af psykiske lidelser også har historiske baggrunde og samfundsårsager. Simo Køppe har således skildret neurosernes opståen i 1800-tallet[11]. Andre som Anders Dræby Sørensen påpeger, at nogle psykiske lidelser bør forstås som eksistentielle tilstande, der er påvirket af sociale og kulturelle forhold[12]. Især stress, angst og depression kan ikke forstås uafhængigt af samfundets og kulturens udvikling[13]. Ifølge Rasmus Willig og Marie Østergaard er personlige ubalancer som depression og angst tilsvarende udtryk for ubalancer i samfundet[14].

KritikRediger

Begrebet psykiske sygdomme anses af nogle kritikere for at være problematisk. Det anføres for eksempel, at der blot er tale om værdidomme af adfærd, der afviger fra normativ adfærd. Denne kritik af begrebet om psykisk sygdom har især været en del af antipsykiatrien[15][16]. Antipsykiatriens hovedpåstand er, at det psykiatrien kalder psykiske sygdomme reelt ikke er sygdomme i medicinsk forstand men livsproblemer, som samfundet finder uønskværdige. Den mest kendte repræsentant var den amerikanske professor i psykiatri Thomas Szasz. Han opfattede dog ikke sig selv som antipsykiatrisk, men han var imod tvang i psykiatrien og arbejdede selv med samtaleterapi. Han betragtede psykiatriske diagnoser som et redskab for social kontrol, der var baseret på en fejlagtigt tro på, at naturvidenskaben kunne forklare psykiske lidelser på samme måde som organiske sygdomme. Psykiske lidelser er blot livsproblemer, og i de fleste tilfælde ligger der ikke nogen organisk forstyrrelse i hjernen til grund[17].

Der findes også kritik blandt nogle patientgrupper. Som et eksempel mener pro ana-bevægelsen, at man som anorektiker ikke nødvendigvis er syg, men blot har valgt en anorektisk livsform. Tilsvarende findes et voice hearing network af personer der hører stemmer, men ikke opfatter dette som sygeligt. I stedet betragtes det at høre stemmer som en anderledes måde at opleve verden[18].

LitteraturRediger

Medicinsk og psykologisk litteraturRediger

  • Arendt, M. & S. Kjær (2017): Kort og godt om angst. Dansk Psykologisk Forlag
  • Esbjørn, Barbara H. & Breinholst, Sonia (2020). “Kort og godt om børn og angst”. Dansk psykologisk forlag.
  • Freud, Sigmund (1983): Hverdagslivets psykopatologi. Hans Reitzels Forlag
  • Handest, Jansson & Nielsen (2003): Skizotypi og borderline, Psykiatrifondens forlag
  • Jørgensen, Carsten Rene (2014). “ADHD. Bidrag til en kritisk psykologisk forståelse”. Hans Reitzels Forlag
  • Jørgensen, Carsten Rene (2009): “Personlighedsforstyrrelser”. Hans Reitzels Forlag
  • Larsen, Jens Knud (2001). Depressionssygdommen - fra videnskab til klinisk praksis. København: Munksgaard
  • Licht, Rasmus, Straarup, Krista Nielsen, Vestergaard, Per (2012): Bipolar lidelse – en bog til mennesker med maniodepressiv sygdom og deres pårørende. Psykiatrifonden
  • Nilson, Gunilla &Thomas Silfving (2002): Farlige relationer – om borderline. Gyldendal Akademisk
  • Simonsen, Erik (1999): Personlighed og personlighedsforstyrrelser. Psykiatrifondens Forlag
  • Skårderud, Finn (208): Stærk/svag – en håndbog om spiseforstyrrelser, Hans Reitzels Forlag
  • Sørensen, Lars (2005): “Smertegrænsen”. DPF
  • Videbech, Poul (2020): Hvad er depression? Fadl

Sociologisk, historisk og filosofisk litteraturRediger

  • Boldsen, Sofie (2019). "Fremmedgørelse som eksistentiel grunderfaring i skizofreni" . I: Mennesket og det andet: Bidrag til den eksistentielle fænomenologi (s. 142-163). Aalborg Universitetsforlag.
  • Dræby, Anders (2019). Stress, angst og depression – at fremme og kurere de samme lidelser. I: Folkesundhed – bag om intentioner og strategier. GAD
  • Foucault, Michel (2003): Galskabens historie. Det lille Forlag
  • Foucault, Michel (2019): Sindssygdom og psykologi. Hans Reitzels Forlag
  • Køppe, Simo (2004): Neurosens opståen og udvikling i 1800-tallet. Frydenlund
  • Ringø, Pia (2016). Skidt med årsagen, når bare vi er pålidelige. Psykiatriske diagnosers historiske indhold, udvikling og funktion. Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund, 13(25)
  • Sørensen, Anders Dræby (2015): Søren Kierkegaard og den eksistentielfænomenologiske problematisering af psykopatologi. I: Søren Kierkegaard som eksistentiel fænomenolog. Aalborg Universitetsforlag
  • Sørensen, A. D. (2015): “Angst - når hverdagslivet bliver hjemløst”. I: Hverdagslivets følelser. Hans Reitzels Forlag
  • Østergaard, Marie & Rasmus Willig (red.) (2005). Sociale Patologier. Hans Reitzel

Antipsykiatrisk litteraturRediger

  • Cooper, David (1981): Psykiatri og antipsykiatri. Jørgen Paludan
  • Szasz, Thomas (1991): Ideology and Insanity: Essays on the Psychiatric Dehumanization of Man. Syracuse, New York: Syracuse University Press.
  • Szasz, Thomas (1997). The Manufacture of Madness: A Comparative Study of the Inquisition and the Mental Health Movement. Syracuse University Press.
  • Szasz, Thomas (2009): Antipsychiatry: Quackery Squared. Syracuse, New York: Syracuse University Press

Skønlitteratur, dokumentarromaner og biografierRediger

  • Dyhr, Karin (2004): Glaspigen. Documentas
  • Fastrup, Karen (2018): Hungerhjerte. Gyldendal
  • Knudsen, Peter Øvig (2019): Min mor var besat. Gyldendal

ReferencerRediger

  1. ^ Foucault 2019
  2. ^ Foucault 2003
  3. ^ American Psychiatric Association (2013) Diagnostic and statistical manual of mental disorders: DSM-5. 5th edn. Washington, D.C.: American Psychiatric Publishing.
  4. ^ Videbech 2020
  5. ^ Esbjørn 2020
  6. ^ Arendt 2017
  7. ^ Simonsen, Erik (1999): Personlighed og personlighedsforstyrrelser. Psykiatrifondens Forlag
  8. ^ Jørgensen, Carsten Rene (2014). “ADHD. Bidrag til en kritisk psykologisk forståelse”. Hans Reitzels Forlag
  9. ^ Goffman, Erving (2009): Stigma. Samfundslitteratur
  10. ^ Befolkningsundersøgelsen 2014, EN AF OS
  11. ^ Køppe 2004
  12. ^ Dræby Sørensen 2015; 2015
  13. ^ Dræby 2019
  14. ^ Østergaard og Willig 2005
  15. ^ Szasz 1991; 1997; 2007
  16. ^ Cooper 1981
  17. ^ The Myth of Mental Illness: Foundations of a Theory of Personal Conduct. Harper & Row. 1974 [1961]. ISBN 978-0-06-014196-7.
  18. ^ Østergaard & Willig 2005

Se ogsåRediger