1700 - Freden i Traventhal: Den Korte Krig mellem Danmark og Sverige sluttes med en fredstraktat på slottet Traventhal i Holsten. Krigen var startet af Danmark, der ville have Gottorp med i kongeriget. Krigen endte dog med dansk nederlag, da traktaten fastslog, at Gottorphertugen havde ret til at holde hær, bygge fæstninger og indgå forbund med andre.
1858 - For første gang lykkes det at morse et telegram fra Amerika til Europa.
1913 - Det internationale fodboldforbund FIFA indfører en ny regel i fodbold - ved frispark skal modstanderen holde en afstand på 10 yards (9,15 meter).
1917 - Ved en voldsom brand ødelægges cirka en tredjedel af Thessaloniki i Grækenland og 70.000 mennesker bliver hjemløse.
1960 - Den amerikanske Food and Drug Administration giver tilladelse til en kombination af norethynodrel (syntetisk gestagen) og mestranol (østrogen) under navnet ”Enovid”. P-pillen er dermed født. I Danmark godkendes p-pillen først i 1965.
1969 - På grund af faldende omsætning i butikkerne i Helsinge indfører man kys i stedet for rabat. Kunder, der ønsker det, kan få et kys af ekspedienten efter afsluttet handel. De, der ikke vil kysses, får et negerkys (en flødebolle). Omsætningen begynder med det samme at stige.
1971 - Tuborg-direktør Viggo J. Rasmussen tvinges med pistol, giftsprøjte og bombetrusler af Frank Mouritzen til at udlevere 1,8 millioner kr. Røveren anholdes en måned senere.
1977 - Steve Biko arresteres i Sydafrika. Han dør nogle dage senere af skader påført under hans arrestation, og han bliver et symbol for kampen mod apartheid.
1988 - Et gidseldrama i Vesttyskland får en blodig afslutning på motorvejen uden for Bonn, da politiet åbner ild mod en bil med to kaprere, en kvindelig medhjælper og tre gidsler. Det ene gidsel bliver dræbt under ildkampen.
1989 - I Vestberlin sætter mexicaneren Arturo Barrios ny verdensrekord i 10.000 meter løb med tiden 27.08,23 minutter. Det er 5/100 sekund hurtigere end den gamle rekord fra 1984.