Wikipedia

Hovedstadens Letbane

letbane ad Ring 3 i København
Fremtidig bygning
Denne artikel omhandler en bygning, der er under opførelse.
Det er derfor muligt, at indholdet er af spekulativ natur, og ligeledes, at indholdet kan ændre sig markant efterhånden som flere oplysninger bliver tilgængelige.

Hovedstadens Letbane er en planlagt letbane i Københavns omegn, der kommer til at gå fra Lundtofte Station i nord til Ishøj Station i syd. Den forventes at komme til at transportere 13-14 mio. passagerer årligt. Første etape af letbanenettet kaldes Ring 3 Letbanen.

Hovedstadens Letbane
Siemens Avenio letbanetog til Hovedstadens Letbane.
Overblik
Type Letbane
System Movia
Status Under anlæg
Lokalitet Storkøbenhavn
Endestationer Lundtofte
Ishøj
Antal stationer 29
Antal linjer 1
Drift
Åbnet Forventes åbnet 2025[1][2]
Ejer(e) Hovedstadens Letbane I/S (datterselskab til Metroselskabet)
Karakter Letbane
Teknisk
Strækningslængde ca. 27 km
Antal spor 2
Sporvidde 1.435 mm
Elektrificering Ja
Strækningshastighed

70 km/t

Gns.fart 30 km/t[3]

Hovedstadens Letbane er et selskab ejet af 11 omegnskommuner og Region Hovedstaden. Tidligere indgik Staten som medejer, men trak sig i 2018; ligesom den tidligere havde gjort fra letbaneselskaberne i Aarhus og Odense. Driftsteknisk er Hovedstadens Letbane dog et datterselskab til Metroselskabet, der dermed står for den konkrete planlægning og anlæg af banen.

Letbanetogene bliver lavet af Siemens, der også laver nogle tog til DSB. En "mockup" kan beses på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm. Togene bliver grønne ligesom hovedstadens letbanes logo. De får automatiske døre, et stort flexområde og mange sæder.

Baggrunden for letbanen er en bred politisk aftale mellem partierne i forligskredsen bag aftalerne om ”En grøn transportpolitik” (S, SF, R, V, DF, LA og K), der blev indgået 19. juni 2013. Anlægsloven blev vedtaget af Folketinget 31. maj 2016.[4] Ejerkredsen godkendte anlæggelsen 12. marts 2018, hvorefter anlægsarbejderne gik i gang.[1][5] Letbanen forventes at åbne i 2025.[6]

Ejerskab redigér

Letbanen forventes at blive ejet af Ringby-Letbanesamarbejdet, der består af Region Hovedstaden og 11 kommuner: Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Herlev, Rødovre, Glostrup, Vallensbæk, Albertslund, Brøndby, Hvidovre, Høje-Taastrup og Ishøj. Letbanen går gennem otte af disse kommuner, men ikke gennem Hvidovre, Albertslund, og Høje-Taastrup kommuner, som dog har ønsket at medvirke alligevel, da de forventer påvirkning af deres erhvervsområder.

Så meget skal kommunerne betale til Hovedstadens Letbane[7]

Kommune Ejerandel Årlige ekstrabetaling i millioner kroner (i 2023-priser) Ny årlig betaling i millioner kroner (i 2023-priser)
Lyngby-Taarbæk kommune 12,52% 4,2 32,2
Gladsaxe kommune 12,54% 4,2 32,4
Herlev kommune 6,71% 2,2 17,2
Rødovre kommune 2,01% 0,7 5,2
Glostrup kommune 7,18% 2,4 18,5
Albertslund kommune 3,23% 1,1 8,3
Brøndby kommune 4,18% 1,4 10,7
Høje-Taastrup kommune 0,88% 0,3 2,3
Hvidovre kommune 0,92% 0,3 2,4
Ishøj kommune 3,62% 1,2 9,3

Økonomi redigér

 
Anlægsarbejder på Buddingevej i 2019.
 
Glostrup Ejby Station i 2023.

Letbanen har et samlet budget på 5,3 mia. kr.[8] (heraf anlægsbudget på 3,75 mia. kr.), hvoraf en tredjedel forventes finansieret af staten, der dog ikke ønsker at eje en del af selskabet.

En DTU-rapport nævner, at sporenes fastlåsthed virker som katalysator for byudvikling, fordi bygherrer og investorer dermed har større sikkerhed for, at den opnåede bedre kollektive tilgængelighed er af fast og blivende karakter.[9] Byudviklingsværdien er en væsentlig politisk grund til letbanen,[10] men denne værdi er ikke medregnet i samfundsværdien på -8 mia. kr. og negativ forrentning.[11] Vibeke Storm Rasmussen anslår at grundværdistigningen svarer til anlægsudgiften.[12]

Virksomhederne NCC, Moe (Gladsaxe) og Novozymes (Lyngby) valgte deres nye domiciler på grund af nærhed til letbanens stationer, og MT Højgaard har udtrykt, at letbanen gavner deres ansættelsesmuligheder.[13] DTU forventer gavn af letbanen.[14]

I marts 2013 blev en fase 1-udredning om letbanen offentliggjort af Ringby-Letbanesamarbejdet. I udregningen blev de samlede anlægsomkostninger beregnet til 4,4 mia. kr., svarende til en kilometerpris på 165 mio. kr. ekskl. materiel og 213 mio. kr. inkl. Disse beløb er væsentligt lavere end anlæg i hhv. Bergen, Stockholm og diverse tyske byer.[15]

De forventede 13-14 mio. passagerer[16] er højere end Kystbanens godt 10 mio. passagerer per år.[17] Movia arbejder for flere BRT-strækninger i København, men anser BRT i Ring 3 som begrænset og kortsigtet.[18]

Kritik redigér

Nogle er imidlertid skeptiske overfor projektet, idet der er tale om et rent kommunalt letbaneselskab der skal drives af kommunerne. Især Lyngby-Taarbæk Kommune har begrænsede frie arealer til erhvervsudvikling, bl.a Kanalvej ved Lyngby Storcenter[19][20] og langs letbanen ved Helsingørmotorvejen.[21] I projektbeskrivelsen imødeser man et driftsmæssigt årligt underskud. Samfundsudgiften kan dog ifølge en ekspert vise sig at blive højere pga. nødvendige byggetekniske løsninger i forbindelse med vejkryds og motorvejsbroer.[22] Underskud og drift skal imødekommes fra en øget grundskyldsbeskatning af virksomheder og private grundejere.[kilde mangler]

Forfatteren af ovennævnte DTU-rapport har kritiseret den manglende mulighed for at skifte til Ringstedbanen, hvor banerne krydser hinanden i Brøndby.[23]

Strækning redigér

 
Kort over Hovedstadens Letbane.

Hovedstadens Letbane vil gå fra Lundtofte til Ishøj, hovedsageligt langs Ring 3.

Fra Lundtofte til Klampenborgvej i Kongens Lyngby anlægges banen igennem DTU's campus[24], hvilket forventes at øge anlægsudgifterne med ca. 100 mio. kr.[25] og dernæst vest for Lundtoftegårdsvej, som flyttes østpå til det tidligere S-togs-tracé fra den aldrig anlagte Lundtoftebane. Herfra vil den forløbe langs Klampenborgvej til Lyngby Station. I 2015 besluttede Lyngby Kommune at lukke Ndr. Torvevej, der forbinder Buddingevej og Klampenborgvej; letbane og bus bliver eneste kørende trafik mellem Magasin og Lyngby Storcenter.[24] Beregninger forudser en markant sænkning af biltrafikken. I 1990'erne blev vejene i det centrale Lyngby omlagt, hvorved biltrafikken også faldt, mens handelen steg.[26]

Fra Lyngby Station følger banen Ring 3 via Buddinge og Herlev Stationer indtil Glostrup Station. Letbanen løber på nordsiden af Vestbanen til Glostrup Station og ud til Ring 3 igen samme vej (rebroussementsstation). Letbanen forløber videre via Vallensbæk Station til Ishøj Strandvej, hvor den fortsætter til Vejledalen, som den følger til Vejlebrovej, der fører til Ishøj Station. Den samlede strækning på 27 km gennemkøres på cirka 55 minutter, svarende til 30 km/t i gennemsnit. Hyppigheden fordobles.[27][28]

De tekniske detailløsninger afhænger af mange forhold, og bane- og biltrafik afstemmes til samlet bedste.[29]

Stationer redigér

Der er planlagt 29 stationer på letbanen:[30]

Kommune Station Rejsetid
Lyngby-Taarbæk Lundtofte 0 9 min
Rævehøjvej 1
Anker Engelunds Vej DTU 3
Akademivej DTU 5
Fortunbyen 7
Lyngby Centrum 10
Lyngby Station   11
7 min
Gladsaxe Gammelmosevej 15
Buddinge Station   17
11 min
Gladsaxe Rådhus 18
Gladsaxevej 20
Gladsaxe Trafikplads 21
Dynamovej 23
Herlev Herlev Hospital 25
Herlev Bymidte 27
Herlev Station   28
13 min
Herlev Syd 30
Rødovre Rødovre Nord 31
Glostrup Glostrup Ejby 33
Glostrup Nord 36
Glostrup Hospital 38
Glostrup Station   43 2 min
Brøndby Kirkebjerg 46 9 min
Brøndbyvester 48
Vallensbæk Delta Park 51
Vallensbæk Station   52
5 min
Strandhaven 54
Ishøj Ishøj Strand ARKEN 55
Ishøj Station   58


Udstyr redigér

 
Interiør i mock-up af letbanetog.

Udbudsmaterialet specificerer 30-35 m standard letbanetog til 130.000 km/år, og 750 V jævnstrøm i køreledninger med transformatorer for hver 2 km.[16]

Ved afslutningen af udbudsrunden primo 2018 valgtes Siemens Avenio letbanetog af samme type, som kører i bl.a. München.[31] Letbanetogene får en lysegrøn farve for at skelne dem fra de gule Movia-busser, de røde S-tog og den hvide metro; og for at signalere, at letbanen er en grøn transportform.[32]

Fremtidig udbygning redigér

Linje mod Nørrebro/Nørreport redigér

Der planlægges pt. en udbygning af letbanen med en linje fra Gladsaxe Trafikplads til Nørrebro, hvor den vil få forbindelse til Cityringen. På lang sigt foreslås denne linje forlænget helt ind til Nørreport.[33] Banen skal efter planen gå forbi den gamle TV-by i Mørkhøj og over/under Gyngemosen til Tingbjerg, hvorefter Vestvolden krydses på bro/i tunnel, hvorefter man kører ad Storegårdsvej til Husum Torv. Herfra køres ad Frederikssundsvej til Nørrebro/Nørreport. Letbanen skal efter planen forbinde Ring 3-letbanen med metronettet og aflaste den i dag meget belastede buslinje 5C.[34] Endelig håber man på at kunne revitalisere det socialt belastede boligområde Tingbjerg.

Der er tidligere undersøgt en metrolinje med nogenlunde samme linjeføring fra Tingbjerg via Brønshøj, Bispebjerg og Rigshospitalet til Københavns Hovedbanegård og videre under havnen til Amager og Lufthavnen[35]. Undersøgelsen fra 2012 viste dog, at de ydre dele af den foreslåede metro (i. e. vest for Brønshøj Torv samt syd for Amagerbro station) ikke var rentable nok til metroanlæg, grundet forholdsvis lav befolkningstæthed kombineret med manglende muligheder for byudvikling.[36][37]

Linje mod Brøndby, Avedøre Holme og Lufthavnen redigér

I 2013 foreslog Region Hovedstaden på baggrund af en rapport udarbejdet af Cowi, at lave en afgrening af Ring 3-letbanen fra Kirkebjerg Station i Brøndby Kommune til Avedøre Holme og derfra via en bro eller tunnel til Lufthavnen.[38]

Integration af Nærumbanen redigér

Trafikselskabet Movia foreslog i sin Mobilitetsplan 2021 Arbejdspapir: Samdrift mellem statslige og regionale jernbaner fra 2018 at indlemme Nærumbanen i Hovedstadens Letbanenet. Konkret vil det betyde, at strækningen mellem Klampenborgvej i Lyngby og Nærum konverteres til enkeltsporet letbane med elmaster, som det kendes fra bl.a. Aarhus, hvor Odderbanen og Grenaabanen er blevet konverteret til letbane. I krydset Kanalvej/Klampenborgvej udføres en rampe, der forbinder Nærumbanen og Ring 3-letbanen. Strækningen fra Klampenborgvej til Jægersborg station foreslås i samme forbindelse nedlagt.[39]

Referencer redigér

  1. ^ a b Hovedstadens Letbane åbner i 2025 Arkiveret 25. juni 2018 hos Wayback Machine, Hovedstadens Letbane, 11. juni 2018.
  2. ^ Tidsplan Arkiveret 8. december 2015 hos Wayback Machine, Hovedstadens Letbane.
  3. ^ Udredning om Letbane på Ring 3 Arkiveret 2. maj 2016 hos Wayback Machine side 6
  4. ^ Anlægslov om Hovedstadens Letbane på plads Arkiveret 11. oktober 2018 hos Wayback Machine, 2. juni 2016.
  5. ^ Hovedstadens Letbane er klar til anlæg Arkiveret 11. oktober 2018 hos Wayback Machine, Hovedstadens Letbane, 14. marts 2018
  6. ^ Byggeriet af Hovedstadens Letbane går i gang Arkiveret 31. august 2019 hos Wayback Machine, Hovedstadens Letbane, 29. august 2018.
  7. ^ Henriksen, Jesper E. https://www.e-pages.dk/gladsaxebladet/369/, Side 2, 21. juni 2023.
  8. ^ Kragh, Torben. Åbning af Københavns letbane udskydes Licitationen, 27. januar 2016
  9. ^ Otto Anker Nielsen et al. "Analyse af potentialet for flere letbaner i Hovedstadsregionen Arkiveret 10. december 2013 hos Wayback Machine" side 12 DTU Transport, Marts 2013. Tilgået: 15 September 2013. (Webside ikke længere tilgængelig)
  10. ^ "Analyse: Nu er fremtiden for letbaner i København på spil | Ingeniøren". Arkiveret fra originalen 25. april 2016. Hentet 17. april 2016.
  11. ^ Udredning om Letbane på Ring 3 Arkiveret 2. maj 2016 hos Wayback Machine side 149-157
  12. ^ Christian Brøndum. "Letbaner er hovedstadens svar på trængsel" Berlingske, 19. marts 2013. Tilgået: 15 September 2013.
  13. ^ Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 L 102 Bilag 19 8. april 2016.
  14. ^ "Henvendelse fra DTU til Folketinget". Hentet 10. november 2016.
  15. ^ Udredning om Letbane på Ring 3 Arkiveret 2. maj 2016 hos Wayback Machine side 147.
  16. ^ a b Tramway works 2015/S 217-396574. Contract notice – utilities Arkiveret 2. februar 2016 hos Wayback Machine side 2 og 3.
  17. ^ TRU alm. del spm. 288 bilag 1 | Folketinget.dk Den 22. januar 2013. Hentet den 18. marts 2013
  18. ^ "- Movia: Busløsning dur ikke på Ring 3". Hentet 10. november 2016. Med de passagermængder, man forventer i området, vil en BRT ikke have tilstrækkelig kapacitet
  19. ^ "Lyngby investerer 10 milliarder i byudvikling". ByensEjendom.dk. Arkiveret fra originalen 11. november 2016. Hentet 10. november 2016.
  20. ^ "Kanalvej". Hentet 10. november 2016.
  21. ^ "Lyngby klar til milliardbyggeri ved motorvejen". Berlingske Business. Hentet 10. november 2016.
  22. ^ "Cowi afviser letbane-sminke: Vi har regnet alt med i budgettet | Ingeniøren". Arkiveret fra originalen 25. april 2016. Hentet 17. april 2016.
  23. ^ "Trafikeksperter: København får for lidt ud af nye jernbaner". Ingeniøren. Hentet 6. september 2016.
  24. ^ a b http://estatemedia.dk/news/singleview/article/letbaneloesning-paa-plads-i-lyngby-taarbaek-kommune.html (Webside ikke længere tilgængelig)
  25. ^ http://www2.gladsaxe.dk/C12575EB003B3720/0/BF5E0A1FE4A56BD4C1257B43003FD37B/$FILE/Bilag_30.6.1_E%20bilag%206%20-%20Tekniske%20bilag.pdf Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine Tekniske bilag til Udredning om Letbane på Ring 3] 52MB på 515 sider. Side 105.
  26. ^ Jacob Deichmann, arkitekt MAA, Anders Nyvig A/S. AUC Trafikdage 1998: Ombygning af Lyngby Hovedgade, side 8-10
  27. ^ "Udredning om Letbane på Ring 3. Resume Marts 2013:" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 5. januar 2018. Hentet 4. januar 2018.
  28. ^ "Udredning om Letbane på Ring 3" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 2. maj 2016. Hentet 4. januar 2018.
  29. ^ SAMSPILLET MELLEM VEJTRAFIK OG LETBANE PÅ RING 3 Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine COWI
  30. ^ "Linje og stationer". Hovedstadens Letbane. Arkiveret fra originalen 9. november 2017. Hentet 9. november 2017.
  31. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 5. januar 2019. Hentet 9. marts 2019.
  32. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 3. august 2020. Hentet 30. oktober 2019.
  33. ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 20. september 2020. Hentet 9. marts 2019.
  34. ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 12. juni 2019. Hentet 9. marts 2019.
  35. ^ http://www.trafikdage.dk/papers_2012/21_PeterBoenloekke.pdf
  36. ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 12. februar 2021. Hentet 9. marts 2019.
  37. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 15. august 2020. Hentet 9. marts 2019.
  38. ^ https://www.regionh.dk/til-fagfolk/trafik/Analyser-og-rapporter-om-trafik/Letbaner/Documents/Resumerapport.pdf (Webside ikke længere tilgængelig)
  39. ^ "Movia Mobilitetsplan 2021 Arbejdspapir: Samdrift mellem statslige og regionale jernbaner" (PDF). Movia. juni 2018. Arkiveret fra originalen (PDF) 12. februar 2021. Hentet 2019-11-14.

Eksterne henvisninger redigér

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Hovedstadens_Letbane&oldid=11747559"