Tryk (fysik)

For alternative betydninger, se Tryk. (Se også artikler, som begynder med Tryk)

Tryk er kraft pr. areal. Således er den afledte SI-enhed for tryk newton pr. kvadratmeter, og denne enhed kaldes for pascal (Pa).

Hvis eksempelvis en væske eller en gas opbevares i en beholder, vil den udøve et vist pres på hver areal af de dele af beholderen den er i berøring med; dette pres "mærker" beholderens vægge som en vis kraftpåvirkning pr. areal. Et instrument der måler trykket i beholderen, kaldes et manometer.

Det tryk som Jordens atmosfære øver ved havniveau, varierer med vejret og kan måles med et barometer. Den gennemsnitlige værdi er 101 kPa, (se også normaltryk) hvilket svarer til trykket fra en vandsøjle på ca. 10 meter. Dette tryk opleves af alle flader; således påvirkes f.eks. hver kvadratcentimeter af menneskets hud af et tryk svarende til tyngdekraften på 1 kilogram. Når dette ikke "mærkes", skyldes det at trykket er det samme inde i kroppen.

Trykenheder og konverteringsfaktorer

	Pa	bar	N/mm²	kp/m²	kp/cm² (at)	atm	torr	PSI
1 Pa (N/m²)=	1	10-5	10-6	0,102	0.102×10-4	0,987×10-5	0,0075	1,450377×10-4
1 bar (daN/cm²) =	100.000	1	0,1	10200	1,02	0,987	750	14,5
1 N/mm² =	106	10	1	1,02×105	10,2	9,87	7500	145,0377
1 kp/m² =	9,81	9,81×10-5	9,81×10-6	1	10-4	0,968×10-4	0,0736	0,00142
1 kp/cm² (1 at) =	98100	0,981	0,0981	10000	1	0,968	736	14,2
1 atm (760 torr) =	101325	1,013	0,1013	10330	1,033	1	760	14,7
1 torr =	133	0,00133	1,33×10-4	13,6	0,00136	0,00132	1	0,019
1 PSI =	6894	0,069	0,0069	704	0,0704	0,068	51,7	1

Tryk i en væskesøjle

Trykket i en væskesøjle er den kraft som påvirker væskesøjlen på et givent areal.

$p={\frac {F}{A}}+p_{\text{atm}}$

Trykket skyldes den overliggende væskemængdes nedadgående kraft. Denne kraft skyldes tyngdekraften, og er defineret som $F_{\text{tyn}}=m\cdot g$ .

Massen i førnævnte formel kan også beskrives som rumfanget af søjlen multipliceret med densiteten. Rumfanget er lig produktet af arealet og højden af væskesøjlen. Massen kan derfor beskrives som, $m=\rho \cdot A\cdot h$. Ved at indsætte dette nye udtryk i formlen for tyngdekraften, kan tyngdekraften på væskesøjlen også skrives som $F_{\text{tyn}}=\rho \cdot A\cdot h\cdot g$.

Trykket kan derfor også skrives som

$p={\frac {\rho \cdot A\cdot h\cdot g}{A}}+p_{\text{atm}}$

Hvis dette udtryk forkortes, ser vi at trykket i væsken er uafhængigt af arealet.

$p=\rho \cdot h\cdot g+p_{atm}$

Man kan derfor udregne et givent tryk $p$, i en vis dybde/højde i en væskesøjle, hvis man kender højden $h$, og densiteten $\rho$ af den pågældende væske, og tyngdeaccelerationen $g$ samt trykket $p_{\text{amt}}$ ved overfladen såfremt dette tryk er opgivet.

Se også

• afledte SI-enheder.

Litteraturhenvisninger

• P. Andersen og M. Vahl: Klima- og Plantebælter; Tiende udgave ved Sofus Christiansen og Einar Storgaard; Gyldendal 1963

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til: Tryk (fysik)

• Enhedsomregner