Wikipedia:Forbud/Anmodninger/Steenth & Tøndemageren

Hvilke(n) bruger(e) vil blive berørt af et evt. forbud?:

Hvilke brugere er involveret i den pågældende problemstilling?:

  • Ingen

Forslag til blokeringstype:

  • Kommunikationsforbud

Hvorfor skal der nedlægges et forbud mod de(n) pågældende bruger(e)?:

  • Jeg ønsker ikke at bidrage til den dårlige stemning mere end højst nødvendigt. Da det ikke er muligt at skabe en forsoning mellem Steenth og jeg, ser jeg desværre ikke andre udveje, end at få lavet et kommunikationsforbud mellem os to. Det vil sige, vi afholder os fra at kommenterer på diskussioner en af os har oprettet/er en del af, med mindre det er højst nødvendigt. Skulle det være nødvendigt, bedes kommentaren kun handle om holdningen til en given problematik (stemmeafgivning, argument i slettediskussioner m.fl.) og ikke mere. Det er ikke tilladt at nævne hinanden, kommenterer på hinandens holdninger med mere. I andre må selvfølgelig gerne rette i denne tekst, sådan at forbuddet bliver praktisk bedst muligt. Tøndemageren (diskussion) 4. dec 2019, 08:47 (CET)

Svar fra brugeren/brugerne der vil blive berørt af forbuddet:

Svar fra Steenth:
Den konflikt, som jeg er kommet ind, bunder i at jeg har set at Tøndermageren har haft problemer med at håndtere diskussioner, hvor han selv er part i. Det har jeg prøvet at påpege, at den måde at håndtere en uenighed ikke er i orden. Kritisk, som han ikke har ville modtage eller ikke kunne håndtere.
Baggrunden for, at jeg har valgt at gå i de diskussioner, var en diskussion om gendannelse af en artikel, hvor diskussionen hurtig løb af sporet. Se her hvor det starter og hvor det fortsætter og en bruger midlertidig forlader projekt - en som jeg har en del nyttigt samarbejde med. Jeg har beklaget over det i i denne diskussion - det indlæg markere, hvor jeg starter. Der på det samme tidspunkt også en anden diskussion, hvor diskussionen pga. Tøndermageren også løb af sporet
Jeg har en dialog med andre brugere om det. En af dem kommer med en bemærkning, som gjorde mig opmærksom på, at der er et generelt problem med Tøndermageren. For jeg vil ikke se til at den slags problemer medfører, at brugere forlader projektet og jeg begynder at holde med diskussioner, som er på min overvågningsliste. Jeg har også fået input fra andre, som tidligere er kommet i klemme i Tøndermagerens håndtering af diskussioner, men hvor jeg ikke er gået tilbage for at finde de gamle diskussioner.
Første gang, hvor jeg gør noget er, er ved at en bruger, efter min vurdering med en god grund, fjerner en ‘’kilde mangler’’, som er blevet indsat med løs hånd.. Den diskussion, som fortsætter på min diskussionsside, er at jeg giver kritisk af han kalde den fjernelse af ‘’kilde mangler’’ som hærværk!!! Jeg har 4 indlæg i den diskussion: kort, at jeg er uenig, vildt at kalde det hærværk, vurdering er ikke hærværk, vurdering vs. hærværk mv. og et længere indlæg til Tøndermageren. Det sidste indlæg giver jeg en mere generelt kritisk af Tøndermageren efter mine observationer.
Og den anden og foreløbig den sidste gang, hvor jeg giver kritisk, er denne diskussion om valg af navnerum: Wikipedia-diskussion:Landsbybrønden/Tidsbegrænsning#Navnerumsforvirring. Jeg har 2 indlæg på den side: kalde en uenighed som personangreb og tilbagesvar om ikke at følge med.
Tøndermageren har bedt om en undskyldning af mig. Men mit problem er at jeg se, at han har et problem med håndtering af diskussioner og at modtage kritisk tilbagemelding på det. Skal jeg undskylde, at jeg har påpeget det? Jeg har genlæst alt, hvad jeg har skrevet i “dialogen” med ham. Jeg har svært ved at finde noget, som skal undskyldes…
Hvis forbuddet skulle bliver til noget. Hvordan skal jeg kunne aflevere berettiget kritik? For jeg synes, at der er et problem, som skal tages hånd over. At Tøndermageren vil bruge ‘’forbud’’ for undgå kritisk…. hvordan skal den slags kritik så kunne håndteres? For jeg vil gerne kunne aflevere det på en eller anden måde…. men det svært, når han angriber med sprogbrug og tiltag som forslag til forbud i stedet for at gå i dialog. --Steen Th (diskussion) 6. dec 2019, 11:49 (CET)

Korte kommentarer fra andre involverede brugere:

Korte kommentarer fra uinvolverede brugere:

Diskussion af forslaget:

Nej Tøndemageren, det er udelukkende din opførsel, der er et problem her. Du har været involveret i en stribe uenigheder og konflikter de sidste måneder. Og mønstret er det samme hver gang. Du er overbevist om, at du har ret, at dine fortolkninger er de eneste rigtige, og at det er modparten, det er galt med. Dine indlæg på Brugerdiskussion:Steenth er typiske eksempler på det. Steenth peger helt korrekt på sager, hvor din adfærd har medvirket til konflikter, men du er overbevist om, at skylden udelukkende ligger hos de respektive modparter. Du taler om forsoning, men det handler udelukkende om, at Steenth skal give undskyldninger og indrømmelser. Selv gør du det ikke.
Så nej, jeg synes hellere, du skulle tage at sætte dine egne administratorrettigheder til afstemning. For godt nok har andre også haft del i de sidste måneders konflikter, men de har i høj grad haft dig som omdrejningspunkt. --Dannebrog Spy (diskussion) 4. dec 2019, 12:24 (CET)
  • Støtter ikke – Generelt er et kommunikationsforbud mellem administratorer yderst uhensigtsmæssigt, da administratorerne skal kunne udøve deres ansvar i fællesskab. Der må derfor stilles krav om, at der skal foreligge tungtvejende grunde til at tilsidesætte dette udgangspunkt. Dette ses ikke at være tilfældet i nærværende anmodning. Derimod ses det, at Tøndemageren i flere diskussioner udviser en mangel på situationsfornemmelse til fordel for insisteren på fastholdelse af egne synspunkter og fortolkninger. Det er beklageligt, da jeg flere gange har haft et godt samarbejde med Tøndemageren på flere områder, som jeg selvfølgelig stadig ser frem til at have. Jeg kan derfor ikke på det foreliggende grundlag støtte forslaget. --Asger (diskussion • bidrag • e-mail) 4. dec 2019, 13:13 (CET)
Kan kun beklage at min forespørgsel om forsoning opfattes som om jeg ikke vil give indrømmelser eller undskyldninger - for det vil jeg faktisk meget gerne gøre. Men vil selvfølgelig ikke sige det kun er min skyld, for det mener jeg helt oprigtigt ikke det er - men kan selvfølgelig stå alene med den opfattelse. Men det sagt, så handler det ikke om at jeg har ret, at mine "fortolkninger er de eneste rigtige, og at det er modparten, det er galt med" - og beklager selvfølgelig at det er opfattelsen. Jeg er derimod stor fortaler for at man diskuterer og argumenterer og det giver desværre knubs, da det kan se ud som om man kun er interesseret i at have ret. Hvad angår admin-rettigheder, så undrer jeg mig over at det bliver nævnt her. Men tak for jeres input. Tøndemageren (diskussion) 4. dec 2019, 13:49 (CET)
  •  Formalia : Jeg bemærker, at Steenth ikke er orienteret af anmoder om nærværende diskussion på sin brugerdiskussionsside, jf. Wikipedia:Forbud#Gennem konsensus: "Den/de bruger(e) som vil blive ramt af forbuddet skal informeres om den verserende diskussion på deres diskussionsside." --Asger (diskussion • bidrag • e-mail) 4. dec 2019, 16:39 (CET)
  • Støtter ikke – Jeg synes det er dybt problematisk, hvis man er der, at to administratorer på siden ikke kan sammen og man er ude i at lave et kontaktforbud. Hvis det vitterligt står så grelt til, så er dialog løsningen - og ellers må man jo overveje, hvorvidt man er administratorrollen værdig. Jeg må indrømme, at jeg synes det virker som noget der burde forgå i de lavere trin i folkeskolen det her og ikke på en side som Wikipedia med - må man formode - rimeligt modne brugere. -- Mgir88 (diskussion) 4. dec 2019, 16:51 (CET)
"Jeg er derimod stor fortaler for at man diskuterer og argumenterer...", skriver du på siden, hvor du anmoder om et kommunikationsforbud mellem dig selv og en anden bruger? 94.191.137.41 4. dec 2019, 17:45 (CET)
  • Støtter ikke - Problematisk, hvis to administratorer har et kommunikationsforbud. Og jeg synes at Tøndemageren er lidt dobbeltmoralsk, idet som 94.191.137.41 siger, at han er kæmpe fortaler for at diskuterer og argumenterer - og så opretter han et forbud mod ham og en anden administrator. I'm sorry to say it, men dette forslag skaber bare splid, og ingen ønsker splid her på Wikipedia. Det her bliver desværre en lille smule barnligt og useriøst i mine øjne. Den modenhed i det her forbud passer meget godt til en konflikt mellem to folkeskoleelever, hvor den ene er ret konfliktsky. Steenth udpeger bare reglerne - og det ender i et regulært forbud mod ham og Tøndemageren. I don't get it. Jeg har ikke noget imod det som Dannebrog Spy siger, at vi skal til afstemning om Tøndemagerens rettigheder. Sorry mate. Løs det med dialog i stedet for forbud. Med så venlige hilsner som overhovedet muligt :-) ‎‎‎‎Zelrin (DiskussionBidrag) 4. dec 2019, 18:08 (CET)
  • Støtter ikke - De mange konflikter og trøstesløse diskussioner de sidste 3 år har sat sig mange spor, og et af dem er at nogen er blevet mere rå i tonen - formentlig uden at de selv rigtigt er opmærksomme på det. Disse mange konflikter der ofte har været centreret om ganske få personer, har gjort enorm skade her på da-wiki, og det vi ser her er en af konsekvenserne. Jeg kan dog, af de samme grunde som mange har anført ovenfor, ikke støtte forslaget - mest fordi kommunikationsforbud bare ikke duer for admins.--Honymand (diskussion) 4. dec 2019, 18:54 (CET)
  • Støtter ikke - I lighed med de andre indlæg ovenfor mener jeg, at et kommunikationsforbud mellem to administratorer virker som en uhensigtsmæssig, unødigt omstændelig og formentlig også utilstrækkelig løsning på problemet. Hvis en eller flere brugere generelt har svært ved at skrive pænt til hinanden, er der jo til gengæld ingenting, der forhindrer dem i selv at holde sig væk, helt uden forbud eller lignende. Mvh. SorenRK (diskussion) 5. dec 2019, 18:12 (CET)
  • Støtter ikke - Jeg tror helt ærligt ikke at det virker. Omend jeg sporer noget selverkendelse, fornemmer jeg nærmere en optrapning. Et kommunikationsforbud bliver meget svært at overholde, og sikrer ikke en generel god tone. --Jørgen (diskussion) 6. dec 2019, 12:09 (CET)

Konklusion:

Konklusion:
Efter mere end en måned uden indlæg, kan anmodningen ikke imødekommes, idet der ikke er konsensus om et kommunikationsforbud mellem Tøndemageren og Steenth. Slutteligt skal jeg som konkludent bemærke, at formalia ikke er iagttaget, da Steenth ikke har modtaget meddelelse om anmodningen på sin brugerdiskussionsside, jf. Wikipedia:Forbud#Gennem konsensus. Formålet må imidlertid dog være, at de af en anmodning berørte brugere får mulighed for at forholde sig til anmodningen og kommentere på den, hvilket ses, at Steenth har i nærværende diskussion. Dog må det til enhver tid være anbefalingen at formalia iagttages i forbindelse med en anmodning om forbuds fremsættelse. --Asger (diskussion • bidrag • e-mail) 27. jan 2020, 16:41 (CET)