Wikipedia:Landsbybrønden/Den Store Danske igen

Den Store Danske igen redigér

en WikiWednesday i 2010 talte vi bl.a. om at man kunne scrape fx Den Store Danskes "frie indhold" eller trække det ud via API - det kom der Kategori:Artikler fra denstoredanske ud af. Hvis jeg husker ret, var DSDs daværende betingelser for genbrug dem, der fremgår af kategoribeskrivelsen og af Skabelon:Denstoredanske, men siden har de åbenbart strammet op, så vi nu skal kreditere den enkelte ophavsmand og Den Store Danske. Det synes jo ganske rimeligt, men stiller større krav til vores kreditering, og den nuværende skabelon er næppe til stor nytte i den sammenhæng. Altså skal vi lave en ny procedure (og nok også en ny skabelon) - eller også skal vi erkende at vi alligevel ikke har ret megen nytte af DSDs "frie indhold" og omskrive artiklerne i kategorien, så de holder op med at bygge på DSD. Jeg er lidt fristet til det sidstnævnte. --Palnatoke (diskussion) 19. sep 2012, 10:49 (CEST)

Jeg har altid anset det for problematisk med artikler hentet fra andre "frie" leksika, uanset licensvilkårene. En omfattende kreditering i overensstemmelse med de - iøvrigt rimelige - vilkår på DSD mener jeg rækker ud over, hvad bør lægge ind på dansk Wikipedia. Derfor er jeg enig i, at man nok skal den tunge vej og omskrive artiklerne. Pugilist (diskussion) 19. sep 2012, 11:07 (CEST)
Det skal siges at der p.t. er 41 artikler i kategorien - det er ikke en uoverkommelig opgave. --Palnatoke (diskussion) 19. sep 2012, 11:15 (CEST)
Jeg er enig med jer begge. Jeg synes også, det er en svær balancegang, hvis man skal overholde betingelserne: Sikre sig med årstal (kun artikler efter 2009), at de indeholder frit materiale, og nu også at man sikrer sig at nævne ophavspersonen (nogle gange er der jo flere). Så jeg er også stemt for at omskrive artiklerne. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 19. sep 2012, 12:16 (CEST)
Hvorfor ikke bare udvide skabelonet? Som jeg læser deres betingelser, så siger de ikke noget om, at man skal lave en liste over hver enkelt redigering men blot en liste over bidragsydere. Dette kunne let implementeres i den eksisterende skabelon, og man kan jo bare gøre denne tekst lille, så den ikke fylder så meget. Hvis alle artiklerne der er hentet fra DSD skal omskrives, så er der jo også nogen, der skal gøre det, og det bliver noget af et arbejde. Jeg kan ikke se nogen grund til at vi ikke skulle kunne fortsætte med at benytte DSD's frie indhold på Wikipedia. Mvh. Cgtdk (diskussion) 19. sep 2012, 13:06 (CEST)
Også jeg er mere stemt for at omskrive end at kreditere; opsynet med hvornår den krediterings-krævende tekst er komplet erstattet af ny tekst er, for mig at se, en ikke særligt overkommelig opgave - mens det ikke virker særligt rimeligt, heller, at lade disse forfattere tage æren for artikler i al evighed, uagtet efterfølgende redigeringer (hvad kan blive konsekvensen, hvis ikke vi følger ordentligt med i artiklerne). Jeg mener DSD's krav er rimelige, set fra DSD's synspunkt, men jeg tror det skaber flere problemer for os end godt er at "stjæle" direkte fra dem. Ergo er jeg mest enig med Palnatokes standpunkt... --Medic (Lindblad) (diskussion) 19. sep 2012, 17:55 (CEST)
Jeg synes, at vi skal undgå DSD, hvis det overhovedet er muligt. Vi har allerede gjort det langt bedre. --Rmir2 (diskussion) 19. sep 2012, 19:02 (CEST)
Nu har de åbenbart strammet op een gang. Hvad med næste gang? Er det materiale, man høstede før en opstramning så omfattet af opstramningen?? Det giver bare fortolkningsbøvl. Vi bør så vidt muligt kun have 'eget' materiale. Bare mine 10 øre. --Jørgen (diskussion) 19. sep 2012, 21:47 (CEST)
Er, jeg den eneste der tænker, hvorfor det strammede kravene? --Trade (diskussion) 19. sep 2012, 21:57 (CEST)
Jeg synes at Wikipedia skal droppe DSD, og selv skrive artiklerne, subsidiært oversætte fra de andre Wikis. Som videbegærlig er DSD meget god at have som second opinion, men hvis der står det samme, er det et fedt. For at vende det på hovedet, så har DSD også kopieret Wikipedia, exempelvis: Anna Castberg DSD (09/09/2012) --130.225.209.172 20. sep 2012, 21:31 (CEST)
Bemærk at Den Store Danskes artikel om Anna Castberg IKKE er verificeret af Den Store Danske. Alle kan oprette og skrive artikler i Den Store Danske, hvilket artiklen om Anna Castberg er et eksempel på. Men som nævnt er artiklen IKKE verificeret og dermed IKKE godkendt af Den Store Danskes redaktion.
Der står nederst på Wikipedia: "Tekst er tilgængelig under Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår 3.0; yderligere betingelser kan være gældende. Se brugsbetingelserne for flere oplysninger." Wikipedia tager artikler fra Den Store Danske og genudgiver dem under en licens, der ikke er accepteret af Den Store Danske og heller ikke er forenelig med Den Store Danskes krav ved genbrug. (Skrev Forenkortbemaerkning (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)
Jeg er kommet til samme konklusion som Forenkortbemaerkning, og synes vi i Wikipedia omgående skal sørge for at slette alle artikler kopieret fra Den Store Danske. Samtidig bør Den Store Danske slette alle artikler kopieret fra Wikipedia (har ingen anelse om antallet), da foreneligheden i sagens natur heller ikke går den anden vej. Hvorvidt Den Store Danske har verificeret en artikel eller ej, ændrer ikke på det faktum, at de også skal holde deres egen sti ren. - Kåre Thor Olsen (Kaare) (diskussion) 21. sep 2012, 00:11 (CEST)
Enig, lad os skaffe os af med artiklerne. De er tydeligvis til mere besvær end gavn. Mvh. Cgtdk (diskussionbidrag) 21. sep 2012, 00:13 (CEST)
Jeg er også enig. Det er spild af tid. Og Den Store Danske kan jo hele tiden ændre vilkårene (med tilbagevirkende kraft?), hvilket de allerede har gjort. Hvis "Forenkortbemaerkning" virkelig repræsenterer Gyldendal (det tror og håber jeg ikke, da Kaptajn Haddock vel ikke er ansat der), så bør vi også skærpe licensen for vore egne artikler, således at Den Store Danske er udelukket fra at bruge vores materiale. It takes two to tango... --KLN (diskussion) 21. sep 2012, 00:23 (CEST)
Jeg tror ikke, at det ville være en god idé at ændre den licens Wikipedia bruger. Jeg gider ikke sætte mig ind i, om DSD krænker Wikipedias ophavsret ved at bruge Wikipedias artikler (fordi jeg egentlig er ligeglad med ophavsret), men det ville være besværligt at ændre licensen. Så vidt jeg ved bruges CC BY-SA 3.0 globalt på alle Wikipediaerne, så hvis da.wikipedia skulle have en anden licens, skulle vi muligvis til at snakke med andre Wikipediaer, og hvis man kan ændre licensen for at udelukke DSD, hvorfor skulle man så ikke lave en ny licens, der udelukker alt kommercielt brug af Wikipedia, eller al brug i forbindelse med X, Y eller Z så vi til sidst står tilbage med en stærkt proprietær licens? Nej, det er en glidebane at begynde at ændre licens. Jeg kan ikke se nogen grund til ikke bare, at lade folk gøre som de vil med de artikler de finder på Wikipedia – det skader jo ikke. Undskyld hvis denne besked er forvirrende, men jeg er lidt træt. Mvh. Cgtdk (diskussionbidrag) 21. sep 2012, 00:34 (CEST)
Tror, meningen med fx. licensbetingelsen om at hvis man bruger, teksten andre steder skal det også, være under den samme licens, netop er for at undgå den her slags situationer hvor andre lægger deres egne copyright-krav ind over selvsamme tekst. Også, er der jo også den etiske glidebane, ved at lade andre folk teksten til kommerciel brug, og dermed tag al æren for det brugere der har arbejdet, hårdt for at teksten jo netop skulle være frit-tilgængelig for alle. --Trade (diskussion) 21. sep 2012, 09:59 (CEST)

OBS: Den Store Danskes artikel om Anna Castberg er nu blevet skrevet om af redaktionen, således der IKKE er artikler i Den Store Danske, som er af "Wikipedia-standard", jf. artikel i Berlingske Tidende med lektor i historie på Syddansk Universitet (www.b.dk/viden/lektor-wikipedia-er-foraeldet-og-fyldt-med-fejl). --Forenkortbemaerkning (diskussion) 21. sep 2012, 20:24 (CEST)
Nu bliver det så spændende at se, om Wikipedia også er høflige at overholde loven frivilligt, eller om Wikipedia er Det Vilde Vesten... --Forenkortbemaerkning (diskussion) 21. sep 2012, 20:27 (CEST) [redigeringskonflikt

Jeg flyttede lige din kommentar på plads (og fjernede overflødig fed). Ideen om "Wikipedia-standard" er heldigvis forvrøvlet, da det omtalte forsøg gik ud på at afprøve om der var nogen, der rettede i artikler, som ingen læser. --Palnatoke (diskussion) 21. sep 2012, 20:34 (CEST)
Og til din anden tilføjelse: Som du har bemærket, er vi begyndt at rydde op i de artikler, som ikke lever op til DSD's nuværende krav (uanset at vi ikke har hørt fra Gyldendal, og har grund til at tro at vi overholdt de krav, der var, da vi begyndte at importere artikler). --Palnatoke (diskussion) 21. sep 2012, 20:34 (CEST)
Din kritik af avisartiklen kan du jo rette mod en af Danmarks ældste og mest anerkendte avis, den seriøse Berlingske Tidende, der har udgivet artikel, eller du kan rette din kritik mod universitetslektoren, der udtaler sig, eller du kan rette din kritik mod Syddansk Universitet, hvor universitetslektoren er ansat.
Gyldendal kommunikerer ikke med tyve. Gyldendal er et gammelt hæderkronet dansk selskab. Du kan prøve at tænke over, hvorfor artiklen om Anna Castberg er blevet ændret af selve Gyldendals redaktion allerede dagen efter, at Bruger:Cgtdk [rettelse: ikke Bruger:Cgtdk men derimod 130.225.209.172, jf. Bruger:Cgtdks kommentar nedenfor] ovenfor gjorde mig opmærksom på, at Den Store Danske havde en artikel fra Wikipedia... --Forenkortbemaerkning (diskussion) 21. sep 2012, 20:56 (CEST)
For god ordens skyld vil jeg lige sige at det ikke var mig, men 130.225.209.172 der nævnte at den artikel var kopieret fra Wikipedia. --Cgtdk (diskussionbidrag) 21. sep 2012, 20:58 (CEST)
Har denne "Forenkortbemaerkning" overhovedet noget andet budskab, end at vedkommende er uhøflig? Det er da i hvert fald ikke lykkedes mig at fange det, men det skyldes måske manglende udtryksevner? Jeg har tidligere givet udtryk for, at Den Store Danske er særdeles mangelfuld på alle de opslag, jeg har foretaget, og den elektroniske udgave er ikke blevet bedre. Derfor: lad os for lavet en liste over de artikler, der skal slettes eller rettes. Vi klarer det på en weekend. Så kan vi måske blive fri for indlæg af denne art her i fremtiden. hilsen --Rmir2 (diskussion) 21. sep 2012, 21:17 (CEST)
Jamen, så se da hellere at komme igang og få slettet vores artikler fra Wikipedia, i stedet for at begive jer ud i diskussioner, I ikke har noget begreb om. Så snart vores artikler er slettet fra Wikipedia, så er jeg smuttet igen, så jeg kan bruge min tid på noget mere fornuftigt end det dilettantiske danske Wikipedia og amatør-encyklopædister - det må være indlysende for enhver, hvordan man slipper af med mig og mine indlæg. Bare overhold loven i forhold til Gyldendal - og så fordufter jeg. --Forenkortbemaerkning (diskussion) 21. sep 2012, 22:06 (CEST)
Forenkortbemaerkning, tal pænt. Sprogbrug som "Gyldendal kommunikerer ikke med tyve" og "Du kan prøve at tænke over" hører ikke hjemme i Wikipedia. Mvh --87.63.114.210 21. sep 2012, 21:40 (CEST)
@Rmir2: Listen er Kategori:Artikler fra denstoredanske, evt. Kategori:Kopieret indhold.
Budskabet er at denstoredanske.dk har ændret reglerne, uden at vi har opdaget det. FWIW - "Forenkortbemaerkning" kan godt være en gammel (bandlyst) kending. --Med venlig hilsen Necessary Evil (diskussion) 21. sep 2012, 21:45 (CEST)
Forenkortbemaerkning: Uanset, hvad har aviser som Berlingske, eller de såkaldte kloge hoveder, samt akademikere (som, det er mest dem der læser siden) aldrig haft tillid til wiki-konceptet uanset hvad hvad, så automatisk at bruge det som rettesnor for hvad folk generelt synes om wiki, er direkte misvisnende. Desuden, er den nyhed du henviser til henved et år gammelt, så det er forlængst blevet uaktuel. Hvis, du prøver at høre meningen hos den almene, befolkning som også er den som bruger wiki mest vil du se det er et forvrænget billede du prøver at lave. Fx. er der mange artikler, der anvender siden som kilde til noget af artiklen, mens det ofte henviser til en artikel der for yderligere info (prøv selv at læse almene folks kommentare fx. her). Derudover er det et kendt faktum, artiklerne i dit hæderkronede, selskab ofte er uneutrale og kun forklarer tingene fra en synsvinkel. Mvh. --Trade (diskussion) 21. sep 2012, 22:35 (CEST)
Jeg gennemlæste lige artiklen i Berlingeren. Godt nok er hr lektoren dr.phil. men på mig virkede artiklen snarere som om, at han er klassisk spindoktor. Tillad mig for underholdningens skyld lige at repetere hovedpunkterne:
Citat: "17 af hans historiestuderende fik til opgave under en eksamen at lægge artikler op på Wikipedia. I løbet af et år kom der godt 200 rettelser i artiklerne, men ifølge historielektoren var der hovedsagelig tale om rettelser af formatet eller tegnsætningsfejl. Selvom indholdet havde fejl (min fremhævelse), blev det ikke rettet, og de få rettelser, der blev lavet, var forkerte."
Lad mig kommentere: for det første har eksamen i historie tydeligvis ændret sig siden min studietid. For det andet er hverken formatet eller sprogfejl ligegyldige. Det glæder mig, hvis vi kan sige, at vi bruger et korrekt dansk. Men jeg hæftede mig nu mest ved udsagnet om, at der i de historiestuderendes artikler var fejl. Hvis de var bevidste fejl, er der tale om regulært hærværk rettet imod os, og det er straks en alvorlig - ja kriminel - sag. Hvordan ville politiet reagere, hvis jeg med en kæp gokker hr lektoren i nødden, pander ham en og giver ham en på siden af hovedet og begrunder det med, at jeg laver medicinske studier for at undersøge, om der kommer en hul lyd mellem ørerne på ham? For mig at se ligner de to handlingsmåder hinanden. Men nu videre:
Citat: "Nogle af artiklerne er ubrugelige, fordi de er for gamle. - Det er meget, meget gamle artikler. Der er nogle, der simpelthen sidder og skriver af fra Salmonsens Konversationsleksikon fra begyndelsen af de(t) 20. århundrede og Dansk Biografisk Leksikon, som kom fra midten af 1880'erne og fremefter. Det vil sige, at man lægger oplysninger ind, som allerede nu er skrup-forældede."
Det er simpelthen den rene spindoktori! Dels er de anførte værker skrevet af samtidens fornemmeste fagfolk. Dels bliver oplysninger om fx en persons fødselsår, dødsår, familieforhold, forfattede værker, rejser og meget andet naturligvis aldrig forældede. Det forbliver uforandrede. Så hr lektorens udtalelser er det rene vrøvl. Mange historiske begivenheder fra slutningen af det 19. århundrede og starten af det 20. århundrede blev i fx Salmonsen og Nordisk Familjebok skrevet med en samtidighedens indsigt, som eftertiden naturligvis må mangle. Endelig burde en historielektor vide, at en gennemgang af den historiske forskningsindsats inden for et emne er en fast del i enhver historisk eller anden faglig fremstilling. Hvis stand-der-forschung ikke har forandret sig siden, kan man udmærket gengive et også ældre forskningsstandpunkt som fortsat værende gyldigt.
Sidste citat: "Wikipedia i Danmark er ekstra udfordret, fordi de skal konkurrere med et andet gratis opslagsværk på nettet, nemlig Den Store Danske, som kan overflødiggøre Wikipedia på dansk."
Man fristes til at spørge: mon det ikke her, at vi finder motivet til denne gang spindoktori? Er sagens kerne ikke reelt den, at Wikipedia vokser og udvikler sig (med det midlertidige vokseværk, der nu følger med), hvor imod Den Store Danske er sagtet agterud og derfor forsøger at komme på banen igen som et troværdigt alternativ (hvilket det bestemt ikke er idag).
Så skulle den kritik være behandlet på passende måde. Jeg sender en venlig tanke til min gamle lærer i kildekritisk analyse ved Historisk Institut, Københavns Universitet.
PS: Både Odense Bymuseum og Nationalmuseet har indledt et samarbejde med os i erkendelse af den gensidige fordel derved. Det er kun i sin opstart, men det er uden tvivl et spørgsmål om tid, hvornår fagfolkene fra universiteter mm indfinder sig her. hilsen--Rmir2 (diskussion) 22. sep 2012, 09:03 (CEST)
Jeg er helt enig i dine betragtninger. Jeg har efterhånden oprettet hundredevis af DBL-artikler, hvor der er meget langt mellem fejlene. Vi taler få procent, hvor der måske er en datofejl eller en anderledes stavning af et navn. Er DBL 1. udgave eller Salmonsens så slemt skævvredne i nationalistisk retning? Næ, heller ikke det er det store problem, for de samme formuleringer går igen i 3. udgave af DBL, som Gyldendal har lagt online. Nogle eksempler:
  • "Han tilhørte da også de efterhånden få højadelige, for hvem fædrelandskærligheden ikke var helt udkonkurreret af stands- og godsinteresserne." (Oluf Rosensparre i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udgave)
  • "...vidnesbyrd både om hans humanistiske uddannelse og om hans fædrelandskærlige sindelag" (Niels Andersen Svansø i samme værk)
  • "Ved sit gode, naturlige dansk og den humane, beskedne, fædrelandskærlige og gudfrygtige tone der går igennem selvbiografien..." (Hans Elias von der Weyde i samme værk. Bemærk, at formuleringen er fuldstændig identisk med beskrivelsen i 1. udgave)
  • "...viste Jørgensen som en lovende historiker, drevet af dyb fædrelandskærlighed..." (A.D. Jørgensen i samme værk)
Man kan derfor undre sig såre over lektorens dramatiske ordvalg ("skrup-forældede"). Han har i hvert fald ikke opdaget, at også forfatterne til 3. udgave af DBL har "skrevet af" efter ældre artikler. Ikke så overraskende - det er svært at skrive +12.000 artikler helt fra bunden.
I sin ligning glemmer Bekker-Nielsen desuden, at Gyldendal som privat aktør har ophavsretten til alt indhold i Den Store Danske og i princippet kan skrotte projektet eller kræve betaling for adgang, hvis forlaget en dag betragter det som en underskudsforretning. Slutteligt er det komisk, at vores uhøflige gæst fremhævede Berlingske som kritiker af Wikipedia, når selvsamme avis har kåret Wikipedia som et bedre opslagsværk end Den Store Danske (!) Det tør siges at være selektiv omgang med kilder. --KLN (diskussion) 29. sep 2012, 22:13 (CEST)
Til KLN: Herlig pointe. Jeg håber, at den vil blive husket den dag, vi konfronteres med påstande om "skrup-forældet" igen. Det er et glimrende argument at have i baghånden. --Rmir2 (diskussion) 1. okt 2012, 13:12 (CEST)

Flere af de ovenstående kommentarer er fyldt med fejl og vrøvl:
– Det påstuleres flere gange ovenfor (af bl.a. den danske Wikipedias administratorer Palnatoke og Necessary Evil samt brugeren KLN), at Gyldendal har ændret reglerne vedr. kopiering fra Den Store Danske. Dette er ikke korrekt. Gyldendal har ikke ændret sine regler.
– Brugeren Trade argumenter ovenfor imod, hvad eksperten er citeret for i artiklen Lektor: Wikipedia er forældet og fyldt med fejl fra avisen Berlingske. Eksperten, der er ansat ved Syddansk Universitet, er doktor (dr.phil.) og har således Danmarks højeste akademiske uddannelse. Jeg er overbevist om, at Trade ikke har en uddannelse i nærheden af ekspertens uddannelse, så hvorfor Trade tror, at Trade er i stand til at kunne fremsætte nævneværdige argumenter imod en eksperts udtalelser, er vel uforståeligt for langt de fleste personer, der ikke lider af et selvbedrag. At Trade har behov for at skrive "Jeg sender en venlig tanke til min gamle lærer i kildekritisk analyse ved Historisk Institut, Københavns Universitet." og altså dermed har behov for at nævne/påstå at have studeret gymnasielærer-faget historie viser jo blot, at Trade har et behov for at bakke sine argumenter op ved at sole sig i Københavns Universitets ry. Så mon ikke Trade selv også er klar over, at vedkommendes argumenter har meget lav (sandsynligvis ingen) værdi.
– Det lyder til, at brugeren KLN har svært ved at navigere rundt på Den Store Danskes hjemmeside www.denstoredanske.dk. Den Store Danske indeholder indtil videre følgende opslagsværker:

  • Den Store Danske Encyklopædi.
  • Gyldendals leksikon om Nordisk Mytologi (2. udgave fra 2009).
  • Dansk Biografisk Leksikon (den seneste udgave); (Mange af artiklerne er blevet opdateret til onlineudgaven på www.denstoredanske.dk).
  • Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie i 17 bind (Den hidtil mest omfangsrige Danmarkshistorie udgivet i 2000-tallet og skrevet af en række fremtrædende historikere).
  • Historien om børnelitteratur – dansk børnelitteratur gennem 400 år (udgivet i 2006).
  • Symbolleksikon (udgivet i 2009).
  • Gyldendals Teaterleksikon (fra 2007).
  • Danmarks Oldtid i fire bind (2. udgave fra 2006); (Skrevet af museumsinspektør ved Danmarks Nationalmuseum, Jørgen Jensen).
  • Dansk Pattedyratlas (den første samlede beskrivelse af udbredelsen af de danske pattedyr); (udgivet første gang i 2007).
  • Dansk litteraturs historie nr. 1, 2, 3, 4 og 5.

Så udover at man kan finde en artikel i Den Store Danske Encyklopædi, så kan man måske også finde en artikel om samme person/dyr/ting/etc. i et andet leksikon på hjemmesiden www.denstoredanske.dk. Man kan læse en artikel om f.eks. Poul Reichhardt i Dansk Biografisk Leksikon på www.denstoredanske.dk/index.php?sideId=296266, og man kan også læse en artikel om Poul Reichhardt i Den Store Danske Encyklopædi på www.denstoredanske.dk/index.php?sideId=149794 og man kan også læse en artikel om Poul Reichhardt i Gyldendals Teaterleksikon på www.denstoredanske.dk/index.php?sideId=429784. Så kort sagt: Man kan finde en artikel om f.eks. Poul Reichhardt på www.denstoredanske.dk, og så er der ovenikøbet suppleret med flere leksikale værker (i dette tilfælde er Den Store Danske Encyklopædis artikel suppleret med to artikler fra andre leksikale værker).
Derimod kan man i Wikipedia finde kun én artikel om Poul Reichhardt (http://da.wikipedia.org/wiki/Poul_Reichhardt). Så hvis du en anden gang navigerer på www.denstoredanske.dk, så husk at se om du læser en artikel i Den Store Danske Encyklopædi eller i et af de supplerende leksikale værker, således du ikke en anden gang skriver noget vrøvl igen.
– Brugeren KLN skriver afslutningsvis følgende kommentar: "Slutteligt er det komisk, at vores uhøflige gæst fremhævede Berlingske som kritiker af Wikipedia, når selvsamme avis har kåret Wikipedia som et bedre opslagsværk end Den Store Danske (!) Det tør siges at være selektiv omgang med kilder.". KLN er tydeligvis ikke god til såkaldt kildekritik, for artiklen Lektor: Wikipedia er forældet og fyldt med fejl bygger på udtalelser fra en ekspert med Danmarks højeste akademiske uddannelse, hvorimod artiklen Hvem ved bedst? bygger på en journalists (Lars Henrik Aagaards) egne meninger – og han er jo ikke ekspert, idet han jo ikke engang er akademiker, men derimod blot en ud af mange journalister. Så artiklen, han har skrevet, og som bygger på hans egne udtalelser og hans egne meninger, er selvsagt af væsentlig lavere kvalitet og pålidelighed end den anden artikel. Alene det, at journalisten lægger vægt på, at den fiktive kriminalkommisær Kurt Wallander bør nævnes i en artikel om den svenske by Ystad, er jo blot til at grine af og viser tydeligt artiklens lave kvalitet – at nævne den fiktive kriminalkommisær Kurt Wallander i en artikel om Ystad ville svare til, at man i en artikel om USA skulle nævne den fiktive kriminalinspektør Columbo.
– Wikipedias administratorer Palnatoke og Mads Brandsen har valgt at oprette offentlige bruger-kontoer på www.denstoredanske.dk[1] Begge disse administratorer bør kende Den Store Danskes vilkår – de har i hvert fald ikke lukket deres offentlige bruger-kontoer på Den Store Danske endnu.
Forenkortbemaerkning (diskussion) 10. feb 2013, 07:06 (CET)

Så, du siger altså at jeg ikke må udtale mig eller have en mening fordi jeg er kritisk og bruger min fornuft, uden at have en masse fine titler som din såkaldte gud? Ellers, vil jeg da godt se din doktorgrad som bevis for at du må være uenig med os andre. Tror, du har forvekslet diskussionen da jeg aldrig har skrevet nogen af de citater du nævner, hvorfor det nu mere er dig der ikke kan finde ud af diskussionen. Iøvrigt, er det så ikke på tide at du overholder dit såkaldte løfte, om at stoppe med dine lange og ligegyldige diskussioner uden hold, indtil vi fik leksikonets artikler væk fra Wikipedia? (Skrev Trade (diskussion • bidrag) 10. februar 2013. Husk at signere dine indlæg.)
Vedrørende Trades kommentar ovenfor:
Nej, jeg siger ikke, at du ikke må udtale dig. Måske du skulle læse det, som jeg har skrevet ovenfor, en gang mere. Du må gerne føle, at du har uddannelsen til at kunne argumentere imod en eksperts udtalelser, ligesom jeg efterfølgende gerne må udtale, at jeg finder det komisk, at du tror, du er kvalificeret til at kunne argumentere imod en ekspert inden for ekspertens område.
Og nej, eksperten er ikke min såkaldte gud. Jeg har kaldt eksperten for ekspert, og hverken mere eller mindre end det. Men du forsøger vist at overdrive også her.
Og nej, jeg behøver selvfølgelig ikke fremvise en doktordisputats som bevis for, at jeg må være uenig med dig eller andre af ovenfor omtalte brugere. Du bør læse mere nøje fremover, for jeg begiver mig ikke ud i at argumentere imod eksperters udtalelser. I modsætning til bl.a. dig så er jeg klar over, at jeg ikke er kvalificeret til at kunne udtale mig ligesom eksperten er. Hvis jeg begyndte at argumentere imod ekspertens udtalelser og vurderinger, ville jeg være lige så komisk som bl.a. dig.
Jeg finder det fortsat vildt underligt og sjovt, at Wikipedias administratorer Palnatoke og Mads Brandsen har valgt at oprette offentlige bruger-kontoer på Den Store Danske og ovenikøbet også har valgt at blive fagkonsulenter(!)[2] hos Den Store Danske samtidig med, at Palnatoke kommer med udtalelser stærkt imod Den Store Danske. Hvis man er så meget imod Den Store Danske, hvorfor er man så fagkonsulent hos Den Store Danske...??? Både Palnatoke og Mads Brandsen har været fagkonsulenter meget længe hos Den Store Danske, og hvis de ikke ønskede det, så kunne de jo blot slette deres offentlige bruger-kontoer på Den Store Danske. I modsætning til Wikipedia så kan man nemt lukke sin bruger-konto på Den Store Danske, hvilket i øvrigt også fremgår af de vilkår, som man bekræfter, når man opretter sin konto på Den Store Danske. --Forenkortbemaerkning (diskussion) 11. feb 2013, 05:27 (CET)
Til Trade: det var mine bemærkninger, der blev refereret til under dit navn, beklager. Jeg har valgt - vist som alle andre - helt at ignorere denne støjsender. Det er den eneste effektive måde at stoppe tidsspilde og endeløse diskussioner på. venlig hilsen --Rmir2 (diskussion) 11. feb 2013, 06:37 (CET)
Der er tale om en simpel troll, som ekscellerer i ugyldige ad hominem-argumenter og anakronistisk snobberi. Lad være med at fodre trolden. Den kan allerede fint underholde sig selv med falske "paradokser" uden indblanding fra andre. --KLN (diskussion) 11. feb 2013, 15:23 (CET)
"Godt", at brugeren KLN kan forklare alt og alle, hvordan sagen hænger sammen. Som jeg har skrevet ovenfor, så er det jo tydeligt, at KLN ikke engang formår at navigere korrekt rundt på Den Store Danske, og dermed er hans snobbede beskrivelse af Den Store Danske selvsagt fuldstændig forvrøvlet, jf. ovenfor hvor han roder rundt i forskellige leksikale værker, der er gratis tilgængelige på Den Store Danskes hjemmeside. Så Wikipedia er dermed ikke "kun" fyldt med fejl ligesom flere eksperter udtaler, men åbenbart også fyldt med brugere, der taler usandt, fordi de ikke forstår, hvordan tingene hænger sammen. Og så er der vist ingen tvivl om, at den største troll af alle, er den danske Wikipedias ekstremt uhøflige administratorer.[3]
Ærgerligt, at Wikipedias administratorer Palnatoke og Mads Brandsen endnu ikke har lukket deres offentlige bruger-kontoer på Den Store Danskes hjemmeside, men fortsat ønsker at være på Den Store Danske og ovenikøbet fortsat ønsker at være tilknyttet Den Store Danske tilmed som fagkonsulenter(!)[4] Hykleri og dobbeltmoral. --Forenkortbemaerkning (diskussion) 11. feb 2013, 22:31 (CET)
Jeg har brugerkonti på særdeles mange websites - det betyder ikke at jeg står inde for de pågældende websites' respektive linjer. Hvad din adfærd angår, så er du nået dertil, hvor vi må overveje at spørge Den Store Danske om du er en værdig repræsentant for dem. --Palnatoke (diskussion) 12. feb 2013, 00:01 (CET)