Wikipedia:Landsbybrønden/Links til artikler

Links til artikler redigér

Jeg har lagt mærke til, at der er en meget stor tendens til at linke til artikler om relativt normale danske ord, som man bl.a. ikke ser så meget af på en.wiki. Nu ved jeg godt, at da.wiki ikke skal være en fuldstændig klon af en.wiki, men det bliver altså lidt forstyrrende af, at der fx inde på import er et link videre til land og ordet efter handel, synes jeg selv. Hvad synes I? --Biscuit-in-Chief (diskussion) 4. dec 2018, 20:59 (CET)

Ja, der er en klar tendens til at linke for meget, overkategorisere, associationskategorisere, oprette lange "Se også"-afsnit baseret på personlige associationer. --Madglad (diskussion) 4. dec 2018, 22:20 (CET)
Ja! --Honymand (diskussion) 4. dec 2018, 22:36 (CET)
Desværre. Det kaldes alwiki --Jørgen (diskussion) 4. dec 2018, 23:23 (CET)
Det afgørende må vel være, om de artikler, der linkes til, overholder kriterierne for artikler. Hvis de gør det, må det også være relevant at linke til dem.
- Sarrus (db) d. 5. dec 2018, 08:36 (CET)
Jeg er enig med Sarrus - jeg mener aldrig det kan være et problem at linke til en anden artikel. Dog skal man selvfølgelig vurderer hvor mange gange det samme link skal optræde i artiklen. mvh Tøndemageren (diskussion) 5. dec 2018, 09:44 (CET)
Jeg er ikke tilhænger af overdreven linkning. Fordi man kan linke, behøver man ikke at gøre det. Man bør linke intelligent, når man kan forestille sig, at nogle læsere kan have brug for at følge et link - der er fx sjældent behov for i almindelig tekst at linke på datoer (eller stumper heraf). --Arne (Amjaabc) (diskussion) 5. dec 2018, 11:21 (CET)
Hvis det er en "udbredt uskik", så bliver den jo også normdannende. Man lærer af andres arbejde og af det, man ser. Man kan slet ikke lade være. Rent bortset fra, at man tror, at sådan skal det være. Hvis man nu tager en af vore artikler om tysk radar (jeg rodede med det for ikke så længe siden), Freya (radar) og Würzburg radar, så er det vel (?) mest link til årstal, megahertz, km, watt og fundament, der er påfaldende? Der er så også to link til 2. verdenskrig. Men man kan da egentlig godt forsvare det. Læseren kunne være en elev i 5. klasse og de generer vel ikke? Ditlev Petersen (diskussion) 5. dec 2018, 22:42 (CET)
Personligt synes jeg ikke der er noget som helst i vejen med linkene i Würzburg radar - hvis det så gør mig til en 5. klasseselev så må det jo være sådan (bemærk venligst, at man gerne må tænke sig om, når man skriver sine indlæg). Men netop i den artikel synes jeg ikke det er et problem. Så kan der være flere ting der er indlysende for dig - men det behøver det ikke være alle andre. mvh Tøndemageren (diskussion) 6. dec 2018, 07:39 (CET)
Bemærkningen om 5.-klasseselever var ikke ment nedgørende. Men en elev i 5. klasse ved nok, hvad en kilometer er, men enheden hertz er muligvis ikke kendt. 5. klasseselever er nysgerrige og vil undre sig over ting, der er indlysende for dem, der skriver artiklerne. Det er derfor svært at vide, hvornår man skal linke. Tilsvarende gælder for enhver anden gruppe af læsere. Hvad der er indlysende for en biolog eller en musiker, er ikke nødvendigvis indlysende for andre. Et blåt link giver en diskret henvisning a la "hvis du er nysgerrig, så kan du klikke her". Så vi skal ikke blive for nærige med linkene. Ditlev Petersen (diskussion) 6. dec 2018, 16:26 (CET)
Jeg er nærmest på linje med Ditlev Petersen. Selv om det fleste mennesker måske ved, hvad en meter er (men næppe hvordan den videnskabeligt defineres), så er det ikke sikkert, at de også ved hvad fx. en mil, en fod, en tomme, en acre, en hektar osv. er. Et blåt link er vel blot udtryk for, at hvis man ikke lige kan huske det, kan man let tjekke det eller opfriske sin hukommelse. Tilsvarende gælder andre fagudtryk, hvadenten det er videnskab, musik, sport eller noget helt fjerde. Rmir2 (diskussion) 6. dec 2018, 16:46 (CET)
Jeg er enig med Ditlev Petersen i hans eksempel her. Dog er jeg ikke grundlæggende enig; jeg synes, det bliver lidt besynderligt, hvis det bliver som for eksempel artiklen import (eller de utrolig mange blå datoer), hvor der står to velkendte ord i blå lige ved siden af hinanden. Sådan har jeg det også med de utallige røde links, der er på da.wiki. Dog er det en hel del bedre, da det gør, at nogen måske gør rødt til blåt.--Biscuit-in-Chief (diskussion) 6. dec 2018, 19:35 (CET)