Wikipedia:Sletningsforslag/Socialisten (forening i Enhedslisten)

Socialisten (forening i Enhedslisten) har eksisteret siden 2014. Der er intet om medlemstal, men flere kilder i artiklen, så spørgsmålet er, om den er notabel. Lad os tage diskussionen. Toxophilus (diskussion) 12. apr 2019, 11:10 (CEST)

  • Det er ikke den eneste fraktion i Enhedslisten. Vi har også artikler om Socialistisk Arbejderpolitik og om Danmarks Kommunistiske Parti. De to har nu godt nok en historik før Enhedslisten, så det kan ikke helt sammenlignes. Socialistisk Ungdomsfront kan man også vælge at opfatte som fraktion. Der er mindst én mere. Jeg tror bare at man skal erkende at vi er nødt til at have artikler om alle større fraktioner i Enhedslisten, så Behold. --Madglad (diskussion) 12. apr 2019, 12:57 (CEST)
  • Behold - Madglad har ret. Enten er alle fraktioner notable, ellers er ingen. Der er jo også en skjult specialitet. Ingen andre politiske partier med sæde i folketinget har fraktionsfrihed. --Ramloser (diskussion) 12. apr 2019, 16:59 (CEST)
  • Behold - Synes også den er notabel. --Honymand (diskussion) 18. apr 2019, 21:44 (CEST)
  • Behold --Inc (diskussion) 24. apr 2019, 14:10 (CEST)
  • Neutral / kommentar Jeg har ikke en holdning som sådan til den konkrete forening. Det er klart muligt at en "intern forening" kan være notabel. Se til illustration fra udlandet en:Freedom Caucus, der har gjort sig bemærket i den bredere offentlighed. Jeg er imidlertid ikke af den holdning, at blot fordi vi har artikler om andre fraktioner, er de alle pr. definition notable. En fraktion kan være så kortleven og ubetydelig at den ikke kan anses som nævneværdig, eller den kan være så esoterisk at der ikke er nogen pålidelige kilder der understøtter dens eksistens. Problemstillingen er uddybet i en:WP:WHATABOUTX.
For at putte dette perspektiv over på den konkrete artikel kunne man savne nogle flere tredjepartskilder idet langt de fleste er fra foreningen selv. Der er nogle artikler fra Modkraft der tyder på, at den i hvert fald har gjort et eller andet indtryk på venstrefløjen, men det er også lidt spinkelt. Generelt ville jeg finde det mærkeligt hvis marginale politiske partier ikke blev anset som notable, mens interne (og muligvis små) fraktioner i store partier blev det. -- InsaneHacker 🕊️ (🗨️) 24. apr 2019, 14:22 (CEST)
Jeg er for så vidt enig med dig, InsaneHacker. En fraktion som DKP er ret stabil og har eksisteret i 100 år, langt længere end Enhedslisten selv. Andre fraktioner i og omkring Enhedslisten er ret flygtige og små, omgrupperer sig jævnligt, arbejder nogle gange indenfor Enhedslisten, nogle gange udenfor. Socialisten hører efter mit indtryk til i sidstnævnte kategori. Det vil bare være en umulig opgave at gøre sig til dommer over hvilke fraktioner, der er store og stabile, og hvilke, der er små og flygtige. Desuden er det godt at kunne følge de politiske strømninger i Enhedslisten. Et løsning kunne måske være at lade artiklen være, og så overveje dens skæbne når fraktionen indstiller deres aktiviteter - hvis nogen opdager det Behold må så stadig være være min konklusion, jf. mine indlæg. --Madglad (diskussion) 24. apr 2019, 15:57 (CEST)
Konklusion:
Der er ikke stemning for sletning. mvh Tøndemageren (diskussion) 1. jul 2019, 13:57 (CEST)