Beierholm
Beierholm Statsautoriseret Revisionspartnerselskab er en dansk virksomhed, som beskæftiger sig med revision, regnskab og økonomisk rådgivning om bl.a. skattemæssige forhold og om moms og afgifter.
Beierholm | |
---|---|
Virksomhedsinformation | |
Selskabsform | Partnerselskab |
Branche | Revisionsvirksomhed |
Grundlagt | 1929 |
Grundlægger | Jacob Jensen |
Hovedsæde | Aalborg, Danmark |
Antal salgssteder | 40 |
Organisation | |
Antal ansatte | 1850 |
Eksterne henvisninger | |
https://www.beierholm.dk/ | |
CVR-nummer | 32895468 |
OpenCorporates | dk/32895468 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Virksomhedens rødder kan spores tilbage til 1929, hvor grundlæggeren af Nordjyllands Revisionskontor, Jacob Jensen, var leder af en afdeling for revision af pengeinstitutter under det daværende Revisions- og Forvaltningsinstituttet.
Dette revisionsområde blev ved lov indført i efterdønningerne af justitsminister P.A. Alberti, bedrageri overfor Bondestandens Sparekasse med 15 millioner kroner. P.A. Alberti hindrede som justitsminister etableringen af en autoriseret revisorinstitution – et motiv der med bedrageriets afsløring blev tydeligt at forstå.
På sin vis er fundamentet for dansk revisionsvæsen støbt efter bankkrakkene i starten af 1900-tallet, bl.a. Landmandsbankens store krak i 1922, hvor spekulation og overekspansion på et for spinkelt kapitalgrundlag førte til bankens krak med et kæmpetab til følge, og Alberti-affæren i 1908. Således også historien forud for den virksomhed som i dag kendes under navnet Beierholm, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab.
I 1945 stiftedes Nordjyllands Revisionskontor som et aktieselskab, hvor nævnte Jacob Jensen sammen med to af sine medarbejdere, Erik Vang og Max Poulsen stiftede selskabet, der i alt beskæftigede 18 medarbejdere og havde en års-honoraromsætning på 80.000 kroner.
Tilsvarende i 40'erne begyndte i København et revisionsarbejde under lige så beskedne forhold. William Mortensen startede med en kundeportefølje på bare 5.000 kroner. I 1955 tiltrådte Børge Beierholm som medarbejder i firmaet, der senere fik navnet Mortensen & Beierholm.
I 2008 blev selskabets navn ændret til Beierholm og i 2010 blev selskabsformen ændret fra aktieselskab til partnerselskab.
Beierholm, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab er således et partnerselskab, hvor aktionærerne pr. 30. juni 2014 består af 61 statsautoriserede revisorer samt 1 registreret revisor, der alle er partnere og arbejder i selskabet. Partnernes aktier er ejet enten direkte af partneren personligt eller et af partneren ejet selskab.
I 2014 har Beierholm 650 medarbejdere på 19 kontorer.[1]
Selskabet har administrativt hovedkontor i Aalborg, hvor centrale fællesfunktioner er samlet. Det er bl.a. direktion, administration, marketing, salgssupport, HR og IT samt økonomiafdeling. Øvrige kontorer: Aarhus, København, Skagen, Hjørring, Frederikshavn, Dronninglund, Farsø, Aars, Hobro, Hadsund, Viborg, Kolding, Vojens, Haderslev, Næstved, Haslev, Slagelse, Nykøbing Falster og Odense.
Beierholm kerneklientel / kundegruppe er de mindre og mellemstore virksomheder.
Referencer
redigér- ^ Vores historie Arkiveret 12. august 2014 hos Wayback Machine. Beierholm.dk.