Wikipedia:Wikiblomster

(Omdirigeret fra Bruger:Malene/Wikiblomster)
Joke Alert!Wikihumor
Denne side indeholder materiale, som kun findes, fordi det betragtes som god Wikihumor. Det er ikke beregnet på noget seriøst formål.
Laff Alert!
Genvej:
WP:WB

Det sker forholdsvis sjældent at vi kløjs i formuleringerne - heldigvis findes der forhåndsvisning, så de fleste fejl sorteres fra. Men en gang imellem smutter det og enkelte af disse sprogblomster - Wikiblomster - er bare for sjove til at forsvinde i glemslen efter en fejlredigering. Vi vil forsøge at samle eksempler sammen på denne side, da vi jo kun har det sjov vi selv laver :-) (Se også: Wikipedia:Dårlige vittigheder og/eller andet slettet nonsens for hærværk med humoristisk indhold).

Se også arkivet.

En anonym ikke-dansktalende bruger lavede en maskinel, komplet uforståelig oversættelse af Lisa Gerrard. Blandt andet blev External links blev til Ekstern golfbane! Egentlig sødt :-)

-- Danielle 16. feb 2008, 11:04 (CET)

Som en anden Aarhus Fremad redigér

Sad og så på tilfældige artikler og faldt så over artiklen om Yeovil Town F.C.. Her var en efter min mening meget spøjs linie "Klubbern er i de seneste år, som en anden Aarhus Fremad, rykket op" --Rasmusbudde 1. mar 2008, 23:10 (CET)

Dyre rejer redigér

Fra Danmarks historie (1660-1814): "Det største problem ved at gøre dette var dog, at det som regel kun var på længere udenlandsrejser, man fik den undervisning i jura og statslære, som var nødvendig for at bestride hvervene og disse rejer var det kun adelige, der havde råd til.". --C.Thure 4. apr 2008, 13:07 (CEST)

Nordirsk opbagt sovs redigér

Fra første udgave af Konflikten i Nordirland: "I 1918 var opbagningen til Sinn Féin så stor at de fik 70 % af stemmerne i de katolske dele af Irland."--Gjensen 4. apr 2008, 14:19 (CEST)

Sikken et våben ... redigér

Fra en tidligere udgave af Danmarks historie (1660-1814): "Omkring nytår 1713 oversked Stenbocks tropper grænsen til Holsten..." --Arne (Amjaabc) 6. apr 2008, 22:06 (CEST)

Det forklarer jo alt redigér

Fra artiklen om jernalderkongen Chlochilaicus: "Endelsen -us er bare en endelse." Nå, ja men så... --Thathánka Íyotake 1. jul 2008, 02:43 (CEST)

Det langsomste fald nogensinde? redigér

I en tidligere udgave af Kap Verde forekom følgende sætning i historien (det kan tilføjes, at udgangspunktet for "styrtet" er 1975): "I Kap Verde styrtede PAICV (associeret med PAIGC) helt frem til det i 1991 blev afholdt valg som resulterede i regeringsskifte."

Irriterende Banjo redigér

En Irriteret bidragsyder tilføjede dette til artiklen om Banjoen: Banjoen er svært uudholdeligt i små og store mængder, den skingre tone banjoen frembringer kan foresage voldsom aggression.

Sammensat sport redigér

Fra artiklen AaB Ishockey: AaB Ishockey er en del af AaB-koncernen, der også driver professionelle hold i fodboldhåndbold. Hvordan spilles så det?? --Rasmusbyg 4. aug 2008, 15:46 (CEST)

Stadion der gik tilbage i tiden redigér

Fra artiklen Qinhuangdao Olympic Sports Centre Stadium: "Konstruktionen blev påbegyndt i maj 2008, og bygningsværket stod færdigt den 30. juli 2004." Det var da godt det noget at blive færdig til OL. --M 8. aug 2008, 23:37 (CEST)

Stakkels kategorier! redigér

Den evigt tilbagevendende diskussion om nationaliteter i kategorinavne, kan faktisk løses meget nemt. Som en garvet bruger gjorde opmærksom på: .. vi har allerede ganske bange kategorier i formen X i/fra Y-land... Det kan vi jo ikke have. Lad os vælge Y'ske X'ere :-) -- Danielle 27. aug 2008, 15:35 (CEST)

Lille sikkerhedszone redigér

I artiklen Air Force One

Der bliver typisk af sikkerhedshensyn lukket for anden trafik i lufthavnen omkring ankomst og afgang af Air Force One, og i USA er der en permanent no-fly-zone på 25 nm omkring præsidenten (og hans fly).

nm kunne i skrevne tid ifølge nm betyde newtonmeter som er enheden for drejningsmoment eller nanometer som er en enhed på 10-9meter. Altså må vi snakke om en no fly-zone på 0,000025mm. nm kan dog bruges om sømil men er ikke bredt anerkendt --Jan Friberg 12. dec 2008, 01:24 (CET)

Gendannelse af hærværk redigér

Vores egen {{husk test}} indeholdt følgende vrøvl: "Når du gendanner hærværk, så ..." [1]. Meningen er vel ikke, at vi skal opfordre til, at gendanne hærværk men gendanne EFTER hærværk. --MGA73 22. dec 2008, 19:37 (CET)

At døbe eller dø redigér

At der er væsentlig forskel på at døbe og dø turde være indlysende. Alligevel lykkedes det undertegnede ved en opdatering af artiklen HUR Trafik‎ at give et navneskift en noget anden mening i kommentarfeltet: "Opdateret efter pendulbussernes omdødning til ekspresbusser". --Dannebrog Spy 12. jan 2009, 12:51 (CET)

Når der meldes rent ud ... redigér

For gruppen The Johanssons var der en kort overgang en henvisning til "bandens hjemmeside" ([2]). --Arne (Amjaabc) 13. feb 2009, 23:27 (CET)

Det var godt nok mange redigér

"Chile har en befolkning på ca 16.800.000 millioner mennesker." står der et kort øjeblik endnu på Chile. --Arne (Amjaabc) 12. mar 2009, 00:05 (CET)

Hvem er hun opkaldt efter? redigér

I artiklen om Franklin Delano Roosevelts ældste barn Anna E. Roosevelt Halstead står der: Hun blev opkaldt efter min mor og bedstemor Anna Roosevelt. Troede ikke man måtte skrive om sin familie;)

En ny biologisk familie? redigér

Ifølge Evolution (biologi): "Hest og æsel kan godt få afkom med hinanden, et såkaldt mulddyr". Mulddyrene må være en interessant dyrefamilie med så forskellige medlemmer som regnorme, bænkebidere og muldvarpe. Jeg har ikke fundet kilder til, om havedyrkere og landmænd også henregnes til den. --Sir48 (Thyge) 18. apr 2009, 13:11 (CEST)

Hvis kilderne formelt set er ok, må de vel godt være lidt fugtige?! redigér

Fundet på historikken for Thomas Bredsdorff:

6. maj 2009, 23:28 Dbcsat (diskussion | bidrag | bloker) m (3.692 bytes) (→Kilder: ret klamme)

--Arne (Amjaabc) 9. maj 2009, 11:53 (CEST)[svar]

Specielt våben redigér

Fra siden om Instrumentalis: "...til at udtrykke, med hvad man gør noget (f.eks. "jeg slog ham med fuglen")."
Vi må bare håbe, at hverken fugl eller offer kom til skade. --René Christensen 9. maj 2009, 10:39 (CEST)

Aktivistisk gratisavis redigér

Fra artiklen 24timer: "Ved fusionen overtog 24timers hidtidige ejere, JP/Politikens Hus, 24,5% af aktionerne i MetroXpress." Gad vide, om det så bliver til 24 og en halv aktion årligt? ;-) --Brandsen 3. jun 2009, 23:29 (CEST)

Sommer-vand-land redigér

Djurs Sommerland er en forlystelsespark beliggende 3 km. nord for NimtofteDjursland; 23 km. øst for Grenaa. - Sådan har der stået i tre år på artiklen om Djurs Sommerland. Hovsa! Underligt at jeg ikke fik våde fødder sidst jeg var der.--Brandsen 20. jun 2009, 22:52 (CEST)

Pas på, læger! redigér

I artiklen om Landsforeningen for Bøsser og Lesbiskes homopriser kunne man indtil for nylig læse, at Jens Rohde modtog prisen som årets politiker i 2003, fordi han "(...) stemte ja til et lovforslag, der gav lesbiske og enliges ret til kunstig befrugtning af læger". Patientens magt over lægestanden synes at være nået til et urimeligt stadie. --Brandsen 13. jul 2009, 00:42 (CEST)

Uopdyrket forretningsområde redigér

En anonym bruger tilføjede i Daniel Agger om hans fætter Nikolaj: "(men fortiden er udlejet til SønderjyskE)". Er der virkelig økonomi i det? :-) --Arne (Amjaabc) 4. nov 2009, 23:09 (CET)

Fysisk skizofreni? redigér

I artiklen om Alien hand-syndrom stod der: "...[Alien hand-syndrom] er en usædvanlig neurologisk lidelse i hvilken en af patientens hænder (eller andre legemer) lader til at påtage dets egen kontrol..." --Medic (Lindblad) 14. dec 2009, 09:57 (CET)

Gågaden er formodentlig endnu mindre?! redigér

I gågade indsatte en bruger følgende sætning: "Den mindste gågade i Danmark findes i Skjern, som ikke er længere end 60 meter." --Arne (Amjaabc) 23. jan 2010, 00:09 (CET)

Wikipedia:Wikiblomster/2.kanana ekspedition redigér

Denne artikel om den 2.kanana ekspedition er måske ikke den mest originale eller morsomme af wikiblomsterne, men IMO er der lagt så meget arbejde i den, så den fortjener en form for efterliv på denne side. --Ktp72 3. feb 2010, 09:45 (CET)

Øh, er det ikke bare en kopi af den rigtige artikel, med en lille tilføjelse om Palle Pirat i billedteksten? Jeg har dog ikke læst den grundigt igennem. Knud Winckelmann 3. feb 2010, 09:50 (CET)
Der er mere i det følgende afsnit. --Ktp72 3. feb 2010, 09:53 (CET)
Jeg kan se et "herre koldt" og antallet af deltagere. Kan nogen skære det ud i pap for mig, hvis der er flere guldkorn? Knud Winckelmann 3. feb 2010, 10:00 (CET)
Ok, så fandt jeg det. Jeg giver lige brugeren en lille advarsel. Knud Winckelmann 3. feb 2010, 10:03 (CET)

Hvad er egentlig "adskillelige skud"? redigér

Fra Rasputin: "Rasputin blev myrdet ved et attentat i 1916, efter adskillelige skud, i ryggen."

Jeg justerede lige lidt ... --Arne (Amjaabc) 10. feb 2010, 16:50 (CET)

Modsat det bulede, de har i udlandet redigér

I artiklen om Vejle Fjord kunne ses: "Fjorden er på nær de sidste 5 km. ind mod Vejle 10-15 m; det sidste stykke er vandet fladt, og der er etableret en sejlrende."

Spøjs opførsel havvandet har i Vejle... --Medic (Lindblad) 25. jun 2010, 23:49 (CEST)

Jernholdige fødevarer? redigér

I Den gode, den onde og den grusomme omtales "en mystisk enlig revolvermad" - den ligger nok tungt i maven. --Arne (Amjaabc) 8. jul 2010, 08:40 (CEST)

Farlige medarbejdere redigér

Deportationer er normalt ikke et emne man skal spøge med, men artiklen herom har alligevel fået et ufrivilligt komisk indslag: "... i USA blev japansk-amerikanere deporteret, da de blev ansat som en sikkerhedsrisiko." --Dannebrog Spy 8. jul 2010, 14:58 (CEST)

Samle eller dele redigér

Et sammenskrivningsforslag om nogle artikler om bandmedlemmer blev af en bruger kommenteret bl.a. således: "Jeg synes ikke der er belæg for, at dele dem op i én enkelt artikel" Næh, det ville nok også blive lidt svært... --Dannebrog Spy 8. jul 2010, 14:58 (CEST)

Klog beslutning redigér

I Daryl Hannah-artiklen er der indføjet en kommentar, der lyder som følger: "På engelsk wiki står der, at hun er født i 1960, men imdb.com og flere andre kilder siger 1960, så det holder jeg mig til" . --Arne (Amjaabc) 7. okt 2010, 12:40 (CEST)

Hvilken halvdel? redigér

I artiklern om Demi Lovato stod der: Hun har en storesøster, Dallas, og en halv lillesøster.... Gad vide hvilken del der mangler? -- Danielle 18. okt 2010, 10:04 (CEST)

Interne problemer i Venstre? redigér

I artiklen om Karen Ellemann stod der (før min rettelse): "(..) det gik op for hende at importen allerede var godkendt af hendes forgænger og politiske parti fælde, Troels Lund Poulsen." --Arne (Amjaabc) 27. nov 2010, 22:24 (CET)

Mon han også var god til at tage den af? redigér

I artiklen om fodboldspilleren Brett Favre kunne man læse: "Brett Lorenzo Favre [...] regnes af mange eksperter som blandt de bedste til nogensinde at iføre sig en amerikansk fodbold-uniform." --Medic (Lindblad) 3. jan 2011, 00:42 (CET)

Hvor ligger så Risskov? redigér

Fra artiklen om Henrik M. Jacobsen: "Henrik Jacobsen stammer oprindeligt fra Østjylland, men bor nu i Risskov." --Arne (Amjaabc) 13. jan 2011, 08:25 (CET)

Hvordan spiller de andre så? redigér

I artiklen om Dallas Cowboys fandtes et billede af en fodboldspiller, der var indsat for at vise uniformens sammensætning. Billedteksten proklamerede at "Cowboys spiller i uniform". --Medic (Lindblad) 22. jan 2011, 19:58 (CET)

Destruktiv løfteanordning redigér

I artiklen om Capua-benet kunne man læse. "Benet [...] blev opbevaret i Royal College of Surgeons i London, men ødelagdes under et liftangreb under anden verdenskrig." --Medic (Lindblad) 17. feb 2011, 01:08 (CET)

Forkølet insekt redigér

En anonym bruger har i Hermione Granger ændret billearten fra "vandbille" til: "I slutningen af bogen fanger hun Rita Rivejern i hendes animagusform, som er en snuebille." Vi må håbe, at Rita ikke bliver syg. --Arne (Amjaabc) 10. mar 2011, 13:37 (CET)

Fordækt omgang med fjerkræ? redigér

I artiklen om Frederick William Franz kunne man læse at "Frederick William Franz [...] var den fjerede præsident af Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab..." --Medic (Lindblad) 19. jul 2011, 00:55 (CEST)

Jeg tror jeg snupper en svelle redigér

Artiklen om begrebet Railtracking om at bevæge sig på nedlagte jernbaner bød på denne interessante oplysning: "På nogle strækninger i nogle lande er det, herunder Danmark, tilladt at begave sig på nedlagte spor." --Dannebrog Spy 19. jul 2011, 15:20 (CEST)

Kortspilleres udenlandshandel med store beholdere? redigér

I artiklen om Dansk Skat Union kunne man læse at "Dansk Skat Union er en tankeksportsforening..." Man kan undre sig over, hvorledes udenlandshandel indgår i reglerne for spillet? --Medic (Lindblad) 19. aug 2011, 01:06 (CEST)

Mon den er magisk? redigér

Artiklen om Væselord påstod at den almindelige væsel besidder noget utrolige evner: "En væsel kan tømme et fugleæg for indhold uden at ødelægge skallen." --Medic (Lindblad) 4. sep 2011, 21:12 (CEST)

Så forstår man jo godt problemerne redigér

I en nyoprettet artikel om fodboldspilleren André Santos stod der (inden mit indgreb): "Hovedårsagen til skaderne, har været hans meget "svage" ben, som af en eller anden mærkelig årsag er porrer." Spændende billeder, der kan danne sig i éns hoved... --Arne (Amjaabc) 26. nov 2011, 23:04 (CET)

Lidt af en mundfuld redigér

I artiklen Efterårsmorgen ved Sortedamssøen stod der inden min redigering, at det 33 × 45 cm store maleri "... er udstillet på Ny Carlsberg Glyptotek i København og indtaget i kulturkanonen." Hvordan man både kan indtage og udstille melder historien intet om. Tilbage er vist blot at ønske velbekomme. --Brandsen (diskussion) 18. mar 2012, 06:52 (CET)

Endnu en stor mundfuld redigér

Også i krig er der brug for forplejning. Men det der diskes op med i artiklen USS West Virginia (1921) må nok betegnes som lidt udover det sædvanlige: "U.S.S WEST VIRGINA var et krigskib som blev sunket under japans angreb på pearl harbor." Hvem der indtog dette "måltid" melder historien dog ikke noget om. --Dannebrog Spy (diskussion) 19. jun 2012, 10:33 (CEST)

Pekuniært motiv redigér

Om maleren Caspar David Friedrich hed det (inden min ændring), at "hans venner, konto og folk i byen optræder ofte i hans kunst". At der også kan snige sig ufrivilligt morsomme brudstykker ind i ellers gode artikler, er dette vel et eksempel på (den var nemlig inden rettelsen foreslået som GA). --Arne (Amjaabc) (diskussion) 3. aug 2012, 21:54 (CEST)

Langt til Frederiksberg redigér

Cykelløbet Post Danmark Rundt 2013 tegner til at blive det mest langvarige af slagsen, hvis man skal tro hvad der står i artiklen om det: "Løbet er over seks etaper, og starter 31. august 2013 i Silkeborg, og slutter søndag den 4. august med opløb på Frederiksberg Allé på Frederiksberg i København." --Dannebrog Spy (diskussion) 20. jan 2013, 00:02 (CET)

Svend Estridsens S-tog redigér

S-togs-stationer kan ikke bare bruges til at tage toget fra, de kan også fungere som tidsmaskiner ifølge listen, idet Ryparken Station ifølge denne hed "Lyngbyvej: 1934-1072". Det bemærkede Madseckert og rettede det med ordene: "Rettede årstal for omdøbning af Ryparken fra 1072 til 1972. Går ud fra at de ikke kørte med S-tog i den tidlige middelalder." --Dannebrog Spy (diskussion) 20. jan 2013, 00:02 (CET)

Ministeriet for magi redigér

Denne artikel omhandler et fiktivt ministerium. For det virkelige ministerium, se Kirkeministeriet.

Ovenstående blev indsat i artiklen Ministeriet for Magi. 23. januar 2012, men hurtigt fjernet igen af Maunus. Toxophilus (diskussion) 13. mar 2013, 17:51 (CET)

Faldt over denne i artiklen om Katten. "Katte kan høre lyde, der er dybere og højere end mennesker kan høre. Det er fordi kattes naturlige bytte (ofte gnavere som mus) laver højfrekvente lyde, så kattes hørelse har udviklet sig til at lokalisere dem. Katte lugter også meget bedre end mennesker." Er det ikke en meget subjektiv holdning, at katte lugter bedre end mennesker? mvh Tøndemageren (diskussion) 20. mar 2013, 13:25 (CET)

Hermafrodit redigér

Skulle man tro den oprindelige version af artiklen om skuespiller(inden) Dorte Passer, så er denne åbenbart født som hermafrodit: "Dorte Passer (7. august 1951) er en dansk skuespiller og reklamefotograf, søn af den berømte Dirch Passer og datter af Sigrid Horne-Rasmussen." --Dannebrog Spy (diskussion) 21. maj 2013, 23:17 (CEST)[svar]

Ø på museum redigér

På artiklen om Fænø omtales Hindsgavldolken, og efter dette hed det tidligere: "Dengang hørte Fænø under Hindsgavl-godset på Fyn, og kan i dag ses på Nationalmuseet i København." Af den øvrige artikel fremgik det dog, at øen fortsat ligger i Lillebælt. Det er jo nok dolken, der er på museum, hvilket jeg har fået skrevet ind. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 14. jan 2014, 11:13 (CET)

Hvornår Danmark blev opfundet redigér

Fra en IP-adresse blev følgende oprettet under en lidt misvisende titel: "De første mennesker på jorden er adam og eva de var nøjne og kunne lide hinanden, det der skte var at adam var den første menneske på jorden og var elt alene og ensom så gud opfundet os eva så adam ikke var alene og ensom i verden også blev de forælsket og fik børn og sådan gik verden vider og vider med at få børn også sådan blev verden og alle de mennesker på jorden opfundet." - Kåre Thor Olsen (Kaare) (diskussion) 13. maj 2014, 21:23 (CEST)[svar]

I sommeren 2012 stod jernbanen klar med nye tog af typen Lint 41, renoverede trinbrætter, signaler, bumovergange og rejsekortterminaler. (Varde-Nørre Nebel Jernbane, version fra 14. mar 2014, 14:27) Beethoven (diskussion) 1. dec 2014, 13:14 (CET)

Rasende Frøken Klokken redigér

Indtil november 2021 kunne man af Frøken Klokken læse, at: "...Frøken klokken var en dansk tidsangivelse formildet via telefon." Jeg forestiller mig en større medarbejderskare ansat udelukkende til at ringe ind til Frøkenen for at hviske rare, rosende ord i røret. --Medic (diskussion) 30. nov. 2021, 16:54 (CET)[svar]


Skulle nogen finde flere wikiblomster, er man meget velkommen til at indsætte dem ovenfor!

Se også redigér