Brugerdiskussion:Casper~dawiki/arkiv1
Hejsa Casper!
Hyggeligt at se dig her på Wiki. Altid godt med kompetente folk. Du får lige standardvelkomsten, som det er kutyme :)
Velkommen!
Hej og velkommen til Wikipedia. Vi takker dig for dine bidrag, og håber at du vil vende tilbage. Her er nogle gode links at starte med:
- Kom hurtigt i gang
- Hvordan redigerer jeg en side
- Hvordan vi skriver artikler
- Brug forhåndsvisning
- Beskriv dine ændringer
- Upload af billeder
- Navngivning af artikler
- Hvordan en artikel skal se ud (stilmanual)
- Brug af diskussionssiderne
- Skriv Wikipedia fra et neutralt synspunkt (og undlad at skrive om dig selv)
- Hvad Wikipedia ikke er
- Kvalitetsoffensiven - et forsøg på at forbedre Wikipedias kvalitet ved diverse arbejdsopgaver.
--Pinnerup 27. jan 2006 kl. 14:50 (CET)
- Jeg ser netop, at du har haft en profil længe. Jeg troede bare, den var ny, fordi der ikke var noget på diskussionssiden. Det var ikke min mening at underkende din anciennitet herinde - bare for en god ordens skyld :) --Pinnerup 27. jan 2006 kl. 14:55 (CET)
Beskrivelse og forhåndsvisning
redigérEt lille tip fra en anden wikipedianer. Når du laver større eller mindre ændringer i artikler, samt når du laver nye artikler, så husk venligst at bruge beskrivelsesfeltet. Dette er med til at informere andre wikipedianere om, hvad du har rettet på den aktuelle side. Især hvis det er en artikel, som andre har et personligt forhold til, kan det spare folk for en ekstra gennemlæsning, hvis du lige noterer, at du blot har rettet en stavefejl. Omvendt kan det også tiltrække ekstra opmærksomhed, hvis du noterer, at du har lavet en større omskrivning eller tilføjelse til en artikel, så dine tilføjelser kan blive læst igennem. |
Et lille tip fra en anden wikipedianer. Når du redigerer eller opretter artikler, så husk venligst at bruge forhåndsvisning. Dermed undgås for meget støj på listen over seneste ændringer, og du vil fange de fleste af dine slåfejl selv. |
Mvh. |EPO| 10. dec 2006 kl. 22:22 (CET)
Polsk - hjælp
redigérHej Casper. Jeg kan se, at du kan (lidt) polsk. Kan jeg få dig til at se på denne billedside, som jeg har brugt i artiklen Solidarność. Jeg har oversat den engelske tekst Tygodnik Solidarność ("Solidarity Weekly") – first legal weekly of "Solidarność" before martial state in Poland til Tygodnik Solidarność ("Ugens Solidaritet") – første legale udgave før undtagelsestilstanden i Polen. Men jeg forstår ikke det med første - jeg kunne bedre forstå, hvis der skulle stå sidste. Hvad siger den polske tekst?? Hvis det er rigtigt med første, kan du så foreslå en sprogligt bedre oversættelse til dansk? M.v.h. --Brams 12. jan 2007 kl. 19:45 (CET)
- Uh, ja, bordet fanger. Jeg er godt nok ikke flydende i polsk uden videre, men ved hjælp af min ordbog går det an:
- ugebladet Solidaritet - det første legale ugeblad "Solidaritet" før krigstilstanden i Polen
- Nr. 18, juli 1981
- fotografiet taget i Wroclaw på udstillingen i anledning af "Solidaritet"s 25-års jubilæum
- i betydningen: det første legale nummer af ugebladet, hvilket var før undtagelsestilstanden blev indført. Det er også lidt kringlet på polsk, tror jeg, men det er jo ikke direkte forkert. Solidaritet blev grundlagt i efteråret 1980, men var tilsyneladende en lovlig organisation til at begynde med. Undtagelsestilstanden blev indført 13. december 1981. Men da bladet er nr. 18, kan det måske tænkes at selve bladet ikke har været legalt fra starten; det kan jeg ikke finde information om. At nogen har har skrevet første i steden for sidste er en oplagt mulighed. Man må nok spørge en polensekspert eller måske ham der har skrevet billedteksten. --Casper 13. jan 2007 kl. 17:06 (CET)
Hej Casper. Tak for hjælpen! Jeg kiggede på sprogkundskaberne hos ham, der lagde billedet op og skrev både den polske og den engelske tekst - han har polsk som modersmål og engelsk2. Jeg har nu brugt din oversættelse og blot tilpasset en smule til artiklen. M.v.h. --Brams 14. jan 2007 kl. 14:57 (CET)
Can you help me?
redigérSorry to write in english, but I find on the web the "Swerki", a parody of the soviet anthem, and it is in sweddish. Can you translate it to danish, please? Thank you! 201.35.255.56 17. jun 2007, 03:28 (CEST)
- It is not translatable. And quite silly, by the way. --Casper 17. jun 2007, 07:38 (CEST)
- Ok. Sorry... 200.138.233.128 17. jun 2007, 13:41 (CEST)
Hej Casper, bruges betegnelsen Vestslesvig kun om egnen nord for grænsen? Jeg synes, også Husum eller Nibøl ville være vestslesvigsk. Måske kan der i artiklen tilføjes, at begrebet også kan omfatte hele det vestlige Slesvig? Det med flaget: Jeg ville henvise til, at det afbillede flag ikke eksisterer (uden for wikipedia). Billedet virker mere som et ubehjælpsomt forsøg på at gengive de slesvigske løver, som ses her. venlig hilsen, --Inge-h 26. jun 2007, 12:08 (CEST)
- Ja, det er et almindelig brugt navn i Sønderjylland, bl.a. i "Landboforeningen for Vestslesvig" (www.vestslesvig.dk, nu Sønderjysk Landboforening). Det er ikke sikkert at alle i Tønder kender navnet Vestslesvig, men mange gør det, og det bruges stadig. Man kan naturligvis argumentere for at bruge det om hele det vestlige Slesvig, også syd for grænsen, men så er snarere et ad hoc-begreb uden fast definition ligesom Østslesvig, Sydjylland osv. Kender du eksempler på at man faktisk bruger "Vestslesvig" i Sydslesvig, kan man selvfølgelig tilføje det. Ellers kan det sammenlignes med at Nordsjælland ikke bare er det nordlige Sjælland, men et fast begreb der kun omfatter det nordøstlige Sjælland. - Flag: Jeg tror jeg har set begge flag, men mest "SSV-flaget" (blåt med to løver). Det andet flag har nok været brugt tidligere i SSF-sammenhæng, om det har været et officielt SSF-flag ved jeg ikke. Men "Sydslesvigs flag" er det jo ikke. --Casper 27. jun 2007, 13:44 (CEST)
- Selvfølgelig anvendes det slesvigske flag (gult med to blå løver) hos SSW, SSF og andre foreninger. Min pointe var bare, at det her billede er ikke flaget selv, men mere et forsøg på at efterligne det. Vestslesvig bruges med undtagelser mest om området nord for grænsen. Det har du ret med. venlig hilsen, --Inge-h 28. jun 2007, 09:04 (CEST)
- Nå, sådan. Jeg havde ikke set billedet i stort format før. Men nu kan jeg tydeligt se det er hjemmelavet, f.eks. er de to løvers tunger forskellige. - Ja, Vestslesvig kan selvfølgelig bruges om hele det vestlige Slesvig. Men når man ikke har behov for det i Sydslesvig i dag, er det måske fordi man har Nordfrisland. Det eksisterede ikke som begreb på Johannes Mejers tid (i hvert fald omfattede Frisland næppe Husum). Nu har jeg opdateret artiklen Vestslesvig, kan det gå an? --Casper 30. jun 2007, 04:58 (CEST)
Tak for rettelserne
redigérDet er rart at se man ikke er den eneste, der interesserer sig for vort naboland mod syd. Fedt du gad at kigge lidt på Tyskland-artiklen :-) --Rasmus81 17. jul 2007, 03:09 (CEST)
- Tak skal du have. Det viste sig at være en større portion at arbejde sig igennem. Er noget af det oversat fra tysk, eller er det slæbende sprog sakset fra leksikon.org? Der var også nogle tysk-nationale enkeltheder imellem, så jeg gætter på det ikke er fra klidmoster-leksikonet. :-) -- Jeg synes måske historiesektionerne skal forkortes noget og til gengæld have uddybende, selvstændige artikler. Ellers bliver Tysklandsartiklen meget lang. --Casper 17. jul 2007, 07:04 (CEST)
Trzciano
redigérHello!
I'm sorry for writing in English; I've got a question to you. You declare on your page that you perfectly know German, Danish and Swedish languages (what a polyglotic person, by the way). Could you do me a favour and write an article about a Polish village Trzciano, where had been a battle between Poland and Sweden in 1629 year - look at German Wikipedia: Trzciano article - on Swedish or in Danish wikipedia? Of course, it would be nice if you write an article in both Swedish and Danish. It will be brilliant if you translate and write on Swedish or Danish wikipedia all sentences that are in German article - there aren't so much.
I thank you soo much in advance, and it would be good if you could respond me on my Polish discussion page. Best regards and looking forward to your quick answer,
83.25.4.100 18 november 2007 kl. 01.45 (CET) - Maciek17 from Polish Wikipedia.
P.S. Sorry for my eventual language mistakes, and I hope you understood my text. :)
Kommentar
redigérHej Casper, har du evt. en kommentar til Diskussion:Blogger (person) og Diskussion:Jørgen Bæk Simonsen? mvh --Rasmus81 12. feb 2008, 18:33 (CET)
Din massakre på Lars Hedegaard-artiklen [og om biografier]
redigérSom forfatter til noget af det, du betegner som uvedkommende og spekulativt, vil jeg først og fremmest beklage mig over din lidt dårlige stil. I stedet for at slette andres tekster bør du rette dem til, så der ikke går information tabt. Opgaven er at udbygge Wikipedia, ikke gøre den mindre. Det virker som om, du er ude på at bortcensurere oplysninger, du ikke kan lide. (Skrev 90.184.4.231 (diskussion • bidrag) 19. feb 2008, 23:29. Husk at signere dine indlæg.)
Kære anonyme bruger, jeg vil gerne citere fra reglerne for Biographies of living persons:
Be very firm about the use of high quality references. Unsourced or poorly sourced contentious material — whether negative, positive, or just questionable — about living persons should be removed immediately and without discussion from Wikipedia articles,[2] talk pages, user pages, and project space. - Biographies of living persons (BLPs) must be written conservatively, with regard for the subject's privacy. Wikipedia is an encyclopedia, not a tabloid; it is not our job to be sensationalist, or to be the primary vehicle for the spread of titillating claims about people's lives. An important rule of thumb when writing biographical material about living persons is "do no harm". - This policy applies equally to biographies of living persons and to biographical material about living persons in other articles. The burden of evidence for any edit on Wikipedia, but especially for edits about living persons, rests firmly on the shoulders of the person who adds or restores the material.
Læg mærke til hvad der står med fed skrift. Det handler jo om biografier om levende personer, derfor er der særlige krav til at alt kan dokumenteres. Løse påstande, spekulationer og rene perfide detaljer skal væk. Det har intet at gøre med hvem jeg er enig eller uenig med. Jeg vil fortsætte med at luge ud i biografier, med ovenstående retningslinjer i hånden. Der er nogle der har indvendt at de ikke gælder for dansk wikipedia - dvs. vi har slet ingen regler?? - det kan jeg ikke acceptere, for så er det jo en jungle. Du er velkommen til at uddybe artiklerne igen hvis du har kilder og henvisninger.
I Lars Hedegaard artiklen rettede jeg først denne lange, irrelevante udredning:
Lars Hedegaard tilhørte tidligere venstrefløjen - han var i halvfjerdserne, så vidt det er oplyst, trotskist. Han opfattes i dag snarere som højreorienteret, men er formentlig vanskeligere at placere, eftersom han sjældent diskuterer den type økonomiske emner, der først og fremmest har defineret socialismen (jf. den historiske materialisme) og dermed den politiske højre/venstremodsætning. Hans hovedinteresse er idag fortrinsvis islam og den trussel, han mener denne religion og politiske ideologi udgør mod de vestlige samfund.
til:
Lars Hedegaard tilhørte i 1970'erne venstrefløjen, men kritiserer i dag venstrefløjen for dens holdning til islam og den trussel han mener denne religion og politiske ideologi udgør mod de sekulære vestlige samfund. Han diskuterer sjældent mere økonomiske emner. Han benytter ofte en polemisk og elegant, sarkastisk stil, rettet mod hvad han opfatter som et selvgodt og politisk korrekt meningsaristokrati.
og lige derefter fjernede jeg sætningen:
Han diskuterer sjældent mere økonomiske emner.
da det jo er ret irrelevant at beskrive hvad han ikke diskuterer - det lyder som om det er en mangel ved ham. Jeg kan konstatere at du har genindsat denne sidste sætning - hvad det så end skal gøre godt for. Og så har du udøvet klokkeklar vandalisme ved at fjerne referencelisten samt en kildehenvisning og erstatte den med "kilde mangler".
I øvrigt henviser du måske til denne passage, som du har genindsat:
Lars Hedegaard kan ses som eksponent for en bølge af forskning i og debat om islam og dens problematiske tilstedeværelse i de sekulære eller mestendels kulturkristne, vestlige samfund. Bølgen er taget kraftigt til i styrke siden 2001 og i Danmark også efter Muhammedkrisen. Den repræsenteres i udlandet af f.eks. Daniel Pipes, Mark Steyn, Ayaan Hirsi Ali, Ibn Warraq, Robert Spencer, Roger Scruton, Salman Rushdie og Wafa Sultan.
Jeg har fjernet det dels fordi jeg opfatter det som "original research", dels fordi jeg synes sammenligningen af klummeskriveren Lars Hedegaard med diverse forskere er skæv og lidt spekulativ. Sammenligningen indbyrdes mellem Ayaan Hirsi Ali, Roger Scruton, Salman Rushdie osv. er også skæv. De er langt fra alle sammen forskere, men nogle er kommentatorer, en er skønlitterær forfatter, en tredje politiker og feminist. Ibn Warraq er et almindeligt brugt pseudonym blandt frafaldne muslimske islamkritikere, men jeg ved godt at der er 1-2 bestemte Ibn Warraq'er, som har ytret sig i de sidste par årtier. Sådan en passage skal som minimum have kilder at henvise til, så kunne den måske gå an.
Hvis du tit skriver i Wikipedia vil jeg anbefale dig at lave et brugernavn. Du bør også lære at man ikke skal tage rettelser personligt. Ingen ejer en artikel. Ideen er jo lave løbende forbedringer og udbygninger, som du skriver. Det indebærer ikke at man ikke må rette i en uklar eller kringlet formulering. --Casper 20. feb 2008, 10:43 (CET)
- Lad mig lige anholde dit "vi har slet ingen regler??" - vi har ikke den samme detaljeringsgrad i vores regler som på den engelsksprogede Wikipedia, men vi har stadig masser af regler, som man kan forvisse sig om på skribentforsiden. En række af de konflikter, der har ført frem til den regelkultur, der hersker på enwiki, har vi heldigvis ikke haft - og en række af disse konflikter får vi næppe heller. --Palnatoke 20. feb 2008, 10:53 (CET)
- Jeg siger ikke at dansk Wikipedia ikke har regler. Det jeg henviser til er dette svar fra Bruger:Broadbeer på Diskussion:Rasmus Paludan: "Politikker fra engelsk Wikipedia gælder ikke automatisk på den danske udgave, så citater derfra er ikke nødvendigvis relevante at bringe her." --Casper 20. feb 2008, 10:59 (CET)
- Lad mig lige anholde dit "vi har slet ingen regler??" - vi har ikke den samme detaljeringsgrad i vores regler som på den engelsksprogede Wikipedia, men vi har stadig masser af regler, som man kan forvisse sig om på skribentforsiden. En række af de konflikter, der har ført frem til den regelkultur, der hersker på enwiki, har vi heldigvis ikke haft - og en række af disse konflikter får vi næppe heller. --Palnatoke 20. feb 2008, 10:53 (CET)
- Hvis jeg må blande mig, så har Casper vel heller ikke hævdet, at der ikke er nogen regler. Tværtimod. --Pugilist 20. feb 2008, 10:57 (CET)
- Casper henviser til regler, som kun gælder på ét projekt, nemlig enwiki. De regler, der gælder på dawiki, er de regler, vi selv har skrevet, og de regler, Foundation sætter. --Palnatoke 20. feb 2008, 11:03 (CET)
- Ja, hvis jeg ikke misforstår dig, så har du samme formelle indvending som Broadbeer. Jeg forstår udmærket argumentet om reglernes gyldighed, men hvad skal der sættes i stedet? De danske retningslinjer er langt mindre omfattende (og desuden svære at finde rundt i, da de ikke er blevet emneopdelt på en logisk måde). Konsekvenserne er en junglelov, hvor det bliver brugere og administratorers forgodtbefindende der afgør sagerne. Det mener jeg ikke vi kan være tjent med. Hvis det handler om en tilfældig artikel er det til at leve med - det kan højst medføre formidling af uklar eller urigtig viden og unøjagtigheder, eller skæve formuleringer. Men vi har et særligt ansvar når det gælder biografier om levende mennesker. Her går det bare ikke at vi ikke har retningslinjer og tillader os at skrive hvad som helst. I sidste ende sætter dansk lovgivning jo også grænser. Jeg ville være taknemmelig hvis nogen så kan henvise til de formelt gældende regler om biografier på dansk wiki, som vi skal rette os efter. --Casper 20. feb 2008, 11:11 (CET)
- Reglerne er heldigvis langt mindre omfattende, hvad der giver os en mulighed for at diskutere os frem til fornuftige løsninger i stedet for at lægge afgørelserne i hænderne på rules lawyers og jurastuderende, men hvis du ønsker en mere logisk emneopdeling, skal du være mere end velkommen til at gå i gang med arbejdet. Det ser ud til at Pugilist også er interesseret. :-) --Palnatoke 21. feb 2008, 13:52 (CET)
- Casper henviser til regler, som kun gælder på ét projekt, nemlig enwiki. De regler, der gælder på dawiki, er de regler, vi selv har skrevet, og de regler, Foundation sætter. --Palnatoke 20. feb 2008, 11:03 (CET)
Inhabilitet?
redigérPå Hjælp-diskussion:Diskussionssider siger du, at Wegge har et inhabilitetsproblem. Hvori består dette problem? --Palnatoke 25. feb 2008, 06:52 (CET)
- Det består i at han har omformuleret de normer, som er relevante i en strid han er med i. Jeg forstår godt forklaringen om at normerne bare skal udtrykke hvordan man "plejer at gøre". Men det er uheldigt at en person, som for tiden deltager i en strid om normer, går ind og nyformulerer de samme normer. Det burde han højst bede en anden om at gøre. --Casper 25. feb 2008, 07:57 (CET)
- Der er vel næppe megen nyformulering i at fjerne et afsnit, men du har da ret i at man skal træde varsomt. --Palnatoke 25. feb 2008, 09:12 (CET)
Manuel flytning fra 180grader.dk til 180Grader
redigérHej Casper, jeg tror, at manuel flytning (copy-paste) går forkert, fordi historikken ikke kommer med. Du skal nok have en administrator til at klare det. Mvh --Sir48 (Thyge) 26. feb 2008, 00:47 (CET)
- ok, jeg forstod ikke rigtig hvad der var galt, for man plejer da at kunne flytte, også til en redir-side? jeg gjorde det alligevel, fordi historikken var forholdsvis kort og til at overskue. --Casper 26. feb 2008, 09:41 (CET)
- Du kan kun flytte hen over en redirect, hvis den kun har en version, der ikke indeholder andet end omdirrigeringen. Ellers skal der en administrator til. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 26. feb 2008, 09:50 (CET)
- OK, hvor kan jeg ansøge.. eller vil du ordne det? :-) --Casper 26. feb 2008, 09:58 (CET)
- Wikipedia:Administratorer har et link til ansøgningssiden. Hvad angår flytningen/samlingen af historikken, så må du gerne lige checke at det er den rigtige version jeg fik fundet frem fra dybet. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 26. feb 2008, 10:05 (CET)
Hej Casper
redigérHvis du har lyst, synes jeg du skulle kigge på Wikipedia:AA-Taskforce. Vi har altid brug for flittige hænder. mvh --Rasmus81 26. feb 2008, 01:10 (CET)
- Det ser interessant ud, og Europas hovedstæder er også emne jeg godt kan bidrage til. --Casper 26. feb 2008, 09:43 (CET)
Manuel flytning
redigérLad være med at flytte ved hjælp af klippe-klistre-metoden. Det giver bare ekstraarbejde til dem, der bagefter skal samle historikken. --Palnatoke 26. feb 2008, 11:50 (CET)
- Det skyldes at man af en eller anden grund ikke kunne flytte den på normal vis, og jeg fandt ikke nogen forklaring på hvorfor. --Casper 26. feb 2008, 11:51 (CET)
- Man kan kun flytte en artikel hen oveni en anden artikel, hvis den anden artikel er en redirect og kun har én version. Ellers skal man have fat i en administrator. --Palnatoke 26. feb 2008, 12:05 (CET)
- Ja, det er blevet forklaret i afsnittet ovenfor. Det ville være godt med en ændring i softwaren, så man fik en henvisning herom, når man prøver at flytte den. Ellers vil der helt sikkert være flere der prøver at løse problemet som mig. --Casper 26. feb 2008, 12:11 (CET)
- Kom med et bud på hvad der skal stå i MediaWiki:Articleexists, så det kan blive klarere. Jeg kan godt se at den fejlmeddelelse er lidt tyndbenet i det, men uheldigvis er det ikke en os der har mulighed for at ændsre den, nogensinde zelv ser. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 26. feb 2008, 12:22 (CET)
- Ja, det er blevet forklaret i afsnittet ovenfor. Det ville være godt med en ændring i softwaren, så man fik en henvisning herom, når man prøver at flytte den. Ellers vil der helt sikkert være flere der prøver at løse problemet som mig. --Casper 26. feb 2008, 12:11 (CET)
- Man kan kun flytte en artikel hen oveni en anden artikel, hvis den anden artikel er en redirect og kun har én version. Ellers skal man have fat i en administrator. --Palnatoke 26. feb 2008, 12:05 (CET)
- I mellemtiden har jeg rettet flyttesiden lidt til, så det også der fremgår, hvordan man skal forholde sig. --|EPO| 26. feb 2008, 12:23 (CET)
Administrator
redigérHej Casper,
Du udtaler dig med stor autoritet om hvordan du mener hærværksbekæmpelsen bør foretages, så jeg vil opfordre dig til selv at blive det, så du kan vise hvordan best practice er på det felt. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 11. mar 2008, 20:08 (CET)
- Det har jeg overvejet, men i øjeblikket er det lidt af et galehus, så det har jeg ikke lyst til. At deltage i brugerdebatterne virker som spild af tid, da der er en klike der alligevel gør som de vil uden skelen til regler og konsensus og venlighed mod alle de gode frivillige bidragydere. Jeg trækker mig nok ikke ud af Wikipedia, men jeg vil holde mit aktivitetsniveau på det lavest mulige og nøjes med at skrive om de emner som er virkelig vigtige for mig. --Casper 12. mar 2008, 01:45 (CET)
- Det er jo ikke helt en ordentlig begrundelse Casper. Det bliver i hvert fald ikke bedre, hvis ikke nogle forsøger at gøre noget ved det. Jeg synes virkelig du skulle søge om at blive administrator. mvh --Rasmus81 12. mar 2008, 01:47 (CET)
- Har nogen krav på en begrundelse om hvorfor jeg ikke vil være administrator? Det fremgår så tydeligt af ovenstående. Jeg har skam forsøgt at gøre noget ved det, og jeg har prøvet at være meget saglig og forklare hvorfor det ikke kan betale sig at sprede dårlig stemning. Jeg har også argumenteret for at man skal lægge konflikter bag sig. Jeg har ikke personligt været involveret i nogen konflikter. Men jeg bryder mig ikke om at man behandler andre dårligt på usagligt grundlag. Der er utvivlsomt mange admin'er og brugere der er meget kompetente, men det nytter ikke noget at man gør dansk Wikipedia til en virtuel hyggeklub hvor man fryser folk ud uden at give saglige begrundelser for det. At gå ind i arbejdet for at forbedre stemningen nu ville være spild af tid. Lidt ligesom at gøre tørt brød frisk ved at lægge det i blød. Det er al ære værd, men det fører ikke til noget. Men tingene kan jo ændre sig, så det er muligt jeg vender tilbage senere. --Casper 12. mar 2008, 01:56 (CET)
- Nej, der er ingen der har krav på en begrundelse, men du gav jo selv en. Jeg synes så bare det er en dårlig begrundelse, at man mener administrator-hvervet er præget af indspisthed og klikedannelse, når man så ikke selv vil gøre noget ved det. Fair nok at du ikke gider, men man ville tage din kritik lidt mere alvorligt, hvis du selv var villig til at gøre lidt mere for at ændre tingenes tilstand. mvh --Rasmus81 12. mar 2008, 02:01 (CET)
- Begrundelsen er at jeg allerede har prøvet at deltage i diverse debatter, formulere en konsensus, og nogle uger senere er folk bare ligeglade. Jeg kan ikke tro at det bliver anderledes fordi jeg pludselig fik administratorstatus. For det er vel ikke sådan at administratorer synes de er mere end andre? Så vidt jeg har forstået er det ikke meningen at man skal have "mere at skulle have sagt" på grund af sin adm.status. Men i praksis synes nogle administratorer at de er befriet for pligten til at begrunde deres handlinger sagligt, og andre admin'er lader dem slippe afsted med det. Det falder vel ind under begrebet klike. --Casper 12. mar 2008, 02:14 (CET)
- Nej, der er ingen der har krav på en begrundelse, men du gav jo selv en. Jeg synes så bare det er en dårlig begrundelse, at man mener administrator-hvervet er præget af indspisthed og klikedannelse, når man så ikke selv vil gøre noget ved det. Fair nok at du ikke gider, men man ville tage din kritik lidt mere alvorligt, hvis du selv var villig til at gøre lidt mere for at ændre tingenes tilstand. mvh --Rasmus81 12. mar 2008, 02:01 (CET)
Jeg er helt enig med dig i, at det er en uheldig ting, hvis en administrator tror sig hævet over andre, og jeg synes også det for nogle administratorers vedkommende lader til at være et problem, at de har fået en slags ejerfornemmelse over for den danske wikipedia. Jeg så gerne et rotationssystem, hvor man kun kunne være administrator 1 år ad gangen, men det ville bare i praksis komme til at betyde store problemer for den danske wikipedia. Jeg ved i øvrigt ikke hvad jeg skulle have ladet folk slippe af sted med, så jeg har lidt svært ved at forsvare mig over for påstanden. --Rasmus81 12. mar 2008, 02:23 (CET)
- Det er skam ikke dig jeg hentyder til. Jeg synes du er saglig og redelig. Jeg kræver ikke at nogen skal være fejlfri. --Casper 12. mar 2008, 03:19 (CET)
- Okay, nu har jeg set problemet. Jeg er for så vidt enig i, at hele håndteringen af LL-sagen (man tør jo dårligt nok skrive Law Lord længere) kunne have været væsentligt bedre, og lad mig være ærlig, jeg synes også at administrator Wegge har et problem med sin måde at opføre sig på her på wikipedia. Håber i øvrigt det er ok Wegge, at jeg nævner dig personligt, men det er nu engang dig det drejer sig om.
- Når det er sagt er der simpelthen ikke et gram i min krop, der gider sætte sig ind i en principiel kamp for en mands (LL´s) rettigheder, som ihærdigt forsøger at ødelægge alt hvad han kommer i nærheden af begrundet i en sygelig narcissisme. --Rasmus81 12. mar 2008, 02:35 (CET)
Questions about Denmark
redigérHej! I'm Thorsten from the German Wikipedia and I have a little request to somebody Danish. For school we have to ask some questions to Danes so if you could spend 3 minutes and answer them for me I would be very thankful. Just go here, tak! --Thgoiter 21. sep 2008, 12:56 (CEST)
- Wow, thanks a lot! Regards --Thgoiter 22. sep 2008, 00:15 (CEST)
Flyttet til Diskussion:Byregion Østjylland, hvor man kan snakke videre. --Casper 8. nov 2008, 00:10 (CET)
Hej Casper! Som du kan læse af min diskussionsside, kunne Io og jeg godt bruge en, eller flere, til at læse lidt korrektur på artiklen Islandsk (sprog). Jeg håber, at du kan afhjælpe problemet! På forhånd tak for hjælpen Harne 23. maj 2009, 21:55 (CEST)
- Hej!
- Jeg har svaret dit indlæg på [1]. Er svaret tilfredsstillende, selv om det for det meste er viljeerklæringer? Hvis ikke, kan du rekruttere flere? Jeg gør hvad jeg kan overkomme. Alt det bedste Io 30. maj 2009, 18:08 (CEST)
- Hej igen! Jeg har lige flyttet hovedmassen af bøjningslæren til nyoprettede artikler. Kig på resultatet, om du vil være så venlig, og sig mig om det er i orden. Flere ændringer følger, naturligvis. Mens du er i gang med det, kunne du være så venlig at oversætte fonologitabellernes engelsk til dansk? Det skulle tage dig mindre tid end mig. Alt det bedste Io 30. maj 2009, 18:46 (CEST)
- Og endnu en gang hej! Efter at have tænkt på det, så mener jeg, at du nok har ment noget andet end du skrev, da du tilføjede din kommentar til Diskussion:Islandsk_(sprog). Du skrev, at fokusen var på de forkerte ting. Som artiklen da var, kan jeg godt se din pointe, men, og det er et stort men, fonetik, morfologi og syntaks kan simpelt hen ikke være forkerte ting at fokusere på, når det drejer sig om sprog. Mente du ikke nok, at der manglede visse fokuspunkter foruden dem som allerede var der? Hvis man stryger den tekniske gengivelse af et sprog, bliver der kun (undskyld udtrykket) socio-filosofisk sniksnak tilbage. Jeg siger sniksnak, ikke fordi det sociologiske er uden værdi, men det må have noget at støtte sig til. Men som det nu står, har vi historie, purisme, dialekter, grammatik, historie, navneskik og litteratursprog. Som i enhver videnskab begynder behandlingen på hvad vi har. Så kommer turen til hvordan fungerer det. Og til sidst hvordan er det blevet så. Dine sociologiske ønsker lader sig meget godt underordne rubrikkerne historie (hvorfor ændredes det og det, f.eks. i hvilken grad har dansk indflydelse gjort sig gældende - det sidste et meget vigtigt tema, som jeg hele tiden har haft i tankerne) og grammatik (samme overvejelser). Men før vi tager fat på hvorfor må man have hvad på plads. Som sagt, Wikipediaartikler burde indeholde forklaringer på muligst mange niveauer. Når vi f.eks. har fået skrevet hvordan historien udviklede sig efter Kalmarunionen, så kan vi tage fat på at forklare islændingenes forbindelser med danske og tyske købmænd og disses ikke helt ringe sproglige indflydelse. Hvis du ikke er enig, sig det endeligt. Disse artikler (nota bene nu i flertal) er jo ved at blive mig kære, så at jeg gerne hører alle forslag om forbedringer. Men en sprogbeskrivelse uden at beskrive det grammatisk, er noget jeg har svært med at forestille mig. Bedste hilsener. Io 31. maj 2009, 00:00 (CEST)
- Hej igen! Jeg har lige flyttet hovedmassen af bøjningslæren til nyoprettede artikler. Kig på resultatet, om du vil være så venlig, og sig mig om det er i orden. Flere ændringer følger, naturligvis. Mens du er i gang med det, kunne du være så venlig at oversætte fonologitabellernes engelsk til dansk? Det skulle tage dig mindre tid end mig. Alt det bedste Io 30. maj 2009, 18:46 (CEST)
De Standaard
redigérBeste Casper, heb je zin om even je stem te laten horen in de discussie die ik met gebruiker Masz heb over deze bewerking: [2]? Ik vraag dat omdat ik je correcties in het artikel over België heb gezien. --213.114.249.146 26. maj 2009, 10:24 (CEST)
Plantenavne
redigérHejsa!
Lad mig gøre dig opmærksom på at WP:N#Plantenavne er en specifik undtagelse fra vore almindelige regler. Det er muligvis en undtagelse, som vi kan undvære, men i så fald bør det diskuteres først. --Palnatoke 26. sep 2009, 07:41 (CEST)
- Det var jeg ikke opmærksom på. Der står noget om bindestreger, men reglen om store bogstaver er svært forståelig ("med stort bogstav i anden del af navnet"). Det er vist ikke dansk retskrivning at skrive plantenavne med store begyndelsesstaver, især ikke når man gør det med flere ord i rækkefølge. --Casper 27. sep 2009, 20:58 (CEST)
- Nej, det er derfor det er en undtagelse. --Palnatoke 27. sep 2009, 21:27 (CEST)
- Den standard som der henvises til via pdf-link (Jens, Arnklit og Jensen: Anbefalede plantenavne) skriver ikke navne med stort og heller ikke med bindestreg. Bogen bruger den officielle retskrivning, f.eks. mosebølle og almindelig mælkebøtte, ikke Mose-Bølle og Almindelig Mælkebøtte. Så nu er jeg totalt forvirret.--Casper 28. sep 2009, 00:46 (CEST)
- Nej, det er derfor det er en undtagelse. --Palnatoke 27. sep 2009, 21:27 (CEST)
Wikipedia som kilde
redigérDet er ikke min opfattelse, at Wikipedia som kilde er bedre end ingen kilde. Dels fordi Wikipedia ikke skrives af en fast alvidende redaktion og dels fordi, det er at bruge sig selv som kilde. Wikipedia er Wikipedia. Der eksisterer bare nogle forskellige sprogudgaver - men grundlæggende er projektet det samme.
I den aktuelle situation med tal, synes jeg hellere du skulle finde nogle eksterne kilder. Som du selv angiver, er der "tale om almindelige, lettilgængelige oplysninger". Netop af samme årsag, skulle det heller ikke være svært at finde en kilde, der er bedre end Wikipedia. --|EPO| COM: 20. jan 2010, 19:03 (CET)
- Du er velkomme til at forbedre det; ellers må det vente til jeg har tid. Men det er stadig bedre at angive kilden end at slette kildereferencen. Ellers kan læseren jo ikke vurdere om kilden er pålidelig.--Casper 20. jan 2010, 19:23 (CET)
- Det er lige præcis der vi er uenige. Jeg mener absolut ikke, at Wikipedia kan fungere som kilde til artikler på Wikipedia.
- Forestil dig et leksikon, der var frit tilgængeligt for enhver på internettet, som alle kunne redigere. Du læser en artikel, der refererer en anden sprogudgave dette leksikon. Vil du opfatte det som en pålidelig kilde?
- I mine øjne giver det ingen mening at bruge Wikipedia som kilde til Wikipedia-artikler. Derfor mener jeg helt bestemt heller ikke, at den slags referencer skal optræde i nogen som helst af artiklerne. --|EPO| COM: 21. jan 2010, 09:39 (CET)
- Hvad hvis Wikipedia nu er den kilde, man har? Skal man så ikke anføre det, indtil nogen kommer med en bedre kilde? --Palnatoke 24. jan 2010, 20:07 (CET)
nedlagte station mv
redigérHej Casper
Jeg er ked du har sat en parentes omkring nedlagte stationer/trinbræter på bl.a. Vejle-Holstebro-banen og Thybanen - historiske er nedlagte stop også meget vigtige... Jeg vil gerne samle oplysninger, hvornår de ændringer sker uden der skal laves en artikel på en station. Jeg kan også se du på nogen skrevet tidligere - nogen af stationerne findes bygningerne stadig fx Anst. --Steen Th 24. jan 2010, 17:53 (CET)
- Problemet er jo at det ikke altid fremgik klart at stationen ikke findes mere. Jeg har prøvet at sætte stationer uden togstandsning i parentes (både historiske og eksisterende tekniske stationer). Jeg har også eksperimenteret med at skrive "tidligere" foran navnet. Jeg mener det skal være tydeligt at listen skelner mellem de nutidige og de historiske stationer. En station er naturligvis tidligere når den er nedlagt, uanset om bygningen findes. Men måske har du et andet forslag til hvordan man kan tydeliggøre det? Vi har nok brug for en skabelon/norm for jernbanestræknings- og stationsartikler. --Casper 24. jan 2010, 18:06 (CET)
- Jeg har på min side et outline hvad jeg mener der skal gøres - det er også fundet af andre - se Brugerdiskussion:Steenth/Arkiv_1#Jernbanestr.C3.A6kningerne_-_oprydning. Ellers er der oprettet artikler til alle nuværende standsningssteder - det er kun meget få artikler på nedlagte. Kunne det ikke været nok indtil det bliver diskuteret. Reelt er der behov for et projekt til koordinering af jernbane ting - vi er flere som interesser os for emnet. Og hold lidt igen med sammenlægninger - evt lav et forslag om det inden du udfører det. Jeg kan se du er igang med den vestjyske længdebane og har taget Tønder-Bramming. --Steen Th 24. jan 2010, 19:41 (CET)
- Et - lade med at skrive i arkivet - jeg har ikke overvågning på det og det er meget gammel. Skrev her i stedet. Men jeg svare her nu.
- Den nuværende opdeling af strækninger har over tid flyttet sig meget når kigger i køreplaner. Nu køre man over meget længere strækninger, mens det historiske er opdelt - fx Tønder-Bramming er 3 del. Markbanen fra syd, det midterste fra grænsen indtil 1920 til Ribe som har en meget specielt historie og nord for Ribe som har sin egen historie. I moderne tid har de været en strækning driftsmæssigt helt til Esbjerg.
- Omkring navngivning har vi manglet en liste over strækninger. Den nuværende inddeling som Banedanmark bruger er ikke navngivet.Og det hænger ikke sammen med historien. Og Sydbanen fra Ringsted til Nykøbing F er historisk opdelt i mindste 4 afsnit plus de 2 syd for Nykøbing F, hvor Gedserbanen har en interessant vinkel, som ligner det som var syd for Ribe ved anlægget sammen med øvrige komplekse jernbanehistorie på Lolland-Falster.
- Retsstavningen har været diskuteret senere: Se fx Brugerdiskussion:John/Arkiv_1#Slagelse-N.C3.A6stved-banen
- Jeg ikke været de store fan af de grafikske linjekort - det er teksten som vigtigske for mig. Oplysninger om hvornår en station er åbnet hvis den ikke var fra banens start. Hvornår den har ændret status indtil man holdt op med klassificere standsningsteder og kaldte alt stationer, da det efterhånden ikke betyd noget. Men de kan angive at en station er nedlagt. Det jeg vil tilføje er historien bag banen og trafikken over tid. Desværre er statsbanestrækninger ikke særlig godt beskrevet - kun Niels Jensen har skrevet noget alle strækninger, som man skal tjekke efter - det er småfejl i de bøger.
- xx-yy Jernbanen på statsbaner synes jeg godt kunne ændres til bane. Det er vi ikke uenig i.
- Men en nedlagt station/trinbræt mv. er ikke en parentes i historien. Skal der parenteser omkring døde mænd? Du kunne bruge fed omkring nuværende standsningssteder fx. Det ser nok bedre ud. Du har ændret "nedrykket til trinbræt" til "trinbræt fra" - din ændring er tvetydig, fordi station bruger nutildags også om trinbræter. Og mange fjernstyret stationer var tit en "rigtig" station da de blev fjernstyret. Derfor har jeg skrevet stadig i stedet for nu. --Steen Th 24. jan 2010, 23:52 (CET)
- Jeg bemærkede ikke lige at der var tale om en gammel diskussion i arkivet. Jeg forstår ikke hvorfor du ikke vil have linjekort, da grafikker nu engang kan forklare tingene meget nemmere end en liste. Jeg er også helt uenig i din rent historiske synsvinkel. Jeg mener naturligvis historien skal nævnes, men hvorfor skal en nutidig strækning hakkes op i 3-4 dele pga. forskellig indvielsesdato og baggrund? Som sagt har jeg intet imod at man kan lave separate baggrundsartikler om f.eks. Bramming-Ribe, Ribe-Vedsted og Hviding-Tønder-Nibøl. Men det ville være misvisende og forvirrende at bruge denne opdeling i dag, hvor strækningerne hedder (Esbjerg-)Bramming-Tønder og Vesterland-Nibøl-Hamborg. Du skylder en argumentation for hvorfor den historiske inddeling af banerne skulle være bedre end den nutidige.
- De sproglige ændringer i stationslisterne skyldes at jeg ville gøre listerne mere letlæselige. En listeform bør være kortfattet formuleret. Hvis man ønsker længere formuleringer bør man omskrive til tekst. Desuden er der jo uddybende artikler om stationerne. --Casper 25. jan 2010, 00:02 (CET)
- Et alternativ til en punktopstilling, der samtidig giver mulighed for at vise diverse oplysninger om de enkelte stationer på en overskuelig måde, er et skema som det i artiklen om Slangerupbanen. Noget tilsvarende bruges på enwiki. Skemaet kan fint suppleres af et linjekort. --C960657 27. jan 2010, 00:23 (CET)
- En skema giver ikke plads til de nuancerer som jeg ønsker der skal med hvor det er bedre at skrive en tekst i en punktopstilling. Jeg er ikke vild med linjekort, men ikke direkte imod det. De fylder meget op i artiklerne og kræver at man ved hvordan de vedligeholdes.
- Det jeg gerne vil med for hver sted er åbningsår, hvis den er åbnet efter strækningen er anlagt, hvornår den er lukket og hvornår den har skiftet status indtil man holdt op med at interesseret sig for det, fordi det mistede betydning efterhånden som fjernstyring blev reglen og administrationen blev omlagt. Og hvad for nogle andre strækninger som er på hver stationen. Og ikke for kortfattet. Og der kan være andre oplysninger der kan komme med. Hvis der skal mere tekst til bør der oprettes en artikel. Men mange standsningensteder findes der ikke særlig meget litteratur om.
- Jeg er mest interesseret i historien - derfor afsnit som hører sammen historiske kan lægges sammen. Fx er Esbjerg-Holstebro åbnet i 3 etaper - men det er samme projekt. Holstebro-Struer var med i den første runde anlæg i Jylland. Og efter anlægget er de lagt sammen driftsmæssigt. Men Holstebro-Struer kunne også tilhører Holstebro-Vejle, da de fleste tog også ender i Struer
- Hvis vi kigger på den tyske opdeling af strækninger: de:Marschbahn og de har også en artikel om Hindenburgdæmningen. Dog går de ikke helt til Hamborg. Men artikler, som som har udviklet, bør lige have en forslag til sammenlægning, så det er mulig at få det diskuteret inden en sammenlægning bliver gjort.
- Ellers synes jeg at vi bør få en projekt op at stå, selvom det ikke bliver en særlig aktiv gruppe. Det kunne være godt at få et overblik over, hvad det bør være i en artikel for en strækning og en station. Og få styr på hvad der mangler at bliver skrevet. Og hvem som er interesseret i emnet. --Steen Th 31. jan 2010, 16:52 (CET)
- Et alternativ til en punktopstilling, der samtidig giver mulighed for at vise diverse oplysninger om de enkelte stationer på en overskuelig måde, er et skema som det i artiklen om Slangerupbanen. Noget tilsvarende bruges på enwiki. Skemaet kan fint suppleres af et linjekort. --C960657 27. jan 2010, 00:23 (CET)
- Ja det er jo ingen hemmelighed, at undertegnede er interesseret i jernbaner. Så som en start har jeg i Bruger:Dannebrog Spy/Sandkasse forsøgt at lave et par oversigter over de statsejede jernbaner, der findes i øjeblikket. Inddelingen følger nogenlunde Banedanmarks, men jeg har dog afviget enkelte steder. Banedanmark har jo nogle praktiske behov, der ikke nødvendigvis tager hensyn til mere traditionelle opfattelser. F.eks. har de S-banen til Høje Taastrup særskilt, hvor vi andre nok vil opfatte det som en del af Vestbanen. Mens Vestbanen og Den fynske hovedbane modsat har hver deres lange adskilte historie, der langt overgår den nuværende sammenkobling. Til gengæld har jeg set bort fra grænseflytningerne i Sønderjylland. Her 90 år efter genforeningen har det aldeles mistet sin betydning.
- Hvad strækningsnavnene angår skal der nok rettes et par steder og muligvis også flyttes et par artikler. F.eks. bør Åbenråbanen nok flyttes til Aabenraabanen, da byen selv staver sit navn med dobbelt-a. --Dannebrog Spy 31. jan 2010, 17:23 (CET)
- Jeg har fået lyst at oprette denne side: Wikipedia:WikiProjekt Jernbaner og så i den ramme få lavet en strækningsoversigt som følges. Der er behov at få koordineret kræfterne. Og efterhånden er nogle af de artikler fået del mere tekst, så jeg kan godt forsvare, at de nu er selvstændige artikler. Og der er meget mere at skrive i dem. Jeg navngav artiklen Åbenråbanen fordi havde den stavemåde da persontrafikken stoppede... --Steen Th 2. feb 2010, 17:48 (CET)
- Ved danske bynavne er både Å og Aa korrekt hvis det er almindeligt at bruge Aa. Ellers er kun Å korrekt. Jeg staver altid byer med Å, som nogen måske har bemærket. Hvordan byen selv staver sit navn er mindre væsentligt - en by kan i øvrigt ikke skrive og læse, det kan dens indbyggere, men der menes vel kommunens vedtagne stavepolitik. --Casper 3. feb 2010, 02:52 (CET)
- Jeg lade den diskussion ligge. Men jeg er ved at oprette projektet - jeg oprettet skabelonen {{Bruger WikiProjekt Jernbaner}} så de først kan melde deres interesse og selve projektsiden kommer snart. --Steen Th 4. feb 2010, 22:46 (CET)
- Ved danske bynavne er både Å og Aa korrekt hvis det er almindeligt at bruge Aa. Ellers er kun Å korrekt. Jeg staver altid byer med Å, som nogen måske har bemærket. Hvordan byen selv staver sit navn er mindre væsentligt - en by kan i øvrigt ikke skrive og læse, det kan dens indbyggere, men der menes vel kommunens vedtagne stavepolitik. --Casper 3. feb 2010, 02:52 (CET)
Danske navne i botaniske artikler
redigérHej Casper, Tak for at du viste mig, at diskussionen var i gang. Jeg har svaret på de to hovedpunkter dér. Mvh.--Sten Porse 24. jan 2010, 21:24 (CET)