Runesq
Hjerteligt velkommen til den danske Wikipedia, Runesq! ( English)
|
Hej Rune. Du skal være hjertelig velkommen til at bidrage på dansk Wikipedia, og jeg har noteret mig, at du har lavet en rettelse på denne artikel. Som du selv nævner i opsummeringen, var det tidligere indhold givetvis noget sludder (jeg har ikke faglighed til at kunne bedømme dette), men jeg bliver nødt til at sige, at det ikke er bedre at indsætte en ren kopi af en anden tekst. Dette er en overtrædelse af ophavsretten, og den tillader vi simpelthen ikke. Nu var det jo ikke nogen lang tekst, du indsatte, så jeg har forsøgt mig med en lettere omskrivning for at undgå en egentlig overtrædelse af ophavsretten. Når vi skriver på Wikipedia, er det vigtigt, at vi skriver med vore egne ord, men samtidig at teksten er troværdig, hvilket vi søger at vise ved indsættelse af kilder (som du jo også gjorde).
Jeg håber, at du forstår problematikken. Min kommentar har forhåbentlig ikke afskrækket dig fra at bidrage fremover. For eksempel kan du måske forbedre den stump artikel, der er om kulturel kapital. Jeg stødte på et større stykke om Bourdieu, hvor der er mere at hente. Som nævnt er det ikke mit fag, så jeg vil nok ikke turde kaste mig ud i en større udvidelse på baggrund af denne kilde, men måske kan du - så vil jeg gerne læse det :-) Mvh. Arne (Amjaabc) (diskussion) 19. mar 2019, 12:34 (CET)