Brugerdiskussion:Zelrin/Arkiv 1

Aktive diskussioner
ArkivDette er en side med arkiverede diskussioner fra Brugerdiskussion:Zelrin.
Ønsker du at genoptage en arkiveret diskussion, skal du flytte den tilbage til diskussionssiden.


Tjek af ændringerRediger

Hej Doofenschmirtz. Det er dejligt, at du er med til at tjekke ændringer for fejl, men du skal være helt sikker, når du tilbagestiller ændringer. Fx på Burak Yılmaz, hvor du tilbagestillede ændringer, som var ok (han har faktisk spillet i Kina siden 2016, hvilket er let at tjekke på en-wiki). At brugeren så koksede i infoboksen, det er et problem, der kan rettes op på (hvilket jeg har gjort).

Fortsat god arbejdslyst. Mvh. Arne (Amjaabc) (diskussion) 9. jun 2017, 11:14 (CEST)

Tusind tak Amjaabc. Jeg tjekker altid forskellene så jeg er helt sikkert. Jeg er jo ikke den store fodboldtosse. Og så har du givet mig et godt råd: Tjek f. eks den engelske Wikipedia, hvis du er usikker på redigeringerne. Doofenschmirtz (diskussion) 9. jun 2017, 11:20 (CEST)



Ændring af blokeringRediger

Hej igen! Er der nogen, der gider at ændre blokeringen af IP-adressen "31.3.77.197" så det "kun er anonyme brugere", der ikke kan redigere? Selvom at denne IP-adresse tilhører Hillerød Kommune bruger jeg dette netværk meget ofte. Jeg bliver nødt til at bruge Bluetooth for at kunne redigere ting på Wikipedia. Det har jeg desværre brugt hele dagen på i dag. På forhånd tak. Doofenschmirtz (diskussion) 9. jun 2017, 12:35 (CEST)

Jeg har givet dig ipblokeringsundtagelse, så du burde ikke have problemer med at redigere fra den ip-adresse mere. --Cgt (diskussion) 9. jun 2017, 12:47 (CEST)
For en anden gangs skyld var det nok bedre at spørge om den slags på WP:AOA, hvor du kan være sikker på, at alle administratorer ser det. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 9. jun 2017, 12:53 (CEST)


Et tipRediger

Hej Doofenschmirtz. Det er super at se, at du har lyst til at bruge din tid på at holde øje med de seneste ændringer og at du bidrager til at holde nonsens og hærværk ude. Som du har set i visse diskussioner er vi ikke helt nok, der tager os tid til den slags oprydningsarbejde, så tak for hjælpen, og bliv ved med det gode arbejde! Jeg har fulgt lidt med i dine redigeringer og synes, det er på tide at give dig et par fingerpeg, som nogen var venlige nok til at give mig, da jeg i sin tid kastede mig ud i oprydningen. Først og fremmest vil jeg opfordre dig til at læse normen om at antage god tro, der grundlæggende beskriver, at det skriftlige medie er svært at kommunikere på; derfor kan man hurtigt komme til kun at se de steder, hvor folk træder forkert, og dermed at fejlfortolke de steder, hvor nogen blot har lavet en hændelig fejl. Den første slags kan fint vise sig at være vandaler, som skal have en {{test}}-skabelon, som du heldigvis også er begyndt på (vær dog opmærksom på, at normen foreskriver at starte med {{test}}, dernæst {{test2}} og først derefter {{test3}}, så vandalen har fået masser af chancer for at holde op med at ødelægge ting); den anden slags har derimod brug for lidt støtte, lidt tålmodighed og måske brug for hjælp til at finde en mere hensigtsmæssig måde at bidrage på. Hvis man dertil lægger deny recognition-princippet, så kan det ofte godt betale sig at vente til anden eller endda tredje "fejl", før man skrider til handling med en skabelon. Og endelig, og måske vigtigst af alt: det handler, for mig, mindre om at afskrække vandaler end om at finde de seriøse bidragsydere og hjælpe dem til at blive dygtige skribenter. Dette essay forklarer ganske godt hvorfor. Jeg håber, noget af dette kan hjælpe dig til endnu bedre arbejde, end du allerede leverer. Jeg vil gerne gentage, at du gør et godt stykke arbejde, og at dette på ingen måde er en løftet pegefinger - i stedet håber jeg, at det kan sætte nogle tanker igang, som både du og andre får glæde af fremover. Hvis du skulle have spørgsmål (eller hvis du blot er uenig; der er ingen der siger, at jeg har mere ret end du), så er du naturligvis velkommen til at spørge. Jeg har dig på overvågningslisten, så fortsæt gerne diskussionen i denne tråd. De bedste hilsener, --Medic (Lindblad) (diskussion) 11. jun 2017, 18:39 (CEST)

TUSIND TAK for rosen!😊 (Må man godt bruge emojis på sin egen brugerdiskussionside?) Jeg er meget glad for, at du har sat tid af til at skrive om min indsats. Jeg holder tit min iPad åben for at tjekke de seneste ændringer og eventuelt fjerne f. eks. "Hoar" redigeringerne. Ja selv når jeg spiller computer holder jeg øje. Jeg er her mest for at fjerne eventuelle "dumme" redigeringer, men jeg vil også være opmærksom på dine gode råd, så det ikke kun kommer til at handle om vandaler. Jeg vil derudover også oprette nogle sider på den danske Wikipedia, som jeg synes, der mangler. Jeg har også hjulpet med at lave redigeringer på TV 2 Lorry om de nuværende og daværende værter, blandt andet fordi jeg selv har været i erhvervspraktik derinde for 2 måneder siden. Jeg har også hjulpet en anonym bruger for eventuelle stavefejl på Yamaha Jog i går. Jeg havde ikke regnet med at få sådan en dejlig ros, inspiration og vejledning, så det skal du igen have TUSIND TAK for! De bedste hilsener, --Doofenschmirtz (diskussion) 11. jun 2017, 20:03 (CEST)
Jeg er helt enig med Medic (Lindblad). En ny bruger, der spotter useriøse redigeringer, er meget velkommen. Du er kommet fint fra start .--Ramloser (diskussion) 11. jun 2017, 21:17 (CEST)
Jeg vil godt lige gentage Medics forslag om "deny recognition-princippet": Mange gange er det spild af energi at sætte en test-velkomst på en IP-brugers diskussionsside efter en enkelt (eller to-tre) redigering(er), fordi det ofte sker, at de ikke laver andet end de ganske få rettelser, i hvert fald fra den adresse. Derfor ser de ikke hilsenen. Mvh. Arne (Amjaabc) (diskussion) 14. jun 2017, 10:24 (CEST)


SmåkageRediger

 
Dejligt at se du hjælper så meget med hærværket på Wikipedia. Der kan altid bruges flere folk! --SimmeD (diskussion, bidrag) 12. jun 2017, 09:42 (CEST)




RGS 90 og RGS NordicRediger

Kære Doofenschmirt Jeg kan se du nu for 2. gang har slettet ændringen af RGS 90 til RGS Nordic {{subst:Uw-disruptive1|RGS 90}}

Hvis du er uenig i noget specifikt er du velkommen til at kontakte mig - eller bidrage konstruktivt på siden

RGS 90 har skiftet navn, derfor er det nu under historisk i det indlæg jeg skrev.

Jeg poster nu mit indlæg igen, og hvis du igen fjerner det får du advarsel level 2 - efter det 3,4 og efter det rapportere jeg dig for vandalisme til en admin. - (skrev MichaelRygaard (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Hej Michael. Jeg fjernede dit indlæg, fordi det virkede reklamerende, hvilket ikke er tilladt på Wikipedia. Du er endelig velkommen til at lave redigeringer om RGS Nordic, så længe det ikke er reklame. Jeg har tilføjet en diskussion om siden, hvor jeg beskriver, om den redigering skal gendannes eller ej. På forhånd tak. -Doofenschmirtz (diskussion) 12. jun 2017, 16:45 (CEST)


Sletning på diskussionssiderRediger

 Et lille tip fra en anden wikipedianer.
Vi vil gerne gøre opmærksom på, at det ikke er tilladt at slette på diskussionssider. Hvis du mener, at siden er blevet for stor, eller hvis der står noget på siden, du ikke er så glad for, kan du flytte hele eller de ældste dele af sidens indhold til et arkiv. Det forventes dog, at arkivering tidligst sker en uge efter seneste indlæg, så andre kan nå at se hvad der er skrevet. Dette link beskriver, hvordan man laver et arkiv og bruger det. Med venlig hilsen Asger (diskussion • bidrag • e-mail) 12. jun 2017, 17:34 (CEST)


Gendannelse af ældre versionerRediger

Hej igen! Hvordan fjerner man flere versioner fra f. eks en vandal, så man gendanner til den sidst-seriøse redigering? Dette ville være meget nyttigt at vide for mig, da jeg er havnet i sådan nogle situationer flere gange. På forhånd tak! De venligste hilsner fra Vilhelm Andersen (Doofenschmirtz) (diskussion) 13. jun 2017, 09:09 (CEST).

Klik på fanebladet "Se historik", sammenlign de to versioner, vælg at fjerne redigeringen. Tilføj redigeringskommentar og gem. --Madglad (diskussion) 13. jun 2017, 09:15 (CEST)
PS. Tip: Du bør spørge den slags spørgsmål på Hjælp:Nybegynderforum, der vil du som regel hurtigst få svar. --Madglad (diskussion) 13. jun 2017, 09:17 (CEST)
Jeg synes ofte problemet opstår, når der f.eks. har været flere IP-adresser inde over vandalisering af samme side (så man ikke "bare" kan tilbagerulle de sidste redigeringer). Jeg finder det nemmest at gå ind i artikelhistorikken (øverst, ved siden af "redigér"-linket"), og der finde den seneste brugbare version. Klik på linket for dén version så den kommer op på skærmen og læses igennem (så du sikrer dig, at det reelt er den rigtige version du vil gemme). Dernæst klikker du på "Redigér", springer advarslen om at du redigerer en forældet version over, og klikker "Offentliggør ændringer" under redigeringsvinduet. Nu er seneste gode version gendannet.
Der er to ting at være særligt opmærksom på i denne sammenhæng: Dels er det en rigtigt god idé at læse alle de mellemliggende versioner igennem først, så du sikrer dig at du ikke kommer til at smide enkelte gode oplysninger ud sammen med alt det dårlige, dels er det vigtigt at gøre opmærksom på hvad du gør og hvorfor i redigeringsopsummeringen under redigeringsvinduet, så vi andre kan se hvad du har tænkt når vi kigger på "Seneste ændringer". Håber det hjælper :-) --Medic (Lindblad) (diskussion) 13. jun 2017, 09:20 (CEST)


BlokeringsskabelonerRediger

Hej Vilhelm. Jeg kan se, at du har indsat {{blokeret}} på et par brugerdiskussioner. Det er som sådan ikke forbudt, men almindeligvis er det op til den administrator, der har blokeret brugeren at sørge for at orientere om blokeringen. Det er som sagt ikke forkert at du indsætter skabelonen, men du skal være opmærksom på at det bliver din underskrift, og dermed dit navn, som brugeren ser på skabelonen; dermed kan du komme til at få henvendelser fra vrede brugere, der tror at det er dig, der har blokeret dem. Jeg tænker, det er en overvejelse du skal have med i dit videre arbejde :-) Hygge, --Medic (Lindblad) (diskussion) 13. jun 2017, 09:41 (CEST)


Tilbagerulning?Rediger

Hej igen. Jeg kan ikke helt gennemskue hvad du har tænkt med denne tilbagerulning? Vi er enige om, at man ikke må skrive om egen virksomhed, men de rå data, brugeren havde skrevet, ser ud til at være gode nok? Hygge, --Medic (Lindblad) (diskussion) 13. jun 2017, 11:01 (CEST)

Hejsa igen! Jeg synes ellers bare den virkede reklamerende. Måske er det bare mig, der ikke var vaks der. Jeg kunne jo eventuelt forbedre den redigering, med f. eks. links. Hilsen Vilhelm Andersen (Doofenschmirtz) (diskussion) 13. jun 2017, 11:07 (CEST).

Jeg siger ikke, at du nødvendigvis tager fejl - selv om jeg personligt ikke læser det som reklame. Udgangspunktet er naturligvis, at man ikke må skrive om sig selv eller sin virksomhed, men vi plejer at tillade at man opdaterer uproblematiske oplysninger som f.eks. omsætning eller antal medarbejdere, hvad jeg synes er tilfældet her. Nogle gange kan det derfor være okay at beholde et sådant indlæg. En anden mulighed havde været at bruge funktionen "fjern redigering" i stedet for "rul tilbage", da man dér får mulighed for at lave en redigeringskommentar; en sådan kommentar tillader både dine medskribenter og den oprindelige bruger at se din begrundelse for ændringen, hvorved mange diskussioner kan mindskes eller helt undgås. En tredje mulighed kan være manuelt at bevare de brugbare data, mens reklame eller andet sorteres fra. Det kræver selvfølgelig lidt mere tid og energi, men undertiden fører det til det bedste resultat for encyklopædien.
Jeg kan se, at du har rullet din tilbagerulning tilbage; det var nu egentlig ikke min intention. Hvis du mener, at den oprindelige version er bedst, så skal du endelig stå ved det valg, også selv om en gammel røver som mig undrer sig - men hvis den nye er bedre, så er det dén, der skal "overleve". Jeg spurgte kun fordi jeg ikke lige kunne regne tanken bag din handling ud... Hygge, --Medic (Lindblad) (diskussion) 13. jun 2017, 12:28 (CEST)


RGS 90 og RGS NordicRediger

Hej igen... Du må nok være mere specifik, end bare at slette hele artiklen.. Hvilken del mener du er reklame der er ikke nævnt nogle produkter, ikke nævnt nogle priser, ikke nævnt vores specifikke belligenhedder, ikke nævnt åbningstider, ikke nævnt telefonnummer. Det eneste der er nævnt er de helt overordnede fraktioner som behandles, ligesom der står under Cola at de producere læskedrik.

og ang. rapportering så findes der en rapporterings mulighed, så man kan gøre admin opmærksom på redigeringer..

men hvis du fortæller mig hvilken del du mener er reklame, igen jeg mener reklame kræver et specifikt produkt, eller en pris, eller en service ydelse hvis jeg nu havde skrevet "RGS Nordic er altid billig" eller "RGS Nordic anmelder jorden for dig gratis" så er jeg med på det er reklame.. {{subst:uw-disruptive2}} (skrev MichaelRygaard (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Doofenschmirtz har ikke slettet nogen artikel. Der er ikke nogen reklameadvarsel på artiklen, og jeg kan i det hele taget ikke se, hvorfor du vælger en så konfronterende tone i dit indlæg nr. 2. Er der ting i artiklen, som du mener bør ændres, så tag det op på artiklens diskussionsside. Har en bruger begået en fejl, så tag det eventuelt op på diskussionssiden, men men venlighed kommer man ofte længst. --Pugilist (diskussion) 13. jun 2017, 13:20 (CEST)
@MichaelRygaard:: Man kan diskutere, hvor reklamerende teksten er. Her menes dog næppe reklame i gængs forstand; snarere tænkes der nok på Wikipedias neutralitetsprincip, der ikke tillader at man skriver om sig selv eller om emner, man har interesse i at fremme (princippet uddybes i angivne link). Doofenschmirtz har ikke slettet noget, men han har dog gjort ret i at fjerne dine redigeringer, da du netop er personligt involveret i firmaet. Hvis du mener, han har begået en fejl, så har du mulighed for at tage diskussionen op på artiklens diskussionsside, hvor du kan fremlægge de data og oplysninger, du gerne vil have inkluderet i artiklen, og begrundelsen herfor. Opnår du konsensus for dine forslag kan du eller en anden (afhængig af udfaldet af diskussionen) redigere artiklen tilsvarende. Jeg vil gerne gentage Pugilists henstilling herover: med trusler kommer man ingen vejne (med diskussion og argumenter, derimod...). Lad os tage en rolig og velovervejet debat, og dermed nå frem til så god og encyklopædisk oplysende artikel som muligt. Med venlig hilsen, --Medic (Lindblad) (diskussion) 13. jun 2017, 13:32 (CEST)


Erik Krabbe (rigsråd)Rediger

Hello! I'm bad in Danish, can you help me to check the article for language mistakes? Mange tak! --145.118.94.236 14. jun 2017, 14:09 (CEST)

Hello! Sure I will. I'll start improve it now. - Vilhelm Andersen (Doofenschmirtz) (diskussion) 14. jun 2017, 14:21 (CEST)


Cerebral pareseRediger

Jeg forstår ikke din indsættelse af {{erikke}} på Brugerdiskussion:62.242.200.62. Det er vel ok, at indsætte link til Elsass Fonden i en artikel om CP? mvh Per (PerV) (diskussion) 14. jun 2017, 16:42 (CEST)

Hej PerV. Det har du faktisk ret i, men da jeg kikkede på redigeringskommentaren på IP-adressen fik jeg en fornemmelse af reklame. Linket kunne jo i princippet sættes tilbage, hvis nogen ønsker det. Mvh Vilhelm Andersen (Doofenschmirtz) (diskussion) 14. jun 2017, 16:52 (CEST). Ps. Jeg har faktisk selv cerebral parese i min højre fod.
OK: Jeg vil foreslå, at du i fremtiden checker indholdet, af det du synes er reklame, før du indsætter {{erikke}} på en brugerdiskussionsside. Jeg kender ikke foreningen, men jeg ville ikke have indsat "erikke" på brugersiden, og heller ikke fjernet linket fra artiklen. Som Medic (Lindblad) skriver højere oppe "vi plejer at tillade at man opdaterer uproblematiske oplysninger". Iøvrigt er det fint du holder øje med "seneste ændringer" og patruljerer, vi skal blot være varsomme, og undgå at skræmme ærlige bidragsydere væk. Der er helt sikkert masser af hærværksmænd at tage fat på ;) mvh Per (PerV) (diskussion) 14. jun 2017, 17:12 (CEST)


Fjernelse af ændringerRediger

Hej, hvorfor fjernede du min ændring i meritokrati? mvh Jacob Valdemar (diskussion) 14. jun 2017, 17:27 (CEST)

Hejsa. Eksterne henvisninger synes jeg skal ligge helt i bunden. Jeg ved ikke helt hvorfor jeg synes det. Måske bare fordi det giver bedst mening på en Wikipedia-artikel. Fortsat god aften. Hilsen Vilhelm Andersen (Doofenschmirtz) (diskussion) 14. jun 2017, 17:32 (CEST). Ps. Du må gerne gendanne versionen for min skyld, alligevel. Jeg lover at jeg ikke vil tilbagerulle redigeringen.
Det vil jeg gøre. Det havde lige været diskuteret på diskussionssiden forinden så jeg fandt tilbagerundlingen lidt besynderlig :) Hav en god dag Jacob Valdemar (diskussion) 14. jun 2017, 17:40 (CEST)
@Jacob Valdemar og Doofenschmirtz: Hvis der ikke er en norm omkring et emne, bør man ikke ændre andre brugeres redigering. Og netop hvilken rækkefølge afsnittet == Eksterne henvisninger == og == Yderligere læsning == skal have i en artikel, bør ikke ændres frem og tilbage efter forgodtbefindende: Vi har fler emner, hvor vi i længere tid har diskuteret et emne uden at nå frem til en fælles konklussion. Eksempelvis de afsluttende afsnit i en artikel. Senest nåede vi frem til en konklussion om ihvertfald to af overskrifterne. {{reflist}} skal ifølge aftalen have overskriften == Referencer == ikke == Noter == eller andet og f.ex. {{commonscat}} skal have overskriften == Eksterne henvisninger == ikke == Eksterne links == eller andet. Der er altså ingen grund til at to aktive brugere redigerer frem og tilbage om hvor == Yderligere læsning == skal stå. Iøvrigt god vind begge to. mvh Per (PerV) (diskussion) 14. jun 2017, 17:54 (CEST)


SandkasserRediger

Hejsa. Generelt må folk skrive hvad de vil i deres sandkasser, med mindre at det er hærværk eller andet decideret upassende. Det er først et problem, når der bliver oprettet reelle artikler med indholdet. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 15. jun 2017, 11:52 (CEST)

OK, tak for tippet. Jeg var i tvivl om jeg skulle sætte en skabelon eller ej. Jeg valgte derfor ikke at sætte en nonsens-skabelon, da det er jo som sagt en sandkasse. Med venlig hilsen Vilhelm Andersen (Doofenschmirtz) (diskussion) 15. jun 2017, 11:57 (CEST)


HoarRediger

Hejsa igen! Nogen gange når jeg fjerner hærværk, der er tagget med "Hoar" bliver min fjernelse også tagget med Hoar. Ja selv når jeg bare skriver ordet Hoar. Og jeg har lagt mærke til, at det ikke er sket med administratorene. Er der en grund til det? Kærlig hilsen Vilhelm Andersen (Doofenschmirtz) (diskussion) 15. jun 2017, 17:43 (CEST).

Administratorer, patruljanter, autopatruljerede og botter er undtaget fra filtret. Ingen grund til bekymring – filtret kan let give falske positiver. --Cgt (diskussion) 15. jun 2017, 17:48 (CEST)
OK, tak. Og det er noget af et besynderligt navn tagget har; det kan jeg rigtig godt li'. Med venlig hilsen Vilhelm Andersen (Doofenschmirtz) (diskussion) 15. jun 2017, 17:50 (CEST).
Det kommer sig af, at en deltager ved kaldenavnet "Knaldperlen" i programmet "Kongerne af Marienlyst" fra 2011 havde som slogan "min pik er hoar", og datidens teenagere spammede Wikipedia med udtrykket. Et filter med navnet "hoar" blev så oprettet for at blokere den form for hærværk. Siden da filteret så blevet udvidet til også at omfatte anden form for nonsens. Mvh. Asger (diskussion • bidrag • e-mail) 15. jun 2017, 18:00 (CEST)
Ej hvor er det sjovt. Jeg har altid haft en fornæmmelse af det var det, navnet kom fra. Hvor pudsigt. Fortsat god aften. Hilsen Vilhelm Andersen (Doofenschmirtz) (diskussion) 15. jun 2017, 18:04 (CEST).


SignaturdesignRediger

Hej igen. Jeg har et spørgsmål: Hvordan laver man et flot design på sin signatur ligesom Rodejong? Hilsen Vilhelm Andersen (Doofenschmirtz) (diskussion) 15. jun 2017, 19:07 (CEST).

Du kan gøre det under Speciel:Indstillinger, men lad venligst være. Det er forstyrrende, og det gavner ikke noget. Læs mere her: Wikipedia:Signér indlæg på diskussionssider#Tilpasning af underskrift. --Cgt (diskussion) 15. jun 2017, 19:10 (CEST)
Som Insanehacker siger, er det tilladt. Det bryder ikke politikkerne.  •   Rodejong   💬 ✉️ 15. jun 2017, 19:16 (CEST)
Kopier Bruger:Rodejong/Signatur til Bruger:Doofenschmirtz/Signatur, tilpas det til dit brugernavn og kopier {{SUBST:Bruger:Doofenschmirtz/Signatur}} til Speciel:Indstillinger bag "Signatur".
Marker (☑) "Signaturer uden automatisk link til brugerside".
Klik på Gem.  •   Rodejong   💬 ✉️ 15. jun 2017, 19:32 (CEST)
Det kan du som beskrevet. Men hvorfor provokere de mange brugere, der er modstander af "farvelade". Do your job and keep it simple.--Ramloser (diskussion) 15. jun 2017, 20:16 (CEST)
Igen InsaneHacker har tydeligt angivet at der ikke er problemer med det. Hvis der ikke er problemer med det, kan man ikke fraråde eller forbyde det. •   Rodejong   💬 ✉️ 15. jun 2017, 20:34 (CEST)
Sådan! Nu har jeg lavet min signatur. Men nu er jeg havnet i et andet problem: Når jeg indsætter min signatur på en f. eks. test-skabelon, står der:Mvh. en bruger der glemte at signere velkomsten. Hvorfor gør den det? Med venlig hilsen   Doofenschmirtz   (Diskussion) 15. jun 2017, 20:50 (CEST)
Som du kan se, skaber du bare problemer for dig selv (og irritation for andre) ved at tilpasse din signatur på den måde. Jeg vil opfordre dig til at læse diskussionen på Landsbybrønden om den slags signaturer: Wikipedia:Landsbybrønden/Uvedkommende indhold på brugerdiskussionssider#Signatur. --Cgt (diskussion) 15. jun 2017, 20:53 (CEST)

Selvfølgelig kan man fraråde det, selv om det ikke er "forbudt". Men erfaringen viser, at det provokerer andre brugere. Det fremgår klart af mange af de diskussioner, User:Rodejong har rodet sig ind i. Bare et råd til en ny bruger. Hvis denne ønsker at komme i konflikt med andre brugere, er sådanne "markeringer" en god vej til målet. Enig med Cgt. Det skaber kun problemer --Ramloser (diskussion) 15. jun 2017, 20:58 (CEST)

Husk at bruge "{{test|1=~~~~}}"  •   Rodejong   💬 ✉️ 15. jun 2017, 21:03 (CEST)


Stop!!!Rediger

Fordi du ikke ved ret meget, skal det ikke gå ud over andre!!! --212.27.20.54 19. jun 2017, 15:13 (CEST)


HærværksbekæmpelseRediger

Husk at antage god tro. Hvis det ikke er decideret hærværk som ukvemsord og lign., så er det altid en god ide lige at kontrollere f.eks en af de andre sprogversioner for at se om der er noget om sagen. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 19. jun 2017, 15:24 (CEST)

Hej Knud! Tak for tippet! Som regelt plejer jeg også at gøre det. Det glemte jeg bare her. Det må du undskylde. Prøver at være ekstra vaks næste gang. Med venlig hilsen   Doofenschmirtz   (Diskussion) 19. jun 2017, 15:32 (CEST).
Jeg finder også at du går lidt for voldsomt til værks, redigeringer fra IP-adresser er ikke nødvendigvis hærværk. I dette tilfælde https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=K%C3%B8benhavns_Hovedbibliotek&type=revision&diff=9115992&oldid=9115979 kan jeg f.eks. ikke se det, jeg antager at du fjernede det fordi du vurderede at det var kopieret andet steds fra, eller at det var skrevet af en der var "tæt på". Bla. derfor er det meget vigtigt at du skriver hvorfor du fjerner rettelser, det glemte du i dette tilfælde. Ellers sætter jeg skam stor pris på at der er nogle der er med til at bekæmpe hærværk, det er meget vigtigt. --Kim Bach (diskussion) 20. jun 2017, 13:36 (CEST)

Husk det nu. Alt er ikke hærværk og der kommer faktiskt mange gode redigeringer fra Ip-brugere. Vi skal ikke skræmme brugere væk. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 21. jun 2017, 11:20 (CEST)

Igen, der er forskel på hærværk og på at bidrage med uhjælpeligt indhold i god tro. Du har plastret Brugerdiskussion:83.94.150.111 til med tre skabeloner, men du har ikke forklaret vedkommende, hvad det er, de har gjort galt. Brugere, hvis eneste forseelse er, at deres bidrag ikke er af tilstrækkelig kvalitet, skal aldrig have {{test3}} sat på deres brugerdiskussionsside. Når du fjerner redigeringer (som her), så skriv i redigeringsopsummeringen, hvorfor du fjerner den. --Cgt (diskussion) 25. jun 2017, 19:16 (CEST)


En helt urimelig fjernelse af SDBS=jaRediger

Det er helt urimeligt at gå ind og fjerne SDBS=ja to minutter efter at ip-brugeren har sat det ind, som her: https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Lessor&diff=next&oldid=9114930 Vi ved jo ikke om ip-brugeren har tænkt sig at skrive sletningsforslaget, og nu har opgivet. Selv hvis vedkommende ikke fik det skrevet kunne man fint lade det stå til en anden skrev forslaget. (Nu har en erfaren bruger så sat en reklame-skabelon på, så må vi se hvad der sker). --Madglad (diskussion) 19. jun 2017, 20:08 (CEST)


Jeg tror du har en meningRediger

om Diskussion om vi skal have sociale medier i infoboksene •   Rodejong   💬 ✉️ 21. jun 2017, 12:40 (CEST)


Spørgsmål om ophavsret og copyvioRediger

Hejsa! Jeg har et spørgsmål om ophavsretten: I går lavede jeg artiklen om De 4 Årstider I Nordvest. Det jeg gerne vil have svar på, er, at coverbilledet ikke kan deles på den danske Wikipedia, da billedet er copyright, og må kun bruges til "Fair Use", som jeg har hørt, ikke er en del af den danske Lov. Kan man få tilladelse til brug af billedet på den danske Wikipedia?

Et andet spørgsmål er, hvordan i så hurtigt finder ud af, at en side (som regelt reklame) er {{copyvio}}. Googler i det bare eller ligende? Det var bare lige det jeg gerne vil vide. Med venlig hilsen   Doofenschmirtz   (Diskussion) 22. jun 2017, 17:07 (CEST).

1. Nej, vi har ikke "fair use" i Danmark, og du kan derfor ikke anvende det ophavsretligt beskyttede pladecover på dansk Wikipedia. Når du bruger billeder, så benyt Commons. Billederne dér er (normalt) tjekket igennem for ophavsretlige problemer, og kan uden videre anvendes på dansk Wikipedia.
2. Jeg ved ikke, hvad andre gør, men jeg googler. Finder jeg en tekst "der lugter", tager jeg et karakteristisk stykke tekst og googler i citationstegn. Det er formentlig det samme som mistænksomme lærere gør .... :-) --Pugilist (diskussion) 22. jun 2017, 17:17 (CEST)
Hej Doofenschmirtz. Du bør stille den slags spørgsmål i Hjælp:Nybegynderforum, hvor du får ofte vil få hurtigere og bedre svar. Ophavsret er det europæiske retsbegreb, copyright er det angelsaksiske. Du kan spørge Red Warszawa om tilladelse til at bruge deres covers, de er bedøvende ligeglade med ophavsret og har den givetvis selv. Se proceduren beskrevet her: commons:Commons:OTRS/da. --Madglad (diskussion) 22. jun 2017, 17:21 (CEST)
Og vær opmærksom på, at den type rettigheder kun sjældent ligger hos orkestret, men derimod hos pladeselskabet (og oftest forlaget).... Orkestret er formentlig bedøvende ligeglade, men men det er ikke nemt at finde den eller de, der kan udtale sig på dettes vegne. Du får nok en del spørgsmål i OTRS-systemet, hvis du går den vej, men god vind :-) --Pugilist (diskussion) 22. jun 2017, 17:25 (CEST)
Nu ejer RW så selv pladeselskabet. --Madglad (diskussion) 22. jun 2017, 17:32 (CEST)


MMORPGRediger

Vedr. MMORPG: Der er ingen grund til at kaste sig ud i en redigeringskrig om et antal, uden at angive en kilde til antallet. --Madglad (diskussion) 24. jun 2017, 20:17 (CEST)

Tilbage til brugersiden for »Zelrin/Arkiv 1«.