Bulgariens fodboldlandshold

Bulgariens fodboldlandshold er det nationale fodboldhold i Bulgarien, under administration af landets fodboldforbund, Bulgarski Futbolen Soius. Holdet har deltaget 7 gange i VM og 2 gange i EM, med det mest succesfulde resultat ved VM i 1994 i USA, hvor holdet sluttede på fjerdepladsen.

Bulgarien
Kælenavn(e)Лъвовете (Løverne)
ForbundBulgariens fodboldforbund
Kontinentalt forbundUEFA (Europa)
LandstrænerPetar Hubtjev
AnførerSvetoslav Dyakov
Flest landskampeStiliyan Petrov (105)
TopscorerDimitar Berbatov (48)
FIFA-kodeBUL
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Hjemmebane­farver
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Udebane­farver
FIFA-rangering
Nuværende71 Uændret (9. marts 2017)
Højeste8 [1] (juni 1995)
Laveste96 [1] (august 2012)
Elo-rangering
Nuværende54 Uændret (28. marts 2017)
Højeste7 [2] (august 1969)
Laveste68 [3] (10. oktober 2015)
Første kamp
 Bulgarien 0–6 Østrig Østrig
(Wien, Østrig; 21. maj 1924)
Største sejr
Bulgarien Bulgarien 10–0 Ghana 
(Leon, Mexico; 14. oktober 1968)
Største nederlag
 Bulgarien 1–8 Spanien Spanien
(Madrid, Spanien; 21. maj 1933)
Verdensmesterskabet
Deltagelser7 (Første gang i 1962)
Bedste resultatFjerdeplads 1994[4]
EM
Deltagelser2 (Første gang i 1996)
Bedste resultatKvartfinalen: 1968
Sommer-OL
Deltagelser5 (Første gang i 1924)
Bedste resultatAndenplads 1968
Olympisk medaljeoversigt
Men’s Fodbold
Sølvmedalje – anden plads 1968 Mexico City Team
Bronzemedalje – tredje plads 1956 Melbourne Team

Historie

redigér

De tidlige år

redigér

Bulgariens fodboldforbund blev stiftet i 1923, og den 21. maj 1924 spillede det bulgarske landshold sin første kamp nogensinde, da man i Wien tabte 6-0 til Østrig. Først seks år senere, den 12. oktober 1930, fik man sin første sejr nogensinde i et opgør mod Rumænien.[5]

Holdets første forsøg på at kvalificere sig til VM var ved 1934-udgaven, hvor man dog ikke nåede slutrunden i Italien. Det samme gjorde sig gældende ved turneringerne i 1938, 1954 og 1958, mens man ikke stillede op til 1950-turneringen.[6] Holdets første deltagelse ved en slutrunde blev opnået i 1952, da man var med i turneringen ved OL i Helsinki. Her blev det dog kun til en enkelt kamp, der blev tabt med 2-1 til Sovjetunionen.[7]

Ved OL i 1956 i Melbourne var bulgarerne igen blandt deltagerne, og her opnåede nationen sin første store fodboldmæssige succes, idet holdet vandt turneringens bronzemedaljer.[8]

1960'erne

redigér

Bulgarien kvalificerede sig for første gang nogensinde til VM i fodbold, da holdet efter at have vundet en kvalifikationspulje over Frankrig og Finland var klar til VM i 1962 i Chile.[9] Ved slutrunden kom bulgarerne i gruppe med Ungarn, England og Argentina, og måtte forlade turneringen efter kun at have opnået et enkelt point, der blev sikret i kampen mod England, der sluttede 0-0.[10] Georgij Asparuhov blev den første bulgarske VM-målscorer nogensinde, da han scorede Balkan-nationens eneste mål i turneringen i 6-1 nederlaget til Ungarn.[11]

Også ved VM i 1966 deltog bulgarerne, og præstationen ved slutrunden i England blev endnu en skuffelse, idet holdet tabte alle de tre indledende gruppekampe til henholdsvis Ungarn, Brasilien og Portugal.[12] Ligesom i 1962 scorede Bulgarien kun ét mål i turneringen, og igen var det Georgij Asparuhov, der scorede et enligt mål i et nederlag til Ungarn.[13]

Bulgarien deltog i 1960'erne også i kvalifikationsturneringerne til det nystartede Europamesterskab, men havde ikke held med at kvalificere sig i hverken 1960, 1964 eller 1968. Holdet havde desuden ligesom i 1950'erne større succes i OL-sammenhæng, hvor man både deltog ved 1960- og 1968-legene. Turneringen i 1968 i Mexico City blev en stor succes, da holdet sikrede sig sølvmedaljerne. Efter undervejs at have besejret blandt andet Tjekkoslovakiet, Israel og værtslandet Mexico blev man først i finalen besejret af det ungarske hold.[14]

1970'erne

redigér
 
Bulgarien klar til kamp mod DDR i 1956

VM i 1970 i Mexico blev Bulgariens tredje VM-deltagelse i træk, og den tredje i træk uden sejre. Holdet fik som i 1962 kun et enkelt point ud af gruppekampene, denne gang mod Marokko, mens de to opgør mod henholdsvis Vesttyskland og Peru blev tabt.[15] De mange kvalifikationer, der faldt på et tidspunkt hvor kun 16 hold deltog i VM-slutrunderne, bekræftede dog bulgarernes plads som en etableret del af verdenstoppen i fodbold.

For fjerde gang i træk kvalificerede Bulgarien sig ved VM i 1974 i Vesttyskland, og for fjerde gang i træk rejste holdet hjem uden at have vundet en kamp, og uden at være gået videre fra den indledende gruppe. Bulgarerne tabte til Holland, og spillede uafgjort mod Uruguay og Sverige.[16] Holdet havde dermed spillet 12 VM-kampe i træk uden sejr.

For første gang i 20 år missede Bulgarien kvalifikationen til en VM-slutrunde, da det ikke lykkedes at opnå deltagelse ved VM i 1978 i Argentina. Holdet kunne gennem 1970'erne heller ikke kvalificere sig til nogen af årtiets tre EM-slutrunder, og var heller ikke med i OL-sammenhæng.

1980 – 1994

redigér

Bulgarerne fik ikke succes med deres kvalifikation til VM i 1982 i Spanien, men var atter tilbage blandt deltagerne fire år efter, ved VM i 1986 i Mexico. Selvom holdet for femte VM-slutrunde i træk ikke formåede at vinde en kamp, var slutrunden i det centralamerikanske land alligevel en form for succes, idet holdet for første gang nogensinde gik videre fra den indledende gruppe. To uafgjorte og ét nederlag i gruppespillet mod Argentina, Sydkorea og Italien var nok til at slutte som en af de fire bedste 3'ere, hvilket var adgangsgivende til 1/8-finalerne. Dette blev dog endestationen, da Bulgarien blev besejret 2-0 af de mexicanske værter, og dermed nåede op på 16 VM-kampe i træk uden sejr.[17]

På trods af, at slutningen af 1980'erne var perioden, hvor mange af de største stjerner i bulgarsk landsholdsfodbolds historie nogensinde, Hristo Stoitjkov, Borislav Mikhajlov, Krassimir Balakov og Jordan Letjkov debuterede på holdet, formåede Bulgarien ikke at kvalificere sig til VM i 1990 i Italien, ligesom det heller ikke på dette tidspunkt var blevet til en eneste deltagelse i EM-sammenhæng. Nogen OL-kvalifikation, blev det heller ikke til, og da også kvalifikationen til EM i 1992 glippede[18], var der ikke store forventninger til holdet forud for kvalifikationen til VM i 1994 i USA.

VM i 1994

redigér

Slutrunden i USA skulle dog vise sig som den største præstation i bulgarsk fodboldhistorie, der allerede startede med en mindeværdig og dramatisk kvalifikationsturnering. Bulgarerne var i gruppe med blandt andet Frankrig, og skulle i den sidste kval-kamp på udebane besejre netop dette hold, for at opnå deltagelse i sin sjette VM-turnering. Kampen på Parc des Princes i Paris blev højdramatisk, idet bulgarerne først kom bagud 1-0, og siden på to scoringer af Emil Kostadinov, hvoraf det sidste blev scoret præcis da måltavlen på stadion viste 89 minutter og 59 sekunder, fik vendt kampen.[19][20] Bulgarerne var dermed kvalificeret, mens franskmændene var ude.

Bulgarien blev ved slutrunden i USA sat i gruppe med henholdsvis Argentina, Grækenland og Nigeria, og forventningerne knyttede sig ikke mindst til den daværende FC Barcelona-stjerne Hristo Stoitjkov, der skulle føre bulgarerne frem til succes. Efter at have tabt den første kamp til Nigeria klart, blev 18. VM-kamp forløsningen for Bulgarien. Holdet slog grækerne med hele 4-0, og fik dermed brudt den onde statistik der havde gjort landet til det land i verden med flest VM-kampe uden sejr.[21]

En højst overraskende 2-0 sejr over Argentina i den sidste kamp skaffede bulgarerne gruppens 2. plads[22], og dermed adgang til 1/8-finalen, hvor modstanderen var Mexico. Denne kamp blev, efter blandt andet en fremragende indsats af stjernespilleren Stoitjkov, vundet efter straffesparkskonkurrence, og bulgarerne var dermed klar til nationens største fodboldkamp nogensinde, en kvartfinale i New York mod de regerende verdensmestre fra Tyskland. Dette opgør, der blev spillet den 10. juli 1994, regnes stadig som en af de største VM-sensationer gennem historien[23], eftersom bulgarerne sensationelt vandt 2-1 og kvalificerede sig til semifinalen. Lothar Matthäus, der senere skulle blive bulgarsk landstræner, havde bragt tyskerne foran, men på to mål indenfor fire minutter, en frisparksscoring af Hristo Stoitjkov og et hovedstød af Jordan Letjkov, skabte Bulgarien sensationen.[24][25]

Semifinalen mod Italien blev, på trods af slutrundens sjette scoring fra Hristo Stoitjkov, der dermed blev delt topscorer i turneringen sammen med russeren Oleg Salenko[26], endestationen for Bulgarien, der måtte se italienerne vinde kampen 2-1, på to scoringer af Roberto Baggio.[27] Også bronzekampen mod Sverige blev tabt, men dette kunne ikke slette indtrykket af en kæmpemæssig bulgarsk succes, der også blev krydret af, at både Hristo Stoitjkov og midtbanespilleren Krassimir Balakov blev udtaget til turneringens All-star hold.[28]

1996 – 1998

redigér

Succesen fra VM i USA blev fulgt op med en suveræn kvalifikation til EM i 1996 i England, der dermed blev Bulgariens første deltagelse i det europæiske fodboldmesterskab. Holdet blev til slutrunden sat i gruppe med Frankrig, Rumænien og Spanien, og selvom det blev til 4 point efter blandt andet en sejr over de rumænske naboer, gik bulgarerne ikke videre fra gruppen.[29] Stoitjkov præsterede at score i alle bulgarernes tre kampe, og blev med sin udtagelse til turneringens All-star hold cementeret som en af verdens bedste spillere.[30]

Bulgariens 7. og hidtil seneste VM-slutrunde kom ved VM i 1998 i Frankrig, hvor holdet dog på ingen måde kunne gentage succesen fra den foregående turnering i USA. Holdet var i gruppe med Paraguay, Spanien og Nigeria, og fik kun ét point og en sidsteplads med hjem. Det uafgjorte resultat faldt i opgøret mod Paraguay.[31]

1998 – 2004

redigér
 
Bulgariens landshold forinden kamp til kvalifikation for Europamesterskabet i fodbold 2012.

Med fiaskoen ved VM i Frankrig var Bulgariens plads som en fodboldstormagt endelig afsluttet, og det skuffende resultat markerede også efterfølgende den egentlige afslutning på landsholdskarrieren for stjernen Stoitjkov. Holdet formåede ikke at kvalificere sig til EM i 2000, og et velspillende dansk landshold fik også slået dem ud af kvalifikationen til VM i 2002.[32]

EM i 2004 blev Bulgariens hidtil seneste slutrundedeltagelse, da man i konkurrence med Kroatien og Belgien vandt sin kvalifikationspulje.[33] Slutrunden blev dog en skuffelse, da holdet tabte alle sine tre kampe, mod henholdsvis Sverige, Danmark og Italien.[34]

2004 –

redigér

Tiden efter EM i 2004 har været præget af skuffende resultater for bulgarerne, der ikke fik kvalificeret sig til hverken VM i 2006, EM i 2008 eller VM i 2010.

Turneringsoversigt

redigér
År Værtsland Bulgariens placering
1960   Frankrig Ikke kvalificeret
1964   Spanien Ikke kvalificeret
1968   Italien Ikke kvalificeret
1972   Belgien Ikke kvalificeret
1976   Jugoslavien Ikke kvalificeret
1980   Italien Ikke kvalificeret
1984   Frankrig Ikke kvalificeret
1988   Vesttyskland Ikke kvalificeret
1992   Sverige Ikke kvalificeret
1996   England Indledende runde
2000   Belgien &   Holland Ikke kvalificeret
2004   Portugal Indledende runde
2008   Østrig &   Schweiz Ikke kvalificeret
Pos Hold K V U T M+ M- MF P Kvalifikation
1   Frankrig 10 7 2 1 18 6 +12 23 Kvalifikation til FIFA World Cup 2018
2   Sverige 10 6 1 3 26 9 +17 19 Mulig playoff[a]
3   Holland 10 6 1 3 21 12 +9 19
4   Bulgarien 10 4 1 5 14 19 −5 13
5   Luxembourg 10 1 3 6 8 26 −18 6
6   Hviderusland 10 1 2 7 6 21 −15 5
Kilde: FIFA
Rules for classification: Pointlighed
Noter:
  1. ^ De otte bedste toere fra hver gruppe vil avancere til playoff. Den dårligste toer på tværs af alle grupperne bliver elimineret.
År Værtsland Bulgariens placering
1930   Uruguay Deltog ikke
1934   Italien Ikke kvalificeret
1938   Frankrig Ikke kvalificeret
1950   Brasilien Deltog ikke
1954   Schweiz Ikke kvalificeret
1958   Sverige Ikke kvalificeret
1962   Chile Indledende runde
1966   England Indledende runde
1970   Mexico Indledende runde
1974   Vesttyskland Indledende runde
1978   Argentina Ikke kvalificeret
1982   Spanien Ikke kvalificeret
1986   Mexico Ottendedelsfinalist
1990   Italien Ikke kvalificeret
1994   USA Semifinalist
1998   Frankrig Indledende runde
2002   Sydkorea &   Japan Ikke kvalificeret
2006   Tyskland Ikke kvalificeret
2010   Sydafrika Ikke kvalificeret
År Værtsby Bulgariens placering
1896   Athen, Grækenland Var ikke på programmet
1900   St. Louis, USA Deltog ikke
1904   Paris, Frankrig Deltog ikke
1906   Athen, Grækenland Deltog ikke
1908   London, Storbritannien Deltog ikke
1912   Stockholm, Sverige Deltog ikke
1920   Antwerpen, Belgien Deltog ikke
1924   Paris, Frankrig Deltog ikke
1928   Amsterdam, Holland Deltog ikke
1932   Los Angeles, USA Var ikke på programmet
1936   Berlin, Tyskland Deltog ikke
1948   London, Storbritannien Ikke kvalificeret
1952   Helsinki, Finland 1. runde
1956   Melbourne, Australien Bronze
1960   Rom, Italien Indledende runde
1964   Tokyo, Japan Ikke kvalificeret
1968   Mexico City, Mexico Sølv
1972   München, Vesttyskland Ikke kvalificeret
1976   Montreal, Canada Ikke kvalificeret
1980   Moskva, Sovjetunionen Ikke kvalificeret
1984   Los Angeles, USA Boycuttede
1988   Seoul, Sydkorea Ikke kvalificeret
1992   Barcelona, Spanien Ikke kvalificeret
1996   Atlanta, USA Ikke kvalificeret
2000   Sydney, Australien Ikke kvalificeret
2004   Athen, Grækenland Ikke kvalificeret
2008   Beijing, Kina Ikke kvalificeret
År Værtsland Bulgariens placering
1992   Saudi-Arabien Ikke kvalificeret
1995   Saudi-Arabien Ikke kvalificeret
1997   Saudi-Arabien Ikke kvalificeret
1999   Mexico Ikke kvalificeret
2001   Sydkorea &   Japan Ikke kvalificeret
2003   Frankrig Ikke kvalificeret
2005   Tyskland Ikke kvalificeret
2009   Sydafrika Ikke kvalificeret

Flest landskampe

redigér
# Landskampe Navn Tidsrum Landsholdsmål
1 106 Stilijan Petrov 1998-2011 8
2 102 Borislav Mikhajlov 1983-1998 0
3 96 Hristo Bonev 1967–1979 47
4 92 Krassimir Balakov 1988–2003 16
5 90 Dimitar Penev 1965-1974 2
6 88 Radostin Kisjisjev 1996–2009 1
7 83 Hristo Stoitjkov 1986–1999 37
8 82 Nasko Sirakov 1983–1996 23
9 80 Martin Petrov 1999-2011 19
10 80 Zlatko Jankov 1989–1999 4
11 79 Ajan Sadakov 1981–1991 9
12 77 Dimitar Berbatov 1999- 48

Flest landsholdsscoringer

redigér
# Landsholdsmål Navn Tidsrum Landskampe
1 48 Dimitar Berbatov 1999- 77
2 47 Hristo Bonev 1967–1979 96
3 37 Hristo Stoitjkov 1987–1999 83
4 26 Emil Kostadinov 1988-1998 70
5 25 Petar Zjekov 1963–1972 44
6 25 Ivan Kolev 1950–1963 75
7 23 Atanas Mikhajlov 1970–1981 45
8 23 Nasko Sirakov 1983–1996 82
9 20 Dimitar Milanov 1948–1959 39
10 19 Georgi Asparuhov 1962–1970 50
11 19 Dinko Dermendzjev 1966–1977 58
12 19 Martin Petrov 1999- 80

Trænere

redigér

Referencer

redigér
  1. ^ a b "FIFA World Ranking: Bulgaria". Arkiveret fra originalen 2. marts 2018. Hentet 5. juli 2016.
  2. ^ World Football Elo Ratings
  3. ^ World Football Elo Ratings: Bulgaria
  4. ^ "Bulgaria - Association Information - FIFA.com". Arkiveret fra originalen 16. februar 2018. Hentet 5. juli 2016.
  5. ^ "RSSSF.com: Bulgaria National Teams Statistics". Hentet 2010-09-28. (engelsk)
  6. ^ "Planet World Cup.com: Bulgaria". Hentet 2010-09-28. (engelsk)
  7. ^ "FIFA.com: Olympic Football Tournament Helsinki 1952 - USSR - Bulgaria". Arkiveret fra originalen 10. august 2011. Hentet 2010-09-28. (engelsk)
  8. ^ "RSSSF.com: 1956 Olympics". Hentet 2010-09-28. (engelsk)
  9. ^ "RSSSF.com: 1962 FIFA World Cup qualifying". Hentet 2010-09-28. (engelsk)
  10. ^ "FIFA.com: World Cup 1962 - England - Bulgaria". Arkiveret fra originalen 15. juni 2010. Hentet 2010-09-28. (engelsk)
  11. ^ "FIFA.com: World Cup 1962 - Hungary - Bulgaria". Arkiveret fra originalen 17. september 2012. Hentet 2010-09-28. (engelsk)
  12. ^ "RSSSF.com: World Cup 1966 FIFA World Cup info". Hentet 2010-09-28. (engelsk)
  13. ^ "FIFA.com: World Cup 1966 - Hungary - Bulgaria". Arkiveret fra originalen 17. september 2012. Hentet 2010-09-28. (engelsk)
  14. ^ "RSSSF.com: 1968 Olympics". Hentet 2010-09-28. (engelsk)
  15. ^ "RSSSF.com: 1970 FIFA World Cup". Hentet 2010-09-28. (engelsk)
  16. ^ "RSSSF.com: 1974 FIFA World Cup". Hentet 2010-09-28. (engelsk)
  17. ^ "RSSSF.com: 1986 FIFA World Cup". Hentet 2010-09-28. (engelsk)
  18. ^ "RSSSF.com: Bulgaria National Team Statistics". Hentet 2010-09-28. (engelsk)
  19. ^ "Worldcupblog.org: Classic games: France v Bulgaria 1993". 2006-03-26. Arkiveret fra originalen 28. december 2010. Hentet 28. september 2010. (engelsk)
  20. ^ "Youtube.com: France - Bulgaria 1:2 (1993)". Hentet 2010-09-28. (engelsk)
  21. ^ "FIFA.com: 1994 World Cup Bulgaria - Greece". Arkiveret fra originalen 15. juni 2010. Hentet 2010-09-28. (engelsk)
  22. ^ "FIFA.com: 1994 World Cup Argentina - Bulgaria". Arkiveret fra originalen 15. juni 2010. Hentet 2010-09-28. (engelsk)
  23. ^ "Footballfanaticos.com: Greatest World Cup Matches". 2010-04-10. (engelsk)
  24. ^ "Youtube.com: World Cup 94 - Germany vs Bulgaria". Hentet 2010-09-28.
  25. ^ "FIFA.com: 1994 World Cup Bulgaria - Germany". Arkiveret fra originalen 15. juni 2010. Hentet 2010-09-28. (engelsk)
  26. ^ "RSSSF.com: 1994 World Cup Top Scorer List". Hentet 2010-09-28. (engelsk)
  27. ^ "FIFA.com: 1994 World Cup Bulgaria - Italy". Arkiveret fra originalen 30. juli 2012. Hentet 2010-09-28. (engelsk)
  28. ^ "Expertfootball.com: Hristo Stoichkov biography". Arkiveret fra originalen 18. maj 2011. Hentet 2010-09-28. (engelsk)
  29. ^ "Soccernet.com: 1996 European Football Championships". Arkiveret fra originalen 19. januar 2012. Hentet 2010-09-28. (engelsk)
  30. ^ "UEFA.com: UEFA Euro 2008 welcome (s. 48)" (PDF). Hentet 2010-09-23. (engelsk)
  31. ^ "FIFA.com: 1998 World Cup Bulgaria - Paraguay". Arkiveret fra originalen 15. juni 2010. Hentet 2010-09-28. (engelsk)
  32. ^ "RSSSF.com: 2002 World Cup Qualification". Hentet 2010-09-28. (engelsk)
  33. ^ "RSSSF.com: 2004 European Championships Qualification". Hentet 2010-09-28. (engelsk)
  34. ^ "BBC.co.uk: 2004 European Football Championships statistics". Arkiveret fra originalen 1. august 2010. Hentet 2010-09-28. (engelsk)

Eksterne henvisninger

redigér