Åbn hovedmenuen

Carsten Seeger (født 12. juni 1945 i et byggeforeningshus på Engelstedsgade i Lyngbyvejskvarteret i København) er en kulturpersonlighed og debattørBornholm. Han er præsident for foreningen KulturBornholm.

Carsten Seeger
PrinsgemalenÆreskunstner.JPG
Carsten Seeger udnævner Prins Henrik til æreskunstner i Østermarie 2014
Personlig information
Født Carsten Seeger
12. juni 1945 (74 år)
Lyngbyvejskvarteret i København

Indholdsfortegnelse

PersonlighedRediger

Carsten Seegers nære ven, Jacob Ludvigsen, der redigerede festskriftet til hans 70-års fødselsdag, betegner ham bl.a. som "livsnyder, kunstkender og lommefilosof" og fremhæver hans "uforfærdede frejdighed".[1] Et eksempel på det sidste er da han kontaktede et stort champagnefirma for at få dem til at sponsorere en skål for Prins Henriks helbred, da han var syg op til Dronningens 75 års fødselsdagsselskab. Champagnen kom, ledsaget af et venligt brev, og champagneskålen virkede: Prinsen blev rask.[2]

Gymnasiekammeraten Henrik Grove betegner Seeger som "vidende, sjov, generøs, kreativ, sarkastisk, spidsfindig, hæmningsløs (på den gode måde) og højt begavet".[3] Apropos det hæmningsløse, så bruger flere af festskriftets bidragydere ordet anarkistisk, hvilket Seeger også selv lægger op til med sin mailadresse seeger@anarki.dk. Sønnen Christian Seeger fremhæver faderens evne til at få meget gjort, fordi han er ekspert i at uddelegere, og det lykkes fordi så mange "ser lyset i at have ham til at lede (de fleste ved, at de selv kommer til at udføre arbejdet)".[4]

ÆgteskabRediger

Seeger er student fra Øregård Gymnasium 1964. I gymnasiet forelskede han sig i klassekammeraten Kirsten Olstrup, som han senere giftede sig med. Hun døde i 2012. Jacob Ludvigsen skildrer deres forhold sådan, at hun stod "last og brast og forsøgte, ikke altid med held, at tæmme vilddyret".[1]

LærerRediger

Carsten Seeger uddannede sig som lærer, og i 1970 flyttede parret fra København til lærerboligen i Hasle. 2 år senere flyttede de til den lerklinede bindingsværksgård Markusgård ved Østermarie, hvor han underviste på skolen, bl.a. i hjemkundskab. Gourmeten Seeger søgte ihærdigt at udvide fagets grænser, så eleverne prøvede anden mad end den de fik til daglig derhjemme. Det bragte ham i konflikt med en meget regelbunden skoleleder, som senere kom til. En gang sendte lederen ham et anbefalet brev med en tjenstlig påtale fordi der i hjemkundskabslokalets fryser var fundet en fasan med fjer på. Seeger indkaldte til møde på lærerværelset, læste brevet op og hængte det på opslagstavlen. Han rettede heller ikke ind et par år senere, da selveste undervisningsinspektøren for hjemkundskab var kaldt til skolen som censor. Ifølge lærerens eksamensopgivelser skulle én elev flå en hare og en anden pudse et par ridestøvler – undervisningsinspektøren morede sig kongeligt.[5]

Seeger kunne sende halvdelen af klassen i Brugsen med hundrede kroner for at købe ind, og så skulle de digte en menu ud fra de råvarer, de havde købt. De måtte endda købe slik, hvis de kunne argumentere for dets anvendelse i en ret. En gruppe drenge, der havde købt en frossen pizza, blev ikke skældt ud, men pizzaen blev brugt i en smagstest kontra en hjemmelavet. Det fortæller Jacob Ludvigsens datter Camille Blomst, der gik i 8. klasse hos Seeger. Hun beretter også om konflikten med skolelederen: "Seeger nød at udtænke listige drillerier, der ofte var elegant forklædt som et ønske om at opretholde ledelsens stramme linjer inden for sikkerhed og reglementer, men hvis egentlige formål var at more kollegaer". Til gengæld søgte skolelederen altid en anledning til at kalde Seeger til tjenstlig samtale.[6] Denne årelange strid måtte ende med en afskedigelse. Den kom i 1995 efter et langvarigt sagsforløb, men 14 dage senere blev skolelederen også fyret pga. samarbejdsvanskeligheder.[7]

KulturBornholmRediger

Med afskedigelsen kom Carsten Seegers liv ind i en ny epoke. Han begyndte at få kendte skuespillere, operasangere, musikere, forfattere og andre kunstnere til at lade sig hylde som årets Æreskunstner i Østermarie. De får opkaldt en vej eller lignende efter sig, og der opsættes et blåt gadeskilt med kunstnerens navn. Æreskunstnerne kvitterer som regel med sang, musik eller oplæsning under æreskunstnerkoncerten i Østermarie Kirke. Valget af æreskunstner bliver motiveret i en promoveringstale, og æreskunstneren får overrakt et diplom. Alle medvirkende arbejder gratis, men belønnes med et festligt "Nachspiel" efter koncerten. I 2000 oprettede Carsten Seeger sammen med sin hustru foreningen KulturBornholm, hvorefter æreskunstnerkåringerne foregik i dens regi.


Ved koncerterne optrådte Carsten Seeger tidligere i et gøgleragtigt kostume, bestående af sweatshirt, hvor butterfly, revers og brystlomme er malet på, samt shorts og vintersko. I 2014, hvor Prins Henrik var æreskunstner, og de følgende to år, hvor han også deltog i æreskunstnerkoncerterne, blev Seegers kostume opgraderet til nyrenset smoking, nystrøget smokingskjorte og selskabssko.

Et fast indslag i Bornholms Kulturuge hvert år i september er at Carsten Seeger viser rundt i Østermarie til skiltene med kunstnernavne og fortæller om kunstnerne.[8]

 
Vicefanebærer Jens Christian Nielsen med hvid sangerhue og fanebærer Carsten Seeger med høj hat

Sangforeningen MorgenrødenRediger

I 1998 skulle Ebbe Rode være æreskunstner, men han var for svækket til at rejse til Bornholm, så Carsten Seeger fandt på at hædre ham på Frederiksberg, hvor han boede. Da Ebbe Rode var kendt for oplæsning af Storm P monologer, bl.a. "Sangforeningen Morgenrøden", skulle sangforeningen genoplives og danne ramme om æreskunstnerkåringen pinsedag. Seeger fik gennem kororganisationen Kor72 kontakt med Bent Mortensen, som senere blev ansvarlig for æreskunstnerkoncerternes program. De to dannede Sangforeningen Morgenrøden ved et møde i Østermarie 27. marts 1998 og konstituerede sig med Seeger som fanebærer og Mortensen som formand og kasserer ("det æ' osse mig", som der står i monologen).

Ebbe Rode havde lovet at holde sig i live til pinse, men døde allerede 23. maj. Sangforeningens bestyrelse vedtog med stemmerne 3-0 (!) at arrangere pinseturen uden ham og næsten uden ændringer i Storm P's synopsis. 56 deltagere gennemførte "masseringen" fra Frederiksberg Runddel til Søndermarken. Søren Pind havde skrevet en Ode til Rode, Stig Fogh Andersen sang Gralsfortællingen, som senere er blevet et fast indslag med ham på forskellige sprog, og der blev sunget både drikkeviser og lødige korsatser.

De næste to år fandt pinseturen sted i Østermarie og fungerede som æreskunstnerkoncert, men siden har den været en fast tradition på Frederiksberg.[9][10]

PrisuddelingerRediger

Jacob Ludvigsen har optalt 50 uddelinger af 28 forskellige priser, som Carsten Seeger har uddelt fra KulturBornholm. Mange er kun uddelt én gang ad hoc, mens Sprogprisen er uddelt 15 gange.[11] Selv om Carsten Seeger er "førd" (ikke indfødt bornholmer), er han Bornholmer med stort B.[12] Så KulturBornholm hædrer personer, der gør en indsats for at bevare bornholmsk som et levende sprog.

Radiojournalist Poul Friis, der selv har fået Sprogprisen, Wagnerprisen og Sauterneprisen, skriver at prisuddelingerne sjældent går upåagtede hen. Seeger sørger for pressemeddelelser med det nødvendige udstyr og mailer med held hovedstadspressen ned. Især Kristeligt Dagblad har været ivrig aftager af prisnotitserne.[13]

Modtagere af KulturBornholms SprogprisRediger

2007: Forstander Leif Henriksen, som i mange år tilrettelagde udsendelsen Et vassens grân borrinjholmst for Bornholms DR[14]

2007: Operasanger Niels Jørgen Riis

2008: Major H.V. Jørgensen – i DR's studie i en direkte udsendelse

2009: Kusk Henning Sorth, medhjælper Thomas Jensen og vognmand Evan Olsen på Landbrugsmuseet Melstedgård ved Gudhjem

2010: Tidligere amtsborgmester Jens Brandt var nomineret til prisen, men afgik ved døden inden han fik den

2012: Lis Jørgensen, Aaker, for sit umiskendelige bornholmsk

2012: Karen Secher, DR P1, for at vise at dansk også er et bevaringsværdigt sprog – hendes pris var et øre i gips, sat på en sort klods: et sprogøre![15]

2013: Sangeren Henning Larsen og naturvejleder Tino Hjorth Bjerregaard – ved skibssætningen Hellig Kvinde ved Bølshavn. Ann-Cathrin og Henning Larsen udgav i 2011 CD'en Sjavs, Væjgjasjavs å Poesi, som dokumenterer bornholmsk sprog anno 1950 i sang og musik. Flere af numrene stammer fra kantor H. Johansens samling.[16]

2014: Forfatteren og foredragsholderen Bent Jørgensen, tidligere direktør for Københavns Zoo

2015 Duoen Lis Juul og Bente Pedersen, der synger kantor Johansens bornholmske sange

2017 Personalet i KL Guld og Sølv i Aakirkeby

2018 Karen Nørregård, Listed, fra Bornholms Tidende

2019 Alex Speed Kjeldsen for hans indsats for at redde det bornholmske sprog

Professor Jørn Lund var også værdig til Sprogprisen, men fik i stedet en Champagnepris i 2012 for sit sprudlende dansk

Radioprisen tildeles i 2019 Helle Kristensen fra DR P2

Carsten Seegers egne hædersbevisningerRediger

 
Kaffeslottet i Gudhjem

Der er også gået hædersbevisninger den anden vej til Carsten Seeger. I 2000 fik han Svanekes humorist-legat Smil-Prisen, der er indstiftet af selskabet Det Glade Vanvid. Der var 3 motiveringer for prisen:

  • Æreskunstnerkåringerne.
  • Vinduesgalleriet. I 1997 lukkede mange butikker i Østermarie, og Seeger fik den ide, at lokale kunstmalere, keramikere, vævere etc. skulle udstille deres værker i de tomme butiksvinduer. Det varede 5 år, så begyndte nye forretninger at flytte ind.[17]
  • Kaffeslottets Venner. Kaffeslottet i Gudhjem er bygget i 1912 af en københavnsk kaffegrosserer. Det blev i 1988 købt af Fie og Erling Waage Beck, som ville bruge stedet til kunst og kunstnerisk udfoldelse. Seeger påtog sig at være formand for Kaffeslottets Venner. Han indførte en censureret efterårsudstilling og sørgede for at huset også blev brugt til operasang og andet, fx havde Bornholms Vinklub i 2001 et arrangement, der fik besøg af Prins Henrik.[18][19]

Carsten Seeger er optaget i Selskabet for Dansk Memorabilitet, en samling herrer, der iført høje hatte opsætter mindeplader over personer, der ikke bør gå i glemmebogen.[20]

Festspillene i Østermarie foregik i Markusgårds have, hvor den kunstneriske leder Stig Fogh Andersen instruerede og underviste operaglade amatører. Han udtrykker i sin Hvidbog om Østermarie Festspillene forbavselse over så stort et talent han mødte. Især får værten meget ros for sin udførelse af roller som Erik i Den flyvende hollænder, Lohengrin, Siegmund i Valkyrien og Siegfried. Så Stig Fogh Andersen bruger festskriftet som anledning til at udnævne Carsten Seeger til "Kammersanger af ØF".[21]

KorpsetRediger

Venner af Carsten Seeger og KulturBornholm bliver gavmildt udnævnt til konsul, ambassadør eller noget endnu mere prangende, fx har Søren Pind titel af generalguvernør. Tre af KulturBornholms ambassadører har været rigtige ambassadører for deres land. Dette diplomatiske korps består af 151 personer, der repræsenterer KulturBornholm i alle 5 verdensdele.[22] Der er dog ikke pligt til at bosætte sig i et fremmed land. Fhv. chefredaktør Karsten Madsen, der var souschefBornholms Tidende 1995-97, skriver at Carsten Seeger "tager pis på borgermusikken i et samfund, hvor mange stadig hænger sig i, hvad andre er og kan lade sig titulere som. Men det er alligevel alvorligt, fordi det skaber et netværk, som han til enhver tid kan trække på".[23]

ImpresarioRediger

Carsten Seeger traf ved et arrangement på Bornholms Kunstmuseum Jesper Juul Sørensen, solobasun i Radiosymfoniorkesteret og dengang dirigent for Lyngby-Taarbæk Brass Band, der er etableret i 1989.[24] Jesper Juul Sørensen sagde: "Jeg har et orkester!", og Carsten Seeger svarede: "Så finder jeg nogen sangere!" Der var ikke langt fra tanke til handling. Med hjælp fra Niels Jørgen Riis samlede Carsten Seeger et hold sangere, og der blev arrangeret 8 gratis koncerter 2.-5. juli 2001: på Hammershus, Pension Bølshavn, Hotel Griffen i Rønne, Hasle Havn, Hvide Hus i Saltuna, Sandvigscenen og Rønne Theater samt i Østermarie Kirke – det var Svend Asmussens æreskunstnerkoncert. Det blev en usædvanlig operaturne med et brassband som operaorkester. Også senere har Seeger arrangeret koncerter i Østermarie Kirke og Aa Kirke.[25]

UdgiverRediger

I 2001 udgav Seeger Arne Ipsens Bâgarahorrinjs Âria, et eventyr om bagerdrengen Vilhelm Herold, der var født i Hasle og blev kongelig kammersanger. Der medfulgte en cd med teksten indlæst på bornholmsk af Niels Jørgen Riis og på rigsdansk af John Hahn-Petersen.[26]

DebattørRediger

Carsten Seeger er en flittig læserbrevsskribent i Bornholms Tidende, Jyllands-Posten, Berlingske og Politiken. Bl.a. foreslog han, at Bornholmsfærgen H/F Leonora Christina skulle opkaldes efter etatsrådinde Marie Kofoed i stedet for at opkaldes efter en, der var gift med en landsforræder – så kunne den lige så godt opkaldes efter fru Frits Clausen![27] Da svenskerne opfandt ordet hen som kønsneutral erstatning for han og hun, skrev Carsten Seeger: "Jeg håber vi i Danmark kan få henstand".[28] Han deltog også i protesterne mod, at atomaffald fra Risø kunne blive flyttet til Markusgårdshaven i Østermarie eller Brændesgårdshaven ved Svaneke.[29]

Bornholmerne mistede i 2004 muligheden for at tage til aftenarrangement i København og være tilbage i Rønne næste morgen med natbåden. I stedet fik de en fragtfærge til Køge. Denne forringelse protesterede bornholmerne mod med 33.000 underskrifter. Inspireret af Ekstrabladets "nytårstorsk" indstiftede KulturBornholm "spotprisen", der bestod af en kasse røgede sild og var den eneste af foreningens mange priser, der ikke var ment som en hæder. Den blev i 2004 givet til trafikminister Flemming Hansen, der traf beslutningen om trafikomlægningen, i 2005 til revisionsfirmaet Deloitte, der havde sagt god for projektets økonomi, og i 2006 til rigsrevisor Henrik Otbo, som ikke havde advaret Trafikministeren om, at det var umuligt at forbedre trafikbetjeningen og samtidig spare på statstilskuddet.[30]

I disse år fremkom et forslag om at bygge en tunnel mellem Bornholm og Sverige. Den ville blive 35 km lang, men ville ifølge forslagsstillerne koste under 2 milliarder kroner. For at skabe opmærksomhed om dette projekt blev der arrangeret en happening, hvor folk stod med spader og jordbor og tog første spadestik til tunnelen. På et foto står Carsten Seeger med to kufferter og venter på, at tunnelen bliver færdig![31]

Carsten Seeger har ifølge sønnen Christian "arvet" Selskabet for Bornholms rette placering på Danmarkskortet,[4] og han skriver straks læserbreve, hvis en korttegner har anbragt Bornholm forkert eller helt glemt øen. Men han har også en pris i ærmet til dem, der gør det rigtigt – Korttegnerprisen er gået til Weekendavisens Gitte Skov.[32]

KildehenvisningerRediger

LitteraturRediger

  • Jacob Ludvigsen (red.): Østers, Marie og mig – 33 analyser af fænomenet Carsten Seeger. Forlaget Brian Christensen 2015, 222 s. ISBN 978-87-994828-8-7

NoterRediger

  1. ^ a b Ludvigsen, s. 9
  2. ^ Ludvigsen, s. 164
  3. ^ Ludvigsen, s. 43
  4. ^ a b Ludvigsen, s. 93
  5. ^ Vibeke Eskesen i: Ludvigsen, s. 60
  6. ^ Ludvigsen, s. 65 ff.
  7. ^ Cand.jur. Kirsten Harboe i: Ludvigsen, s. 132
  8. ^ Bornholms Kulturuge: Et brud på traditionen?
  9. ^ Ludvigsen, s. 111
  10. ^ KulturBornholm: Sangforeningen Morgenrøden
  11. ^ Ludvigsen, s. 214 f.
  12. ^ Jørn Lund i: Ludvigsen, s. 15
  13. ^ Ludvigsen, s. 148
  14. ^ Kristeligt Dagblad, Aktuelle navne 16. juli 2007
  15. ^ Ludvigsen, s. 177 f.
  16. ^ Per Sørensen: Danseindsamling på Bornholm
  17. ^ KulturBornholm: Vinduesgalleriet
  18. ^ Ludvigsen, s. 96 ff.
  19. ^ Ludvigsen, s. 173
  20. ^ KulturBornholm: Memorabilitet1
  21. ^ Ludvigsen, s. 104 ff.
  22. ^ Ludvigsen, s. 185, liste s. 217 ff.
  23. ^ Ludvigsen, s. 163
  24. ^ Lyngby-Taarbæk Brass Band: Om LTBB
  25. ^ KulturBornholm: Operaturneen på Bornholm
  26. ^ Bornholms Tidendes Forlag. 2.oplag kom i 2002. ISBN 87-7799-094-3
  27. ^ Tove Laursen (17. december 2010). "Resolution fra KulturBornholm: Kald færgen Marie Kofoed" Bornholms Tidende (tidende.dk)
  28. ^ Ludvigsen, s. 213
  29. ^ Carsten Seeger, Aspevej 5, Østermarie (16. august 2012). "Ikke i mit glashus" Bornholms Tidende (tidende.dk)
  30. ^ KulturBornholm: Spotprisoverrækkelse
  31. ^ KulturBornholm: Tunnelprojekt
  32. ^ KulturBornholm: Bornholms rette placering på Danmarkskortet

Eksterne henvisningerRediger

Se ogsåRediger

  • Østermarie – med liste over æreskunstnere og deres veje mv.