Dagsommerfugle

Dagsommerfugle
Videnskabelig klassifikation
Domæne	Eukaryota
Rige	Animalia (Dyr)
Række	Arthropoda; (Leddyr)
Klasse	Insecta; (Insekter)
Orden	Lepidoptera; (Sommerfugle)
Underorden	Rhopalocera
	Hjælp til læsning af taksobokse

Dagsommerfugle (Rhopalocera) er en gruppebetegnelse for seks familier af sommerfugle med takvingefamilien som den største. Arterne er dagaktive i modsætning til de fleste øvrige sommerfugle. De udgør omkring 10 % af alle arter af sommerfugle. På verdensplan findes omkring 18.000 arter, hvoraf de fleste lever i troperne, især i Syd- og Mellemamerika og i Sydøstasien. I Danmark findes omkring 74 hjemmehørende arter, hvoraf en del dog er forsvundet eller er blevet meget sjældne.^[1]

KendetegnRediger

Samtlige dagsommerfugle kan kendes på, at de mangler et vingekoblingsapparat mellem for- og bagvinge. Alle øvrige sommerfugle har dette apparat. Dagsommerfugle indtager deres hvileposition ved, at vingerne klappes sammen over ryggen. De har desuden kølleformede følehorn.

FamilierRediger

De seks familier af dagsommerfugle:

Svalehaler (Papilionidae).
Hvidvinger (Pieridae).
Takvinger (Nymphalidae).
Blåfugle (Lycaenidae).
Metalvinger (Riodinidae).
Bredpander (Hesperiidae).

Danske dagsommerfugleRediger

Overfamilie: Bredpander (Hesperioidea)

Bredpandefamilien (Hesperiidae):

Gråbåndet bredpande (Erynnis tages).
Spættet bredpande (Pyrgus malvae).
Fransk bredpande (Pyrgus armoricanus).
Skærbredpande (Pyrgus serratulae).
Sortplettet bredpande (Carterocephalus silvicolus).
Spejlbredpande (Heteropterus morpheus).
Stregbredpande (Thymelicus lineola).
Skråstregbredpande (Thymelicus sylvestris).
Kommabredpande (Hesperia comma).
Stor bredpande (Ochlodes venata).

Overfamilie: Egentlige dagsommerfugle: (Papillionoidea)

Svalehalefamilien (Papilionidae):

Apollo (Parnassius apollo).
Mnemosyne (Parnassius mnemosyne).
Svalehale (Papilio machaon).
Sydeuropæisk svalehale (Iphiclides podalirius).

Hvidvingefamilien (Pieridae):

Skovhvidvinge (Leptidea sinapis).
Enghvidvinge (Leptidea juvernica).
Sortåret hvidvinge (Aporia crataegi).
Kålsommerfugle:
Stor kålsommerfugl (Pieris brassicae).
Lille kålsommerfugl (Pieris rapae).
Grønåret kålsommerfugl (Pieris napi).
Grønbroget kålsommerfugl (Pontia daplidice).
Aurora (Anthocharis cardamines).

Høsommerfugle:

Mosehøsommerfugl (Colias palaeno).
Gul høsommerfugl (Colias hyale).
Sydlig høsommerfugl (Colias alfacariensis).
Orange høsommerfugl (Colias crocea).
Citronsommerfugl (Gonepteryx rhamni).

Takvingefamilien (Nymphalidae):

Monark (Danaus plexippus).
Iris (Apatura iris).
Poppelsommerfugl (Limenitis populi).
Hvid admiral (Limenitis camilla).

Egentlige takvinger:

Kirsebærtakvinge (Nymphalis polychlorus).
Østlig takvinge (Nymphalis xanthomelas).
Det hvide L (Nymphalis vaualbum).
Sørgekåbe (Nymphalis antiopa).
Dagpåfugleøje (Inachis io)
Admiral (Vanessa atalanta).
Tidselsommerfugl (Cynthia cardui).
Nældens takvinge (Aglais urticae).
Det hvide C (Polygonia c-album).
Nældesommerfugl (Araschnia levana).

Perlemorsommerfugle:

Kejserkåbe (Argynnis paphia).
Østlig perlemorsommerfugl (Argyronome laodice).
Markperlemorsommerfugl (Mesoacidalia aglaja).
Skovperlemorsommerfugl (Fabriciana adippe).
Klitperlemorsommerfugl (Fabriciana niobe).
Storplettet perlemorsommerfugl (Issoria lathonia).
Engperlemorsommerfugl (Brenthis ino).
Moseperlemorsommerfugl (Boloria aquilonaris).
Brunlig perlemorsommerfugl (Clossiana selene).
Rødlig perlemorsommerfugl (Clossiana euphrosyne).
Violet perlemorsommerfugl (Clossiana dia).

Pletvinger:

Galathea (Melanargia galathea).
Okkergul pletvinge (Melitaea cinxia).
Mørk pletvinge (Melitaea diamina).
Brun pletvinge (Mellicta athalia).
Askepletvinge (Euphydryas maturna).
Hedepletvinge (Euphydryas aurinia).

Randøjer:

Sandrandøje (Hipparchia semele).
Skov-bjergrandøje (Erebia ligea).
Græsrandøje (Maniola jurtina).
Engrandøje (Aphantopus hyperantus).
Buskrandøje (Pyronia tithonus).
Moserandøje (Coenonympha tullia).
Okkergul randøje (Coenonympha pamphilus).
Perlemorrandøje (Coenonympha arcania).
Herorandøje (Coenonympha hero).
Skovrandøje (Pararge aegeria).
Vejrandøje (Lasiommata megera).
Skov-vejrandøje (Lasiommata maera).
Bjerg-vejrandøje (Lasiommata petropolitana).

Blåfuglefamilien (Lycaenidae)

Terningsommerfugl (Hamearis lucina).

Busksommerfugle:

Guldhale (Thecla betulae).
Blåhale (Quercusia quercus eller Neozephyrus quercus).
Det hvide W (Satyrium w-album).
Egesommerfugl (Satyrium ilicis).
Slåensommerfugl (Satyrium pruni).
Grøn busksommerfugl (Callophrys rubi).

Ildfugle:

Lille ildfugl (Lycaena phlaeas).
Stor ildfugl (Lycaena dispar).
Dukatsommerfugl (Lycaena virgaureae).
Sort ildfugl (Lycaena tityrus).
Violet ildfugl (Lycaena alciphron).
Violetrandet ildfugl (Lycaena hippothoe).

Egentlige blåfugle:

Dværgblåfugl (Cupido minimus).
Skovblåfugl (Celastrina argiolus).
Kløverblåfugl (Glaucopsyche alexis).
Ensianblåfugl (Maculinea alcon).
Sortplettet blåfugl (Maculinea arion).
Engblåfugl (Cyaniris semiargus).
Almindelig blåfugl (Polyommatus icarus).
Isblåfugl (Polymmatus amanda).
Rødplettet blåfugl (Aricia agestis).
Sortbrun blåfugl (Aricia artaxerxes).
Bølleblåfugl (Vacciniina optilete).
Argusblåfugl (Plebejus argus).
Foranderlig blåfugl (Plebejus idas).

Rødlistestatus 2019Rediger

Der er 113 arter af dagsommerfugle i Danmark, hvoraf en tredjedel (34 %) optræder tilfældigt eller er under etablering. Det har således været relevant at vurdere 75 af de 113 dagsommerfuglearter efter IUCNs rødlistekriterier til den danske rødliste.

Af de 75 rødlistevurderede arter er:

12 arter (16 %) er regionalt uddøde arter (RE) og forsvundet fra den danske natur.
2 arter (3 %) er kritisk truet (CR) og har således ekstremt høj risiko for at uddø i den vilde natur.
6 arter (8 %) truede (EN) og har dermed stor risiko for at forsvinde fra den danske natur.
6 arter (8 %) er sårbare arter (VU)
9 arter (12 %) er næsten truet (NT), hvilket betyder, at de er tæt på at at være truede.
De sidste 40 er ikke truede arter (LC).

Dagsommerfuglene er først og fremmest truet af forringelser og tab af levesteder, især som følge af tilgroning.^[2]