Diskussion:Akademiet For Utæmmet Kreativitet

Erstatning af hel tekst redigér

Det bør nok diskuteres, inden hele den nuværende tekst skiftes ud med en anden. mvh Tøndemageren (diskussion) 29. nov 2012, 14:41 (CET)

Jeg opfatter det som ren reklame for et foretagende, der savner enhver notabilitet. --Rmir2 (diskussion) 29. nov 2012, 17:54 (CET)

Stort set samtlige oplysninger i den forrige tekst var forkerte eller meget upræcise. Den nye tekst er derimod objektiv og konkret. Jeg kan ikke se problemet. Jutta Meyer (diskussion) 30. nov 2012, 11:23 (CET)

Problemet er grundlæggende, om AFUK er en ting, man med rimelighed kan forvente at finde et opslag i Wikipedia om. "Man" betyder i denne sammenhæng "folk, der ikke er involveret i AFUK". --Palnatoke (diskussion) 30. nov 2012, 11:38 (CET)

Det synes jeg faktisk, at man bør kunne forvente. Adskillige andre højskoler og produktionsskoler har wikipediaopslag af samme type. Der laves jo ikke reklame i opslaget; det er konkret og objektivt beskrivende. Jutta Meyer (diskussion) 30. nov 2012, 14:22 (CET)

Det kan generelt ikke anbefales at bygge præcedens på "der er andre, der er omtalt". Det kunne jo være at disse andre også var nogle, der burde have været slettet, eller at disse andre er anderledes (fx større, ældre, mere kendt, skandaleramt...). Men hvis man så faktisk finder nogle andre, der er sammenlignelige, må man kikke på hvorfor de er med. I mange tilfælde har vi ikke en fast grænse, man bare kan tjekke, og så må man se om man kan regne sig frem til hvad der er konsensus om. Tegn på at et emne er relevant at have med, kan være:
  • Velstruktureret artikel med gode eksterne kilder
  • Artikelhistorik med bidrag fra folk, der ikke er involveret i emnet
  • Sletningsforslag, der er blevet forkastet
Af disse tre er den første også det sted, hvor man selv kan hjælpe "sin" artikel, og hvis man så i processen opdager at man skriver om den største/ældste/mest skandaleramte/osv. inden for området, sørger man naturligvis for at få det nævnt, og sørger for at finde en god ekstern kilde til oplysningen. --Palnatoke (diskussion) 30. nov 2012, 14:47 (CET)

Hele teksten fylder pt 2½ linje. Heraf er teksten "AFUK –Akademiet For Utæmmet Kreativitet, består af en række selvstændige skoler og foreninger; AFUK´s Daghøjskole, AFUK`s Produktionsskole, Foreningerne Ørkenfortet og Innercirq, samt foreningen for professionelle artister i København –PAK" taget direkte fra hjemmesiden og kun omskrevet med få ord. Udtrykket (vi) "tilbyder" er direkte reklame. Det kunne være hentet fra den lokale købmand. --Rmir2 (diskussion) 30. nov 2012, 17:16 (CET)

Siden jeg skrev ovenstående, er artiklen vokset til 3½ linje, og der er gjort et anerkendelsesværdigt arbejde med at tilføje eksterne henvisninger. Men jeg mener fortsat ikke, at emnet har notabilitet ud fra de gængse krav og ej heller, at vi skal tage hensyn til den rolle, AFUK har fået netop nu. Om en måned eller to er foretagendet sandsynligvis glemt igen. Det kan eventuelt lige nævnes i forbindelse med den eller de personer, det har haft betydning for. hilsen --Rmir2 (diskussion) 5. dec 2012, 21:45 (CET)
AFUK har været en vigtig brik i tophistorien i alle medier de side par uger - det vil ikke blev glemt foreløbig. Specielt efter at Uffe Elbæk i aften trådte tilbage som minister pga hans håndtering af forbindelse til dem så bliver vi nødt til at have en artikel om denne produktionshøjskole. Og det kan ikke skrives ind i artikel om Uffe Elbæk, da han kun brugt dem til møder, hans mand arbejder der og han har tidligere være bestyrelsesmedlem. Derudover har de fået en finanslovsbevilling i 4 år til en cirkusuddannelse... --Steen Th (diskussion) 5. dec 2012, 22:19 (CET)

Vi er ikke enige, så lad mig tage det punkt for punkt:

  1. AFUK er blevet kendt i forbindelse med den nu fhv kulturministers gøren og laden og er derfor relevant at omtale i forbindelse med ham (og det støtter jeg fuldt ud, ingen tvivl om det). I samme forbindelse hører det hjemme, at han har haft en mand i foretagendet og at han som tidligere bestyrelsesmedlem kan formodes at have taget et særligt hensyn til foretagendet (jeg kender ikke detaljerne i sagen, det interesserer mig ikke i denne forbindelse). Men alt dette har relevans i forbindelse med Uffe Elbæk i hans egenskab af minister, ellers ikke.
  2. Hvis vi tager en anden, lignende situation: ministeren køber noget alkohol i et supermarked, indtager det på stedet, sætter sig ind bag rattet i en bil, bliver taget af politiet og vælger at træde tilbage - gør det så supermarkedet i sig selv notabelt til særskilt omtale? Ikke i mine øjne. Og jeg ser AFUKs rolle i forhold til den nu fhv. kulturminister netop som den mere eller mindre tilfældige omstændighed, der har givet anledning til kritikken af ministeren med det omtalte resultat.
  3. At AFUK har modtaget en finansbevilling gør ikke pr automatik foretagendet notabelt. Jeg har ikke styr på hvor mange institutioner med mere, der modtager offentlig støtte, men jeg tvivler på, at det er mere end end ubetydeligt brøkdel, der er fundet notable i wiki-sammenhæng. Notabiliteten må bero på andre forhold. Statstilskud kan højst være en medvirkende omstændighed for foretagender, der allerede i forvejen er notable.
  4. Jeg kender ikke andet til AFUK end det, der er omtalt i artiklen. Der findes stakkevis af uautoriserede uddannelsessteder rundt om i landet, som vi næppe vil finde notable, og som kun vil virke som unødig fyld i stastikken over antal artikler frem for noget af relevans og/eller interesse for brugerne.

Dette er baggrunden for, at jeg ikke ser nogen reel notabilitet, der kan begrunde en særlig artikel. Det er muligt, at jeg fejlbedømt AFUK, men på det foreliggende grundlag finder jeg ikke særskilt omtale begrundet. Det minder lidt om offentlighedens interesse for en anden ministers valg af håndtaske. Vil vi finde ministreres håndtasker notable som emne? hilsen --Rmir2 (diskussion) 6. dec 2012, 07:19 (CET)

Selvfølgelig har AFUK notabilitet, både som projekt, statsanerkendt uddannelse, pga. de aktuelle medie/politiker-stormløb, men nu også en historisk betydning, fordi forløbet har kostet en minister jobbet. - Nico (diskussion) 6. dec 2012, 07:51 (CET)
Jeg er på linje med Nico. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 6. dec 2012, 08:03 (CET)

Forklar mig lige notabiliteten "som projekt" og "pga. de aktuelle medie/politiker-stormløb". Og hvorledes forholder det sig egentlig med den omtalte statsanerkendelse? Mig bekendt har AFUK søgt om det, men da vist ikke fået tilsagn om det - bortset fra den nu tidligere ministers velvilje. hilsen --Rmir2 (diskussion) 7. dec 2012, 13:31 (CET)

Må, erklære mig enig med Rmir2. Der, er sikkert mange der vil besøge, artiklen i anledning af skandalen, men det er sandsynligvis bare for at finde ud af forkortelsen, man er interesseret i også ellers ikke andet. Derimod, er vil de fleste sikkert godt læse om selve skandalen, som ikke bør beskrives konkret, her men i artiklen om Elbæk. Trade (diskussion) 7. dec 2012, 13:35 (CET)
Jeg er også enig med Rmir2. Historien centrerer rundt om en (nu tidligere) minister. --|EPO| COM: 7. dec 2012, 13:37 (CET)

Når jeg ser på sletningsdiskussionen om Gøglerskolen, må jeg nok sige at AFUK burde være en sikker "behold". Der skal naturligvis arbejdes med indholdet, men jeg har i flere sammenhænge bemærket navnet, også før miseren med Elbæk. --Palnatoke (diskussion) 7. dec 2012, 14:15 (CET)

Måske burde vi genoverveje Gøglerskolens notabilitet også. Har du set hvor omfattende, den er? --Rmir2 (diskussion) 7. dec 2012, 18:48 (CET)

Jeg synes nu vi har en behold. Jeg fjernede "reklame" og "notabilitet" da jeg udvidede den, for jeg syntes at der ikke længere kunne være tvivl om notabiliteten. Jeg må dog godt nok nu indrømme at jeg har haft meget svært ved at finde kilder om AFUK før Elbæks sag. Jeg har søgt på nogle af de større dagblade med "AFUK" og "Akademiet for Utæmmet Kreativitet". Men med den meget medieomtale synes jeg nu nok at den kan kaldes notabel. — Fnielsen (diskussion) 9. dec 2012, 13:00 (CET)

Til Fnielsen: Dette er netop sagen. AFUK havde ingen notabilitet inden, at det blev genstand for politisk uro og ville næppe have fundet omtale uden. Min protest mod notabiliteten går netop på, at AFUK - fraset Elbæk-sagen - ingen som helst omtale har fået. Det viser med al ønskelig tydelighed den manglende notabilitet. --Rmir2 (diskussion) 9. dec 2012, 16:12 (CET)

Sletningsforslag: Akademiet For Utæmmet Kreativitet

Se evt. på Wikipedia:Sletningsforslag

Det er ikke nogen hemmelighed at institutionen opnåede stor opmærksomhed i forbindelse med en (nu forhenværende) minister. Men der kan ikke opnås enighed på diskussionssiden om hvor vigtige de er, både før og under denne medieopmærksomhed. --|EPO| COM: 29. jan 2013, 18:09 (CET)

  Sammenskriv I kraft af den noget særlige uddannelse, så er artiklen vel egentlig notabel. M.a.o den skiller sig ud fra mængden af uddannelsesinstitutioner. Derudover har den spillet en inddirekte rolle i dansk politisk historie, idet en kulturminister har måttet gå af efter at have tilgodeset skolen i lidt for stort omfang. Et kompromis kunne være at sammenskrive AFUK og Gøglerskolen og evt. andre tilsvarende. --Hofkas (diskussion) 29. jan 2013, 18:22 (CET)
  •   Behold Notabelt nok til en artikel efter min mening --Danmuz (diskussion) 29. jan 2013, 18:45 (CET)
  •   Behold Diskussionen giver ikke ret megen grund til at tro at der kan opnås konsensus om sletning.. --Palnatoke (diskussion) 29. jan 2013, 18:47 (CET)
  •   Slet - nu er de da helt uaktuelle. Og de er ikke blevet mere notable i mellemtiden. --Rmir2 (diskussion) 29. jan 2013, 19:36 (CET)
  •   Slet - Synes, ikke wikipedia bør være en skueplads for døgnfluer. --Trade (diskussion) 30. jan 2013, 09:51 (CET)
  •   Behold - Det er en uddannelsesinstitutioner som har fået skrevet sig ind i Danmarks historien. Så den artikel skal bevares. --Steen Th (diskussion) 30. jan 2013, 10:19 (CET)
  •   Behold - Se også diskussionen her - Nico (diskussion) 30. jan 2013, 10:27 (CET)
  •   Behold - notabel også før ministersagen. --Santac (diskussion) 30. jan 2013, 14:08 (CET)
  •   Behold - Gøglerskolen er også under sit nye navn notabel. Pugilist (diskussion) 1. feb 2013, 13:36 (CET)
 Konklusion:
På diskussionssiden kunne der ikke blive opnået enighed. I forbindelse med dette sletningsforslag er der konstateret bred enighed om at beholde artiklen – delvist som følge af institutionens rolle i en ministers afgang. --|EPO| COM: 5. feb 2013, 12:04 (CET)
Tilbage til siden »Akademiet For Utæmmet Kreativitet«.