Diskussion:Erling Haagensen

Uddannelse?

Nogen der ved noget om Erling Haagensens uddannelsesmæssige baggrund? Jeg ville have troet, at han var uddannet journalist, og at alt det andet han laver er på amatørbasis. Men nu ser det ud til, at det journalistiske også er på amatørbasis: "Autodidakt journalist, autodidakt filminstruktør, autodidakt forfatter, autodidakt middelalderhistoriker"[1] Jeg synes, artiklen mangler info om uddannelse. --AnetteM.

De påstande, Hågensen angiveligt har fremsat i sine bøger benævnes normalt som konspirationsteorier. At fremsætte sådanne kræver ikke nogen specifik uddannelse, men pgl. må til gengæld have gjort en særlig bemærkelsesværdig indsats for at være notabel. I dette tilfælde er jeg ret sikker på, at indsatsen ikke er tilstrækkelig til at Hågensen er notabel. Da (dele af) artiklen er en selvbiografi - erkendt af pgl. selv - bør den slettes.--Ramloser (diskussion) 17. sep 2018, 21:17 (CEST)

Bruger:Ramloser: Jeg har set nærmere på det, efter at have læst din kommentar. Jeg er enig i, at artiklen skal slettes, da konspirationsteoretikere som Erling Haagensen ikke er notabel til Wikipedia. Du er selvfølgelig meget velkommen til at deltage i afstemningen på siden med sletningsforslag. Og så er jeg enig med dig i, at det er problematisk, at han selv skriver positiv omtale om sig i artiklen --AnetteM.

Det er interessant, at Ramloser kalder mine hypoteser om de bornholmske middelalderkirker for ”konspirationsteorier”. Det skal jeg vende tilbage til. Faktum er, at jeg i min bog ”Bornholms Mysterium” (1993) redegør for, hvordan der tilsyneladende er et geometrisk system, der ligger bag placeringen i landskabet af Bornholms fire rundkirker og de fleste af de øvrige 15 bornholmske middelalderkirker. I almindelige, fornuftige historikers øjne svarer denne påstand nogenlunde til en påstand om, at marsbeboere har bygget Egyptens pyramider eller at flyvende tallerkner har besøgt Jorden - fordi umiddelbart forekommer det for en historiker komplet usandsynligt, at nogen på Bornholm i slutningen af 1100-tallet eller i begyndelse af 1200-tallet skulle have haft de instrumenter og den viden, der gør det muligt at beregne og udlægge en sådan geometri i landskabet. Professor Jes Wienberg, Lunds Universitet, beslutter sig for med logiske argumenter at forklare, hvorfor jeg tager fejl, og hvordan den geometri, jeg mener at påvise, vil opstå af sig selv ved rene tilfældigheder, og at den som følge deraf (naturligvis!) ikke er beregnet og konstrueret af personer i 1100/1200 tallet. Wienbergs argument er baseret på, at der efter hans opfattelse er et nærmest uendeligt antal kombinationsmuligheder for geometri mellem de 15 middelalderkirker og det punkt på Christiansø, jeg inddrager i geometrien. (Arkæologi, pseudoarkæologi og sakral topografi, Medeltidsarkæologisk Tidsskrift (META) Lund, 2001:4). Wienbergs argument bygger alene på et skøn, men hans skøn retfærdiggøres af det umiddelbart usandsynlige i, at en sådan geometri kan være bevidst udlagt. Imidlertid har professor Niels C. Lind, University of Waterloo, https://shellbuckling.com/cv/lind.pdf) efterfølgende lavet en egentlig, videnskabelig analyse af sandsynligheden for, at den bornholmske kirkegeometri, jeg beskriver, kan opstå ved en tilfældighed. Linds konklusion er, at “The hypothesis that all 15 churches are located at random in relation to Christiansø is found to be overwhelmingly less probable than the hypothesis that some of the churches were deliberately aligned with Christiansø.” (Bayseian Analysis of the Alignment of Bornholm’s Medieval Churches, Medeltidsarkæologisk Tidsskrift META, Lund 2002:2). Lind har en exceptionel højt respekteret viden om statistik, hvilket blandt andet ses af, at hans viden har givet ham sæde i en række internationale organisationer (Canadian Standards Association, International Association for Civil Engineering, Reliability and Risk Analysis, International Association for Structural Safety and Reliability, International Association for Clean Technology og Institute for Risk Research) der blandt andet statistisk vurderer risikoen i forbindelse med nukleare anlæg. Linds analyse og konklusion medfører, at man ikke bør afvise, at der er en bevidst udlagt geometri mellem kirkerne alene med den begrundelse, at det forekommer fuldstændig usandsynligt. På den baggrund er det naturligt grundigere at teste hypotesen ved at undersøge, om der findes – eller de facto ikke findes - en historisk sammenhæng, der logisk kan redegøre for, hvordan nogen kunne have været i stand til at udlægge en sådan geometri på Bornholm i slutningen af det tolvte og begyndelsen af det trettende århundrede, og hvad formålet i givet fald kunne være. Det er jeg foreløbig den eneste, der har gjort. Jeg er nået frem til, at der de facto kan være en sådan historisk sammenhæng. Som led i den sammenhæng når jeg frem til, at det kan være Tempelridderne, der har bygget de bornholmske rundkirker. Tanken afvises gennem en konsensus blandt danske historikere, der siger, at når vi ikke har historiske dokumenter, der beviser, at Tempelridderne var på Bornholm og byggede kirkerne, så har de ikke været på Bornholm og har ikke bygget kirkerne. Men fravær af bevis er ikke bevis på fravær, som Rasmus Dahlberg så rigtigt argumenterer med i sin anmeldelse af min bog i Weekendavisen. Ganske vist her brugt med modsat fortegn 😊. At min hypotese om tempelridderne og Bornholm ikke er ”gak” fremgår af, at den bakkes op af en så betydningsfuld international historiker som Norman Davis, der i sin bog Vanished Kingdoms: The History of Half-Forgotten Europe (note 4 i artiklen), skriver, at det var Tempelridderne, der byggede de bornholmske rundkirker, og som kilde angiver min bog ”The Templars Secret Island”. En historiker som Norman Davis ville naturligvis ikke bakke denne hypotese op med kildehenvisning til mig, hvis ikke han anså hypotesen for at være godt underbygget. Med hensyn til formålet tegner der sig nu et billede af, at landskabsgeometrien hænger sammen med rundkirkernes funktion som astronomiske observatorier, hvorved der skabes mulighed for både at måle jordens størrelse og samtidig at fastslå, om jorden er tilnærmelsesvis kugleformet. Denne hypotese har Lind og jeg redegjort for i en artikel (Medieval Round Churches and the Shape of the Earth), som er blevet godkendt og optaget i det internationale tidsskrift om videnskabshistorie: Isis. Af de artikler, der fra hele den vestlige verden indsendes som forslag til magasinet, er det meget få, der slipper igennem redaktionens kritiske øjne. Magasinets fremgangsmåde består af en såkaldt blind peer- review bedømmelse. Det vil sige, at de artikelforslag, som redaktionen mener har en mulighed for antagelse, fremsendes til en bedømmelse af nogle af magasinets internationalt anerkendte historikere i en sådan form, at det ikke fremgår, hvem der har skrevet artiklen. Ud fra den bedømmelse, artiklen får på denne måde, tager redaktionen stilling til, om artiklen skal offentliggøres i tidsskriftet. En offentliggørelse af mine hypoteser i dette tidsskrift fastslår med al tydelighed, at hypoteserne hverken er konspirationsteorier, forskruet vrøvl eller er ”gak”. At emnet skulle være for snævert til at have encyklopædisk relevans er svært at se, da konsekvensen af hypoteserne er, at vi på Bornholm har den vestlige verdens tidligste astronomiske observatorier – omkring 400 år tidligere end de hidtil tidligste (som for eksempel Runde Tårn). Hvordan det skulle kunne være konspirationsteorier, har jeg svært ved at se. Derimod er det ikke svært at se, at der eksisterer en konsensus blandt danske historikere (en kreds, som Ramloser tilhører) om at mine hypoteser er konspirationsteorier. Man kunne derfor, og ud fra ovenstående redegørelse, med rette spørge, hvor konspirationen i virkeligheden er? (Denne usignerede kommentar er skrevet af Rundkirker (diskussion • bidrag) 18. sep 2018, 10:53)

Jeg mener ikke at Erling Haagensen's påstande i hans bøger kan beskrives som Konspirationsteorier, og de er da også i artiklen beskrevet som Hypoteser. Der er ingen Illuminati der forsøger at skjule hvem der har bygget rundkirkerne. Brugen af betegnelsen Konspirationsteori, er så vidt jeg kan se, kun brugt i forbindelse med diskussion, og det er de enkelte brugeres holdning. Men jeg syntes at det har en nedladende tone. --Kjeldjoh (diskussion) 18. sep 2018, 15:24 (CEST)

Jeg har i artiklen kaldt Erling Haagensens påstande for "hypoteser", da jeg anså det ord for at være mest neutralt. Men efter at have læst administratoren Bruger:Ramlosers indlæg ovenfor og derefter kigget nærmere i litteraturen, kan jeg ikke se, at Ramlosers brug af ordet "konspirationsteorier" skulle være forkert, hvorfor jeg har lagt mig i slipstrømmen af hans formulering. Professor Jes Wienberg skriver, at der er "konspiratorisk sprogbrug" i Haagensens bog Tempelherrernes skat (2000), og ph.d. Rasmus Dahlberg skriver om "konspirationsteorier" og "konspirationsteoretikere" i sin anmeldelse af Erling Haagensens bog 896 år – Tempelriddernes hemmelige plan (2014). Og mon ikke jeg hurtigt kunne finde flere eksempler, hvis det havde været nødvendigt. --AnetteM.

Jeg har intet imod, at man refererer de kilder, der er negative overfor mine hypoteser, heller ikke når disse kilder kander dem ”konspirationsteorier”. Hvis muligt: så gerne for mig flere referencer og flere citater fra disse kilder. Det vil i høj grad være med til at danne det samlede historiske billede af mig og mine modstandere, når man til sin tid skal se det hele i sammenhæng – og det vil ske. Men for at artiklen kan være objektiv og ”up to date” må det være rimeligt også at se på den udvikling, der er sket siden disse negative udtalelser fremkom. Det er det, jeg har gjort opmærksom på ved at tilføje nogle kildehenvisninger: 1: En af Europas mest anerkendte middelalderhistorikere, professor Norman Davis, har efterfølgende vurderet min hypotese om tempelriddere på Bornholm så positivt, at han – med henvisning til min bog ”The Templars’ Island” - skriver, at det var Tempelridderne, der byggede de Bornholmske Rundkirker. 2: Jeg har, sammen med professor Niels C. Lind, fået en artikel om mine nyeste hypoteser publiceret i et af verdens mest anerkendte videnskabelige tidsskrifter om videnskabshistorie: Isis. Her er jeg refereret som artiklens primære forfatter, og min titel er ”Independent Scholar”. Det er vist ikke helt det samme som amatørhistoriker. På den baggrund er jeg blevet optaget som medlem af det internationalt højt respekterede selskab ”History of Science Society”. Dette distancerer da vist meget langt betegnelsen ”konspirationsteorier”? Den oprindelige artikel havde ikke disse referencer med. Den oprindelige artikel gjorde heller ikke opmærksom på, at Dahlbergs anmeldelse skilte sig væsentligt ud fra samtlige andre anmeldelser af min bog. Det burde oplyses, hvis artiklen skal være objektiv, og det var baggrunden for, at jeg tilføjede et par kilder til nogle af disse andre anmeldelser. Jeg forstår godt, at når anerkendte professorer og faghistorikere er startet med at være så negative overfor mine hypoteser, så vil faghistorikere som helhed gerne fastholde dette som facts ud fra ønsket om at beskytte deres kolleger og imødegå indrømmelser om at have taget fejl. Jeg synes, at det er tankevækkende, at AnnetteM lægger den enøjede artikel op i maj måned – og når jeg så får øje på den her i september og gør opmærksom på de kilder, der knytter sig til den videre udvikling og den efterfølgende internationale accept af mine hypoteser, så ønsker hun artiklen slettet. Altså, hvis den havde fået lov til at blive stående i sin oprindelige snævre og enøjede udformning, så var det helt ok. Men når der bliver tilføjet kilder med facts om den senere udvikling, så skal artiklen efter AnetteMs mening slettes. Så hvad var hendes motiv for at lægge artiklen om mig op på Wikipedia i det hele taget? Rundkirker (diskussion) 19. sep 2018, 17:16 (CEST)

@Rundkirker (på norsk) På Wikipedia har man en "Good Faith policy". Om "hendes motiv", får man tro hva man vil. Jeg vil tro at du kan få en kort blokkering fra Wikipedia, (forstyrrelse av Wikipedia) hvis du skriver insinusjoner om hennes motiv, eller fortsetter å skrive om hennes "ånd" slik du har gjort i en annen diskusjon. 178.232.41.193 19. sep 2018, 17:59 (CEST)

I artiklen har der været en tekst bygget på en kilde udgivet i 2014 (Rasmus Dahlberg (23. maj 2014), "Historieløse hypoteser", Weekendavisen). Erling Haagensen skriver ovenfor: "Men for at artiklen kan være objektiv og ”up to date” må det være rimeligt også at se på den udvikling, der er sket siden disse negative udtalelser fremkom." Det komiske er, at Erling Haagensen har gjort det ved at tilføje en kilde udgivet i 2011 (Norman Davies (2011), Vanished Kingdoms: The History of Half-Forgotten Europe, Allen Lane). Så han mener, at en kilde fra 2014 er for gammel, og derfor tilføjer han en kilde fra 2011.

Dertil kommer, at der fra Erling Haagensens side er tale om "cherry picking", for den nye kilde fra 2014 er en lang tekst om Erling Haagensen, hvorimod kilden fra 2011 kun indeholder en sætning eller to (der indirekte nævner Erling Haagensen) og en enkelt henvisning.

Og mht. mit forslag om at slette artiklen så har jeg tidligere skrevet, hvorfor jeg foreslår artiklen slettet. Men den forklaring kan jeg se ovenfor, at Erling Haagensen har valgt at overhøre. Jeg kan (takket være Google) læse, at eksperter skriver, at han ser bort fra fakta, når det ikke passer ind i hans argumentation. Så det undrer mig ikke, at han har set bort fra min forklaring på, hvorfor jeg har foreslået artiklen slettet. --AnetteM.

Til Sju hav: På dansk Wikipedia er det desværre helt normalt, at der bliver spurgt til folks motiver eller gættet herpå. Det gør administratorer også helt åbenlyst, hvilket kan dokumenteres her på dansk Wikipedia. Men hvis jeg kritiserer den pågældende administrator for at bryde Wikipedias normer, så bliver jeg truet med blokering. Det er niveauet på dansk Wikipedia (og i Rusland). --AnetteM.

Sletningsforslag

Sletningsforslag: Erling Haagensen

[redigér]

Se evt. på Wikipedia:Sletningsforslag

Nulevende person Dette er en diskussion om (evt. sletning af) en artikel, der omhandler en nulevende person. Derfor indskærpes det overfor deltagere i debatten, at være varsomme med formuleringer og oplysninger, idet disse kan være æreskrænkende, krænke personens privatliv eller på anden vis påføre omtalte person skade. Desuden henledes opmærksomheden på Wikipedias politik for biografier af levende personer og Wikimedia Foundations resolution om biografier af nulevende personer.

Jeg har oprettet artiklen Erling Haagensen, og jeg foreslår, at artiklen slettes.

Administratoren Bruger:Ramloser har tilkendegivet, at artiklen bør slettes.[2][3] Ramloser skriver bl.a., at konspirationsteoretikere må have gjort en særlig bemærkelsesværdig indsats for at være notable. Det giver mening, for når jeg ser efter, hvilke nulevende konspirationsteoretikere vi har artikler om på dansk Wikipedia, finder jeg kun de to meget kendte personer Alex Jones og Anders Behring Breivik. Erling Haagensen er ikke notabel til en selvstændig artikel.

Et andet stort problem ved artiklen er, at Erling Haagensen selv er begyndt at redigere i artiklen, hvilket han har erkendt på min diskussionsside.[4] Det er som bekendt imod Wikipedias normer, at biograferede personer skriver om sig selv i artikler.[5][6] Erling Haagensens redigeringer er tilføjelse af positiv omtale af sig selv. Det giver artiklen en skævvridning. Endvidere kan jeg se, at han har slettet en af artiklens kilder, hvori han kritiseres: "Søren Schauser: Men hvorfor er de runde?, Berlingske, 13. juli 2014."[7]

• Slet - Se min begrundelse ovenfor. --AnetteM.
•  Kommentar - Kilden du nævner er ikke slettet, det er nummer 7. Artiklen er ikke neutral. Som du startede den op, mener jeg at den var mere kritisk end den burde være, og Rundkirker er naturligvis heller ikke neutral. Så om jeg mener, om den bør slettes eller forbedres, vil jeg lige overveje. --Kjeldjoh (diskussion) 18. sep 2018, 07:04 (CEST)
• Behold - Ser ingen grund til at slette. Biograferede og dennes teorier har været bredt omtalt som dokumenteret af det omfattende noteapparat, og hbiograferedes teorier har sågar skabt grundlag for en serie populære familiefilm. At biograferede har leveret bidrag til artiklen er et potentielt problem, der håndteres på anden måde end ved sletning af artiklen. --Pugilist (diskussion) 18. sep 2018, 08:19 (CEST)
• Behold - Han er omtalt i flere landsdækkende medier, har en længere filmografi (primært Tempelherrernes hemmelighed), og hans bøger udlåner middelmådigt fra bibliotekerne. Jf. Bibliotekspenge har Erling Haagensen de seneste 10 år ligget på en position 2472 til 2877, hvilket jeg anser for at være i underkanten, men alligevel ikke helt dårligt. Alt i alt hælder jeg til Behold, men artiklen trænger til eftersyn.--Kjeldjoh (diskussion) 18. sep 2018, 15:59 (CEST)
• Slet -Som AnetteM nævner, har jeg på diskussionssiden argumenteret for sletning.--Ramloser (diskussion) 18. sep 2018, 19:59 (CEST)
• Behold – Omtalt og anmeldt forfatter, filmperson og historiker. De mange kildeløse påstande i artiklen bør have kilder eller fjernes. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 19. sep 2018, 20:23 (CEST)
• Behold Ved ikke om jeg må tilkendegive en mening her, men hvis jeg må, så er Erling Haagensen da notabel, selv om han er kontroversiel. Mange danskere interesserer sig for emnet, og hans bøger har tillige har været inspiration til tre film. Desuden blev der produceret en TV2-dokumentar (eller flere) om rundkirke-tempelridder-teorien. Haagensen var/er inspireret af såvel Helligt blod, hellig gral (hedder oprindeligt Det hellige blod og den hellige gral på dansk), som ligeledes er kontroversiel, men dog kort omtalt på dansk Wiki, sammen med en af de tre forfattere, Richard Leigh, som senere bøger af en eller flere af forfatterne sammen om Tempelriddere (bl.a. The Temple and the Lodge). Helligt blod, hellig gral var også inspiration for Dan Browns roman, DaVincy Mysteriet. Artiklens nuværende korte form er rodet og usammenhængende (angiveligt en masse er bare slettet, isf. omskrevet), og bør kunne forbedres og kildeangives, samt fx tydeligt tilkendegives, at der er tale om teorier. Per Meistrup (diskussion) 20. sep 2018, 17:55 (CEST)
• Behold - Man kan være enig eller uenig i hans teorier/konspirationer, men den almene interesse kan ikke bestrides. - Nico (diskussion) 20. sep 2018, 18:18 (CEST)

• Slet - Egentlig burde artiklen slettes, da den ellers helt skal omskrives pga NPOV, Uvidenskabelig Egen-research, Tætpå osv. Men hvis beholdes, skal Erling blokeres og artiklen skrivebeskyttes mod usignerede og upatruljerede skribenter (se nedenfor)
• *  Kommentar behold denne artikel KUN hvis denne omskrives og KUN som skrivebeskyttet og KUN hvis IP-en blokeres, så Erling IKKE skriver om sig selv mere. Jeg beder hermed admins om at blokere den ivrige forfatter og at sætte lås på artiklen, hvis ikke artiklen skal slettes. Usignerede IP-er skal helst ikke skrive på Wiki, og da slet ikke biografier om sig selv og sit arbejde. Hvad mener I andre Wikipedianere? Mvh Leliva (diskussion) 5. okt 2018, 13:14 (CEST)

Jeg er enig med Bruger:Leliva i sletning, især pga. brugerens pointer om NPOV, Uvidenskabelig Egen-research, Tætpå osv. -AnetteM (diskussion) 6. okt 2018, 20:06 (CEST)

NB: Hvis de film, som blev lavet med udgangspunkt i Erlings bøger er blevet til danske biograf-film, med statens filmstøtte, professionelle kamerafolk og kendte danske skuespillere, så er det måske nok "notabiliterende" materiale til en lille stub om den danske udgave af Dan Brown, medmindre filmene blev lavet af Erling selv og ikke blev distribueret i landets biffer. Artiklen bør dog stadig ikke beholdes i nuværende form. Leliva (diskussion) 7. okt 2018, 20:51 (CEST)

• Behold – Forfatter med almen interesse. Omtalt og anmeldt i mange danske landsdækkende aviser. Hans bøger danner baggrund for roste biograffilm. Står bag teori om Bornholms rundkirker som er taget seriøst nok til at blive behandlet i internationalt peer-reviewed fagtidsskrift. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 10. okt 2018, 21:17 (CEST)

Konklusion: Artiklen beholdes, da der er bred enighed herom. --Asger (diskussion • bidrag • e-mail) 19. okt 2018, 18:54 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun dette sletteforslag

Jeg har ikke slettet nogen af de kilder, der oprindelig er i artiklen, derfor heller ikke den til Berlingske Tidende. Jeg har alene tilføjet kilder. Faktum er, at Dahlberg er den eneste af en række anmeldere, der har omtalt min bog negativt. Men den oprindelige artikel medtog ikke kilder til andre anmeldelser, ligesom der manglede væsentlige kilder. Jeg har på ingen måde beskrevet mig selv på en særlig fremtrædende måde, men jeg har alene gjort opmærksom på, at artiklen ikke oprindelig var objektiv, fordi den ikke medtog en række kilder, der har betydning for en objektiv bedømmelse. Dette er på ingen måde i strid med Wikipedias normer. Det må man godt. (Denne usignerede kommentar er skrevet af Rundkirker (diskussion • bidrag) 18. sep 2018, 11:15‎)

Du skriver at "Jeg har ikke slettet nogen af de kilder, der oprindelig er i artiklen, derfor heller ikke den til Berlingske Tidende.", selvom jeg har lavet henvisning til https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Erling_Haagensen&type=revision&diff=9674100&oldid=9672313, hvoraf det fremgår, at du sletter en kilde. Men nok om det.

Din arbejdsgang her på Wikipedia i forhold til artiklen om dig er en form for en:cherry picking (læs: "Når man vender det blinde øje til det fulde billede").[8] Du tilføjer de gangske få positive sætninger, der findes om dit arbejde, og det giver en skævvridning i artiklen. Professor Jes Wienberg har skrevet en artikel på 11 sider m.fl., der er en stor kritik af dine hypoteser, arbejdsmetoder osv. Jes Wienbergs artikel er slet ikke omtalt i Wikipedia-artiklens beskrivelse af dig og dine bøger, hvorimod du gjorde meget ud af at citere en boganmeldelse i Politiken og skrive, at du fik fire ud af seks hjerter. Selv bibliotekar Carsten Güllich-Nørbys lektørudtalelse citerer du, hvorimod du sjovt nok undlader at citere det store flertal af kritiske eksperter på området. Den åbenlyse cherry picking er et problem for troværdigheden på Wikipedia. --AnetteM.

AnetteM, du henviser til denne redigering, ja den ene reference til artiklen er slettet, men den står der stadig som reference 7. Så nej kilden er ikke blevet slettet, den er blot blevet flyttet til et andet afsnit.

Jeg vil give dig ret i at Rundkirker ikke er neutral, men det syntes jeg heller ikke du er. At beskrive hypoteserne som "forskruet vrøvl" og "helt gak" i det indledende afsnit, mener jeg er upassende, den anerkendelse der er, skal også beskrives, og derefter er det mere passende i et efterfølgende kritik-afsnit.--Kjeldjoh (diskussion) 19. sep 2018, 07:51 (CEST)

For det første er manden et stort set ubeskrevet blad i offentligheden, fordi hans eneste “claim to fame” er hypoteser om tempelherrer etc. på Bornholm. For det andet: “den anerkendelse der er”, skriver du. Der er mikroskopisk anerkendelse og gigantisk kritik af Haagensen. Men en hygge-artikel hvor man starter med at skrive noget positivt og fordrejer billedet er du velkommen til at lave. Jeg kan være bedøvende ligeglad med hvad Wikipedia skriver om en amatørforsker. Hvis dit mål er en “feel good”-artikel uanset hvad der er fakta, så fint med mig. --AnetteM.

Mangler referencer

Film som "bygger på Erling Haagensens bøger". 178.232.41.193 19. sep 2018, 13:02 (CEST)

Dette er omtalt bl.a. på danskfilmogtv.dk og filmcentralen.dk.--Kjeldjoh (diskussion) 19. sep 2018, 13:43 (CEST)

Jeg vil gerne have slettet denne sætning: "og at den hellige gral ligger gemt på Bornholm". Jeg har aldrig foreslået, at den hellige gral skulle befinde sig på Bornholm. Jeg henviser her til denne kilde:https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/haagensen-har-aldrig-troet-p%C3%A5-gralen - og håber, en administrator vil slette denne misforståelse. Samtidig vil jeg sige, at jeg har fundet hele denne diskussion meget lærerig. Det, at jeg skulle være en konspirationsteoretiker, men ikke en notabel konspirationsteoretiker fordi jeg ikke når op på Anders Behring Breiviks niveau ( fra AnnetteM' indlæg) - det er ikke alene en uforskammethed, det er en ærekrænkende uforskammethed ud over alle grænser. Med hensyn til AnetteM's argument om Cherry Picking: Ja, jeg lagde op til hele den her diskussion ved at tilføje artiklen link til kilder, der omtaler min bog positivt - og ja, jeg valgte ogsåt nogle citater, der er positive, og jeg gjorde det uden at nævne de negative omtaler. Men bemærk venligst, at AnnetteM i den oprindelige artikel allerede havde citeret de negative omtaler, men uden at nævne, at der var positive. Så i den sammenhæng er min handling fuldstændig berettiget ud fra motivet at bringe større objektivitet ind i artiklen. Havde jeg ikke gjort det, ville artiklen stadig stå med kun de negative citater. Bemærk så i øvrigt, at Dahlbergs anmeldelse er den eneste ud af en række anmeldelse, der har været negativ. I Berlingske Tidendes artikel "Men hvorfor er de runde" gør Søren Schauser ganske vist også opmærksom på, at mine ideer afvises af de fleste historikere som det pure opspind. Men, i modsætning til Dahlberg, som i sin anmeldelse stort set ikke referer fra min bog, men bruger det meste af sin anmeldelse på filosofiske betragtninger om definitioner på konspirationsteorier - så lader Schauser mig få rigtig meget plads til detaljeret at redegøre for mine hypoteser. Her får læserne dermed mulighed for selv at tage stilling til, om faghistorikernes betegnelser "opspind" og "gak" er berettiget. Berlingske Tidende ville næppe give plads til en sådan længere artikel og redegørelse, hvis det var åbenlyst, at der var tale om "konspirationsteorier". Og så er det rigtigt, som AnnetteM fremfører, at Dahlbergs kritik fremkommer senere end Norman Davids opbakning til min hypotese, at det er tempelridderne, der byggede de bornholmske rundkirker. Men læg mærke til, hvordan Dahlberg i anmeldelsen affejer dette tungtvejende argument. Han skriver " Men det kunne jo også tænkes, at Davies har været hæmmet af mangel på seriøse engelsksprogede værker om skandinavisk middelalderhistorie." Altså, Dahlberg siger at Norman Davis som historiker nok ikke ved hvad han taler om. Sådan klarer man den irriterende lille detalje! Rundkirker (diskussion) 20. sep 2018, 14:11 (CEST)

Kristeligt Dagblad har citeret "Det tog tempelherrerne ni år at finde frem til skatten, og jeg er sikker på, at skatten nu er gemt på en lige så udspekuleret måde rundt i Europa og blandt andet her på Bornholm". Er dette et fejl-citat?--Kjeldjoh (diskussion) 20. sep 2018, 14:28 (CEST)

Nej, det er ikke et fejlcitat for så vidt, som "skatten" referer til det, jeg tror Tempelridderne efter al sandsynlighed hentede frem fra gemmesteder i Jerusalem og bragte med til Europa. Jeg mener ikke, det var "den hellige gral", derimod måske først og fremmest tempelarkivet fra det gamle Salomons Tempel, herunder måske dokumenter, der kan være skrevet af Moses selv. Desuden kunne det også omfatte Pagtens Ark. Ifølge Valter Henrik Juvelius (http://fkf.net/RonWyatt/liitonarkki/juvelius.html ) var tempelarkivet og Pagtens Ark og en lang række genstande af guld fra Tabernaklet, ( Mishkan, det telt, der ifølge jødernes Tanakh blev konstrueret efter Moses anvisninger og fulgte dem på vandring i ørkenen.) skjult i særlige grotter dybt under jorden i Jerusalem. Grotterne kan ifølge Juvelius nås gennem sidetunneler, der har forbindelse til den 550 meter lange tunnel, kong Hizkija lod bygge (https://www.ordetogisrael.dk/israels-historie/hizkijas-tunnel-jerusalems-underjordiske-juvel) Om Juvelius og hans kort se: http://www.wikiwand.com/en/Montagu_Brownlow_Parker,_5th_Earl_of_Morley. Men jeg skal understrege, at jeg i mine bøger også har skrevet, at hvis Tempelridderne har gemt nogle af disse skatte på Bornholm, så har de efter min mening ikke gemt dem et så åbenlyst gemmested som under gulvet i den største af Bornholms rundkirker. Dette begrunder jeg med, hvor ualmindeligt sikrede, de tidligere gemmesteder var ifølge Juvelius, og at nye gemmesteder derfor efter al sandsynlighed er mindst lige så sikrede og anbragt på steder, hvor man ikke umiddelbart ville forvente det. Om Juvelius skattekort, der var vejledning for Parkerekspeditionen, se: https://www.facebook.com/groups/349246892240524/80.62.116.187 20. sep 2018, 16:35 (CEST)

Flyttet til diskussion

"Haagensens hypotese om en forbindelse mellem de bornholmske rundkirker og tempelridderne, er dog anerkendt af middelalderhistorikeren Norman Davies".
(Ref: Norman Davies (2011), Vanished Kingdoms: The History of Half-Forgotten Europe (engelsk), Allen Lane, s. 89, ISBN 978-1-84614-338-0, The main emphasis nowadays is on the enigmatic “round churches”, which the Knights Templar built in the late medieval period.)"
Teksten siger ikke hva sitatet siger. 178.232.41.193 19. sep 2018, 21:09 (CEST)

Ikke forstået. Citatet siger at tempelriddere byggede rundkirkerne, og det indikerer da i meget høj grad en forbindelse. Forklar venligst nærmere hvorfor teksten er fjernet fra artiklen. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 19. sep 2018, 21:48 (CEST)

Endret, se [9].

Haagensen har en hypotese. Og Norman Davies har sagt noen pene ord ("main emphasis") - så man kan rimeligvis anta at Davies liker minst en av ideene til Haagensen.

Dog ser jeg ikke at andre har ført videnskabelige bevis for Haagensens ideer - ikke engang Davies selv. 178.232.41.193 19. sep 2018, 22:11 (CEST)

Erling Haagensens brug af Politikens boganmelder

Erling Haagensen har, som det fremgår af artikelhistorikken, haft travlt med at tilføje tekst med positiv omtale af ham. Et eksempel er en boganmeldelse i Politiken, som Erling Haagensen bragte et længere citat fra.[10] Boganmeldelsen kan ikke bruges som en modvægt til forskeres kritik af Erling Haagensens hypoteser og arbejdsmetoder. Det forholder boganmelderen sig nemlig ikke til: "Om Erling Haagensen har ret i sine teorier om tempelridderne og deres forbindelse til Bornholms fire mystiske rundkirker vil denne anmelder ikke blande sig i. Men hvis man er til konspirationsteorier, symbolfyldte bygningsværker og hemmelige selskaber med hemmelige planer, så er denne ’velskrevne og flot illustrerede historiebog’ lige sagen."[11] --AnetteM.

Nødvendig redigering af denne artikel

Jeg (Erling Haagensen) er ikke amatørhistoriker. Jeg har aldrig brugt betegnelsen historiker om mig selv – og kan derfor heller ikke kaldes amatørhistoriker. Jeg har ikke nogen kompetencegivende uddannelse på nogen af mine fag-områder ud over min studentereksamen i 1966, men jeg har gennem mange år været medlem af Dansk Journalistforbund, Danske Filminstruktører og Dansk Forfatterforening. De optager ikke amatører som medlemmer. Jeg er således journalist, filminstruktør og forfatter, og det vil jeg bede om vil fremgå af min profil. Ud over dette har jeg skrevet flere videnskabelige artikler, for eksempel ”Medieval Round Churches and the Shape of the World” i verdens største internationale tidsskrift for videnskabshistorie, ISIS. https://www.jstor.org/stable/26455498?seq=1#page_scan_tab_contents Det er et såkaldt peer-reviewed tidsskrift [Fagfællebedømmelse (også kaldet peer-review efter den engelske betegnelse) er en procedure i forbindelse med offentliggørelsen af nye forskningsresultater, der traditionelt benyttes for at sikre videnskabelighed og kvalitet i videnskabelige tidsskrifter.] Til orientering kan jeg oplyse, at en artikel, optaget i dette tidskift, er et stort klap på ryggen til den forsker, der kommer igennem nåleøjet og får artiklen offentliggjort. Det betyder, at internationalt er jeg anerkendt, min stillingsbetegnelse er i denne artikel ”independent researcher” (altså ikke noget med amatørhistoriker). Det betyder, at det hverken er ”humbuk” eller ”gak”, som er de betegnelser, danske faghistorikere gennem tiden har hæftet på det, jeg har offentliggjort i bøger og tidsskrifter. Problemet er, at disse faghistorikere ikke forstår den videnskab, som de arkæologiske vidnesbyrd afslører. De har ikke den viden om astronomi, geodæsi, geometri og matematik, der er nødvendig for at forstå, hvad det er, fundene afslører. Det har jeg i udgangspunktet heller ikke. Men jeg har hele vejen igennem behandlet emnet med en journalistisk indgangsvinkel. Det, man ikke på forhånd har tilstrækkelig baggrunds kendskab til, må man sætte sig ind i. Derved er jeg kommet frem til det, der har betydet ovenfor nævnte anerkendelse. Det er ikke en anerkendelse, der betyder, at de hypoteser, jeg fremfører, nu accepteres som facts. Men det er en anerkendelse af, at hypoteserne er fagligt acceptable som hypoteser. Min bog: ”896 år – Tempelriddernes Hemmelige Plan” handler om Tempelridderne, ikke om hvide eller sorte svaner eller andet af det, som Dahlbergs ejendommelige anmeldelse beskæftiger sig med. Da Dahlbergs anmeldelse med sin kritik desuden står alene i forhold til andre anmeldelser, synes jeg, det må være rimeligt, at denne artikel i Wikipedia gør opmærksom på dette – og fremdrager eksempler på, hvad andre anmeldere har skrevet. For eksempel Politikens anmeldelse – eller anmeldelsen i bibliotekernes lektørudtalelse.--Rundkirker (diskussion) 18. mar 2019, 15:56 (CET)

Jeg har slettet betegnelsen Amatørhistoriker. Det lader til at du har opfattet ordet negativt, hvis man læser ordnet.dk ser det ud til at du har opfattet det i betydning 2, "person der udøver en aktivitet på en klodset eller ukyndig måde", men det har (mener jeg) været ment i betydning 1 "person der udøver en aktivitet... i sin fritid snarere end som erhverv". Men jeg har slettet betegnelsen, da den er overflødig, idet betegnelsen Forfatter er dækkende.

Jeg har også tilføjet at anmeldelsen af '896 år – Tempelriddernes hemmelige plan' var anmelderens subjektive oplevelse.

--Kjeldjoh (diskussion) 19. mar 2019, 08:03 (CET)

Amatør

Dette er et svar til Keldjoh, men jeg kan ikke finde ud af at skrive det i forlængelse af tråden under emnet: Nødvendig redigering af denne artikel” Derfor dette nye emne. Til Keldjoh - tak for din ændring. Jeg vil gøre opmærksom på, at nogen har fastlagt en særlig definition af ordet ”amatørhistoriker” her på wikipedia, hvilket for eksempel betyder, at seriøse forfattere som Broby Johansen, der har skrevet om middelalderlige kalkmalerier i danske kirker og en lang række andre bøger, der har udgangspunkt i historie – og som dermed - som en del af sit professionelle liv - har givet væsentlige og fornyende bidrag til Danmarkshistorien – han er amatørhistoriker ifølge wikipedias definition. Det samme gælder forfatteren Palle Lauring, der med en lang række seriøse udgivelser om historiske emner og en fornem række af legater og priser for dette forfatterskab – han er også en amatørhistoriker ifølge wikipedias definition. Hvilket formål den, der har skabt denne ejendommelige definition på en amatørhistoriker (og dermed fuldstændig ændret på begrebet ”amatør”) har haft med at knæsætte en sådan definition, er svært at gennemskue. Men jeg håber, redaktionen af Wikipedia vil se nærmere på et sådant forsøg på at lave ”hjemmelavede” definitioner 😊. Og så vil gøre opmærksom på, at min indgangsvinkel til både mit forfatterskab og mine dokumentarfilm har været min journalistik. Det har også været min hovedbeskæftigelse i det meste af min aktive karriere, hvor jeg blandt andet har haft en såkaldt ”stringer” ordning med DR TV-avisen med leverance af en række færdigredigerede nyhedsindslag gennem en årrække, og jeg har gennem fire år været chef for den lokale TV-station TV-Bornholm. Stationens store seertal blev årsag til, at Bornholm senere fik sin selvstændige regionale tv-station under TV2 – hvor de oprindelige planer var, at øen skulle lægges ind under en dækning fra en af de sjællandske regioner. Som medlem af Dansk Journalistforbund gennem en lang årrække af mit erhvervsaktive liv er det vel rimeligt, at jeg også tilføjes stillingsbetegnelsen journalist? --Rundkirker (diskussion) 22. mar 2019, 11:57 (CET)

@Rundkirker: Det er selvfølgelig relevant at nævne. Jeg har indsat et afsnit om arbejdet som journalist, men det er kort da jeg ikke fandt mange brugbare kilder, herunder ikke noget om indslag for TV-Avisen. Afsnittet kan udvides med mere indhold hvis der findes pålidelige kilder. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 25. sep. 2023, 15:41 (CEST)

Fejl og mangler

Der er fejl i wikipedias beksrivelse af mig. I fortæller ikke, at jeg først og fremmest har været journalist (Jeg har været medlem af Dansk Journalistforbund, Danske Filminstruktører og Dansk Forfatterforening samtidigt - disse forbund optager kun professionelle som medlemmer - så selv om jeg er autodidakt er jeg ikke amatør). Jeg var chef for TV-Bornholm fra 1984 til 1988. Jeg havde i ti år en såkaldt stringer aftale med Danmarks Radio, TV-avisen om at levere færdigt redigerede nyhedsindslag og leverede i den periode en lang række indslag – bare for at for at tage nogle eksempler fra min journalistiske karriere. Om min bog  896 år – tempelriddernes hemmelige plan står der kun, at den blev stærkt kritiseret. Den fik fire hjerter i Politikens anmeldelse og en ualmindelig positiv lektørudtalelse. Den nævnte kritik i Weekendavisen er den eneste af bogens anmeldelser, der var negativ – det synes jeg bør nævnes.

Men seneste bog: Fortællinger fra Gudhjem, fik også fire hjerter i Politiken Rundkirker (diskussion) 13. jul. 2023, 17:19 (CEST)

Jeg vil endnu en gang fremhæve, at jeg har været professionel journalist i en meget lang årrække - og medlem af Dansk Journalistforbund. I begyndelsen var jeg i en lang årrække free-lance journalist med bopæl i København, senere var jeg blandt andet på dagbladet Bornholmeren først lokalredaktør og derefter i fire år chef for den lokale tv-station TV-Bornholm, som A-pressen gennem Dagbladet Bornholmeren oprettede på Bornholm. Efter det havde jeg en såkaldt stringer aftale med Danmarks Radio, TV-Avisen, om at producere færdigt redigerede nyhedsindslag til TVA - først derefter blev jeg forfatter på fuldtid. Så burde der ikke i artiklen stå, at jeg (også) er journalist? Rundkirker (diskussion) 25. sep. 2023, 15:09 (CEST)

stærk kritik

”Erling Haagensen … skriver her endnu en bog, hvor han virkelig formår at rykke ”tankehatten” forsvarligt om ørene på læseren og præsenterer tempelriddernes mysterium overbevisende og fascinerende.” Fra bibliotekernes lektørudtalelse. Er det en stærk kritik?

Politikens anmelder (Bo Tao Michaelis) gav bogen fire hjerter og skrev blandt andet: ”Alt dette og meget mere får du her i Haagensens velskrevne og flot illustrerede historiebog om det, han kalder for Ordenens hemmelige plan.” Er det stærk kritik?

Vil det ikke være rimeligt, hvis Wikipedia omformulerer sin omtale af min bog til ”Haagensens bog 896 år – Tempelriddernes hemmelige plan udkom 18. marts 2014 og blev både rost og stærkt kritiseret” ? Rundkirker (diskussion) 27. aug. 2023, 09:09 (CEST)

Nu kan jeg ikke se artiklen i Politiken men umiddelbart lyder citatet da positivt. I så fald er jeg da enig i, at artiklen nok burde omformuleres, så det også fremgår, at der var lidt ros. --MGA73 (diskussion) 4. sep. 2023, 17:44 (CEST)

Jeg vil endnu en gang fremhæve, at jeg har været professionel journalist i en meget lang årrække - og medlem af Dansk Journalistforbund. I begyndelsen var jeg i en lang årrække free-lance journalist med bopæl i København, senere var jeg blandt andet på dagbladet Bornholmeren først lokalredaktør og derefter i fire år chef for den lokale tv-station TV-Bornholm, som A-pressen gennem Dagbladet Bornholmeren oprettede på Bornholm. Efter det havde jeg en såkaldt stringer aftale med Danmarks Radio, TV-Avisen, om at producere færdigt redigerede nyhedsindslag til TVA - først derefter blev jeg forfatter på fuldtid. Så burde der ikke i artiklen stå, at jeg (også) er journalist? Jeg er som nævnt autodidakt - men jeg har været medlem af både Dansk Journalistforbund, Dansk Forfatterforening og Danske Filminstruktører - og de optager kun professionelle som medlemmer. Så man kan godt være professionel, selv om man er autodidakt. Rundkirker (diskussion) 25. sep. 2023, 15:11 (CEST)

Har nu fået fat i artiklen og har forsøgt at balancere omtalen idet bogen jo rent faktisk blev kaldt både flot og velskrevet. (Skrev MGA73 (diskussion • bidrag) 8. sep. 2023, 16:16. Husk at signere dine indlæg.)