Drabet på Mia Skadhauge Stevn

Drabet på Mia Skadhauge Stevn (også kaldet Mia-sagen) var en forbrydelse, der ifølge sigtelsen er sket på ukendt vis og på ukendt sted i Nordjylland i tidsrummet 6. februar 2022 klokken 06.09 til 9. februar klokken 11.20.[1] Sagen fik stor opmærksomhed i medierne. Den 22-årige sygeplejerskestuderende Mia Skadhauge Stevn var i byen i Jomfru Ane Gade i Aalborg natten mellem lørdag og søndag den 5. og 6. februar. Det sidste livstegn fra hende var søndag klokken 06.09, hvor videoovervågning viste, at hun steg ind i en mørk bil. Politiet mente, at der kunne være tale om en pirattaxa. Den 9. februar 2022 anholdt Nordjyllands Politi to 36-årige mænd i henholdsvis Flauenskjold og Østervrå.[2] Politiet bekræftede 12. februar 2022, at ligdele, de havde fundet nogle dage forinden, var Mia Skadhauge Stevn.[3][4]

Drabet på Mia Skadhauge Stevn
Offer Mia Skadhauge Stevn
Dato 6.-9. februar 2022
Type Drab
Døde 1

Den 10. februar 2022 blev en 36-årig mand varetægtsfængslet i fire uger, mens en anden 36-årig mand blev løsladt. Ifølge sigtelsen skal de to 36-årige mænd fra Vendsyssel have dræbt Mia Skadhauge Stevn på ukendt vis et ukendt sted i Nordjylland. Begge sigtede i sagen nægter sig skyldige, og de er begge beskyttet af navneforbud.[5] Den 4. april 2022 frafaldt man alle anklager i forbindelse med sigtelsen mod den 36-årige mand, der allerede blev løsladt den 10. februar 2022[6].

DrabssagRediger

BaggrundRediger

Mia Skadhauge Stevn blev født den 19. september 1999.[7] Hun voksede op i Hvalpsund og blev i 2016 student fra Vesthimmerlands Gymnasium og siden arbejdede hun i Dagli'Brugsen, på Friplejehjemmet Hesselvang og på campingpladsen.[8][9] Hun studerede til sygeplejerskeProfessionshøjskolen UCN i Aalborg.

Eftersøgt og fundetRediger

Den 6. februar 2022 kl. 06.02 forlod hun Jomfru Ane Gade langs Ved Stranden i vestlig retning. Klokken 06.09 viste videoovervågning, at hun ud for Vesterbro 99 – ved Netto – steg ind i en mørk bil. Dagen efter udsendte Nordjyllands Politi en offentlig efterlysning af Mia Skadhauge Stevn. I efterlysningen udsendte politiet et overvågningsfoto af den 22-årige kvinde fra natten i Jomfru Ane Gade. Senere samme dag meddelte politiet, at de nu arbejdede ud fra, at Mia Skadhauge muligvis var blevet udsat for en forbrydelse. Politiet offentliggjorde overvågningsfotos af en mørk bil, som hun steg ind i. Ifølge politiet kunne der være tale om en pirattaxa.

Den 9. februar anholdt politiet to 36-årige mænd og sigtede dem for drab. Politiet rykkede ud til adresser i Østervrå og Flauenskjold og foretog undersøgelser. På den ene adresse blev der fundet en bil, der formentlig er identisk med den, der samlede Mia Skadhauge op. En sort Golf 2.0 TDI fra 2015 på papegøjeplader.[10] En tredje adresse i et sommerhusområde ved Saltum blev også undersøgt. Den 10. februar blev de to mænd fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aalborg. De blev sigtet for i forening "på ukendt vis" at have dræbt den unge kvinde på et tidspunkt fra 6. februar til 9. februar. Begge mænd nægtede sig skyldige. Grundlovsforhøret, der blev holdt for lukkede døre, endte med, at den ene blev fængslet i fire uger, mens den anden blev løsladt.

Nordjyllands Politi holdt pressemøde 10. februar, hvor vicepolitiinspektør Frank Olsen oplyste, at man havde fundet dele af et menneske i Dronninglund Storskov, som formodes at være Mia Skadhauge Stevn.[11] Retsmedicinske undersøgelser bekræftede den 12. februar, at det var 22-årige Mia Skadhauge Stevn, der blev fundet dele af i Dronninglund Storskov.[12]

En tredje mand var ligeledes anholdt tidligt i efterforskningen.[13] Han er dog blevet løsladt, da personen havde et alibi.[14] I forbindelse med efterforskningen har politiet foretaget tekniske undersøgelser på affaldsstationen Reno-Nord i det østlige Aalborg samt ved skovområdet Hammer Bakker.[15]

En af de sigtede i drabet er tidligere dømt for syv tilfælde af blufærdighedskrænkelser.[16] Den varetægtsfængslede mand er tidligere dømt for både blufærdighedskrænkelse og for at klippe bremserørene over på en ekskærestes bil.[17] I 2013 blev de to drabssigtede mænd dømt for at udgive sig for at være politibetjente efter straffelovens paragraf 130. Optrædenen som de falske betjente udspillede sig i dagene 26. og 27. juli 2012 ved den internationale fodboldturnering for børn og unge Dana Cup i Hjørring.[18]

DebatRediger

I forbindelse med drabssagen har der været en del debat i medierne om utryghed i nattelivet. I en Megafonmåling svarede seks ud af ti danskere, at de ville føle sig mere trygge, hvis der kom øget videoovervågning i det offentlige rum.[19] I en anden Megafonmåling viste det sig, at 61 procent af alle kvinder er bekymrede for at blive overfaldet, når de er ude om aftenen og natten.[20] Nordjyske politikere har udtalt, at de vil have de ulovlige taxaer skal væk fra gaderne. Det er uvist, hvor stort omfanget af pirattaxaer er i Nordjylland, men de er et problem for branchen og for nattelivet, mener taxaernes brancheorganisation.[21] Pirattaxaer har flere gange spillet centrale roller i alvorlige kriminalsager.[22] Det er endnu uvist om, der er en sammenhæng mellem drabet på den Skadhauge Stevn og en pirattaxa.

Reaktioner efter drabetRediger

Statsminister Mette Frederiksen skrev på sin Facebook: "Det knuser mit hjerte. En festlig aften, der ender som det værst tænkelige mareridt. En ung kvinde på vej hjem. Det føles så uendeligt meningsløst".[23] Ligestillingsminister Trine Bramsen har udtalt, at man vil lave handleplan for mord og partnerdrab på kvinder. Handleplanen skal udarbejdes i samarbejde justitsministeriet, beskæftigelsesministeriet, socialministeriet, diverse interesseorganisationer og ligestillingsministeriet.[24]

Omkring 100 mennesker deltog i en menneskekæde i Aalborg den 13. februar 2022 i de tidlige morgentimer for at mindes den dræbte.[25] I Vejle blev der samme dag afholdt et fakkeloptog til minde om Mia Skadhauge Stevn og den 21-årige Oliver Ibæk Lund der druknede i Limfjorden i nærheden af Jomfru Ane Gade.[26] Bag fakkeloptoget stod Helle Vestager Jespersen, der mistede sin datter i Marokko tilbage i 2018 under grusomme omstændigheder ved et terrorangreb.[27] Ligeledes var der også mindeoptog i Aarhus, Odense og København.

Efter drabet bredte hashtagget #TextMeWhenYouGetHome sig på de sociale medier. Det blev startet i 2021, efter at den britiske kvinde Sarah Everard blev dræbt i London, da hun var på vej hjem fra en veninde.[28] En del offentlige personer delte deres reaktioner på drabet på de sociale medier, herunder Klaus Bondam, Sofie Carsten Nielsen, Sandie Westh, Christiane Vejlø, Pia Olsen Dyhr, Pernille Rosenkrantz-Theil, Pernille Skipper, Peter Ingemann og Dan Rachlin.[29][30]

Se ogsåRediger

ReferencerRediger

  1. ^ Linette K. Jespersen (10. februar 2022). "Politi: Mia er fundet dræbt". Ekstra Bladet.
  2. ^ Jens Skriver Steffensen (9. februar 2022). "To anholdt i sagen om Mias forsvinden - sigtet for drab". TV2 Nord.
  3. ^ Toustrup Eriksen, Christina; Clante, Caroline (11. februar 2021). "Sigtet for drab efter ung kvindes forsvinden: Det ved vi om sagen". dr.dk. Hentet 11. februar 2021.
  4. ^ Ritzau (12. februar 2022). "Politiet bekræfter: Det er liget af Mia Skadhauge Stevn, vi har fundet". Politiken. Hentet 12. februar 2022.
  5. ^ Løsladt efter sigtelse for drab: - Jeg er ked af det og rystet, TV 2 Nyhederne, 10. februar 2022
  6. ^ https://nyheder.tv2.dk/krimi/2022-04-05-politi-frafalder-sigtelsen-af-en-mistaenkt-i-drabet-paa-mia-skadhauge
  7. ^ Torsten Ruus (28. februar 2022). "Mias forældre, søster og kæreste: 'Vi elsker dig og savner dig'". Ekstra Bladet.
  8. ^ Mark Simon Russell (10. februar 2022). "De lokale i Mias hjemby: 'Hun var en smilende og udadvendt pige'". BT.
  9. ^ Henriette Maj Pedersen (12. februar 2022). "Efter politiets endelige identifikation mangler svaret på, hvorfor skulle Mia slås ihjel". TV2 Nord.
  10. ^ Anja Bruneskjold (12. februar 2022). "Mia Skadhauge Stevn bekræftet død: Det skal der ske nu". Se og Hør.
  11. ^ Overblik: Det ved vi om Mia Skadhauge Stevns forsvinden, Berlingske, 10. februar 2022
  12. ^ Ida Marie Lomholt Wismann (12. februar 2022). "Dna bekræfter: Mia Skadhauge Stevn er død". TV 2 Nyhederne.
  13. ^ Astrid Søndberg (14. februar 2022). "Efterforskning af drabet på Mia Skadhauge Stevn skifter gear". TV 2 Nyhederne.
  14. ^ Miklas Ravn Campbell (14. februar 2022). "Mia-sagen: En tredje anholdt renset – Nu ændres efterforskningen". Se og Hør.
  15. ^ Caroline Monin (10. februar 2022). "Politiet efterforsker affaldsstation i Aalborg og to skovområder". TV2 Nord.
  16. ^ Mette Pedersen (15. februar 2022). "Sigtet i Mia-sagen: Dømt for at filme kvinder i smug". Ekstra Bladet.
  17. ^ Søren Nielsen (15. februar 2022). "Avis: Drabssigtede i Mia-sagen havde fælles kriminel fortid". TV2 Nord.
  18. ^ Maja Langberg (16. februar 2022). "For ti år siden udgav de sigtede i Mia-sagen sig for at være betjente – gamle TV 2-klip viser hvordan". TV 2 Nyhederne.
  19. ^ Nanna Dam (12. februar 2022). "Efter drab på ung kvinde: Flertal af danskerne vil have mere overvågning i nattelivet". TV2 Østjylland.
  20. ^ Emil Færch (11. februar 2022). "Kvinder undgår at færdes alene i nattelivet – flertal frygter overfald, viser ny måling". TV 2 Nyhederne.
  21. ^ Julie Schou Nielsen & Henriette Maj Pedersen (14. februar 2022). "Unge fristes af pirattaxaer - politikere vil have de ulovlige biler væk fra nattelivet". TV 2 Nyhederne.
  22. ^ Birger A. Andersen (8. februar 2022). "Voldtægter og tyveri af kreditkort: Så farlige er pirattaxaer". BT.
  23. ^ Andreas F. R. Wentoft (11. februar 2022). "Mette Frederiksen om drabet på Mia: 'Det knuser mit hjerte'". BT.
  24. ^ Søren Nielsen (11. februar 2022). "Minister vil lave handleplan for mord og partnerdrab på kvinder". TV2 Nord.
  25. ^ Ritzau (13. februar 2022). "100 mindes dræbte Mia ved at sende unge trygt hjem fra byen". Berlingske.
  26. ^ Jens Skriver Steffensen (11. februar 2022). "Oliver er stadig ikke fundet - nu er eftersøgningen endeligt indstillet". TV2 Nord.
  27. ^ Kasper Buch Petersen (12. februar 2022). "Mor til dræbt datter arrangerer fakkeloptog til ære for Oliver og Mia". TV2 Nord.
  28. ^ Ida Trøiborg (13. februar 2022). "Utrygheden har sit eget hashtag: 'Kvinder bliver dræbt, fordi de er kvinder. Det er ikke tilfældet for mænd'". DR.
  29. ^ Benjamin Lillelund (11. februar 2022). "Nu reagerer flere stemmer i sagen om dræbt 22-årig på de sociale medier". Jyllands-Posten.
  30. ^ Laura Rode Nygaard (13. februar 2022). "Kendte i chok efter Mia Skadhauge Stevns forsvinden: 'Det er meget, meget virkeligt'". BT.