Åbn hovedmenuen

Margrethe 2.

Danmarks dronning
(Omdirigeret fra Dronningen)
Disambig bordered fade.svg "Dronning Margrethe" omdirigeres hertil. For andre dronninger med samme navn, se Dronning Margrethe (flertydig).
Margrethe 2.
Valgsprog:
Guds hjælp, folkets kærlighed, Danmarks styrke
Drottning Margrethe av Danmark.jpg
Dronning Margrethe i 2012
Dronning af Danmark (mere..)
Regeret siden 14. januar 1972
(47 år og 153 dage)
Forgænger Frederik 9.
Statsministre
Tronfølger Kronprins Frederik
Ægtefælle Prins Henrik (g. 1967; d. 2018)
Børn Kronprins Frederik
Prins Joachim
Fulde navn Margrethe Alexandrine Þorhildur Ingrid
Hus Huset Glücksborg
Far Frederik 9. af Danmark
Mor Dronning Ingrid
Født 16. april 1940 (79 år)
Amalienborg, København
Signatur
Religion Folkekirken
Kongeriget Danmark
National Coat of arms of Denmark.svg

Denne artikel er en del af:
Politik og regering i
Kongeriget Danmark



Andre lande • Politik

Hendes Majestæt Dronning Margrethe II (Margrethe Alexandrine Þórhildur Ingrid, Danmarks dronning) (født 16. april 1940Amalienborg Slot) er siden 14. januar 1972 Danmarks regent. Hun er datter af kong Frederik 9. og Dronning Ingrid. Margrethe II var gift med prins Henrik med hvem hun har sønnerne kronprins Frederik og prins Joachim.

Indholdsfortegnelse

Formalia

 
Kanonsalut fra FlagbastionenKronborg Slot i anledning af Dronningens 69 års fødselsdag.

Margrethe II er Danmarks dronning i medfør af Tronfølgeloven af 1953, og tilhører den glücksburgske slægt. Dronningen tituleres Hendes Majestæt Dronning Margrethe II, i tiltale Deres Majestæt.

Idet Margrethe II er barnebarn af Margareta af Connaught er hun nr. 321 i den britiske tronfølge.[1]

Liv

Fødsel og opvækst

Prinsesse Margrethe blev født den 16. april 1940Amalienborg Slot i København som datter af kronprins Frederik og kronprinsesse Ingrid af Danmark. Hun er opkaldt efter sin mormor Margareta og har også arvet Margaretas kælenavn Daisy.[2][3] Hendes far var ældste søn af kong Christian 10. og dronning Alexandrine af Danmark. Hendes mor var eneste datter af kronprins Gustav Adolf (senere kong Gustaf 6. Adolf) og kronprinsesse Margareta af Sverige. Hendes fødsel fandt sted en uge efter Nazi-Tysklands invasion af Danmark i 1940.

Prinsesse Margrethe blev døbt i Holmens Kirke i København den 14. maj 1940. Hendes faddere var kong Christian 10., prins Knud af Danmark, prins Axel af Danmark, kong Gustav 5. af Sverige, kronprins Gustaf Adolf af Sverige, prins Gustaf Adolf af Sverige og prins Arthur af Storbritannien. Hun fik navnene Margrethe efter sin mormor, prinsesse Margaret af Storbritannien, Alexandrine efter sin farmor, prinsesse Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin og Ingrid efter sin mor. Eftersom hendes farfar kong Christian 10 også var konge af Island, da hun blev født, modtog hun også det islandske navn, Þórhildur, der indholder det islandske bogstav Þ[4]

I 1944, da Margrethe var fire år gammel, blev hendes første søster prinsesse Benedikte født. Hun giftede sig senere med prins Richard zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg. To år senere, i 1946, blev hendes næste søster prinsesse Anne-Marie født. Hun blev senere gift med kong Konstantin 2. af Grækenland.

Den 20. april 1947 døde kong Christian 10., og hendes far besteg tronen som kong Frederik 9.

Tronfølger

 
Prinsesse Margrethe som tronfølger i 1962 med den egyptiske præsident Gamal Abdel Nasser i Cairo.

Ved kong Frederik 9.'s tronbestigelse var Tronfølgeloven af 1853 gældende og fastlagde, at der kun var mandlig tronfølge i Danmark. Da kongeparret kun havde døtre, skulle tronen efter tronfølgeloven overgå til kong Frederiks yngre broder arveprins Knud og siden til dennes ældste søn, prins Ingolf. Med Grundloven af 5. juni 1953 blev Landstinget nedlagt og den parlamentaristiske sædvane indskrevet i lovteksten. Samtidig ændredes Tronfølgeloven, så der indførtes delvist kvindelig arvefølge til tronen, dog således at sønner fortsat havde fortrinsret for døtre. Da Frederik 9. kun havde døtre, blev prinsesse Margrethe dermed tronfølger.

Prinsesse Margrethe blev konfirmeretFredensborg Slot den 1. april 1955.

På sin 18-års fødselsdag i 1958 blev hun optaget i statsrådet, hvor hun ledede møderne under sin fars fravær.

Uddannelse

Hun gik i folkeskoleN. Zahles Skole i København, hvorfra hun også blev student i 1959 som privatist.[5] Margrethe har deltaget i forskellige studier i Danmark, Frankrig og England: Hun har taget filosofikum ved Københavns Universitet i 1960, fulgte arkæologi ved Cambridge University fra 1960-1961, statskundskab ved Aarhus Universitet fra 1961-1963 samt forskellige studier ved Sorbonne i 1963 og ved London School of Economics i 1965.

Ægteskab

 
Prins Henrik og den daværende prinsesse Margrethe ved forlovelsen i 1966.

Den 10. juni 1967 blev hun i Holmens Kirke gift med den franske diplomat Henri-Marie-Jean André, greve de Laborde de Monpezat, der herefter fik titlen prins Henrik og blev tituleret Hans Kongelige Højhed Prins Henrik

Margrethe fødte den 26. maj 1968 tronarvingen Frederik André Henrik Christian (kronprins Frederik). Den 7. juni 1969 fulgte parrets anden søn Joachim Holger Waldemar Christian (prins Joachim).

Dronning

Ved sin fars død den 14. januar 1972 besteg hun tronen som Margrethe 2. af Danmark. Hun blev udråbt som dronning fra Christiansborg Slots balkon af statsminister Jens Otto Krag den 15. januar 1972. Dronningen valgte som valgsprog: Guds hjælp, Folkets kærlighed, Danmarks styrke.

Dronning Margrethe er i virkeligheden kun den første dronning af Danmark med dette navn. Margrete 1., der regerede Danmark fra 1376 til 1412, havde aldrig titel af dronning af Danmark. Hun var først formynder for sin søn Oluf, og ved hans død i 1387 valgte Rigsrådet Margrete til regent med titel af "formynder af hele Danmarks rige". Hun var dog frem til 1380 også formelt dronning af Norge, qua hustru til Håkon 6.

Margrethe 2. er dermed den første regerende dronning af Danmark. Muligheden for kvindelig arvefølge først blev indført med grundlovsændringen af 1953.

Dronning Margrethe blev farmor første gang den 28. august 1999, da prins Joachim og hans daværende hustru prinsesse Alexandra (nu Alexandra, grevinde af Frederiksborg) fødte prins Nikolai. Siden fulgte syv børnebørn, hvoraf tronarvingen Christian Valdemar Henri John, søn af kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, fødtes den 15. oktober 2005.

Enke

Dronningen blev enke, da hendes mand prins Henrik døde kl. 23.18, d. 13 februar 2018.[6] Han blev bisat fra Christiansborg Slotskirke tirsdag den 20. februar 2018.

Opgaver

 
Dronning Margrethe besøger Færøerne.

Ifølge Danmarks Riges Grundlov er Danmarks styreform konstitutionelt monarki, hvilket betyder at monarken er statsoverhoved i et land med en demokratisk valgt regering. Monarkens beføjelser er reguleret gennem en forfatning.

I Danmark er monarken afskåret fra alene at udføre politiske handlinger, da dette er regeringen og Folketingets opgave. Love skal underskrives af regenten og af den pågældende fagminister, før de er gyldige. Endvidere har dronningen en vigtig rolle i forhold til udnævnelse af og afsked af regeringer. Dronningen har i forbindelse med en såkaldt dronningerunde en vigtig opgave i at udpege den person, der kan mønstre størst opbakning og dermed også skabe grundlag for at danne regering. Når en folketingsvalgt person har skabt grundlag for en regering, der ikke har et flertal i mod sig i Folketinget, vil personen meddele Dronningen dette og anbefale en regeringsudnævnelse på dette grundlag.

Udenlandske ambassadører afleverer deres akkreditiver til dronningen, når de begynder deres hverv i Danmark.[7]

Dronningen står endvidere i spidsen for statsbesøg – både ved udenlandske delegationernes besøg i Danmark og danske besøg i udlandet.

Dronningen deltager også i en lang række begivenheder i Danmark, f.eks. indvielser, jubilæer og premierer ligesom dronningens sommertogt med Kongeskibet Dannebrog til danske byer (herunder Grønland og Færøerne) giver dronningen lejlighed til at besøge lokale initiativer og lokalt erhvervsliv.

Dronning Margrethe afholder offentlig audiens i repræsentationslokalerne på Christiansborg og holder hvert år den 31. december kl. 18.00 en radio- og tv-transmitteret tale til det danske folk.

Residenser

 
Amalienborg

Den danske stat stiller en række slotte til rådighed for Dronningen som bolig og til repræsentative formål som ramme om hendes virksomhed som statsoverhovede. Derudover ejer regentparret enkelte slotte og ejendomme privat.[8]

De fire palæer på Amalienborg Slot i København er kongefamiliens hovedresidens. Dronningen har selv residensbolig i Christian IX's Palæ og anvender desuden Christian VII's Palæ som gæstebolig og til repræsentative formål.

Desuden står dele af Christiansborg Slot i København til rådighed for dronningen og anvendes til officielle formål som audienser, statsråd, gallamiddage og nytårskur.

Fredensborg Slot benyttes som bolig i forårs- og efterårsperioden, mens Marselisborg Slot i Århus og Graasten Slot i Sønderjylland benyttes en del af sommeren.

Derudover ejer regentparret vinslottet Château de Cayx[9] i Frankrig, hvor de indtil prinsen død hvert år holdt sommerferie under private former.

Interesser

Dronningen er kendt for sin store arkæologiske interesse og har deltaget i flere udgravninger, bl.a. i Etrurien. Interessen for arkæologi delte hun med sin nu afdøde svenske morfar Gustaf 6. Adolf af Sverige.

Dronningen har også mangeartede kunstneriske interesser og evner. Hun har f.eks. i 1970 tegnet Danmarks julemærke og Grønlands julemærke fra 1983. I 1977 illustrerede hun den danske bibliofiludgave af J.R.R. Tolkiens Ringenes Herre. Det skete under pseudonymet Ingahild Grathmer. Siden illustrerede hunHistorierne om Regnar Lodbrog 1979 og Bjarkemål 1982 samt Poul Ørums Komedie i Florens 1990. I 2000 illustrerede hun Henrik, prinsgemalens digtsamling Cantabile.

I 1987 designede dronning Margrethe kostumer til tv-teatrets Hyrdinden og skorstensfejeren. Hun modtog Modersmål-Prisen i 1989 og lavede i 1991 scenografi og kostumer til balletten Et FolkesagnDet Kongelige Teater. I 1999-2000 lavede hun découpager til tv-filmen Snedronningen om H.C. Andersens eventyr af samme navn. Hun skrev desuden manuskript og lagde stemme til fortælleren. I hun med til at skrive manuskriptet og lave scenografien til filmen De Vilde Svaner fra 2009 efter H.C. Andersens eventyr af samme navn. Dronningen har også designet og broderet messehagler til Fredensborg Slotskirke, Kronborg Slotskirke, Ammassalik/Tasiilaq Kirke, Haderslev Domkirke og Århus Domkirke samt lavet bispekåber til Helsingør Stift, Viborg Stift, Haderslev Domkirke og Århus Domkirke.

Senest har hendes malerier opnået betragtelige priser på både nationale og internationale kunstauktioner. Hendes kunst betegnes som naturalistisk med en stor del approberet realisme – evnen til at omsætte konkrete synsindtryk og billeder til flerdimensionelle indtryk på et lærred.[kilde mangler] Bl.a. Michael Ancher og L.A. Ring brugte samme metode.

Dronningens interesse for kunst er stor, og hun har har haft adskillige udstillinger på danske og udenlandske museer. Eksperter er ikke enige om kunstens kvalitet. Fx lød der protester, da en leder af Statens Museum for Kunst købte og udstillede to malerier af dronningen.[kilde mangler]

Anetavle

Portrætter

Flere portrætter er malet af dronningen.

Andy Warhol udfærdigede i 1985 en række næsten ikonografiske serigrafier af dronningen i vanlig popkunst-stil.[12]

Titler, prædikater og æresbevisninger

 
Kongeflaget
 
Kongeligt monogram
 
Personligt Monogram
 
Fælles monogram sammen med hendes husbond prins Henrik.

Fuld officiel titel

Af Guds Nåde Danmarks Dronning[13]

Titler og prædikater fra fødsel til død

  • 16. april 1940 – 27. marts 1953: Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Margrethe af Danmark
  • 27. marts 1953 – 15. januar 1972: Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Margrethe til Danmark, Tronfølgeren
  • 15. januar 1972 – nu : Hendes Majestæt Margrethe II, Danmarks Dronning

Æresbevisninger

Danske dekorationer

  •   Mindemedaljen i anledning af hundredårsdagen for kong Frederik IX.s fødsel
  •   Mindemedaljen i anledning af hundredårsdagen for kong Christian X.s fødsel
  •   Dronning Ingrids Mindemedalje
  •   Erindringsmedaillen i anledning af 50-års dagen for Hendes Majestæt Dronning Ingrids ankomst til Danmark
  •   Hjemmeværnets fortjensttegn
  •   Hjemmeværnets 25-års tegn
  •   Civilforsvars-Forbundets hæderstegn
  •   Reserveofficersforeningen i Danmarks Hæderstegn

Grønlandske dekorationer

Udenlandske ordener og hæderstegn

  •   Quissam Alaouite Ordens storkors med kæde
  •   Løveordens storkors
  •   Pratap Bhasker Ordens 1. kl.
  •   St. Olavs Ordens storkors med kæde
  •   Kong Olav den V.s jubilæumsmedalje 1957-82
  •   Hvide Ørns Orden
  •   Republiks Fortjenstordens stordekoration
  •   Infante Dom Henriqués Ordens storkors med kæde
  •   Sant 'Iago Ordens storkors med kæde
  •   Stjerne Ordens storkors med kæde
  •   Abdul Aziz' Ordens 1. kl.
  •   Frihedsorden, den gyldne æresorden
  •   Gyldne Vlies Orden
  •   Carl den III's Ordens storkors med kæde
  •   Hosebåndsordenen
  •   Victoria Ordens storkors
  •   Serafimerordens kæde
  •   Medalje til minde om Kong Gustav den VI. Adolfs 85-års dag
  •   Det Gode Håbs Ordens storkors med kæde
  •   Maha Chakrkri Ordens 1. kl. med kæde
  •   Rajamitrabhorn Orden
  •   Fortjenstordens storkors i særklasse
  •   Ærestegn for Fortjenesters storstjerne


Protektioner

Se også

Kilder/Noter

Eksterne kilder/henvisninger

 Søsterprojekter med yderligere information:


Margrethe 2.
Sidelinje af Huset Oldenburg
Født: 16. april 1940
Kongelige og fyrstelige titler
Foregående:
Frederik 9.
Danmarks Dronning
siden 1972
Arving:
Frederik