Folketingsvalget 2011

valget i året 2011 til det danske parlament
(Omdirigeret fra Folketingsvalg 2011)

Folketingsvalget i 2011 fandt sted torsdag den 15. september 2011 – næsten fire år efter valget i 2007, der blev afholdt d. 13. november 2007. Ved valget skulle der vælges 179 medlemmer til Folketinget.

Folketingsvalget 2011
Kongeriget Danmark
← 2007
medlemmer
Torsdag d. 15. september 2011
(Folketingsmedlemmer valgt i 2011)
2015 →

Der stemtes om 179 pladser i Folketinget:
175 fra Danmark, 2 fra Grønland og 2 fra Færøerne.[1]
90 mandater for et flertal
Valgdeltagelse 87,2 % (hele Kongeriget)

Parti Leder % Valgt ±
Venstre Lars Løkke Rasmussen 26,7 47 +1
Socialdemokratiet Helle Thorning-Schmidt 24,9 44 -1
Dansk Folkeparti Pia Kjærsgaard 12,3 22 -3
Radikale Venstre Margrethe Vestager 9,5 17 +8
Socialistisk Folkeparti Villy Søvndal 9,2 16 -7
Enhedslisten Kollektivt lederskab 6,7 12 +8
Liberal Alliance Anders Samuelsen 5,0 9 +4
Konservative Lars Barfoed 4,9 8 -10
Færøerne
Sambandsflokkurin Kaj Leo Johannesen 30,8 1 0
Javnaðarflokkurin Aksel V. Johannesen 21,0 1 +1
Grønland
Inuit Ataqatigiit Kuupik Kleist 42,7 1 0
Siumut Aleqa Hammond 37,1 1 0
Dette viser partilisten over vundne mandater. Se det samlede resultat nedenfor.
Siddende statsminister Ny statsminister
Lars Løkke Rasmussen
Venstre
Helle Thorning-Schmidt
Socialdemokratiet

Traditionen tro var der forud gået flere måneder med valgrygter. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) udtalte ganske vist til P1 i juli 2010, at han ikke planlagde at udskrive valg før efteråret 2011.[2] Siden denne udtalelse var der dog flere gange i medierne været spekulationer om et valg før tid: i januar 2011 efter statsministerens nytårstale,[3] ved forhandlingerne om 2020-planen i maj 2011,[4] samt i august 2011 før fremlæggelsen af finansloven,[5] men først 26. august 2011 offentliggjorde statsministeren på et pressemøde ved Marienborg udskrivelsen af valget.[6]

Venstre forblev Folketingets største parti efter valget, men en markant tilbagegang for de Konservative og en markant fremgang til Enhedslisten og Det Radikale Venstre betød at Helle Thorning-Schmidt (S) efter valget kunne samle et flertal bag sig som ny statsminister og danne regering sammen med R og SF.

Overblik over valgkampen redigér

Første uge redigér

  • 26. august klokken 11.05 udskriver statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) valget fra Marienborg. Det skal afholdes den 15. september.[7]
  • 29. august lægger Konservative Folkeparti og Radikale Venstre op til et tættere samarbejde over midten.[8] Dansk Folkeparti truer med at trække støtten til tilbagetrækningsreformen tilbage, hvis Konservative samarbejder med Radikale Venstre om udlændingepolitikken.[9] Samme dag udgiver DF-kandidaten Alex Ahrendtsens sin valgvideo. Videoen får blandet modtagelse og bliver af nogle kaldt racistisk.[10]
  • 30. august overfaldes Kamal Qureshi, kandidat for Socialistisk Folkeparti, under en Eid-fest.[11]
  • 31. august offentliggøres væksttal for dansk BNP som viser en vækst på 1,0%.[12] Helle Thorning-Schmidt (S) fastholder, at hvis Danmark havde en anden regering, ville tallene se bedre ud.[13] Villy Søvndal (SF) forsøger samme dag at forklare forskellen på Socialdemokraterne og SF i en blog på Politikens hjemmeside.[14] Det sker i lyset af dårlige meningsmålinger for SF. Desuden meddeler Pia Christmas-Møller, at hun igen er konservativ og vil stille op for dem til valget.[15]
  • 1. september er der om aftenen debat på TV 2 mellem repræsentanter for de 9 opstillingsberettigede partier. Debatten havde karakter af en håndboldkamp, og det endte med en sejr for rød blok på 36-35. Mette Frederiksen (S), Ellen Trane Nørby (V), politiske kommentatorer og nogle seere kritiserer bagefter debatten for at være for useriøs. Lene Espersen (K) kommer dog med positive udtalelser.[16]
  • Den 2. september kommer det frem, at Pia Christmas-Møller (K) alligevel ikke stiller op på grund af interne fejl i den konservative lokalforening.[17]

Anden uge redigér

  • 3. september udtaler Danske Bank, at S-SF-planen for dansk økonomi ikke vil medføre rentestigninger og er lige så god som regeringens plan.[18] Senere retter Danske Bank udtalelserne til, at den blå plan er bedre på lang sigt.[19] Finansministeren udtaler, at Danske Bank tager fejl.[20] Samme dag udtaler S-SF, at de vil hæve ventetidsgarantien fra 1 måned til 2 måneder på visse sygdomme for at muliggøre hurtigere behandling på andre.[21]
  • 4. september siger De Radikale, at de ikke vil forlænge dagpengeperioden. S-SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti går dog ind for en midlertidig forlængelse.[22]
  • Natten mellem 4. og 5. september bliver Nordfyns Kommunes rådhus i Søndersø hærget af en påsat brand, hvorved 121 brevstemmer går tabt.[23] Det lykkes efterfølgende at få alle berørte vælgere til at stemme igen.
  • 5. september fremlægger S-SF-R et fælles udenrigspolitisk udspil, hvor bl.a. forhøjelse af ulandsbistanden til 1% af BNI er på dagsordenen. I planen nævnes dog ikke en dato for, hvornår dette skal ske, og det får nogle fra partiernes bagland til at kritisere udspillet.[24] Udviklingsminister Søren Pind kritiserer også udspillet og siger, at Danmark aldrig har givet så meget i ulandsbistand som i dag.[25] DF har ellers tidligere foreslået at skære i ulandsbistanden.[26] Senere på dagen bekendtgør S-SF, at hvis de kommer til magten, vil regeringens pointsystem for familiesammenføringer afskaffes – også selvom der ikke er flertal for at indføre S-SF's udgave.[27]
  • 8. september anklager BT Helle Thorning-Schmidt for uretmæssigt at have modtaget sin mands skattefradrag i 6 år. BT skulle efter sigende have fået indsigt i fortrolige dokumenter, men alligevel vælger Thorning at pure afvise, at hun har gjort noget galt. Andre politikere fra den blå blok kritiserer BT for at bruge ulovlige metoder. Skatteministeriet har politianmeldt sagen for at afklare, hvem der har lækket oplysningerne.[28]

Tredje uge redigér

  • 9. september kommer det frem, at Ole Krarup (EL) under en paneldebat slog Thomas Horn (S) i ansigtet.[29] Enhedslisten beklager senere episoden og Krarups familie begrunder hændelsen med mén som følge af et psykisk traume, han pådrog sig ved en trafikulykke 6 år tidligere i Strasbourg.[30] Krarup undskylder efterfølgende, og Thomas Horn anmelder ikke tilfældet til politiet,
  • 11. september kalder Lars Løkke Rasmussen (V) Venstre for "det moderne arbejderparti".[31] Samme dag fremlægger Socialdemokraterne en plan for de første 100 dage som regering, hvis valget muliggør dannelsen af denne.[32]
  • 14. september, 1 dag før valget, er der duel mellem Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen på DR1 og en afslutningsdebat på TV 2.
  • 15. september afholdes folketingsvalget i hele kongeriget (Danmark, Færøerne og Grønland).

Meningsmålinger redigér

Meningsmåling Dato Kilde Venstre (V) Socialdemokraterne (A) Dansk Folkeparti (O) Socialistisk Folkeparti (F) Konservative Folkeparti (C) Radikale Venstre (B) Liberal Alliance (I) Enhedslisten (Ø) Kristendemokraterne (K) Regeringen Oppositionen
Valget 2007 13. November 2007 26.2% 25.5% 13.9% 13.0% 10.4% 5.1% 2.8% 2.2% 0.9% 53.3% 46.7%
Capacent 26. Februar 2010 [33] 22.1% 26.3% 14.5% 18.1% 11.6% 4.4% 0.7% 2.0% 0.3% 48.9% 50.8%
Capacent 31. Marts 2010 [33] 23.7% 26.7% 13.8% 17.2% 10.9% 4.6% 0.5% 2.2% 0.3% 48.9% 50.7%
Greens 7. Januar 2011 [34] 21.6% 29.2% 14.6% 13.0% 4.5% 7.5% 5.8% 3.2% 0.4% 46.5% 52.9%
Gallup 7. Januar 2011 [35] 24.3% 31.3% 12.2% 12.7% 6.0% 5.5% 4.3% 2.9% 0.8% 46.8% 52.4%
YouGov Zapera 12. Januar 2011 [36] 21.8% 26.4% 13.5% 15.2% 4.4% 6.2% 8.3% 4.0% 0.3% 48.0% 51.8%
Capacent 12. Januar 2011 [37] 23.1% 29.9% 13.0% 13.0% 5.9% 5.5% 4.3% 4.8% 0.3% 46.3% 53.2%
Gallup 14. Januar 2011 [38] 24.6% 28.6% 13.0% 14.9% 5.7% 5.8% 4.0% 2.9% 0.5% 47.3% 52.2%
Voxmeter 16. Januar 2011 [38] 22.9% 31.1% 11.8% 12.3% 5.7% 5.6% 6.3% 3.7% 0.0% 46.6% 52.7%
Greens 21 Januar 2011 [39] 22.6% 29.5% 11.6% 14.2% 6.5% 6.5% 5.4% 2.7% 0.4% 46.1% 52.9%
Gallup 24. Januar 2011 [38] 23.9% 27.6% 14.0% 13.8% 4.9% 7.3% 4.7% 2.7% 0.8% 47.5% 51.4%
Greens 4. Februar 2011 [40] 21.3% 31.2% 12.3% 15.6% 5.4% 5.6% 4.4% 3.3% 0.6% 43.4% 55.7%
Berlingske 10. September 2011 [41] 23.6% 25.5% 12.4% 11.1% 5.9% 9.3% 5.1% 6.4% 0.8% 47.8% 52.3%
Berlingske 10. September 2011 [42] 23.0% 25.0% 13.6% 9.8% 5.0% 10.0% 5.4% 7.2% 0.9% 47.9% 52.0%
Berlingske 12. September 2011 [41] 23.8% 25.3% 12.3% 10.7% 5.8% 9.5% 5.2% 6.5% 0.8% 47.9% 52.0%

Valgaftenen redigér

På valgaftenen søgte de fleste partier væk fra Christiansborg. En tradition som Anders Fogh Rasmussen startede ved Folketingsvalget 2001 da han rykkede Venstre til Færgen Sjælland.[43][44][45]

På valgaftenen fordelte de sig således:

Liste Parti Forsamlingssted
A Socialdemokratiet Vega
B Radikale Venstre Christiansborg / Kunsthal Charlottenborg
C Det Konservative Folkeparti Hotel Marriott
F SF – Socialistisk Folkeparti TAP2 (i Carlsberg Byen)
I Liberal Alliance Axelborg
K Kristendemokraterne Christiansborg
O Dansk Folkeparti Christiansborg
V Venstre, Danmarks Liberale Parti Mogens Dahl Koncertsal
Ø Enhedslisten – De Rød-Grønne Pumpehuset

Valgresultatet redigér

 

Følgende partier var opstillingsberettigede og deltog i valget i henholdsvis Danmark, på Færøerne og Grønland:

Liste Parti Leder Stemmer Mandater
Antal Procent Ændring Antal Ændring
Danmark
V Venstre Lars Løkke Rasmussen 947.725
26,70
+0,4% 47 +1
A Socialdemokratiet Helle Thorning-Schmidt 879.615
024,80
−0,5% 44 −1
O Dansk Folkeparti Pia Kjærsgaard 436.726
12,30
−1,5% 22 −3
B Det Radikale Venstre Margrethe Vestager 336.698
9,50
+4,4% 17 +8
F Socialistisk Folkeparti Villy Søvndal 326.192
9,20
−3,8% 16 −7
Ø Enhedslisten Kollektiv ledelse 236.860
6,70
+4,5% 12 +8
I Liberal Alliance Anders Samuelsen 176.585
5,00
+2,2% 9 +4
C Konservative Folkeparti Lars Barfoed 175.047
4,90
−5,5% 8 −10
K Kristendemokraterne Bjarne Hartung Kirkegaard 28.070
0,80
−0,1% 0 0
Uden for partierne 1.850
0,10
0 0 0
Gyldige stemmer 3.545.368 175
Blanke og andre ugyldige 034.307
Afgivne stemmer 3.579.675 Deltagelse: 87,74% – stemmeberettigede: 4.079.910
Færøerne
B Sambandsflokkurin Kaj Leo Johannesen 6.361
30,80
+7,3% 1 0
C Javnaðarflokkurin Aksel Johannesen 4.328
021,00
+0,6% 1 +1
E Tjóðveldi Høgni Hoydal 3.998
19,40
−6,0% 0 −1
A Fólkaflokkurin Jørgen Niclasen 3.932
190
−1,5% 0 0
H Miðflokkurin Jenis av Rana 872
4,20
−2,6% 0 0
X Uden for partierne 672
3,30
0 0
D Sjálvstýrisflokkurin Kári á Rógvi 481
2,30
−1,2% 0 0
Gyldige stemmer 20.644 2
Blanke og andre ugyldige 0301
Afgivne stemmer 20.945 Deltagelse: 58,9% – stemmeberettigede: 35.044
Grønland
Inuit Ataqatigiit Kuupik Kleist 9.780
42,70
+9,2% 1 0
Siumut Aleqa Hammond 8.499
37,10
+5,7% 1 0
Demokraatit Jens B. Frederiksen 2.882
12,60
−3,6% 0 0
Atassut Finn Karlsen 1.728
7,60
−11,3% 0 0
Uden for partierne 24
0,10
0 0
Gyldige stemmer 22.301 2
Blanke og andre ugyldige 0301
Afgivne stemmer 22.913 Deltagelse: 57,4% – stemmeberettigede: 40.932
Samlet resultat
Rød blok (A, B, F, Ø, Siumut, Inuit Ataqatigiit, Javnaðarflokkurin)
92 0
Blå blok (V, O, I, C, K, Sambandsflokkurin)
87 0
Gyldige stemmer 3.588.313
Afgivne stemmer 3.623.533 Deltagelse: 87,2% – stemmeberettigede: 4.156.735

Kilde: Fintællingsresultat fra Danmarks Statistik[46]

Personlige stemmer (top 10) redigér

  1. Lars Løkke Rasmussen (V), 56.285 stemmer (21.384), Nordsjællands Storkreds
  2. Johanne Schmidt-Nielsen (EL), 47.002 stemmer (8.964), Københavns Storkreds
  3. Pia Kjærsgaard (DF), 45.983 stemmer (47.611), Sjællands Storkreds
  4. Helle Thorning-Schmidt (S), 33.564 stemmer (49.926), Københavns Storkreds
  5. Nicolai Wammen (S), 32.119 stemmer (-), Østjyllands Storkreds
  6. Lykke Friis (V), 30.910 stemmer (-), Østjyllands Storkreds
  7. Kristian Thulesen Dahl (DF), 27.393 stemmer (19.993), Sydjyllands Storkreds
  8. Margrethe Vestager (RV), 23.649 stemmer (14.206), Nordsjællands Storkreds
  9. Mette Frederiksen (S), 21.847 stemmer (27.077), Københavns Omegns Storkreds
  10. Bjarne Laustsen (S), 18.733 stemmer (15.970), Nordjyllands Storkreds

Kilder: Danmarks Statistik [47] (stemmetallet fra folketingsvalget i 2007 i parentes)[48][49][50][51][52]

Personlige stemmer på Færøerne (top 10) redigér

  1. Høgni Hoydal (E) 1605
  2. Edmund Joensen (B) 1578
  3. Kaj Leo Johannesen (B) 1554
  4. Sjúrður Skaale (C) 1539
  5. Annika Olsen (A) 1193
  6. Aksel Vilhelmson Johannesen (C) 985
  7. Jacob Vestergaard (A) 753
  8. Poul Michelsen (X) 672
  9. Bárður á Steig Nielsen (B) 438
  10. Jákup Mikkelsen (A) 411

Selv om Høgni Hoydal fra Republikanerne (Tjóðveldi) fik flest personlige stemmer, så blev han ikke valgt, eftersom hans parti ikke fik flest eller næstflest stemmer. Edmund Joensen fra Sambandspartiet og Sjúrður Skaale fra Javnaðarflokkurin (Socialdemokraterne) blev valgt.[53]

Efter valget redigér

 
     Socialdemokraterne      Det Radikale Venstre     SF - Socialistisk Folkeparti      Enhedslisten      Færøske og grønlandske mandater      Venstre      Dansk Folkeparti      Liberal Alliance      Konservative Folkeparti

Valgets forholdsvis største vinder blev Enhedslisten, der tredoblede sit mandattal til 12, det største siden partiet i 1994 kom i Folketinget. Det Radikale Venstre genvandt tabet fra sidste valg og blev næsten fordoblet til 17 mandater. Liberal Alliance, der stillede op for anden gang og i den forgangne valgperiode var blevet svækket af udmeldelser, nød også stor fremgang og fik 9 mandater. Venstre gik et enkelt mandat frem til 47 og forblev derved Folketingets største parti.

Den store taber blev Det Konservative Folkeparti, der blev mere end halveret og måtte tage til takke med 8 mandater, det laveste nogensinde i partiets 86-årige historie. Også SF blev mødt af mærkbar tilbagegang og fik 16 mandater. Dansk Folkeparti gik for første gang siden sin stiftelse i 1995 lidt tilbage og fik 22 mandater. Socialdemokraterne gik et enkelt mandat tilbage til 44 på baggrund af en stemmeandel ikke set lavere siden 1905.

Kristendemokraterne klarede ikke spærregrænsen.

På Færøerne gik det ene mandat til Sambandsflokkurin, mens Javnaðarflokkurin vandt det andet fra Tjóðveldi. På Grønland fastholdt Siumut og Inuit Ataqatigiit deres respektive mandater. Efter valget besluttede de at nedlægge deres tidligere interne samarbejde i Den Nordatlantiske Gruppe.[54] De to valgte fra Siumut og Javnaðarflokkurin indgik i stedet en samarbejdsaftale med Socialdemokraterne's folketingsgruppe,[54] imens Sara Olsvig (Inuit Ataqatigiit) indgik samarbejdsaftale med Socialistisk Folkeparti's gruppe,[54] og Edmund Joensen (Sambandsflokkurin) indgik samarbejdsaftale med Venstre's folketingsgruppe.[55] Dvs. tre af de fire nordatlantiske mandater støttede formation af en S-R-SF-regering.[56]

Regeringsdannelsen redigér

Sammenlagt fik partierne der støttede Helle Thorning-Schmidt (S, RV, SF og Ø) 89 mandater i selve Danmark, hvortil kommer en færing og begge grønlændere. Partierne der støttede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V, KF, DF, LA og KD) fik sammenlagt 86 mandater, hvortil kommer en færing. På denne baggrund valgte statsministeren at indgive regeringens afskedsbegæring til Dronning Margrethe 2. dagen efter valget, hvor Regeringen Lars Løkke Rasmussen I dog fortsatte som forretningsministerium. Ved den efterfølgende dronningerunde pegede et flertal på Thorning-Schmidt som forhandlingsleder. Forhandlinger begyndte på Hotel Crowne Plaza på Amager, der i medierne fik øgenavnet "det Sorte Tårn".[57] Forhandlingerne afsluttedes den 2. oktober 2011, hvor Helle Thorning-Schmidt hos dronningen blev udpeget som designeret statsminister, og dagen efter, den 3. oktober 2011, udpegede hun Regeringen Helle Thorning-Schmidt.

Kandidatstatistik redigér

I Danmark var der opstillet 804 kandidater. De 784 fordelte sig på 9 forskellige partier, mens 20 (2,5 %) opstillede udenfor partierne. Af de 804 kandidater var 537 mænd (66,8 %) og 267 kvinder (33,2 %). 347 kandidater (43,2 %) havde stillet op før, mens 457 (56,8 %) var nyopstillede. 22 kandidater (2,7 %) var indvandrere eller efterkommere af indvandrere. Gennemsnitsalderen var 45,2 år.[58]

Afgående medlemmer redigér

Se også redigér

Henvisninger redigér

  1. ^ "Mandat". Folketingets leksikon. Arkiveret fra originalen 7. juni 2019. Hentet 15. september 2011.
  2. ^ Løkke: Valg sidst i 2011 Arkiveret 5. juli 2010 hos Wayback Machine dr.dk 3. juli 2010
  3. ^ "BT: Valgrygterne buldrer på Christiansborg". Arkiveret fra originalen 8. januar 2011. Hentet 21. august 2011.
  4. ^ "BT: Christiansborg summer af valgrygter". Arkiveret fra originalen 11. maj 2011. Hentet 21. august 2011.
  5. ^ "B.dk: Ny næring til valgrygter". Arkiveret fra originalen 11. maj 2014. Hentet 21. august 2011.
  6. ^ Løkke: Vi skal have valg 15. september Arkiveret 27. oktober 2011 hos Wayback Machine – Politiken.dk, 26. august 2011
  7. ^ TV 2: Løkke har udskrevet valget (Webside ikke længere tilgængelig)
  8. ^ DR: Konservative og Radikale indgår alliance
  9. ^ DR: DF truer med at bryde efterlønsforlig
  10. ^ "BT: Vollsmose-pensionist rullet i DF-valgvideo". Arkiveret fra originalen 22. april 2012. Hentet 4. september 2011.
  11. ^ Børsen: Kamal Quershi overfaldet under fest i Valby-hallen (Webside ikke længere tilgængelig)
  12. ^ "TV 2 Finans: Danmark fri af recession". Arkiveret fra originalen 2. april 2015. Hentet 4. september 2011.
  13. ^ "Børsen: Thorning: Dansk økonomi stadig i slæbegear". Arkiveret fra originalen 2. april 2015. Hentet 4. september 2011.
  14. ^ "Villy Søvndal i blog: Hvorfor skal man stemme på SF?". Arkiveret fra originalen 21. september 2013. Hentet 4. september 2011.
  15. ^ Politiken: Pia Christmas-Møller stiller igen op for de konservative
  16. ^ Politiken: Politikere: TV 2-debat endte i råbekamp og pop-show (Webside ikke længere tilgængelig)
  17. ^ "BT: Pia Christmas-Møller stiller alligevel ikke op". Arkiveret fra originalen 16. marts 2016. Hentet 4. september 2011.
  18. ^ TV 2: Bank: Rødt eller blåt er lige godt (Webside ikke længere tilgængelig)
  19. ^ TV 2: Danske Bank: Blå økonomi er alligevel bedre (Webside ikke længere tilgængelig)
  20. ^ TV 2: Hjort: Danske Bank tager fejl (Webside ikke længere tilgængelig)
  21. ^ TV 2: S og SF vil lade syge vente (Webside ikke længere tilgængelig)
  22. ^ TV 2: Radikale står fast på dagpenge i kun to år (Webside ikke længere tilgængelig)
  23. ^ Politiken: 121 brevstemmer gik op i røg på Fyn (Webside ikke længere tilgængelig)
  24. ^ TV 2: Rød ulandsbistand møder kritik (Webside ikke længere tilgængelig)
  25. ^ TV 2: Pind: Mageløst hykleri fra oppositionen (Webside ikke længere tilgængelig)
  26. ^ TV 2: DF vil skære i ulandsbistanden (Webside ikke længere tilgængelig)
  27. ^ TV 2: S er parat til at droppe pointsystemet (Webside ikke længere tilgængelig)
  28. ^ "Eksperter: Thornings skattesag er død". Arkiveret fra originalen 18. september 2015. Hentet 21. januar 2021.
  29. ^ TV 2: Krarup smækkede S-kandidat en flad (Webside ikke længere tilgængelig)
  30. ^ Ritzau (9. september 2011). "Ole Krarup amok i byrådssal". B.T. Arkiveret fra originalen 13. december 2013. Hentet 14. september 2011.
  31. ^ TV 2: Løkke: Venstre er et arbejderparti (Webside ikke længere tilgængelig)
  32. ^ TV 2: Thorning fremlægger 100-dages-plan (Webside ikke længere tilgængelig)
  33. ^ a b "Fortsat flertal til Thorning - dr.dk/Nyheder/Politik". Dr.dk. Arkiveret fra originalen 23. oktober 2012. Hentet 8. august 2011.
  34. ^ MortenStryhn. "Konservative i historisk nedsmeltning". Borsen.dk. Arkiveret fra originalen 29. september 2011. Hentet 8. august 2011.
  35. ^ "Se Gallup-målingen her - Politiko | www.b.dk". Berlingske.dk. Arkiveret fra originalen 10. januar 2011. Hentet 8. august 2011.
  36. ^ Thomas Ambrosius. "De Konservative er spillet af brættet – metroXpress". Metroxpress.dk. Arkiveret fra originalen 15. januar 2011. Hentet 8. august 2011.
  37. ^ "Blokke står uændret efter efterlønsdebat - dr.dk/Nyheder/Politik". Dr.dk. Arkiveret fra originalen 16. januar 2011. Hentet 8. august 2011.
  38. ^ a b c "Seneste nyt om politik - politiken.dk Læs seneste nyt om dansk politik og EU på politiken.dk. Nyheder fra Christiansborg, kommuner, regioner og Bruxelles". Politiken.dk. Arkiveret fra originalen 3. august 2011. Hentet 8. august 2011.
  39. ^ "Vælgerne straffer Pia Kjærsgaard". Borsen.dk. 21. januar 2011. Arkiveret fra originalen 19. juli 2011. Hentet 16. september 2011.
  40. ^ "Thorning sender blå blok til tælling". Borsen.dk. Arkiveret fra originalen 29. september 2011. Hentet 16. september 2011.
  41. ^ a b "Meningsmåling, politik, partier - Berlingske Barometer". www.b.dk. Arkiveret fra originalen 2. september 2011. Hentet 16. september 2011.
  42. ^ "b.dk". Arkiveret fra originalen 21. juni 2013. Hentet 21. august 2011.
  43. ^ Her går partierne i byen på valgaftenen, bt,dk
  44. ^ Radikale Venstre meddeler at de fortsætter på Idealbar (Webside ikke længere tilgængelig)
  45. ^ Billeder fra valgaftenen (Webside ikke længere tilgængelig)
  46. ^ Fintællingsresultat Arkiveret 29. oktober 2011 hos Wayback Machine, Danmarks Statistik (Sidst opdateret: 19-09-2011 17:57:56)
  47. ^ "Valgte kandidater og stedfortrædere – dst.dk". Arkiveret fra originalen 14. oktober 2013. Hentet 17. september 2011.
  48. ^ "Folketingsvalg torsdag 15. september 2011". dst.dk. Danmarks Statistik. Arkiveret fra originalen 10. august 2013. Hentet 16. september 2011.
  49. ^ "Kringvarp.fo - Valúrslit". kringvarp.fo. Kringvarp Føroya. Arkiveret fra originalen 26. september 2011. Hentet 16. september 2011.
  50. ^ "Letter to Statistics Denmark regarding the Faroese election results" (PDF). dst.dk. Danmarks Statistik. Arkiveret (PDF) fra originalen 29. september 2011. Hentet 16. september 2011.
  51. ^ "Folketingimut qinersineq 2011-mi inernerit". knr.gl. KNR. Arkiveret fra originalen 7. november 2011. Hentet 16. september 2011.
  52. ^ "Letter to Statistics Denmark regarding the Greenlandic election results" (PDF). dst.dk. Danmarks Statistik. Arkiveret (PDF) fra originalen 29. september 2011. Hentet 16. september 2011.
  53. ^ kvf.fo - Valúrslit: Fólkatingsval 15. september 2011 Arkiveret 9. september 2015 hos Wayback Machine(færøsk)
  54. ^ a b c IA frygter ikke lukning fører til enegang Arkiveret 6. juli 2015 hos Wayback Machine Kalaallit Nunaata Radioa, 16. september 2011
  55. ^ Færøerne sender en rød og en blå
  56. ^ "Inuit Ataqatigiits hjemmeside". Arkiveret fra originalen 9. januar 2012. Hentet 25. august 2013.
  57. ^ Thorning fortrød Det Sorte Tårn Arkiveret 8. juni 2019 hos Wayback Machine fra Kristeligt Dagblad
  58. ^ "Indenrigs- og Sundhedsministeriet: Valget til folketinget den 15. september 2011 – Kandidatstatistik". Arkiveret fra originalen 9. oktober 2011. Hentet 6. september 2011.
  59. ^ V-mandater ryger på stribe Arkiveret 6. december 2010 hos Wayback Machine Altinget.dk 5. december 2010
  60. ^ Lars Sejr (8. september 2011). "De blev topscorere ved sidste valg". JP. (Webside ikke længere tilgængelig)

Eksterne henvisninger redigér