Actinium

grundstof med atomnummer 89
Preferences-system.svgDer arbejdes på denne tekst i øjeblikket!
Vent venligst med at redigere den, eller kontakt den bruger som satte denne skabelon på siden. Med venlig hilsen Metalindustrien A/S (tidligere Lhademmor) 12. maj 2020, 18:45 (CEST)

Actinium (af græsk; actinos, "stråle") er det 89. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol Ac: Under normale temperatur- og trykforhold optræder dette actinid som et stærkt radioaktivt sølvhvidt metal.

Actinium
Actinium sample (31481701837).png
Actinium-225 medicinsk radioisotop. Bemærk den blå glød, der stammer fra ioniseringen af den omkringliggende luft af alfapartikler.
Periodiske system
Generelt
Atomnummer 89
Elektronkonfiguration 2, 8, 18, 32, 18, 9, 2 Elektroner i hver skal: 2, 8, 18, 32, 18, 9, 2. Klik for større billede.
Radioaktivt? Ja Radioaktivt
Gruppe 3 (Actinid)
Periode 7
Blok f
Atomare egenskaber
Atommasse (227)
Elektronkonfiguration [Rn] 6d1 7s²
Elektroner i hver skal 2, 8, 18, 32, 18, 9, 2
Kemiske egenskaber
Oxidationstrin 3 (neutralt oxid)
Elektronegativitet 1,1 (Paulings skala)
Fysiske egenskaber
Tilstandsform Fast
Krystalstruktur Kubisk fladecentreret
Massefylde (fast stof) 10,07 g/cm3
Smeltepunkt 1050 °C
Kogepunkt 3198 °C
Smeltevarme 14,2 kJ/mol
Fordampningsvarme 293 kJ/mol
Varmefylde (25 °C) 27,2
Varmeledningsevne (300 K) 12 W/m·K

EgenskaberRediger

Actinium er omkring 150 gange så radioaktivt som radium; mere aktivt end plutonium. På grund af den intense stråling "gløder" dette relativt bløde metal med et svagt, blåligt lys, som kan ses i "mørklagte" omgivelser. I kemisk henseende har actinium egenskaber der ligner lanthan.

Tekniske anvendelserRediger

Actiniums stærke radioaktivitet udnyttes i neutron-kilder. Isotopen 225Ac bruges til fremstilling af 213Bi, som indgår i radiologisk behandling af immunforsvaret. 227Ac henfalder for det meste med en betapartikel og bliver til 227Th, men ca. 1% af henfaldene er alfapartikler, og efterlader en 223Fr: En opløsning der indeholder 227Ac er derfor en kilde til francium; et grundstof der selv henfalder meget hurtigt, og derfor skal "fremstilles til lejligheden" når der er brug for det til et eksperiment.

HistorieRediger

Actinium blev opdaget i 1899 af den franske kemiker André-Louis Debierne, som isolerede stoffet fra begblende. I 1902 opdagede Friedrich Otto Giesel opdagede også actinium, uafhægigt af Debierne.

Forekomst og udvindingRediger

Actinium er et henfaldsprodukt af uran, og findes derfor i uranholdige mineraler, primært begblende, men oftere fremstilles stoffet ved at bombardere 226Ra med neutroner i en atomreaktor. Det rene metal udvindes ved at reducere actiniumfluorid med dampe af lithium ved 1100–1300 °C.

Isotoper af actiniumRediger

Man kender 36 isotoper af actinium, men naturligt forekommende actinium består af én isotop; 227Ac — den mest "sejlivede" af actiniumisotoperne med en halveringstid på 21,772 år. De øvrige isotoper har halveringstider fra 10 dage og ned til 69 nanosekunder.

Wikimedia Commons har medier relateret til:

KilderRediger

Eksterne henvisningerRediger