Åbn hovedmenuen
Broom icon.svgFormatering
Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg

Den indiske filosofi omfatter de filosofiske traditioner, der har udviklet sig i Indien siden oldtiden[1][2].

Den indiske filosofi er den ældste af de filosofiske traditioner, og den opstår omkring det sjette århundrede før vor tidsregning[3][4]. Den oprindelige indiske filosofi indeholder ontologi og erkendelsesteori samt etik og logik men en vis del er overvejende livskunst[5]. En del af den oprindelige indiske filosofi er meget åndeligt orienteret og har er fokus på frigørelse.

Moderne indisk filosofi har visse lighedspunkter med den vestlige. Indisk filosofi i det 21 århundrede beskæftiger sig blandt andet med etik, politisk filosofi, metafysik, epistemologi og spiritualitet.


Hinduistisk og buddhistisk filosofiRediger

Mange af de oprindelige filosofiske skoler har udviklet sig på baggrund af hinduismen og buddhismen[6]. Flere af disse skoler er ateistiske.

Yoga er oprindeligt en hinduistisk filosofi, der har fået stor udbredelse i den moderne verden. Filosoffen Simon Krohn giver en dansk indføring i yogafilosofien i bogen “Nærmere noget” fra 2013[7][8][9]. De hinduistiske filosofier betoner menneskets frigørelse fra det materielle[5].


Kvindelige filosoffer i tidlig indisk filosofi

Kvindelige filosoffer havde en vigtig rolle i grundlæggelsen af den indiske filosofi. Meitreyi var en af historiens første filosoffer og tilhørte den tidlige hinduistiske filosofi. Akka Mahadevi var en vigtig hinduistisk filosof, der levede i det 12. århundrede. Hun skrev digte inden for mysticismen.


Moderne indisk filosofiRediger

Den moderne indiske filosofi har i stort omfang bevaret sit særpræg, samtidig med at den er blevet påvirket af vestlig filosofi.

Sarvepalli Radhakrishnan viste, at den østlige og vestlige filosofi havde mange fællestræk[10]. Hver tradition kunne begribe den anden tradition inden for sin egen begrebsramme. Radakrishnan var indisk præsident mellem 1952 og 1962.

Også Mahatma Gandhi har haft en stor betydning[11]. Han forsvarede en ikke-voldelig livsanskuelse. Denne filosofi kaldes Satyagraha. Ghandi var leder af den indiske uafhængighedsbevægelse.

Rabindranath Tagore har blandt andet haft stor betydning som forfatter og digter samt som pædagogisk filosof og politisk filosof. Han modtog Nobelprisen i litteratur i 1913.

I nyere tid har Jiddu Krishnamurti gjort sig gældende som en betydningsfuld filosof. Han lægger vægt på individets frihed og erkendelse[12].

En anden betydningsfuld filosof varRajneesh, der på mange måder var en spirituel hinduistisk filosof i en moderne udgave.

Amartya Sen er en nulevende indisk filosof og økonom, der har haft indflydelse i meget af verden[13][14]. Han er blandt andet inspireret af Aristoteles og er tilhænger af en såkaldt capability approach.

Indisk feminismeRediger

Det indiske samfund er traditionelt et mandsdomineret samfund, men der er også en voksende indisk feminisme[15][16]. En af de mere betydningsfulde feministiske filosoffer i Indien er Uma Narayan, der blandt andet har skrevet bogen Dislocating Cultures: Identities, Traditions and Third World Feminism[17]. Her viser hun, at feminisme ikke behøver at være vestligt orienteret og kan have en østlig udformning.

Vigtige indiske filosofferRediger

Se ogsåRediger

LitteraturRediger

  • Balcerowicz, Piotr (2015). Early Asceticism in India: Ājīvikism and Jainism (1st ed.). Routledge.
  • Dræby, Anders (2018): “Livskunsten”. Akademisk Forlag
  • Ghandi, Arun (2018). “Vreden er en gave. Ghandi livsfilosofi”. Kristeligt Dagblads Forlag
  • Krishnamurti, Jiddu (2004): “At være menneske” / redigeret af David Skitt ; oversat af Kirsten Kincaid og Karsten Lieberkind. 1. udgave. - Kbh. : Aschehoug, 2004. Originaltitel: To be human
  • Krishnamurti, Jiddu (1998): “Frihed i nuet” ; oversat af Erik Stinus.3. [i.e. ny] udgave, 1. oplag. - Valby : Borgen, 1998. Originaltitel: Freedom from the known.Tidligere: 1. udgave. Borgen, 1969
  • Krishnamurti, Jiddu (1975): “Fri for vold”. 139 i serien Borgens billigbøger. - Borgen. Originaltitel: Beyond violenc
  • Krishnamurti, Jiddu (1973): “Ørnens flugt”. 128 i serien Borgens billigbøger. - Borgen. Originaltitel: The flight of the eagle
  • Krishnamurti, Jiddu (197x) “En forvandling er nødvendig” / redigeret af Mary Lutyens ; oversat af Erik Stinus. 109 i serien Borgens billigbøger. - Borgen. Originaltitel: The urgency of change
  • Krishnsmurti, Jiddu (1970) “Den eneste revolution” / redigeret af Mary Lutyens ; oversat af Erik Stinus. 104 i serien Borgens billigbøger. . - Borgen. Originaltitel: The only revolution
  • Krishnsmurti, Jiddu (1965-7): “Om at leve” / oversat fra engelsk af Erik Stinus. Borgen - 2 bind.
  • Krishnamurti, Jiddu (1964): “Frygt og frigørelse”, oversat af Erik Stinus. - Borgen . Oversat efter: Life ahead
  • Krishnamurti, Jiddu: Den eneste frihed / forord af Aldous Huxley ; oversat af Erik Stinus. - Borgen, 1962. Originaltitel: The first and last freedom.
  • Krohn, Simon (2013): “Nærmere noget. Filosofien bag yoga”. People’s Press. Svensk oversættelse udgivet i 2015
  • Narayan, Uma (1997). "Dislocating Cultures: Identities, Traditions, and Third-World Feminism". Psychology Press
  • Perrett, Roy (Editor, 2000), Indian Philosophy: Metaphysics, Volume 3, Taylor & Francis
  • Radakrishnan, S (1918): The philosophy of Rabindranath Tagore (1918), Macmillan, London, 294 pageS
  • Radakrishnan, S. (1923): Indian Philosophy. Oxford University Press.
  • Sen, Amartya (2007): "Identitet og vold". Informations Forlag

KilderRediger

  1. ^ Radakrishnan 1927 Indian Philosophy
  2. ^ “Filosofien som universel livsform og dens globale rødder”. Anders Dræby i Mikkel Thorup og Casper John Andersen: “Global idehistorie”. Aarhus: Forlaget Baggrund 2018
  3. ^ Radakrishnan, S. (1923): Indian Philosophy. Oxford University Press
  4. ^ “Filosofien som universel livsform og dens globale rødder”. Af A.D. i Mikkel Thorup og Casper Andersen: “Global idehistorie”. Aarhus: Baggrund 2018
  5. ^ a b Kapitel 2 i “Livskunsten”, Anders Dræby, Akademisk Forlag 2018,
  6. ^ “Livskunsten”. Anders Dræby, Akademisk Forlag 2018
  7. ^ Simon Krohn (2013). Nærmere noget. Peoples Press
  8. ^ https://soelvstein.dk/simon-krohn/
  9. ^ Se også Simon Krohn (2017) “Nærmere yoga”. Kognition og pædagogik, nr 104
  10. ^ Hawley, Michael. "Sarvepalli Radhakrishnan (1888—1975)". Internet Encyclopedia of Philosophy
  11. ^ Ghandi 2018
  12. ^ Krishnamurti 1998
  13. ^ https://www.information.dk/udland/2018/10/amartya-sen-genoprettede-etiske-dimension-diskussionen-oekonomiske-problemer
  14. ^ Sen, Amartya (2007): "Identitet og vold". Informations Forlag
  15. ^ https://www.information.dk/udland/2008/01/kvinder-goer-traditionerne
  16. ^ https://globalnyt.dk/content/feministisk-avis-vil-aendre-indien
  17. ^ Narayan, Uma. Dislocating Cultures: Identities, Traditions, and Third-World Feminism. Psychology Press, 1997.