Pædagogisk filosofi

Pædagogisk filosofi er den del af fagfilosofien, som forholder sig til det pædagogiske felt.

På engelsk betegner man almindeligvis pædagogisk filosofi som philosophy of education.

EmneområdeRediger

Fokus er grundlæggende spørgsmål om dannelse[1], uddannelse, demokrati[2], undervisning[3], individets selvforståelse, normativitet[4] samt opdragelse[5] og barndom[6], såvel som viden[7][8], erkendelse, læring, argumentation og fx magt[9], køn[10] og naturfilosofi[11][12].

Den pædagogiske filosofi undersøger således ikke blot menneskets forhold til sig selv, men ligeså forholdet mellem individ og (om)verden. Den pædagogiske filosofis historie strækker sig fra oldtiden og frem til i dag[13].

Den pædagogiske filosofi opererer på tværs af flere områder inden for filosofien.

Man beskæftiger sig således med kropsfænomenologi (eksempelvis Hermann Schmitz[14]), erkendelsesteori, etik [15](eksempelvis: Aristoteles, Immanuel Kant, K.E Løgstrup, Emmanuel Levinas) og samfundsteori[16] (eksempelvis: Hal Koch, Platon, Rousseau).

Pædagogisk filosofi i DanmarkRediger

I Danmark figurerer pædagogisk filosofi som et selvstændigt kandidatstudie og forskningsfelt ved DPU på Aarhus Universitet. Her findes også tidsskriftet Studier i pædagogisk filosofi[17].

I en dansk sammenhæng kan blandt andet nævnes NFS Grundtvig, KE Løgstrup, Knud Grue-Sørensen[18]og Peter Kemp.[19]

Beslægtede områderRediger

Faget pædagogisk filosofi er beslægtet med uddannelsesvidenskab, generel pædagogik, pædagogisk sociologi, pædagogisk antropologi og pædagogisk psykologi. Desuden med den filosofiske pædagogik og pædagogikkens idehistorie.

Kvinder i pædagogisk filosofiRediger

De senere år er der kommet mere fokus på både kvindelige filosoffer og feministisk filosofi.

Tilstedeværelsen af kvinder gælder også inden for den danske pædagogiske filosofi, hvor Anne-Marie Eggert Olsen og Dorthe Jørgensen er vigtige kvindelige filosoffer. Anne-Marie Eggert Olsen blev doktor i pædagogisk filosofi på en afhandling om Platon med titlen At forandre verden[20]. Afhandlingen er en læsning af Platons bog Staten, der perspektiveres til den pædagogiske filosofi. Dorthe Jørgensen skrev den pædagogisk filosofiske bog Nærvær og eftertanke. Mit pædagogiske laboratorium[21]. Bogen er et resultat af eksperimenter med undervisning, der ansporer til fælles udforskning af spørgen. Andre vigtige kvindelige filosoffer på området i Danmark er Pia Rose Bowadt[22], Merete Wiberg[23] og Kirsten Hyldgaard[24]. Böwadt har blandt andet skrevet om livets pædagogik[25], pædagogik filosofi og livsduelighed.[26] Hyldgaard har blandt andet skrevet om videnskabsteori og psykoanalyse[27]. Wiberg har skrevet om normativitet i pædagogik[28].

Helen Parkhurst (1886-1973) var en amerikansk pædagog, forfatter og underviser, der var grundlægger af progressiv uddannelsesfilosofi, der understregede udviklingen af "hele barnet.[29]"

Internationalt har især den amerikanske feministiske filosof Nel Noddings gjort sig bemærket. Hendes bog Pædagogisk filosofi er oversat til dansk[30]. Nel Noddings har desuden skrevet om den feminine tilgang til omsorgens etik og moralske pædagogik[31]. Hun mener, at omsorg er selve grundlaget for etik, hvilket er blevet overset i maskuline tilgange. Omsorgen spiller også en vigtig rolle i hendes pædagogiske filosofi, og omsorgens pædagogik må være selve kernen i forholdet mellem lærer og elev[32]. Læreren må således drage omsorg for elevens behov, velfærd og velbefindende[33].

En anden vigtig feministisk pædagogisk filosof er amerikaneren Jane Roland Martin.[34] Hun har gjort op med den traditionelle pædagogiske filosofi, som hun ikke mener inkluderer kvinders problemstillinger i pædagogik og uddannelse. Hun mener, at spørgsmål om køn skal indgå i forståelsen af viden og pædagogiske mål[35].

De senere år har Hannah Arendt fået opmærksomhed i pædagogisk filosofi. Hun mener, at pædagogikken skal formidle mellem det gamle og det nye. Disse tanker kommer til udtryk i artiklen “The Crisis in Education” fra 1954[36].

Martha Nussbaum står for en mere liberal tilgang, der er baseret på antik filosofi. Hendes pædagogiske filosofi er udgivet i bogen Cultivating Humanity: A Classical Defense of Reform in Liberal Education fra 1997[37]. Her bruger hun blandt andet liberalisme til at forsvare multikulturalisme og pædagogik med fokus på race, køn og seksualitet.

Sue Knight er en australsk filosof, underviser og akademiker, hvis forskning fokuserer på at undervise i ræsonneringsevner og indarbejdning af filosofi i skolens læseplaner[38].

Queer tilgang til pædagogisk filosofiRediger

Queer teori er en kritisk teoretisk og filosofisk disciplin, der har fokus på betydningen af identitet i forhold til køn og seksualitet. Megen tidlig Queer teori var især inspireret af Michel Foucault og Judith Butler samt marxisme og kritisk teori.

De senere år har Queer teori fået en større betydning i pædagogisk filosofi[39]. Inspirationen i pædagogisk filosofi viser sig blandt andet som en interesse i at inkludere Queer-identitet og -seksualitet i pædagogik og uddannelse[40]. Den første bog på området var William Pinar’s antologi Queer Theory in Education fra 1998[41].

Pædagogiske tænkereRediger

LitteraturRediger

  • Aabro, Christian (2010). “Pædagogers etik”. Bupl
  • Böwadt, Pia Rose (2007). “Livets pædagogik”. København: Gyldendal
  • Böwadt, Pia Rose (2017). “Pædagogisk filosofi”. København: Hans Reitzels Forlag
  • Bowadt, Pia Rose (2019). “Livsduelighed fra Grundtvig til konkurrencestat”. HRF
  • Dewey, John (1909). “Moral Principles in Education”. Cambridge: The Riverside Press
  • Dewey, John (1929). “The Sources of a Science of Education”. The Kappa Delta Pi Lecture Series
  • Dræby, Anders (2016). Opdragelsens filosofi. Statsbiblioteket
  • Dræby, Anders (2017). “Pædagogikkens politiske idehistorie”. Statsbiblioteket
  • Frølund, Sune og Jørgen Huggler (2014). “Natur og pædagogik”. Studier i pædagogisk filosofi
  • Frølund, Sune & Thyge Winther-Jensen (red)(2018). “Knud Grue Sørensen”. Tidsskriftet Studier i Pædagogisk Filosofi
  • Grue-Sørensen, Knud (1965). “Pædagogik mellem videnskab og filosofi”. København: Gyldendal
  • Huggler, Jørgen (red)(2014). “Magt, pædagogik og erfaring”. Tidsskrift. Studier i pædagogisk filosofi
  • Huggler, Jørgen mfl (red)(2017). “Gender”. Tidsskrift. Dansk Pædagogisk Filosofisk Forening
  • Huggler, Jørgen mfl (red). Sustainability and Education. Studier i Pædagogisk Filosofi
  • Husted, Jørgen (2015). “Etik og værdier i pædagogers arbejde”. København: Hans Reitzels Forlag
  • Hyldgaard, Kirsten (2006). “Videnskabsteori - en grundbog til de pædagogiske fag”. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag
  • Hyldgaard, Kirsten (2010). Pædagogiske umuligheder. AUF
  • Jørgensen, Dorthe (2015). “Nærvær og eftertanke. Mit pædagogiske laboratorium”. Forlaget Wunderbuch
  • Kemp, Peter (2013). “Verdensborgeren”. København: Hans Reitzels Forlag
  • Kemp, Peter (2016). “Løgnen om dannelse”. Tiderne Skifter
  • Martin, Jane Roland (1985): “Reclaiming a Conversation: The Ideal of the Educated Woman”. New Haven: Yale University Pres
  • Martin, Jane Roland (1994): “Changing the Educational Landscape: Philosophy, Women, and Curriculum”. New York: Routledge
  • Martin, Jane Roland (2000): “Coming of Age in Academe: Rekindling Women's Hopes and Reforming the Academy”. New York: Routledge
  • Mayo, Chris (2019): Queer Pedagogies: Theory, Praxis, Politics (Critical Studies of Education Book 11). Springer
  • Mårtensson, Brian Degn (2015). “Konkurrencestatens pædagogik”. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag
  • Mårtensson, Brian Degn (2016). “Videnskab og pædagogik”. Kæbenhavn: Akademisk Forlag
  • Mårtensson, Brian Degn (2018). “Ånd og ideal”. Forlaget Fjordager. Isbn: 9788797070000
  • Noddings, Nel (1984).” Caring: A Feminine Approach to Ethics and Moral Education”. Berkeley: University of California Press
  • Noddings, Nel (1998). “Pædagogisk filosofi”. Aarhus: Klim
  • Noddings, Nel (1999). “Justice and Caring: The Search for Common Ground in Education. New York: Teachers College Press
  • Nussbaum, Martha C.(1997): “ Cultivating Humanity: A Classical Defense of Reform in Liberal Education”. Cambridge, MA: Cambridge University Press
  • Oettingen, Alexander von (2006). “Pædagogisk filosofi som reflekteret omgang med pædagogiske antinomier”. Aarhus: Klim
  • Olsen, Anne-Marie Eggert (2011). “Pædagogiske værdier og etik”. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag
  • Olsen, Anne-Marie Eggert (2018). “At forandre verden”. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag
  • Pahuus, Mogens (2013). “Dannelse i en læringstid.” Aalborg: Aalborg Universitetsforlag
  • Pinar, William (1998). Queer theory in education. Mahwah, NJ: Lawrence Erlbaum
  • Prange, Klaus (2013). “Pædagogikkens etik”. Aarhus
  • Stensmo, Christer (2012). “Indføring i pædagogisk filosofi”. Aarhus: Klim
  • Vestergaard, Ebbe (2005). “Pædagogisk filosofi”. København: Hans Reitzels Forlag
  • Wiberg, Merete (red)(2016). “Pædagogik, normativitet og videnskab”. Tidsskrift. Studier i Pædagogisk Filosofi

NoterRediger

  1. ^ Fx Peter Kemp (2016). Løgnen om dannelse. Tiderne Skifter; Mogens Pahuus (2013). Dannelse i en læringstid. Aalborg Universitetsforlag
  2. ^ Fx John Dewey (2006). Demokrati og uddannelse. Klim
  3. ^ Alexander von Oettingen (2018). Undervisning er dannelse. Aarhus Universitetsforlag
  4. ^ Wiberg 2016
  5. ^ Anders Dræby Sørensen: Opdragelsens filosofi. Statsbiblioteket, 2016; Karsten Grue Sørensen: Opdragelsens filosofi. Gyldendal, 1959
  6. ^ Jette Rabtorp (2009). 16 tanker om barndom. Foa
  7. ^ Mårtensson 2016
  8. ^ Kirsten Hyldgaard (2006). Videnskabsteori - en grundbog til de pædagogiske fag. Roskilde Universitetsforlag
  9. ^ https://tidsskrift.dk/spf/issue/view/2452/34
  10. ^ Huggler, 2017
  11. ^ Fx Sune Frølund (2016). Nature in Education. Lit Verlag
  12. ^ https://tidsskrift.dk/spf/issue/download/7106/527
  13. ^ Ove Korsgaard mfl (2017). Pædagogikkens idehistorie. Aarhus Universitetsforlag
  14. ^ Nina Eriksen: Et indblik i pædagogikkens egen etik, Folkeskolen.dk, 3. september 2013.
  15. ^ Klaus Prange, 2013
  16. ^ Mårtensson 2015
  17. ^ https://tidsskrift.dk/spf/index
  18. ^ https://tidsskrift.dk/spf/issue/view/Knud%20Grue-Sørensen/757
  19. ^ Kemp 2013; 2016
  20. ^ Olsen 2018
  21. ^ Jørgensen 2015
  22. ^ Bowadt 2017
  23. ^ (2016). Pædagogik, normativitet og videnskab. Tidsskrift. Studier i Pædagogisk Filosofi
  24. ^ Kirsten Hyldgaard (2006). Videnskabsteori - en grundbog til de pædagogiske fag. Kbh.: Roskilde UF.
  25. ^ Böwadt 2007
  26. ^ Böwadt 2019
  27. ^ Kirsten Hyldgaard (2009) Pædagogiske umuligheder. AUF
  28. ^ Wiberg 2016
  29. ^ http://www.reneberends.nl/e107_files/downloads/Mesch_T_&_Berends_R_2013_HP_remembered_DaltonVisie_1_3.pdf
  30. ^ Nodding 1999
  31. ^ Caring: A Feminine Approach to Ethics and Moral Education. Berkeley: University of California Press, 1984.
  32. ^ Justice and Caring: The Search for Common Ground in Education (co-author with Michael S. Katz and Kenneth A. Strike). Professional Ethics in Education series. New York: Teachers College Press, 1999.
  33. ^ Uncertain Lives: Children of Promise, Teachers of Hope (co-author with Robert V. Bullough). New York: Teachers College Press, 2001.; Educating Moral People. New York: Teachers College Press, 2002.
  34. ^ Martin 1985: 2000
  35. ^ Martin 1994
  36. ^ https://thi.ucsc.edu/wp-content/uploads/2016/09/Arendt-Crisis_In_Education-1954.pdf
  37. ^ Nussbaum 1997
  38. ^ https://primaryethics.com.au/sue-knight/
  39. ^ https://oxfordre.com/education/view/10.1093/acrefore/9780190264093.001.0001/acrefore-9780190264093-e-249
  40. ^ Mayo 2019
  41. ^ Pinard 1998

ReferencerRediger

(http://kandidat.au.dk/paedagogiskfilosofi/