Åbn hovedmenuen

Janus Andreas Bartholin la Cour (født 5. september 1837Timgård ved Ringkøbing, død 13. oktober 1909 i Odder) var en dansk landskabsmaler. Han benævnes ofte som guldaldermaler, hvilket ikke er korrekt, fordi guldalderen sluttede ca. 1850. Hans malestil var som en guldaldermalers eller bedre.[1] Det er kendetegnet for Janus la Cour, at han aldrig malede personer ind i sine landskabsmalerier. Han var tro mod guldalderens malestil og modtog ikke de nye kunststrømninger i tiden. Janus la Cour er kendt som stilhedens maler, og var en af byens store sønner og har en gade i Aarhus opkaldt efter sig.

Janus la Cour

Janus la Cour by Fritz's fotografiske Atelier.jpg

Personlig information
Født 5. september 1837Rediger på Wikidata
RingkøbingRediger på Wikidata
Død 13. oktober 1909 (72 år)Rediger på Wikidata
OdderRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Det Kongelige Danske KunstakademiRediger på Wikidata
Elev af Emmerik Høegh-Guldberg, F.C. Kiærskou, Wilhelm MarstrandRediger på Wikidata
Hovedfag Autodidakt maler
Beskæftigelse KunstmalerRediger på Wikidata
Arbejdssted KøbenhavnRediger på Wikidata
Elever Viggo PedersenRediger på Wikidata
Kendte værker Regnvejr over stranden ved Kalvø VigRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Ridder af DannebrogRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Janus la Cour, Moesgård Strand, 1890, ARoS Aarhus Kunstmuseum.
Janus la Cour, Stille sommeraften ved åens udløb i havet, 1892, Aarhus Rådhus.
Janus la Cour, Sømærketræerne ved Moesgård strand, 1892, Aarhus Rådhus.

la Cours malerier er blevet solgt til forholdsvis høje priser, i 2007 blev maleriet Tidlig morgen ved Nemisøen solgt på en auktion for 212.500 kr., mens Regnfuld sommerdag ved stranden ved Kalø Vig nogle år forinden blev solgt for 375.000 kr. Et af hans hovedværker, Stille aften ved foden af Himmelbjerget, blev udsat for hærværk og sparket i stykker i Århus Kommunes varetægt, dog senere restaureret.[2] Følgende museer har værker af la Cour ARoS i Aarhus har 19, Statens Museum for Kunst har 13, Den Hirschsprungske Samling har ni og Skovgaard Museet har 7,[3] desuden er der i Aarhus Kommunes besiddelse 23 værker.

BarndomRediger

Janus la Cour var søn af gårdejer Otto August la Cour og Ane Cathrine, født Strandbygaard. Han er født på Timgården nord for Ringkøbing, her boede han tre fire år indtil hans far købte Stensmark ved Grenaa. Her på Djursland blev Janus ven med drengen på nabogården, Otto Mønsted, et venskab der varede livet igennem. Senere i en alder af syv til det fjortende år boede han på gården Saralyst ved Aarhus. Janus var ud af stor søskendeflok på 11 hvoraf to søskende og en broder døde før Janus blev født og da han var fem dødede en tyveårig søster, søskendeflokken var nu på syv. Opdragelsen af Janus var i store træk overladt til hans store søster Louise. Idet hjemmet tre mindste børn alle drenge, fik tilknyttet en af de ældste fire søster til sig som "opdragerinde" i det daglige. Som 9årig kom han i skole i Aarhus og boede hos en skibsførers enke som pensionær.[4]

UddannelseRediger

Janus la Cour begyndte som 7-8-årig at tegne landskaber. I 1846 opdagede Emmerik Høegh-Guldberg Janus' talent, han fik tegneundervisning af Høegh-Guldberg på Aarhus Latinskole, hvor han samme år var optaget.[5] Her gik han sammen med Christian Blache, rektors søn, deres venskab kan sikkert føres tilbage til deres fælles skolegang.[5] Høegh-Guldberg gav også Janus privatundervisning i perioden 1850 til efteråret 1853, undervisningen omfattede studier fra naturen, komposition, oliemaleriets teknik,samt kopiering af landskabsmalerier.[5] Han blev sendt til København 1853 med økonomisk og praktisk støtte fra Andreas Severin Weis for at få undervisning på Kunstakademiet og uddanne sig til landskabsmaler. Han besøgte Akademiet fra 1854, men det var dog navnlig flittige studier af naturen og privatundervisning af F.C. Kiærschou og Wilhelm Marstrand, kontakten til Marstrand skyldes brødrene Andreas Severin Weis og Hans Christian Weis,[5] der satte ham i stand til allerede ved forårsudstillingen 1855 at kunne fremstille Strandparti ved Helgenæs, som i 1857 efterfulgtes af Strandparti fra Mols, der blev købt af Kunstforeningen, samme år var han dygtig nok til at bestå optagelsesprøve til Kunstakademiet, han var færdig som uddannet maler i 1864.[5]

Atelier hos P.C. SkovgaardRediger

I København kom han via N.L. Høyen i forbindelse med P.C. Skovgaard, som fik stor betydning for hans landskabsopfattelse og måden, hvorpå han opbyggede sine billeder, Janus la Cour boede 1861-84 hos familien Skovgaard, I familiens nyopførte villa fra 1860 på Rosenvængets Hovedvej 27, København, hvor Skovgaard og la Cour havde malerstue side om side.[6] Ved udstillingen 1861 tilkendtes den Neuhausenske pengepræmie ham for Tidlig Sommermorgen ud over en Eng.

MotivkredsRediger

la Cours motivkreds er landskaber, som strandenge med udsigt til en fjord eller bugt, skrænter langs stranden. Motiverne blev til på forskellige årstider og i forskellig belysning.[7] Janus la Caou ville male lyset ved Aahusbugten, dette demonterede han bedre end de tidlige aarhusianske guldaldermalere.[8] Malerierne er kendetegnet ved at være landskaber uden mennesker.[9][10] Scenerier fra Italien og Schweiz blev også en del af hans motivkreds efter rejser dertil.[11]

Måden hvorpå la Cour arbejdede var at lave skitser og farveprøver om sommeren og så om vinteren i sit atelier gennemarbejde det til egentlige værker. De færdige værker kunne af og til virke overgjorte og døde. Hans samtids malere var begyndt at dyrke friluftsmaleriet, men det var ikke noget for la Cour.[12] Til et enkelt maleri, Åens Udløb i Havet, tegnede la Cour mange skitser og malede studier, i alt omkrig tres.[13]

RejselivetRediger

 
Janus la Cour, Udsigt over Nice, 1865

I sommeren 1863 var la Cour i Skagen og malede en akvarel af Skagen Sønderstrand.[14]

 
Janus la Cour, Et springvand ved Villa d`Este i Tivoli, nær Rom, 1908
 
Janus la Cour, Regnvejr over stranden ved Kal(v)ø Vig, 1883, Statens Museum for Kunst.
(titel er en smule usikker)

I 1865-67 var han udenlands med Akademiets rejseunderstøttelse via Paris til Pyrenæerne over Marseille og Nice til Italien, i årene 1868-1870, 1874, 1897-98 og 1902 var han atter borte, målet var hver gang Italien og Schweiz, i 1874, 1897-98 og 1902 var det mindre rejser. I 1905 igen Schweiz. I 1908 var han Rom og Tivoli.[15]

Fra rejserne hentede han indtryk. Især bør hans arbejder fra bl.a. Nemisøen og Villa d'Este i Tivoli samt fra Alperne og Bayern fremhæves. Det elegiske element, som er stemningsbærende i de fleste af la Cours malerier, er inspireret af de store klassiske landskabsmalere som Salomon van Ruysdael, Herman van Swanevelt og Claude Lorrain.

Allerede fra 1866 vidner udstillingerne om den kærlighed, hvormed han havde levet sig ind i den fremmede natur uden dog derfor at have tabt sin sympati for hjemmets egne. Medens Aften ved Nemisøen tilkendtes udstillingsmedaljen i 1871, og Forårsmorgen i Roms Kampagne samme år købtes til Den Kongelige Malerisamling, havde allerede 1863 I Udkanten af en Egeskov, en tidlig Forårsdag og senere Taaget Efteraarsmorgen i Udkanten af en Birkeskov (1877) og Regnfuld Sommerdag ved Kalø Vig, alle karakteristiske vidnesbyrd om hans opfattelse af naturen i Danmark, fundet vej til samme samling. Museet i Aarhus købte i 1878 Parti ved den flade Strand, Bygevejr. Navnene på disse få billeder minder om hovedtrækkene i hans kunst. Janus la Cour var meget hengiven overfor P.C. Skovgaards kunst og tilegnede sig dennes evne til at gøre sig rede for landskabets formation og dennes følelse for væksterne, ikke alene for dets særpræg i form og farve, men for selve dets liv, dets vækst, er det ganske andre motiver i luft og stemning, andre landskabsformer, hans øje helst dvæler ved. Om han end i Syden med klart blik for ejendommeligheden har gengivet bjergomkransede søer eller sommersolskinnets pragt, søger han jævnligere både i syd og nord til den flade kyst ved strand eller sø og foretrækker gråvejrsstemninger, skyet luft, tåge eller regnvejr, i det hele alvorlige, næsten tungsindige stemninger frem for det lyse. Han har i hovedindtrykket en dyb, natursand forståelse af disse stemninger og det skær, de kaster over de store, vidtstrakte egne, hvorover den alvorlige luft som oftest hvælver sig.

EnspænderenRediger

Allerede som dreng mellem syv og 14 år, hvor han boede på gården Saralyst syd for Aarhus, gik han alene rundt i skoven.[16] Det konservative element i la Cours kunst, videreførelsen af guldaldertradition, hænger i nogen grad sammen med, at hans enspændernatur idet han ikke havde kontakt med mange undtaget var dog overlærer Lesor Kleisdorff fra Aarhus Katedralskole og kunstnerne Adreas Fritz og Christian Blache, og dermed også isolerede han sig fra at modtage de nye kunststrømninger.[6][17] Han havde også venskabelig samvær med familierne Mønsted, Weis og Gyldencrone.[18]

I 1872 blev han medlem af Akademiet, 1888 fik han titel af professor og 1892 Ridder af Dannebrog.

Tilbage til AarhusRediger

La Cour var ugift og levede siden 1884 i Langballe syd for Aarhus, hvor han malede i skovene og ved stranden sommetider sammen med Andreas Fritz.[19]

Gave, hærværk og udstillingRediger

I 1968 indrykkede direktøren, Tage Jakobsen, for Aarhus og Omegns Bank annoncer i alle landet aviser, hvor der efterlystes Janus la Cour malerier der skulle indgå i en udstilling under festugen i Aarhus Rådhushal i 1969. Blandt de lånte malerier, fandt han nogle som havde som særlig interesse for Aarhus, han spurgte så om banken måtte købe dem med henblik på at forære dem til Aarhus Kommune. Malerierne bliver overdraget Aarhus Byråd den 2. januar 1969, med gaven fulgte et et gavebrev med betingelsen at gaven skulle være til forsat glæde for byens borgere.[20] I gavebrevet står der:[21]

 

Til støtte for de kræfter, der i Århus arbejder på at skabe en offentlig tilgængelig samling af landskabsmaleren Janus la Cours arbejder.

 

Og senere hedder det:

  Det er giverens håb, at gaven vil udløse andre gaver, således at der herigennem og i forening med de i Århus Kunstmuseums og Århus Kommunes besiddelse værende arbejder skabes mulighed for at give Janus la Cour den placering i Århus, han fortjener. For at følge op på disse ønsker kontaktede daværende borgmester Orla Hyllested i et brev dateret 1. september 1981 "Hr. museumsdirektør Kristian Jakobsen, Århus Kunstmuseum".  

Et hovedværk, Stille aften ved foden af Himmelbjerget, blev sparket i stykker i Århus Kommunes varetægt, Under et indbrud på Vilhelmsborg har tyvene sparket et kæmpe hul i billedet, derefter blev maleriet anbragt i rådhusets kælder.[22][20] Maleriet er en del af en samling, som Århus Kommune fik overdraget som gave. Betingelsen for at få gaven var, at der skulle være offentlig adgang til samlingen, men det skete bare ikke. I stedet hang en del malerierne gemt væk og uden særlig beskyttelse på Vilhelmsborg.

Først da hærværket blev afsløret, blev der taget hånd om malerierne, og der blev efterfølgende arrangeret en la Cour-udstilling på ARoS.[23] Udstillingen af la Cours værker er den første siden 1969 og skyldes et pres for at få Århus Kommunes samling konserveret efter skandalen med det ødelagte maleri.[24]

Udstillingen som kom til at hedde "Stilhedes maler" bestod af 17 malerier fra ARoS' samling, og malerierne fra gaven fra banken 18 malerier og dertil fem malerier som var i kommunens besiddelse.[25]

 
Forværelse til bryllupslokalet på Aarhus Rådhus med fem Janus la Cour malerier, og to studier der ikke ses her på billedet.


ForfalskningerRediger

Russiske svindlere har i Danmark opkøbt værker af Janus la Cour, men også af H.A. Brendekilde og Peder Mønsted, listen over russisk opkøbte malerier er på mindst 150 værker. Værkerne er derefter i Rusland blevet forfalsket således at de fremstår som russiske værker, med signatur fra kendte russiske kunstnere og nogle har fået fjernet danske kendetegn og så påført russiske motiver.[26][27][28]

Produktiv malerRediger

Janus la Cour dør 13. oktober 1909 med et ufærdigt maleri på staffeliet, som er et motiv fra Villa d'Este.[29] Ved sin død efterlader Janus la Cour 871 registrerede malerier[30] og sandsynligvis mange uregistrerede værker.

EftermæleRediger

Lars Morell udnævner la Cour til den bedste maler i Aarhus nogen sinde, han var den første fra Aarhus der udviklede et originalt farvesyn.[31]

ReferencerRediger

  1. ^ Ny fejring af Janus la Cour - Aarhus
  2. ^ Guldaldermalerier til udsalgspris - Kultur - Aarhus
  3. ^ Kunstindeks Danmark & Weilbachs kunstnerleksikon
  4. ^ Rikard Magnussen, Landskabsmleren Janus la Cour 1837-1909, side 16-19
  5. ^ a b c d e Lars Morell, side 56
  6. ^ a b Lars Morell, side 61
  7. ^ Lars Morell, side 82
  8. ^ Lars Morell, side 242
  9. ^ Lars Morell, side 81-82
  10. ^ Lars Morell, 244
  11. ^ Janus la Cour - Stilhedens maler, side 17
  12. ^ Lars Morell, side 103
  13. ^ Janus la Cour, Stilhedens maler, udgivet af ARoS Aarhus Kunstmuseum og Arhus Kommune, side 68, ISBN 9788788575989
  14. ^ Lars Morell, side 66
  15. ^ Kunstindeks Danmark & Weilbachs kunstnerleksikon
  16. ^ Lars Morell, side 56
  17. ^ Kunstindeks Danmark & Weilbachs kunstnerleksikon
  18. ^ Janus la Cour - Stilhedens maler, side 21
  19. ^ Lars Morell, side 55 og 56
  20. ^ a b Poul Blak, Kunstudstilling: Velkommen til la Cours verden, JP Aarhus Sektion, side 10 og 11
  21. ^ Poul Blak, "Kunsten at glemme", JPÅrhus
  22. ^ Poul Blak, Kunsten at glemme, JPÅrhus
  23. ^ Janus la Cour til overkommelig pris : aarhusportalen.dk
  24. ^ Et værk fyldt med tomhed - Kristeligt Dagblad
  25. ^ Poul Blak, Velkommen til la Cours verden, JP Aarhus Sektion, side 10 og 11
  26. ^ Poul Blak,"Kunstner-portræt: Den stedsegrønne", JP Århus
  27. ^ Danske malerier forfalskes til russiske mesterværker - politiken.dk
  28. ^ Russiske kunstfalsknerier
  29. ^ Janus la Cour, Stilhedens maler, side 22
  30. ^ Rikard Magnussen, Landskabsmleren Janus la Cour 1837-1909, side 180
  31. ^ Lars Morell, side 291

LitteraturRediger

Eksterne henvisningerRediger