Jyllands-Posten

dansk avis
(Omdirigeret fra Jyllandsposten)

Morgenavisen Jyllands-Posten (forkortet JP) er grundlagt i 1871.[2] JP er en af Danmarks store morgenaviser.[kilde mangler] Ansvarshavende chefredaktør har siden den 6. september 2016 været Jacob Nybroe, som afløste Jørn Mikkelsen.[3] I februar 2021 blev Marchen Neel Gjertsen chefredaktør. Jyllands-Posten har hovedsæde på Aarhus Havn,[4] mens der også er redaktion i København.[kilde mangler]

Morgenavisen Jyllands-Posten
JP-reklame på Rådhuspladsen i København.
Generelle informationer
Type Dagblad
Hovedsæde Mediebyen 3
8000 Aarhus C
Oprindelsesland Danmark Rediger på Wikidata
Grundlagt 1871
Ejer(e) JP/Politikens Hus
Udgiver JP/Politikens Hus
Redaktør
Steen Rosenbak
Marchen Neel Gjertsen
Politik Liberalkonservatisme
(Konservatisme indtil 1938)[1]
Format Tabloid
Sprog Dansk
Udmærkelser Victorprisen Rediger på Wikidata
Andet
ISSN 0109-1182 Rediger på Wikidata
Websted www.jyllands-posten.dk

I Jyllands-Postens Fonds fundats fastslås det, at Jyllands-Posten skal udgives som en liberal og uafhængig avis,[5] og den regnes almindeligvis for den mest højreorienterede af de to borgerlige landsdækkende morgenaviser.[kilde mangler] Jyllands-Posten blev etableret i 1871 og udgives i dag af JP/Politikens Hus, der også udgiver Politiken og Ekstra Bladet. Det fælles bladhus' hovedsæde ligger i København. JP's slogan er "Danmarks internationale avis", og avisen er kendt for at have mange udlandskorrespondenter.[kilde mangler] I udlandet er avisen mest kendt for offentliggørelsen af Muhammed-tegningerne.[6]

I 1995 begyndte JP at bringe nyheder på internettet.[7]

JP/Politiken etableres redigér

Den 1. januar 2003 indgik koncernen bag Jyllands-Posten et selskabsmæssigt, men ikke redaktionelt samarbejde med Politikens Hus i JP/Politikens Hus A/S. Samtidig afløste Carsten Juste den mangeårige chefredaktør og administrerende direktør Jørgen Ejbøl. I 2016 overtog Jacob Nybroe chefredaktørstolen.[8]

I 2006 lancerede JP erhvervsportalen epn.dk;[9] der hurtigt blev en af Danmarks mest besøgte.[kilde mangler] I 2007 fulgte forbrugsportalen fpn.dk, og senere er kultursitet kpn.dk og sportssitet spn.dk kommet til.[kilde mangler]

Format redigér

Jyllands-Posten er siden august 2008 udkommet i tabloid-format.[kilde mangler] Overgangen fra broadsheet begyndte januar 2006, da avisen udskiftede sin 2. sektion med et dagligt såkaldt avismagasin, der med otte forskellige emner fokuserede på forbrugsstof, udlandsstof, kultur (både Guide og Kulturweekend), biler, sport, rejser og bolig. Om søndagen havde avisen to sådanne magasiner. I dag dækkes de fleste af 1. sektion og en ny tabloid-sektion kaldet Puls.

Hver fredag medfølger mande- og kvindemagasinerne Tempo og Viva.[kilde mangler]

JP Aarhus redigér

JP Aarhus er navnet på Jyllands-Postens Aarhus-sektion;[10] der udkommer desuden et tillæg i det meste af Østjylland.[11]

Frem til marts 2013 udkom desuden gratisavisen 24timer i Aarhus under navnet 24timer Aarhus+ med stof fra både JP Aarhus og 24timer.[12]

JP København var en særlig sektion, som avisens københavnske læsere havde mulighed for at læse i løbet af 9 år. Men pga. for få annoncer stoppede JP København i 2006.[13]

Kontroverser redigér

Historiske sympatier redigér

Støtte til fascismen redigér

Historisk er avisen kendt for at indtage en klar højrekonservativ linje. I 1920'erne og 30'erne vakte avisen opsigt med sin udtalte sympati for fascismen og forståelse for det tyske nazi-diktatur. Da Benito Mussolini i 1922 blev leder af en fascistisk koalitionsregering i Italien, skrev avisen: "Den meget stærke mand, som Mussolini ubetinget er, er netop, hvad det misregerede italienske folk trænger til" .[14]

I Jyllands-Postens egen udlægning af sin historie er disse citater ikke medtaget, og avisen betoner i stedet sin indsats i kampen mod kommunismen. Under afsnittet om avisens historie fra 1918 til 1939 skriver Jyllands-Posten selv: "JP vendte sig i denne periode kraftigt mod Sovjetunionen og verdenskommunismen, men holdt samtidig afstand til Tyskland, især ved sit krav om forstærket dansk forsvar og sin bestandige støtte til danskheden i Sydslesvig. I 1939 gik JP i modsætning til de førende københavnske aviser mod regeringen, da den underskrev en dansk-tysk ikke-angrebspagt." [15]

Yderligere skrives om Kaj Munk, der flere gange i avisen også havde været med til at rose Hitler og Mussolini:[kilde mangler] "En anden nyskabelse var en daglig kronik skrevet af folk uden for avisen – en flittig kronikør var præsten og forfatteren Kaj Munk. Men da Munk i 1938 i et »åbent brev« til den italienske diktator Benito Mussolini kritiserede jødeforfølgelserne i Tyskland, kom brevet på forsiden, ledsaget af et portræt af Munk." [15]

Efter tyskernes besættelse af Danmark blev avisen mere kritisk. Jyllands-Posten var som de andre danske aviser underlagt tysk censur; det besværliggjorde officiel kritik. Flere af avisens medarbejdere blev involveret i modstandskampen, og avisens telefonlinje blev ofte brugt til at kommunikere med Dansk Frihedsråd [16].

Antisemitisme redigér

Den 15. november 1938, blot få dage efter krystalnatten, da nazisterne i Tyskland ødelagde mere end 1.000 synagoger, flere tusinde jødiske forretninger og hjem og fordrev omkring 30.000 jødiske mænd til koncentrationslejre, bragte Jyllands-Posten en leder, der kan tolkes som udtryk for sympati for aktionen og for det nazistiske syn på jøderne. Avisen skrev blandt andet: "Naar man har fulgt Jødespørgsmaalet i Europa i Aartier, kan man til en vis Grad forstaa Tyskernes Animositet overfor Jøderne, ogsaa hvis man ser bort fra de Raceteorier, der betyder saa meget i den nationalsocialistiske Verdensopfattelse [...] Vi ved, at Titusinder af Jøder fordømmer de jødiske Forretningshajer, de jødiske Pornografispekulanter og de jødiske Terrorister. Men alligevel kan det ikke benægtes, at de Erfaringer, som Tyskerne – som mange andre Fastlands-Folk – har gjort med Hensyn til Jøderne, danner en vis Basis for deres Følelser. (...) Man kan indrømme Tyskland, at det har Ret til at skille sig af med sine Jøder. Men tilgengæld kan man stille det Krav, at det sker paa anstændig Vis" [17]

Apartheid redigér

Også Jyllands-Postens holdning til apartheid-styret i Sydafrika er omdiskuteret. Gerhardt Eriksen skriver i bogen Hvis De vil vide mere, der udkom i forbindelse med avisens 125-års jubilæum i 1996, at "som før fulgte bladet den udenrigske udvikling i Østeuropa, i Frankrig og i Sydafrika – alle steder med kritik over for de stedlige magthavere". I en artikel af journalisten Ulrik Dahlin i Dagbladet Information, der har gennemgået Jyllands-Postens behandling af apartheid i perioden 1960-1977, hævdes det, at avisen sjældent omtalte begivenhederne i Sydafrika, og hvis den endelig gjorde, var der højst i form af notitser, som ikke var kritiske [18]. I forbindelse med apartheidstyrets vedtagelse af anti-sabotageloven i 1962 og Nelson Mandelas livstidsdom i juni 1964 som følge af samme lov bragte avisen ikke en eneste reportage. Heller ikke FN's vedtagelse af resolution nr. 1761 i november 1962, som fordømte apartheidstyret, blev omtalt i avisen. Det samme mønster sås ved de følgende fordømmende resolutioner vedtaget af FN i 1960'erne og op til 1977 med resolution nr. 418.

Den 24. marts 1960, tre dage efter massakren i Sharpeville 21. marts, med 69 døde demonstranter, bragte Jyllands-Posten en leder, der kommenterede situationen i landet. Lederen fordømte den sydafrikanske regering for unødvendig brutal anvendelse af magt, og fortsatte med at forklare regimets handlinger: "Her må det ikke glemmes, at netop Sydafrika har sine særlige problemer, som er af en hel anden art end dem, man f.eks. kender i Amerika. Den farvede befolkning i Sydafrika er højst uensartet. En del af den, men dog ikke nogen større procent, er – eller var før apartheid-politikkens indvarsling – nået op i et niveau, der kan sammenlignes med de amerikanske negres. Men det store flertal står på et lavt civilisatorisk stade, idet de inden for det sidste slægtled er indvandret fra steppe og jungle til arbejdsmulighederne i byerne. Man kan ikke uden videre bebrejde de hvide sydafrikanere, at de er betænkelige ved at lægge deres egen og deres lands skæbne i hænderne på et flertal af den art."[19]

De tolv Muhammed-tegninger redigér

  Læs mere om emnet under Muhammed-tegningerne

Da Jyllands-Posten den 30. september 2005 bragte tolv tegninger af profeten Muhammed, blev avisen midtpunkt for en international debat om ytringsfrihed. Konflikten skyldes, at danske muslimer fandt tegningerne, herunder især Kurt Vestergaards tegning af Profeten Muhammed med en bombe i turbanen, stærkt krænkende.

To tegnere modtog dødstrusler og måtte gå under jorden. Ydermere protesterede ambassadørerne fra Tyrkiet, Saudi-Arabien, Iran, Pakistan, Egypten, Indonesien, Algeriet, Bosnien-Hercegovina og Libyen sammen med den marokkanske chargé d'affaires og lederen af den palæstinensiske delegation mod Danmark, Jyllands-Posten og den danske regering. I Kashmir strejkede flere hundrede tusinde mennesker ved bl.a. at lukke deres butikker.[kilde mangler]

Den 26. januar kaldte Saudi-Arabien sin ambassadør hjem fra Danmark, og en massiv boykot mod danske varer begyndte i Saudi-Arabien og gik eksempelvis ud over dansk/svenske mejerikoncern Arla. Statsminister Anders Fogh Rasmussen havde forinden afvist et møde med 12 ambassadører fra Mellemøsten med henvisning til, at han intet kunne stille op over for medierne, da man i Danmark har vide rammer for ytrings- og pressefrihed. Først da danske virksomheder, herunder Arla, mærkede effekten af boykotten, indvilligede Anders Fogh Rasmussen i at stille op og udtale sig i et arabisk medie.[kilde mangler]

I december 2010 forsøgte fire militante islamister at komme ind på Jyllands-Postens redaktionRådhuspladsen, og "dræbe så mange som muligt", det skete dog ikke, da den svenske efterretningstjeneste i flere måneder havde overvåget gruppen.[kilde mangler] Det danske politi stormede den lejlighed de opholdte sig i, og fik dem anholdt; de blev idømt hver 12 års fængsel.[kilde mangler]

Det kinesiske coronaflag redigér

Den 27. januar 2020 bragte avisen en tegning af Niels Bo Bojesen, der viser Kinas flag, hvor de fem gule stjerner er ændret til symboler for coronavirussen.[20]

Chefredaktører redigér

JP's Ansvarshavende chefredaktører siden 1972:

Læsertal redigér

Udvalgte år siden 2010 redigér

Det gennemsnitlige oplagstal var i 2012 på 97.481.[30][31] I 2014 havde Jyllands-Posten 259.000 læsere.[32]

Jyllands-Postens læsertal i 2017 var 200.000, mens Jyllands-Posten i 2018 havde 172.000 læsere.[33]

Ifølge Gallup havde Jyllands-Posten 352.000 ugentlige læsere i 2020, hvilket er ca. 50.000 færre ugentlige læsere end i 2019 og 2018.[34]

Henvisninger redigér

  1. ^ Jyllands-Posten. "JP historie 1918 - 1939". Arkiveret fra originalen 23. november 2011. Hentet 31. marts 2019.
  2. ^ https://denstoredanske.lex.dk/Jyllands-Posten
  3. ^ Jørn Mikkelsen ny chefredaktør på Jyllands-Posten, Politiken, 30. april 2008
  4. ^ Jyllands-Posten flytter tilbage til byen, Jyllands-Posten, 23. februar 2020
  5. ^ "Fundats for Jyllands-Postens Fond". Jyllannds-Posten. Arkiveret fra originalen 18. maj 2022. Hentet 30. maj 2022.
  6. ^ http://edition.cnn.com/2010/WORLD/europe/12/29/denmark.terror.arrests/index.html
  7. ^ http://jyllands-posten.org/jps-historie/1990.php
  8. ^ https://journalisten.dk/jacob-nybroe-chefredaktor-pa-jyllands-posten-collignon-forlader-avisen/
  9. ^ https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2014/9941
  10. ^ https://mediawatch.dk/Medienyt/Aviser/article11683835.ece
  11. ^ https://journalisten.dk/jyllands-posten-pa-avis-indkob/
  12. ^ https://mediawatch.dk/Migrerede_artikler/article5155445.ece
  13. ^ https://www.berlingske.dk/business/for-faa-annoncer-koster-jp-koebenhavn-livet
  14. ^ "Befrielsen 1945 – Kampen om demokratiet 1930-45". Arkiveret fra originalen 20. februar 2006. Hentet 29. januar 2006.
  15. ^ a b 1918-39 Arkiveret 1. oktober 2011 hos Wayback MachineKilde virker ikke.
  16. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 5. maj 2006. Hentet 6. februar 2006.
  17. ^ MODSPIL :: Et historisk perspektivKilden undlader en stor del af originalteksten.
  18. ^ Information Weekend, 20.-21. september, 2008, s. 16-17.
  19. ^ Jyllands-Posten, 24. marts 1960.
  20. ^ Niels Bo Bojesen (27. januar 2020), Dagens tegning: Coronavirus, Jyllands-Posten, hentet 30. januar 2020
  21. ^ https://denstoredanske.lex.dk/Ole_Bernt_Henriksen
  22. ^ https://denstoredanske.lex.dk/Laust_Jensen
  23. ^ https://litteratursiden.dk/forfattere/asger-norgaard-larsen
  24. ^ https://biografiskleksikon.lex.dk/J%C3%B8rgen_Schleimann
  25. ^ https://denstoredanske.lex.dk/J%C3%B8rgen_Ejb%C3%B8l
  26. ^ https://www.altinget.dk/person/carsten-juste
  27. ^ https://www.pressenaevnet.dk/jorn-mikkelsen/
  28. ^ https://journalisten.dk/jyllands-posten-skal-vinke-farvel-til-15-ansatte/
  29. ^ Jyllands-Posten fyrer 37 medarbejdere (dateret d. 12. sep. 2023) på tv2ostjylland.dk
  30. ^ Alle aviser har nu oplag under 100.000, Berlingske, 3. september 2012
  31. ^ Nye oplagstal: Politiken overhaler Jyllands-Posten på hverdage, Danske Medier, 4. september 2012
  32. ^ Pittelkow, Ralf (8. december 2014), "Læsertallet rasler ned hos Jyllands-Posten, Berlingske, Ekstra Bladet og andre", Den Korte Avis, hentet 11. september 2019
  33. ^ https://journalisten.dk/dagbladene-mister-generelt-laesere-men-nogle-fa-holder-stand/
  34. ^ https://webtest.kantargallup.dk/storage/reports/March2021/i8zkBMhbnA1mYY1yWfnX.pdf

Kilder redigér

Eksterne henvisninger redigér