Dipol
En dipol er en elektromagnetisk størrelse, som har to poler[flertydigt link ønskes præciseret]. Der kan være tale om en elektrisk dipol, som består af to lige store ladninger med modsat fortegn tæt på hinanden - eller en magnetisk dipol, der dannes af lukkede strømme.
Dipoler anvendes i radioantenner i form af en elektrisk dipolantenne og magnetisk dipolantenne - fødet med vekselstrømme.
Molekylære dipoler
redigérMange molekyler har dipolmomenter som skyldes at positive og negative ladninger på de forskellige atomer ikke er ensartet fordelt over hele molekylet. For eksempel:
- (positiv) H-Cl (negativ)
Et molekyle med et permanent dipolmoment kaldes et polært molekyle. Et molekyle bliver polariseret når det bærer en induceret dipol. Kemikeren Peter Debye var den første som studerede molekylære dipoler i detaljer, og dipolmomenter bliver målt i enheden debye, opkaldt efter ham.
Der findes forskellige typer af dipoler i molekyler:
- Permanente dipoler: når to atomer i et molekyle har væsentligt forskellig elektronegativitet; det ene atom tiltrækker elektroner mere end det andet, og bliver derfor mere negativt. Det andet atom bliver tilsvarende mere positivt.
- Inducerede dipoler Disse forekommer når et molekyle med en permanent dipol frastøder det andet molekyles elektroner, således at der "induceres" et dipolmoment i det andet molekyle. Der kan også induceres et dipolmoment ved at placere molekylet i et elektrisk eller et magnetisk felt.
Typiske værdier for gasfasen af nogle kemiske forbindelser, angivet i debye-enheder er: [1]:
- kuldioxid: 0
- kulmonoxid: 0,112
- ozon: 0,53
- fosgen: 1,17
- vanddamp: 1,85
- hydrogencyanid: 2,98
- cyanamid: 4,27
- kaliumbromid: 10,41
Disse værdier fås ved at måle den dielektriske konstant. Når symmetri i et molekyle betyder at det ikke har et nettodipolmoment, sættes værdien til 0. De højeste dipolmomenter ligger omkring 10-11 D. Man kan udlede information om molekylets geometry når dipolmomentet kendes. F.eks. illustrerer ovenstående data at kuldioxid er et lineært molekyle, mens ozone ikke er.
Kilder
redigér- ^ Weast, Robert C. (1984). CRC Handbook of Chemistry and Physics (65 udgave). CRC Press. ISBN 0-8493-0465-2.
 | Spire Denne naturvidenskabsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |