Natura 2000-område nr. 85 Hedeområder ved Store Råbjerg

Natura 2000-område nr. 85 Hedeområder ved Store Råbjerg har samlet et areal på 626 hektar og består af et EU-habitatområde (H74) og et fuglebeskyttelsesområde (F48), hvoraf 410 hektar ejes af Staten.

Hedeområder ved Store Råbjerg
Grene Sande sydvest for Billund
Geografi
Region Region Syddanmark
Kommune(r) Billund Kommune
Areal 626 ha
Udpegningsgrundlag
Naturtyper*

Arter

I F48

Oversigtskort
De *-mærkede er prioriterede naturtyper

Beskrivelse redigér

Området omkring Store Råbjerg er beliggende på nordkanten af Hejnsvig Bakkeø. Den nordlige tredjedel ligger på hedesletten, mens den sydlige del ligger på bakkeøterræn. Fra St. Råbjerg der er 69 moh. er der en storslået udsigt over landskabet, og den tydelige overgang fra bakkeøen til hedesletten mod nord. De centrale natur- og landskabselementer er udover de store hede- og moseområder ved St. Råbjerg, det store plantageområde Gyttegårds Plantage, Grene Sande og Præsteflod. Igennem området løber Grene Å, der er en del af Grindsted Å/Varde Å-systemet. Hederne domineres af dværgbuske, og der findes en mosaik af forskellige hedetyper med hedelyng, revling og visse og mere fugtige hedeområder med klokkelyng samt naturtypen tørvelavning.

Fredninger redigér

St. Råbjerg (65 ha) og Grene Sande (160 ha) blev fredet tilbage i 1967 på grund af områdets meget markante og smukke indlandsklitter. [1].

Videre forløb redigér

Natura 2000-planen blev vedtaget i 2011, hvorefter kommunalbestyrelserne og Naturstyrelsen udarbejdede bindende handleplaner for gennemførelsen af planen. Planen videreføres og videreudvikles i anden planperiode 2016-21. Natura 2000-området ligger i Varde Kommune, og naturplanen koordineres med vandplanen for 1.10 Hovedvandopland Vadehavet og Vesterhavet

Se også redigér

Eksterne kilder og henvisninger redigér

  1. ^ Om fredningen på fredninger.dk