1660 - Ved stændermødet i København tages et afgørende skridt i retning af enevældigt styre i Danmark, da de forsamlede enes om at overdrage kong Frederik 3. arveretten til Danmark. Forsamlingen tilbagegiver Frederik 3. håndfæstningen og overdrager til kongen at få udformet en ny forfatning. Dette fører til, at Danmark bliver enevældigt frem til 1849.
1945 - En parlamentarisk kommission udsender en erklæring om besættelsestidens forhold. Den fastslår, at der hverken var tale om maskepi med fjenden eller om landsforræderi, da tyskerne besatte Danmark den 9. april1940.
1960 - Den russiske atomubåd K-8 har et alvorligt reaktoruheld under en mission i Barentshavet og undgår kun med nød og næppe en reaktornedsmeltning.
1970 - Canada og Kina etablerer diplomatiske forbindelser.
1977 - Fire arabiske terrorister kaprer et Lufthansa-fly med 87 passagerer over Mallorca. Der kræves løsladelse af 11 fanger fra Rote Armee Fraktion, RAF. Via Cypern ender flyet i Mogadishu lufthavn i Somalia, hvor tyske specialtropper den 18. oktober lige efter midnat stormer flyet og dræber tre af terroristerne. Forinden har kaprerne dræbt flyets kaptajn.
1978 - Efter et nyt forlig om folkeskolen vedtager Folketinget at afskaffe latinprøven som adgangskrav til det sproglige gymnasium.
1986 - Regeringen får flertal for den såkaldte "kartoffelkur", der blandt andet indfører 20% afgift af renter på forbrugslån. Afgiften hæves i 1989.
1988 - Ærkebiskoppen af Torino bekræfter, at videnskabelige test har vist "Turinklædet", som menes at bære et aftryk af Kristi ansigt, stammer fra middelalderen, omkring 1260-1390.