Åbn hovedmenuen

Thomas Cromwell, 1. jarl af Essex

Gnome globe current event.svgDenne artikel eller dette afsnit er forældet
Se artiklens diskussionsside eller historik.
Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.
Clockimportant.svg

Thomas Cromwell, 1. jarl af Essex (født 1485, død 28. juli 1540) var en engelsk statsmand, søn af en småborger i Putney.

Thomas Cromwell, 1. jarl af Essex

Cromwell,Thomas(1EEssex)01.jpg

Personlig information
Født 1485Rediger på Wikidata
PutneyRediger på Wikidata
Død 28. juli 1540Rediger på Wikidata
Tower HillRediger på Wikidata
Dødsårsag HalshugningRediger på Wikidata
Gravsted Church of St Peter ad VinculaRediger på Wikidata
Ægtefælle Elizabeth WyckesRediger på Wikidata
Børn Anne Cromwell,
Grace Cromwell,
Gregory Cromwell, 1. baron CromwellRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Medlem af Engelske Reformations ParlementRediger på Wikidata
Beskæftigelse Dommer, advokat, politikerRediger på Wikidata
Fængslet i Tower of LondonRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Flere år af sin ungdom tilbragte han i Italien og levede en tid lang som købmand i udlandet. Efter at være vendt tilbage til England kom han 1523 ind i Parlamentet, hvor han gjorde sig bemærket ved sin smidige veltalenhed. Kardinal Wolsey blev opmærksom på ham, tog ham i sin tjeneste og fandt i ham et brugbart redskab til sine klosteropløsninger. Da kardinalen styrtedes 1529, kom Cromwell, der så godt som muligt havde støttet sin herre, i berøring med Henrik VIII, hvem han rådede til at få sit ægteskab med Catharina opløst ved at erklære sig selv for kirkens overhoved. Han vandt herved Henriks gunst, fik 1531 sæde i Gehejmerådet, blev to år efter skatkammerkansler og ved suprematsakten 1534 kongens generalvikar i alle kirkelige sager. Han vågede som sådan nøje over, at præsterne overholdt de af kongen påbudte artikler; men særlig er hans navn dog knyttet til inddragelsen af talrige større og mindre klostre. Den hårdhed og grusomhed, han ved denne lejlighed udfoldede, gjorde ham almindlig hadet og skaffede ham tilnavnet "Munkehammeren".

Efter Anne Boleyns fald 1536 blev Cromwell gehejmeseglbevarer og var i den følgende tid sjælen i Henrik VIII's politik. Hans plan var ved Parlamentets hjælp at nedbryde alle skranker for kongens enevælde såvel i kirken som i staten, og han gennemførte sine ideer med stringens med ringeagt for midlerne, der vidner om den italienske statskunsts indflydelse på ham; han fik sine politiske grundsætninger fra Machiavellis Fyrsten, som han kendte i en afskrift. I religiøs henseende faldt hans standpunkt i det væsentlige sammen med kongens; begge brød med Rom, men holdt fast ved den katolske lære, der kun skulle reformeres, ikke afskaffes. For at knytte sin herre nærmere til reformationens sag og derved sikre sig selv, nærmede han sig de tyske protestanter; Henrik ægtede Anna af Kleve, og han selv blev 1540 udnævnt til jarl af Essex og var kortvarigt Lord Great Chamberlain (rigshofmester). Ægteskabet mishagede imidlertid kongen, han fik det ophævet, og Cromwell, der var hadet af højadelen og kirken, bukkede under for det katolske parti i gehejmerådet. Dettes fører, hertugen af Norfolk, anklagede ham for højforræderi; han fængsledes, og en måned senere blev han henrettet.

KilderRediger