Wikipedia:Anmodning om administratorassistance/Mange nye brugere

Jeg har lagt mærke til at mange nye/inaktive brugere pludselige dukker op i afstemninger og diskussioner vedrørende emnet digtere. Et godt eksempel herpå er dette gendannelsesforslag hvor alle fire stemmer er afgivet af brugere der indtil en uge siden enten ikke eksisterede eller var stort set at regne som inaktive. Hvordan forholder vi os til det der virker som en semi-koordineret indsat (jævnfør dette indlæg)? mvh Tøndemageren (diskussion) 25. jul 2019, 08:24 (CEST)

Jeg kan godt se det virker lidt suspekt. Tror ikke der er meget at gøre end at vente og se hvad der sker. --SimmeD (diskussion, bidrag) 25. jul 2019, 09:50 (CEST)
Samme problem virker til at gøre sig gældende her Wikipedia-diskussion:Kriterier for artikler. Kan principielt også dreje sig om sokkedukker, men er formentligt blot mange forskellige digtere. mvh Tøndemageren (diskussion) 25. jul 2019, 09:52 (CEST)
Man kunne forestille sig at et segment, der har en fælles sag, sagtens kunne finde sammen på de sociale medier. Måske skal vi kigge på accenitetskriterierne for afstemninger?? --Jørgen (diskussion) 25. jul 2019, 10:02 (CEST)
Ærligt talt, så er jeg ved at være ret træt af den forestilling, der har fundet sted omkring de digter-artikler i diverse diskussioner de sidste dage. Krabat oprettede en stribe mangelfulde artikler, hvorefter Tøndemageren indsatte en række kvalitetsskabeloner og skrev om de mange mangler på Krabats brugerdiskussionssider. Her skulle Tøndemageren nok have valgt en mere konstruktiv adfærd, for almindelige begyndere ville nok være blevet forvirrede eller sure over alle de skabeloner og påpegninger. Men for Krabat slog det imidlertid klik. Brugeren hidsede sig fuldstændig op, angreb alt og alle og anså i det hele taget sig for at være eksperten, der vidste alt bedre. Tøndemageren og andre brugere forsøgte at tale fornuft med uden videre held. Krabat vil fortsat have Wikipedia tilpasset egne holdninger og behov i stedet for omvendt. Og nu er der så indkaldt støtter, der næppe har fået den fulde version af historien.
Så hvis det her ikke skal fortsætte ret meget længere, er det nødvendigt at gribe. Så jeg vil opfordre til, at de forskellige diskussioner med undtagelse af de igangværende sletningsforslag lukkes nu. Derudover behøver administratorerne ikke være tilbageholdende med blokeringer. For godt nok er der ytringsfrihed, men konflikter har vi ikke brug for. --Dannebrog Spy (diskussion) 25. jul 2019, 11:00 (CEST)

(redigeringskonflikt)

Slette- og gendannelsesdebatter er ikke afstemninger. Den omstændighed, at en eller et par personer trommer en masse proselytter sammen, der herefter med iver kaster sig ind i et slet/gendan-debat bør efter min opfattelse ikke tillægges nogen vægt ved konklusionen, og er normalt ikke blevet tillagt vægt, når det er en rutineret administrator, der konkluderer. Emnet er i øvrigt blevet diskuteret tidligere med samme konklusion, men har ikke lige tid til at finde den gamle diskussion frem. --Pugilist (diskussion) 25. jul 2019, 11:06 (CEST)
Det er netop påfaldende den pludselig opståede interesse for digtere. Jeg er i tvivl om der er grundlag for en undersøgelse om det er sokkedukker. Det er ikke længe siden vi har haft bøvl men bruger som i et stykke tid opfører sig rimelig, for så at komme med diverese udfald og skænderier. Det virker som der er tale om en lignede situation, men jeg dog overbevist om at der tale om en anden bruger. Det er jo en universielt stategi, hvis man vil forsøge at få sin vilje igennem. Hvis der er tale om en koordineret aktion, er det vel egentlig ikke mod vores regler. Det er jo stadig argumenterne der tæller og som Pugilist anfører er sletningsdiskussioner ikke en afstemning. Men det kræver dog et hvis mod fra den konkluderende bruger, når der er så massivt et pres fra en samling ukendte brugere. Krabats opførsel er i øvrigt ganske ekstarordinær. Brugeren deltager i de diskussioner der passer vedkommende og ignorerer de henvendelser der ikke passer i brugeren kram. Det er en stragegi der går ud på at skabe splid og skænderier. Det får snart konsekvenser - Savfisk (diskussion) 25. jul 2019, 20:20 (CEST)
Efter min erfaring har det altid været underforstået, at hvis der pludseligt kommer en bunke nye personer der ikke argumenterer sagligt og blot prøver at skubbe resultatet i en bestemt retning vha. deres antal, så må de tilsidesættes eller i hvert fald tillægges mindre vægt ved konklusionen i det omfang de ikke argumenterer ud fra vores etablerede retningslinjer (eg. en:WP:Canvassing, en:WP:Votestacking, {{Ikke en afstemning}} og WP:Gendannelsesforslag/Dårligdommerne). Derfor er det ikke nødvendigt at diskutere ancennitetskriterier, det kan håndteres med sund fornuft.
Dog opstår der det problem, at også etablerede brugere kan få det til at fremstå som en afstemning, ved ikke at forklare hvorfor deres holdning er som den er, se Wikipedia:Wikipediajournalen/Arkiv/marts 2017/DEBAT: Råd til bedre sletningsdiskussioner. Det er en svær balancegang, man bliver næppe populær ved at slette en artikel fordi ingen i behold-"flertallet" har forklaret hvorfor en artikel er notabel eller vice versa, men man bliver nødt til at skære igennem nogen gange. -- InsaneHacker 🕊️ (🗨️) 27. jul 2019, 22:00 (CEST)
Nu kan jeg godt se, at ovennævnte hører til som en kerne inden i den debat, der er foregået andre steder. og vurderet på dato måske som sådan allerede afgjort. Men jeg vil gerne føre til protokols, også hér, at det der begyndte det her var min reaktion på Tøndemagerens og et par andres inkompetence og hån i forbindelse med at slette først 1, siden opdagede jeg flere, digtere. Dette påpegede jeg over for Tøndemageren, og ja, SÅ gik det ned ad bakke.
Og nej, der er ingen koordineret indsats (eller sokkedukker... min gud, er det sådan noget, der foregår på Wiki til daglig?!) - som I og alle andre i øvrigt burde være glad for, hvis det faktisk var tilfældet, fordi dansk litteratur er sølle på Wiki - men jeg opfordrede folk i min facebookstreng, hvoraf der naturligt kommer flere digtere, men så sandelig også andre med interesse i digtningen og med forståelse for litteraturens fødekæde, til at forholde sig til sletningsårsagerne. Hvilket nogle gjorde. Jeg er ikke ude på at genere nogen, hverken for personlig vinding eller af ondskab. Jeg blev RASENDE over, at Tøndemageren gled af på at retfærdiggøre sine og de andre deltagende administratorers sletningsargumenter. OG at han tilplasterede mine "få navn på"-artikler med skabeloner, mens jeg var igang med at arbejde (NEj, jeg brugte ikke sandkassen). Og og og - jeg var ikke til sinds at lade mig tale ned til besindelse, når han brugte sin magt på den måde, han gør. Men I skal selvfølgelig gøre hvad I mener er rigtigt for Wiki. Dét kan vi ikke være uenige i. --Krabat (diskussion) 5. aug 2019, 15:05 (CEST)