Wikipedia:Landsbybrønden/Er alle landets skoler notable ? (del 2)

Er alle landets skoler notable ? (del 2)

For knap to år siden, var der en diskussion på Landsbybrønden om hvorvidt alle landets skoler er notable. Både før og siden diskussionen blev startet, afledt af en sletningsdiskussion om Eckersberg Friskole, er mange skoler gået gennem den store sletningsdiskussionså. Jeg har umiddelbart kunne finde følgende:

• August 2009: Mellervangskolen, sletningsdiskussion: Behold
• Marts 2010: Eckersberg Friskole, sletningsdiskussion: Behold
• Oktober 2010: Lukas-Skolen, sletningsforslag: Behold
• Juli 2011: Abildgårdskolen, sletningsdiskussion: Behold
• Juli 2011: Herfølge Privatskole, sletningsdiskussion: Behold
• September 2011: Nordgårdsskolen, sletningsdiskussion: Slet
• Februar 2012: Gøglerskolen, sletningsdiskussion: Behold
• December 2012: Holeby Skole, sletningsforslag: Behold

I sletningsforslaget til sidstnævnte tilkendegiver Bruger:Pelle Hansen at "[j]eg mener ganske simpelt ikke, at alle landets folkeskoler er notable nok, til en artikel her på Wikipedia", mens Bruger:Trade "ville være tilfreds at nogen startede princip-diskussionen (igen) op før man oprettede flere sletningsforslag, om skoler, da det tilsyneladende aldrig bringer noget nyt frem". Så lad os tage diskussionen igen og prøve at ramme en konklusion denne gang.

Hvis man kigger på de sletningsdiskussioner der er henvist til ovenfor, vil man bemærke at jeg har deltaget i en del af dem. Og går ind for at beholde artikler om skoler. Som jeg ser det, bevæger diskussionerne sig gerne om dels den enkelte institution som en del af en større skoleopfattelse - f.eks. folkeskolen eller grundtvigianismes høj- og friskoler - eller om selve bygningerne som institutionen har til huse i. For det første er det vel i væsen, sammenligning med andre institutioner, hvor det vel især er ting som størrelse, historie og traditioner der spiller ind, mens det for det sidste vel nok mestendels er det arkitektoniske og placeringen, der kan have interesse.

Jeg mener at når disse ting bliver lagt sammen, kan alle skoler på den ene eller anden måde have almen interesse og derfor bør vi give plads til alle skoler (gymnasier, professionshøjskoler, universiteter o.l. er ikke tænkt ind i denne diskussion), der modtager tilskud fra staten under Bekendtgørelse om tilskud m.v. til friskoler og private grundskoler m.v.. I virkeligheden ser jeg ikke skoler værende væsentlige anderledes en folkekirke-kirkebygninger, som vi jo per definition anser for at være notable (men har vi nogensinde haft diskussionen om det? Og hvad med andre trosamfunds tilsvarende bygninger/institutioner?) - på grund af ting som alder og arkitektur. Eksempelvis folkeskolen har måske kun knap 200 år på bagen (der er vist ikke enighed om hvor gammel folkekirken er, men den er helt sikkert ældre) og bygningerne er i mange tilfælde heller ikke så gamle. Men da folkeskolens bygninger ofte - præcis som folkekirkens - er bygget specifikt til undervisningsformålet, er de jo nok også tidstypiske repræsentanter for den byggestil, der blev anvendt på daværende tidspunkt og i mange tilfælde anvendes de jo stadig som sådanne. MVH Henrik (heb, Diskussion  • Bidrag  • E-mail) 3. jan 2013, 11:31 (CET)

Skoler har en vis samfundsmæssig betydning. Der kan også sagtens være arkitekturaspekter i byggeriet. Men jeg mener ikke at alle (folke)skoler bør være notable. Der bør være en nedre grænse, der kan udformes gennem en kombination af f.eks. alder, elevtal og det famøse andet.

Samtidig vil jeg gerne pointere at hvis alle (folke)skoler i Danmark er notable, så må alle tilsvarende i Honduras og Angola tilsvarende være det. --|EPO| ^COM: 3. jan 2013, 11:41 (CET)

Hvis, det ikke har gjort noget bemærkelsesværdigt, som har fået medieomtale, er arkitektonisk specielle (som EPO siger), har fået væsentlig, eller er i medierne efter at have gjort noget nuikt (ligesom, artikler om skoler i usa på engelsk). Desværre, vil vi være heldige hvis 15% af artiklerne, kan kvalificere sig til det. Resten er bare. Xx, er en skole i xx. Den, har x klasser, x elever (x år), og x klassetrin, blev bygget i x og har x som inspektør, samt x fag indenfor x områder. Hvis, en artikels, indhold ikke engang kan komme over det, synes jeg at vi skal finde nogen der kan/vil omskrive dem, ellers bare få dem slettet. --Trade (diskussion) 3. jan 2013, 12:04 (CET)

Og, mht. Hebs liste, synes jeg ikke at det er grund, nok at en inspektør har svindlet med lidt småpenge, til at det skulle gøre skolen notabel. --Trade (diskussion) 3. jan 2013, 12:07 (CET)

Hvis der er noget at skrive om skolen - eksempelvis hvornår den er fra, nuværende inspektør, hvornår den er lukket igen og sådanne fakta, ser jeg ingen grund til at der ikke kan være en artikel, og der kan sikkert findes uddybende information om hvorfor skolen er som den er. Det vigtigste er vel blot at fakta er korrekt? En artikel behøver ikke at være lang, for at give brugbar information. Er der flere ting der er nævneværdige, kan de selvfølgelig også skrives til (eksempelvis hvis en inspektør har svindlet med penge). Alt i alt synes jeg at folkeskoler er notabel generelt. mvh Tøndemageren (diskussion) 3. jan 2013, 12:21 (CET)

Ved at gøre dem notable sparer vi disse gentagne diskussioner med samme typer argumenter hvert andet år og kan bruge tiden på andre fornuftige ting - er alle landets biblioteker notable? Ja, efter min mening. Sikke en masse tid der pludselig blev til artikler og anden oprydning. -- Mvh PHansen (diskussion) 3. jan 2013, 12:41 (CET)

Et element, jeg savner lidt i notabilitetsdiskussionen, er "Er der noget at skrive?", for i en del tilfælde er der bare ikke så meget. Der kommer aldrig specielt gode artikler ud af politikeren, der bare følger sit partis politik eller byen, der bare ligger der, men dels kan vi måske opnå en komplet liste, dels kan det være godt at have informationerne til når der pludselig sker noget. Om vi så på denne baggrund skal have en lang række ligegyldige artikler om ikke-ligegyldige emner, er lidt en smagssag.(Skrev Palnatoke (diskussion • bidrag) 3. jan 2013, 13:04. Husk at signere dine indlæg.)

Jeg har tidligere tilkendegivet min holdning, nemlig at skoler som alle andre institutioner bør være bemærkelsesværdige for at få oprettet en selvstændig artikel. Det har ikke ændret sig. Men jeg respekterer naturligvis, såfremt der måtte være konsensus for, at alle skoler skal have ret til en artikel. Som påpeget af Palnatoke er mange af skoleartiklerne imidlertid temmelig tynde, formentlig fordi der ikke er noget interessant at skrive om, bortset fra indlysende banaliteter. Pugilist (diskussion) 3. jan 2013, 13:16 (CET)

Det, kan også være tegn, på at der ikke er andet end indlysende banaliteter om dem. Ikke, dme alle, men måske alligvel en del kunne jeg forestille mig. --Trade (diskussion) 3. jan 2013, 13:27 (CET)

Jeg melder mig som "strammer" og går ind for, at hvis der stort set kun er det at skrive, som Trade nævner længere oppe, så kan jeg ikke se grunden til at have selvstændige artikler. Så hellere nøjes med et lille afsnit i den tilhørende by (el.lign.), hvis det endelig skal være. Jeg mener, at folkeskolerne ligger niveaumæssigt mellem kirker og pizzeriaer: Pizzeriaerne er som bekendt nævnt i Wikipedia:Notabilitet som eksempler på, at de ikke automatisk skal være med på grund af manglende unikhed, mens kirkerne ikke nævnes nogen steder (mig bekendt). Men om kirkerne kan man sige, at de for langt de flestes vedkommende er bygninger, der er hundredvis af år gamle og som alene derfor kan være unikke og interessante nok til egne artikler (selv om der da ganske givet er en del af dem, der ikke er så spændende). Folkeskolerne er naturligvis mere interessante end pizzeriaerne, men rigtig mange af dem er ikke over 100 år gamle. Jeg er helt med på, at en række skoler kan være unikke nok at skrive om (enkelte pizzeriaer skiller sig også ud fra mængden), og de må meget gerne få artikler, men derfra og til at alle folkeskoler skal have artikler er der et langt skridt efter min mening. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 3. jan 2013, 14:36 (CET)

Jeg har, for helhedens og oplysningens skyld, tilføjet endnu en sletningsdiskussion (om Lukas-Skolen) til listen ovenfor. Jeg har desuden genereret en tabel med artikler i kategorierne Kategori:Efterskoler, Kategori:Folkeskoler, Kategori:Folkehøjskoler i Danmark, Kategori:Frie grundskoler og Kategori:Katolske skoler i Danmark, der ligeledes angiver størrelsen på artiklerne. De tre mindste egentlige skoleartikler er Sofiendalskolen (222 tegn), Rønde Privatskole (223 tegn) og Mariager Højskole (254 tegn), mens de tre største egentlige skoleartikler er Herlufsholm (21.000 tegn), Hou Skole (Aalborg Kommune) (11.803 tegn) og Gymnastikhøjskolen i Ollerup (10.532 tegn). Selvom artikelstørrelsen ikke nødvendigvis bør være et notabilitetskriterie, giver det dog et fingerpeg om, hvor meget nogle har fundet lyst og lejlighed til at skrive om de givne skoler - og måske også hvor meget der er at skrive. Jeg vil i øvrigt godt sætte alderskriteriet (som både EPO og Arne nævner) lidt på spidsen: Hvorfor er gammelt bedre end nyt? Når det gælder kirker, giver det måske mere sig selv (de fleste bygning er jo halv- eller helgamle), men jeg mener ikke, at det at en skole er ung i sig selv bør være "nedkvalificerende" (hvilket det vel implicit bliver). Det er jo næppe markedsvilkår der afgør om en skole består eller ej. Ligesom det heller ikke er med kirker. Vi bruger i øvrigt heller ikke alderskriteriet på Wikipedia:Kriterier for virksomhedsartikler (Kraks Danmarks ældste Forretninger bliver nævnt, men det er i praksis uden betydning). MVH Henrik

Min holdning til dette ømtåelige emne er, at artiklerne bør have en vis informativ værdi, hvis de skal bibeholdes- notabilitet eller ej. Et kriterium kunne være, at en artikel, der 2 år efter oprettelsen ikke er på mindst 2000 tegn, automatisk slettes af en robot. Eksemplet med Rønde Privatskole illustrerer tydeligt, at der er nogle artikler, vi simpelthen ikke kan være bekendt at have stående. Inden sletning kunne man naturligvis give interesserede brugere en frist til at forbedre den pgl. artikel.--Ramloser (diskussion) 3. jan 2013, 17:06 (CET)

Jeg, ved ikke om det andre wikier gør det, men principielt, synes jeg at sletninger (og andre lignende admin-funktioner) skal være manuelt op til en administrator, ikke en computerstyret robot. --Trade (diskussion) 3. jan 2013, 17:10 (CET)

Forklar lige, hvad det er "vi" ikke kan være bekendt ved korte artikler og skulle kriterierne så gælde alle korte artikler (stationer, sogne mv.)? Findes der et sted, hvor man kan få oplistet artikler kortere end f.eks. 2000 tegn?--Lcl (diskussion) 3. jan 2013, 17:36 (CET)

Forstår heller ikke problemet i korte artikler? Det vigtigste er vel at der står noget korrekt i en artikel, vel ikke længden af den? mvh Tøndemageren (diskussion) 3. jan 2013, 17:43 (CET)

Ja, men så uddyber jeg. Hvis kriteriet er, at en artikel skal være informativ, dvs. give andre oplysninger end, at en institution (eller person eller hvad som helst) findes, kan der vel sættes en minimumsnorm for dens længde; alternativet er jo, at et panel foretager en smagsdom, som vel er en ringere løsning? 2000 tegn var blot et eksempel og ved at sætte en tidsfrist på 2 år har vi vel sikret os, at alle, der vil kunne bidrage til at udvide artiklen, har fået muligheden. Forslaget gælder naturligvis kun enkeltstående artikler. Ramloser (diskussion) 3. jan 2013, 21:42 (CET)

Jeg har tidligere, da diskussionen gik på folkeskoler, givet udtryk for, at jeg finder alle folkeskoler notable, fordi de enten hidrører fra rytterskoler eller blev oprettet ved folkeskolens indførelse i 1814 eller opstod ved sammenlægninger som centralskoler i 1950-erne eller senere, fordi alle danske folkeskoler fandt omtale i J.P.Trap: Danmark (1. udgave) med både lærerkræfter og -lønninger, og fordi der er visse oplysninger, som altid vil kunne skrives om en skole:

1. oprettelsesår,
2. beliggenhed,
3. skoleinspektørens navn,
4. elevtal,
5. lærertal,
6. skolebygningernes udseende og indretning,
7. betjeningsområde,
8. kendte elever og/eller lærere,
9. specialundervisning, ungdomsskole/aftenskole og andre særtilbud,
10. hjemmeside,
11. billede af skolen.

Frem for at diskutere notabilitetsspørgsmål finder jeg det mere frugtbart at opstille retningslinier for hvilke oplysninger, en artikel kunne og burde indeholde. Hvis blot ovenstående liste blev fulgt, ville alle skoleartikler automatisk få et vist mindsteomfang. Vil man opstille en slags kriterium for notabilitet, kunne det fx være, at mindst 4 af ovennævnte punkter kunne og burde finde omtale i en artikel for, at skolen er notabel. Kun at skrive at "Rønde privatskole ligger i Rønde på Djursland" er unægtelig af ringe informativ værdi. Det kunne måske være nyttigt at have en oversigt over omtalte skoler og hvilke af punkterne, der er omtalt som en vejledning for de, der gerne vil medvirke til at gøre alle skoleartikler læseværdige. Princippet kunne være, at ikke-notable skoler må omtales under byen eller kommunen. venlig hilsen --Rmir2 (diskussion) 3. jan 2013, 18:08 (CET)

PS: ovenstående betragtninger gælder både eksisterende og tidligere (nu nedlagte eller sammenlagte) skoler. --Rmir2 (diskussion) 3. jan 2013, 18:10 (CET)

@Rmir2 Meget konstuktivt indlæg! Er der evt. nogen der kreerer en infoboks?--Lcl (diskussion) 3. jan 2013, 18:19 (CET)

For at være en lille smule provokerende: Man kan også remse en række oplysninger op, som kan nævnes om alle virksomheder (oprettelsesår, beliggenhed, direktør, omsætning, antal ansatte, hovedkvarterets udseende, ...), men alligevel har vi valgt at sige, at ikke alle virksomheder er notable. Hvis vi vedtager, at alle skoler pr. definition er notable, skal vi vel også fjerne begrænsningen for virksomheder!? Jeg kan ikke rigtig se, at fordi det kan lade sig gøre at skrive en række standardoplysninger, at så skolerne automatisk er notable. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 3. jan 2013, 22:36 (CET)

Umiddelbart er det vel fordi folkeskoler har en anden kulturel tilknytning til det danske samfund og den danske historie, end eksempelvis det lokale pizzaria? mvh Tøndemageren (diskussion) 4. jan 2013, 09:20 (CET)

En skoles alder kan være relevant, fordi det kan give et fingerpeg om dens betydning gennem historien. Hvis en bygning (eller institution) har overlevet 900 år (som de fleste danske folkekirker), må der være en årsag til at den ikke er blevet revet ned for mange år siden. Man kunne kalde det for en slags omvendt argumentation/bevisførelse.

Den liste Rmir2 giver, kan være yderst nyttig. Ikke dermed sagt at alle skoler, der får den, er tilstrækkeligt notable. Men er en selvstændig skabelon nødvendig, når vi har {{Infoboks uddannelsesinstitution}}? --|EPO| ^COM: 4. jan 2013, 15:01 (CET)

Jeg vil gerne tage Amjaabcs provokation op, for vi er ikke ganske enige: en virksomhed kan sagtens være notabel uden at kunne opfylde de "almindelige" kriterier for notabilitet. Jeg tvivler på om fx Cykelfabrikken "Jyden" i Aalestrup nogensinde har opfyldt kriterierne mht ansatte, omsætning med mere (eller for den sags skyld et af landets mange andelsmejerier), men ser man på betydningen for lokalsamfundets udvikling, stiller sagen sig anderledes. Kroer, læger, apoteker og skoler har i mange sammenhænge spillet en langt større rolle for udviklingen, end man umiddelbart skulle tro. Derfor bør det være et spørgsmål om at skrive en læseværdig artikel, der i sidste ende afgør notabiliteten. Som vejledning kunne vi passende bruge J.P. Trap: Danmark, hvor mange ældre virksomheder fik en større eller mindre omtale efter samtidens vurdering, så lad os ikke krampagtigt holde os til formelle kriterier, hvis andet alligevel kan begrunde omtalen. Man kan næppe komme uden om fx andelsvirksomhedernes betydning for landbruget og ej heller oplandsrettet handels- eller tjenesteydende virksomhed (fx banker, sparekasser, højskoler, handelsskoler, toldvæsen, politi, retsvæsen, i visse tilfælde buslinier, i andre tilfælde foreningslivet). Hvis forholdene er til det, og hvis nogen har energi til at skrive læseværdige artikler, så vil i hvert fald jeg være parat til at gå ret langt for at støtte notabilitet. hilsen --Rmir2 (diskussion) 4. jan 2013, 16:59 (CET)

En robotstyret sletning er jeg direkte imod, uanset tærskel. Om skolers notabilitet er vi nærmest samme sted som diskussionen om Dannebrogsordenen. Hvis vi ikke gør skolerne notable over een kam, skal vi nærmest i ethvert tilfælde afveje for og imod. Gør vi dem alle notable, skal vi have ensrettet dem efterhånden som de dukker op, og måske skolestub-markere en del af dem. Det er der måske lige så meget arbejde i, men ikke så meget diskussion. Et argument fra ridder-diskussionen var at vi kan lade dem være notable, men at der nok ikke er nogen, der gider skrive om de uinteressante. Den gælder nok ikke helt for skoler - det er der for mange elever til. Men de (fleste) kan jo ikke skrive fra skolerne :-). En gråzone, vi derimod nok skal tage os af er de skoler, der kan have økonomisk interesse i at blive artikelsat. Det er nok mest højskoler og privatskoler. Men omvendt er det nok de skoler, der har mest at byde på rent artikelmæssigt. --Jørgen (diskussion) 7. jan 2013, 14:46 (CET)

Det, er måske for sent at advare om høj- og privatskoler der søger gratis reklame her. Dem, er der et par stykker af, og sådan som jeg opfatter dem er der ingen der har turdet slettet dem pga. den her diskussion om skolers notabilitet. --Trade (diskussion) 7. jan 2013, 14:50 (CET)

I tilfældene høj- og privatskoler, vil en artikel herinde altid give en form for gratis reklame. Men samme problem ser vi med virksomheder, det er ikke ensbetydende med at de ikke skal have en artikel. Artiklen skal dog stadig skrives, så den ikke er decideret reklamerende. Det er ikke et umiddelbart grundlag for sletning, de skal måske bare omformuleres. mvh Tøndemageren (diskussion) 9. jan 2013, 14:56 (CET)

Jeg er enig med Tøndemagerens sidste bidrag. --Rmir2 (diskussion) 9. jan 2013, 20:25 (CET)

@Tøndemageren: ... men det er heller ikke ensbetydende med, at de skal have en artikel, jf. mit tidligere indlæg. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 9. jan 2013, 20:40 (CET)

Rent principielt skal vi huske på at der er et 't' for meget i 'alle landets skoler'. --Palnatoke (diskussion) 9. jan 2013, 21:07 (CET)

@Arne: ...men er artiklen lavet, bør den heller ikke slettes igen. Og Palnatoke har ret, men har samme holdning hvad angår skoler fra andre lande. mvh Tøndemageren (diskussion) 9. jan 2013, 21:50 (CET)

Målet må være - ikke færrest mulige artikler, men flest mulige læseværdige artikler. hilsen --Rmir2 (diskussion) 9. jan 2013, 21:57 (CET)

@Tøndemageren: Undskyld udtrykket, men det er da noget vås! Hvis bare en eller anden skoleelev har fået klasket nogle ord sammen om sin skole, så bør vi ikke slette den igen??!

Nej det bør vi ikke. Vi bør derimod rettet artiklen til, så den er læseværdig og den er faktuel korrekt. Hvis en skoleelev har "klasket nogle ord sammen", så tager det sjældent mere end 15-20 minutter højst at rette det til, så artiklen bliver læseværdig - måske ikke lang, men læseværdig. mvh Tøndemageren (diskussion) 10. jan 2013, 10:00 (CET)

Og @Rmir2: Hvis en artikel om en skole indeholder de oplysninger (skrevet ordentligt), som du remser op længere oppe, bliver den så læsevenlig? (Jeg er godt klar over, at du ikke mener, det skal være en overdimensioneret infoboks.) Jeg har vist nok nævnt det engang i en lignende diskussion: Jeg er ret sikker på, at en habil skribent kan få en læseværdig artikel ud af stort set hvad som helst - men jeg er lige så sikker på, at der ikke er nogen, der vil opsøge noget, der kalder sig en encyklopædi for at læse den slags artikler. Jeg vil gerne fastholde ideen om, at et sådant værk skal begrænses til at indeholde emner, der har notabilitet nogenlunde svarende til det, vi har fastlagt på Wikipedia:Notabilitet - jeg er en stor tilhænger af pizzeria-eksemplet. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 9. jan 2013, 23:10 (CET)

Jeg er ikke helt sikker på, om vi er enige eller ej, så lad mig præcisere min holdning: wikipedia er især en elektronisk udgave af tidligere tiders opslagsværker a la Salmonsens Konversationsleksikon, J.P.Trap: Danmark, Danmarks Dyreverden, Verdens Geografi. Før 2. verdenskrig blev tillige udgivet en række "stater" for bestemte emner fx Danmarks større gårde, danske mejerier og tillige skoler. Jeg ser wikipedias mulighed og berettigelse i blandt andet, at hele dette materiale bliver internet-tilgængeligt (om muligt i opdateret udgave). Jeg er overbevist om, at folk i fremtiden ofte vil forsøge at finde faktaoplysninger om personer, virksomheder, institutioner, steder, kunstneriske værker af alle slags osv via internettet, og her er wikipedia et oplagt sted at kunne finde alle sådanne oplysninger. Vort mål bør være at sikre, at oplysninger af denne art er informative og dokumenterede med kildehenvisninger samt gode råd (i form af litteraturlister og eksterne henvisninger) om hvor, man kan søge uddybende oplysninger - om du vil: et nutidigt arbejdsredskab bl.a. for bibliotekarer, journalister og andre. Dette er rammen for de oplysninger, der burde kunne findes her. Derimod priser og menuen for det lokale pizzaria vil man søge efter på pizzariaets hjemmeside, ikke på wikipedia. Hvis det er dette, du mener, er vi enige. Af samme grund støtter jeg Tøndemagerens vurdering. Hvis vi finder, at en artikel ikke er tilfredsstillende, bør vi snarere betragte det som en udfordring end som noget, vi skal slette. Med hensyn til private skoler kan omtalen være rimelig nok, men ikke fx priser for skolegang og kurser (eller for den sags skyld mere fraseagtig selvros). Jeg håber hermed at have udtrykt mig lidt klarere end tidligere. venlig hilsen --Rmir2 (diskussion) 10. jan 2013, 06:52 (CET)

Vær opmærksom på at "Imagine a world in which every single person on the planet is given free access to the sum of all human knowledge. That’s what we're doing." i dag ikke refererer til Wikipedia, men til alle Wikimedia-projekterne under ét: Vi har udskilt ordbogsstof, lærebogsstof, nyhedsstof, citatsamlinger og flere andre typer viden, som hører bedre hjemme i andre genrer end encyklopædien. Og en del af de emner, du nævner, Rmir2, hører måske mere hjemme i Wikidata, når den kommer i luften. --Palnatoke (diskussion) 10. jan 2013, 08:08 (CET)

Opsummering

Jeg prøver mig lige med noget "små-farligt" her; dels for at se om jeg kan spore mig ind på en konklusion, dels for at holde gryden i kog. Men jeg har kigget på folks udtalelser, fundet (hvad jeg ser som) nøglesætningen hos hver og derefter forsøgt at dele dem ind i fire kategorier: Dem der mener at alle skoler er notable, at skoler i udgangspunktet er notable, dog under en given forudsætning og dem der i udgangspunktet mener at skoler ikke er notable. Endeligt er der dem, jeg ikke rigtigt kan lure hvad mener...

Alle skoler er notable

• Bruger:PHansen: Ved at gøre dem notable sparer vi disse gentagne diskussioner med samme typer argumenter hvert andet år og kan bruge tiden på andre fornuftige ting
• Bruger:Rmir2: Jeg finder alle folkeskoler notable, fordi de enten hidrører fra rytterskoler eller blev oprettet ved folkeskolens indførelse i 1814 eller opstod ved sammenlægninger som centralskoler i 1950-erne eller senere, fordi alle danske folkeskoler fandt omtale i J.P.Trap: Danmark (1. udgave) med både lærerkræfter og -lønninger, og fordi der er visse oplysninger, som altid vil kunne skrives om en skole

Næsten alle skoler er notable

• Bruger:Heb: Alle (folke-, høj-, fri- og efter-) skoler der modtager tilskud fra staten under Bekendtgørelse om tilskud m.v. til friskoler og private grundskoler m.v..
• Bruger:Tøndemageren: Hvis der er noget at skrive om skolen - eksempelvis hvornår den er fra, nuværende inspektør, hvornår den er lukket igen og sådanne fakta, ser jeg ingen grund til at der ikke kan være en artikel

Skoler er i udgangspunktet ikke notable, blot fordi de er skoler

• Bruger:Amjaabc: Jeg er helt med på, at en række skoler kan være unikke nok at skrive om, og de må meget gerne få artikler, men derfra og til at alle folkeskoler skal have artikler er der et langt skridt efter min mening
• Bruger:EPO: En nedre grænse, der kan udformes gennem en kombination af f.eks. alder, elevtal og det famøse andet.
• Bruger:Pugilist: Skoler, som alle andre institutioner, bør være bemærkelsesværdige for at få oprettet en selvstændig artikel
• Bruger:Trade: Noget bemærkelsesværdigt, som har fået medieomtale, er arkitektonisk specielle, har fået væsentlig, eller er i medierne efter at have gjort noget unikt

?

• Bruger:Jørgen: Et argument fra ridder-diskussionen var at vi kan lade dem være notable, men at der nok ikke er nogen, der gider skrive om de uinteressante. Den gælder nok ikke helt for skoler - det er der for mange elever til. [...] En gråzone, vi derimod nok skal tage os af er de skoler, der kan have økonomisk interesse i at blive artikelsat.
• Bruger:Lcl: ?
• Bruger:Palnatoke: Om vi så på denne baggrund skal have en lang række ligegyldige artikler om ikke-ligegyldige emner, er lidt en smagssag
• Bruger:Ramloser: Min holdning til dette ømtåelige emne er, at artiklerne bør have en vis informativ værdi, hvis de skal bibeholdes- notabilitet eller ej.

Nu er det jo vigtigt at huske at dette ikke er en afstemning, men hvis folk umiddelbart ikke føler, at jeg tager dem til indtægt for noget de ikke mener, så vil jeg mene at en konklusion peger i retning af, at skoler i udgangspunktet først er notable, når der, foruden stamdata som elevtal, alder, inspektør o.l., kan skrives særlige forhold for den enkelte institution, eksempelvis omtale af J.P. Trap, særlig arkitektur eller andet der har medført nævneværdig medieomtale. MVH Henrik/Henrik (heb, Diskussion  • Bidrag  • E-mail) 14. jan 2013, 14:10 (CET)

Konklusion: Da ingen ser ud til at være utilfredse med ovenstående formulering, er den nu påført Wikipedia:Kriterier for virksomhedsartikler#Skoler. MVH Henrik (heb, Diskussion  • Bidrag  • E-mail) 28. jan 2013, 13:22 (CET)