Wikipedia:Landsbybrønden/Kategorinavne for figurer, karakterer, personer osv.

Kategorinavne for figurer, karakterer, personer osv. redigér

Jeg tænker, om vi skulle etablere en form for ensretning i navngivning af kategorier, men egentlig også artikler, når det omhandler lister med fiktive individer. I kategorien Lister over fiktive karakterer (som jeg oprettede og fyldt artikler i igår) er en række artikler med lister over fiktive individer fra forskellige universer (bøger, film og serier). Men de er navngivet temmeligt forskelligt, for der bliver brugt både figurer, karakterer og personer. Det samme gælder i Kategori:Fiktive personer. Umiddelbart mener jeg, at karakterer er bedst dækkende, da personer dækker over mennesker, men i flere fiktive universer er hovedpersonerne dyr eller skabninger af forskellig art. Figurer er mere tegneseriefigurer som Anders And og Snurre Snup, og vil ikke være så god til f.eks. en dramaserie. Det er også muligt at et andet ord er bedre, forslag er velkomne :-) Skal vi prøve at ensrette, er det ligemeget og det hele kan sejle? Mvh. Toxophilus (diskussion) 27. aug 2021, 12:39 (CEST)

Personligt foretrækker jeg figurer, da det både kan dække over mennesker, dyr, overnaturlige væsener og rumvæsener. Personer kan bruges, hvis alle er mennesker, men det bliver noget misvisende, hvis der for eksempel også er dyr. Karakterer virker til gengæld som en undersættelse af det engelske characters, hvor der er benyttet et dansk ord, der tilfældigvis lignede. --Dannebrog Spy (diskussion) 27. aug 2021, 13:16 (CEST)
Jeg er for ensretning, men er, modsat DS, mere for karakterer. I min verden er karakter allerede faldet ind i almindelig dansk sprogbrug, hvorimod personer som anført er menneske-centreret, og figurer trækker tanken i retning af grafiske værker. Tak for initiativet til debatten! --Medic (diskussion) 27. aug 2021, 14:20 (CEST)
Mener, at karakter er noget med egenskaber, evner og opførsel, heraf også afledt uddannelsesinstitutionernes karaktergivning. Ligesom Dannebrog Spy mener jeg, at det er en undersættelse at bruge udtrykket i den foreslåede sammenhæng, og hælder også mod udtrykket "figurer". Venlig hilsen Rsteen (diskussion) 27. aug 2021, 17:42 (CEST)
Mon ikke det til en vis grad er et spørgsmål om alder hvad man foretrækker? Karakter i denne betydning er optaget i Den Danske Ordbog ("karakter" i Den Danske Ordbog, betydning 2.c) så jeg opfatter det som korrekt at bruge karakter her, men jeg foretrækker stadig "figur" i denne betydning. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 27. aug 2021, 18:00 (CEST)
God ide med en standardisering, som også kunne udstrækkes til omtalen i artikler. Jeg hører også til dem, der instinktivt ikke er så glad for "karakter", som smager af undersættelse, men det er sikkert rigtigt, at det er helt subjektivt, hvordan man tænker om det, og jf. ordbøgerne er sprogbrugen accepteret i dag. Men jeg hælder også til, at "figur" virker bedre. Ordet er ligeledes anerkendt i Den Danske Ordbog. Økonom (diskussion) 28. aug 2021, 08:36 (CEST)
Jeg støtter også figurer. —Arne (Amjaabc) (diskussion) 29. aug 2021, 21:09 (CEST)
Jeg prøver lige at lave et overblik over folks holdninger om, hvad der er bedst
Figurer: Bruger:Dannebrog Spy, Bruger:Rsteen, Dipsacus fullonum (Kartebolle), Bruger:Økonom
Karakterer: Bruger:Toxophilus, Bruger:Medic
Personer: ingen
Opdagede lige, at Kategori:Afsnit af tv-serier har et lignende problem.. Her bruges episoder og afsnit i flæng.. En fremtidig diskussion måske? Toxophilus (diskussion) 2. sep 2021, 10:59 (CEST)
Jeg støtter også figurer. Kiggede lige på lex.dk sprogbrug hvor jeg bl.a. fandt denne: "James Bond er en roman- og filmfigur skabt af Ian Fleming." --Honymand (diskussion) 12. sep 2021, 20:17 (CEST)