Wikipedia:Landsbybrønden/Wikipediaprojekt hos Ørestad Gymnasium

Wikipediaprojekt hos Ørestad Gymnasium redigér

Ørestad Gymnasiums danskklasser afholder projektarbejde i denne måned, så vær klar til at give en hjælpende hånd og nogle gode tips. Jeg vil bede deres lærer om kort at fortælle lidt om det her. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 8. dec 2014, 12:21 (CET)

Lyder spændende! Mvh. InsaneHacker (diskussion) 9. dec 2014, 20:26 (CET)

Tre 2.G klasser vil opdatere og udvide og skabe opslag med relation til Olsenbanden. Det vil stå på frem mod jul. Vi forsøger at oprette brugerkonti. Hjælp modtages med kyshånd. Siger altså dansklæreren(Skrev 80.71.135.111 (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Det volder stadigt problemer? Hvad får I af fejl? Kunne du evt. oprette en konto hjemmefra eller lignende, det vil gøre det lidt nemmere at kommunikere. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 11. dec 2014, 13:12 (CET)
Din nuværende Ip er ikke begrænset på nogen måde, så du burde være i stand til at oprette en konto nu. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 11. dec 2014, 13:13 (CET)
Hej igen. Jeg kan se at I er gået igang, men der er lige nogle ting du skal have gennemgået med dine elever vedr. stil, opbygning og ikke mindst at man ikke må kopiere billeder og den slags. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 12. dec 2014, 09:49 (CET)

Kommentarer redigér

Lige et par punkter til redigeringerne indtil videre:

Jeg vil anbefale at I lige tager en gennemgang af de ovenstående punkter. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 15. dec 2014, 09:16 (CET)

Artiklerne begynder at indeholde et væld af analyser uden kilder, det kunne være rart om der blev gjort noget på den front. TherasTaneel (diskussion) 18. dec 2014, 17:40 (CET)
Enig, noget af redigeringerne burde kunne tilpasses, men de rent subjektive analyser er desværre nok ikke brugbare. Noget respons fra læreren ville være ønskværdigt. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 20. dec 2014, 13:47 (CET)
Ændr endelig i det tilføjede materiale. Jeg kigger gerne på det, hvis I/man/du præciserer, hvor (og hvad) problemerne er. Dog er det elever og ikke mig, der laver opslag. Og tak for al interessen, siger altså dansklæreren. (Skrev 80.71.135.111 (diskussion • bidrag) 20. dec 2014, 16:02. Husk at signere dine indlæg.)
Men har du ikke stillet opgaven? Desværre lader det ikke til at eleverne er blevet sat ind i det grundlæggende om at arbejde med Wikipedia-artikler og det er en skam for de elever, der nu oplever at deres bidrag i visse tilfælde helt fjernes. Det ville desuden stadigt gøre det lidt nemmere at kommunikere, hvis du oprettede en konto. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 20. dec 2014, 23:42 (CET)
Til almindelig orientering så har undertegnede været i gang med at reducere og rette i elevernes bidrag i foreløbig syv artikler. Det er selvfølgelig rart, at de vil bidrage, men meget af det hører mere hjemme i en skoleopgave end på i en encyklopædi, f.eks. analyser af figurer og enkelte scener. Desuden har vi allerede artikler om hovedpersonerne, så det er ikke nødvendigt med nærmere beskrivelser i artiklerne om de enkelte film. Beskrivelser af plakater har jeg dog ladet stå, for på grund af ophavsret, kan vi ikke bare vise dem.
Der var dog også nogle oplysninger og afsnit, der kunne bruges med noget omskrivning, så eleverne har skam ikke arbejdet forgæves. Derudover har jeg selv kunnet gøre brug af min viden om jernbaner i Olsen-banden på sporet. Men en anden gang skal det nok gøres mere klart, at en Wikipedia-artikel er opbygget på en noget anden måde end en stil eller rapport. --Dannebrog Spy (diskussion) 26. dec 2014, 16:18 (CET)
Godt arbejde Dannebrog Spy. Jeg havde selv i sinde at gennemgå artiklerne, for store dele ren analyse til en danskopgave og i øvrigt totalt blottet for kilder. Som du skriver bør man til en anden gang have aftalt klarere "regler", og en direkte kontakt til læreren ville nok også være ønskværdig, da det virker som om at vedkommende har været vanskelig at kontakte vedr. ophavsret, stilmanual osv. Mvh. Toxophilus (diskussion) 29. dec 2014, 21:35 (CET)

Hermed videregiver tovholder på Olsenbandeprojekt, Ørestad Gymnasium november-december 2014 overvejelser om og perspektiver på Olsenbande-projektet efter at have haft mulighed for at drøfte det med involverede elever:

En del elever udtrykker skuffelse over hårdhændet, “barsk" og unuanceret håndtering af deres arbejde. Manglende lydhørhed og stempling som "lade gymnasieelever" har i visse tilfælde ført til distancering fra og ignorering af kritikpunkterne (kritikeren er "en nar"). Andre elever anerkender wikipedia-administratores autoritet og accepterer afvisninger.

Et flertal af elever godtager, at flere artikler har haft for få kilder, for dårligt sprog, for lidt fokus på opsætning i wikipediaskabelon, for lidt fokus på ophavrettigheder på billedmateriale, samt at de bragte analyser har fyldt for meget. Man må formode, at det skrives bag elevøret?

Enkelte elever har udtrykt usikkerhed over forskellige udlægninger af, hvad Wikipedia er, hvad et leksikon er.

Et flertal af elever ser behandlingen af bidrag som positiv og flere hæfter sig ved, at arbejdet har ført til mere tekst på Olsenbandesiderne.

Den generøse (og nærmest synkrone) involvering og respons fra flere administratorer har givet noget som gymnasieskolen savner, nemlig autentiske læsere, rigtige læsere. Udgangspunktet har været elevproduktion, hvorfor der selvsagt ikke kan forventes formfuldendte og færdige leksikonopslag. Omvendt var de pågældende Olsenbande-opslag (inden Ørestad Gymnasium tog fat) meget spinkle, og noget er vel bedre end ingenting?

Tak igen til alle der har kommenteret, slettet, tilføjet mv. MHV Søren (28. jan 2015, 10:41‎)

Tak for tilbagemelding, som i kan se her: Søges: 3-5 klasser på 8.-12. klassetrin arbejdes der netop på at forbedre samarbejdet mellem skoler og Wikipedia. - Nico (diskussion) 28. jan 2015, 11:04 (CET)
Her er så lidt set fra den anden side: indledningsvis burde det have været gjort klart, hvordan Wikipedia fungerer. En artikel adskiller sig nemlig en hel del fra en stil eller rapport. Analyser og vurderinger af scener og personer kan således ikke rigtig bruges, for det ender nemt som subjektive opfattelser og ren spekulation. Dertil kommer så forskelligt tvivlsomt og uvedkommende stof samt ting, der allerede stod der. I enkelte tilfælde har der også været tilfælde med ting kopieret fra andre hjemmesider, dvs. brud på ophavsretten. Altså alt sammen ting hvor det har været nødvendigt med indgreb. Nogle gange har det så været hårdhændet, men det var fordi, hele afsnit var problematiske.
Modsat var der dog også ting, der kunne bruges. En række artikler har nu et generelt afsnit om filmene med forskellige oplysninger, hvilket er en klar forbedring. Forklaring på titler og oplysninger om lokaliteter og biler var således noget af det, der kunne bruges med lidt tilretning. En enkelt film har også fået et handlingsreferat, der ellers manglede.
Men en anden gang bør der nok sættes skabeloner i toppen af de berørte artikler om projektet, mens det står på, så man undgår pludselige indgreb. Desuden skal det aftales hvornår projektet afsluttes, så de nødvendige indgreb kan foretages. I det aktuelle tilfælde skete mange indgreb i juleferien under den antagelse, at projektet var afsluttet. Men hvis der først er blevet evalueret efter ferien, kan nogle af eleverne selvfølgelig godt være blevet overrasket over indgrebene. Men de var og er altså tilladte og i en række tilfælde nødvendige. --Dannebrog Spy (diskussion) 29. jan 2015, 14:26 (CET)