Hjerteligt velkommen til den danske Wikipedia, anonyme bruger! (Storbritannien English)
Jeg håber, at du vil trives her. Brug venligst 10 minutter på at læse denne velkomst, som er ment som en hjælp, hvis du vil oprette og redigere artikler.

Dine bidrag bliver nu registreret under din IP-adresse. At oprette en brugerkonto har mange fordele: Du vil kunne uploade billeder og andre medier samt gøre samtalerne på diskussionssiderne mere personlige. Efter fire dage får du mulighed for at redigere semibeskyttede sider. Yderligere oplysninger og inspiration findes i vores fulde velkomst og i punkterne nedenfor.

Wikipedias fem søjler
Wikipedias politikker og normer er baseret på Wikipedias fem søjler.
Retningslinjer
Wikipedias hjælpe- og instruktionssider.
Hjælp:Guide Guide
Tag et skridt ad gangen ved hjælp af dette selv-studium
Følg politikkerne & notabilitet
Regler som man bør følge. Herunder er bl.a. kravet om overholdelse af ophavsretten.
Få inspiration fra vores bedste artikler
Skriv artikler, der opfylder vores designmæssige krav.
Mentorprogram
Et program designet til at hjælpe nye og uerfarne brugere
Hvad Wikipedia ikke er
Ting man skal undgå
Ofte stillede spørgsmål
Svar på ofte stillede spørgsmål.
Sandkassen
Denne side kan bruges til eksperimenter
Få yderligere hjælp
Stil spørgsmål i Landsbybrønden eller i nybegynderforummet. Besøg gerne hjælpe- og chatkanalen på IRC.

Denne her side er din diskussionsside, hvor du får beskeder fra andre brugere, og hvor du kan besvare spørgsmål fra andre. Hvis du vil skrive en besked til en anden bruger, skal du skrive den på brugerens diskussionsside. Afslut altid dine indlæg på diskussionssider med ~~~~. Du kan også trykke på signérknappen (se billedet). Begge dele underskriver med dit brugernavn og et tidsstempel. Ved at klikke på "Gem side" bliver dit indlæg gemt.

Med venlig hilsen
Savfisk (diskussion) 27. jul 2017, 21:32 (CEST)

Pålidelige kilder redigér

Hej. Når der efterspørges kilder på wikipedia, kan man ikke henvise til personlige blogs som du har gjort her: [1]. Når det gælder lægelige fakta, stilles der særligt store krav, fordi det er vigtigt at wikipedia er så pålideligt som muligt. Med venlig hilsen Savfisk (diskussion) 27. jul 2017, 21:37 (CEST)

Oplysninger vedr. det endocannabinoide system indsat i flere artikler redigér

Jeg har bemærket at der fra denne IP er indsat oplysninger vedr. det endocannabinoide system i indtil flere artikler, f.eks. ECT og Antidepressivum og f.eks. muligheder for udviklingen af nye lægemidler. Det er yderst interessant og ganske nyt for mig. Stoffet er nok svært lidt tilgængeligt i sin nuværende form, det er jo ikke nødvendigvis et problem, men måske noget der skal kigges på, da stoffet nu har en meget fremtrædende placering i nogle artikler. Ellers synes jeg at det ser ud til at den forskning der henvises til, er på et ret tidligt stadie, og hvad er konsensus i den videnskabelige verden? Så vidt jeg kan forstå findes der godkendte lægemidler baseret på viden om det endocannabinoide system.

Jeg bemærker også at engelsk wikipedia ikke skriver noget om det endocannabinoide system i deres artikler om ECT og Antidepressivium, ikke at det har den store betydning, det er bare en del af min faktatjek. På engelsk wikipedia er der til gengæld artikler om en:Cannabinoid receptor antagonist og andre emner relateret til det endocannabinoide system, som det måske kunne være relevant at have på dansk. --Kim Bach (diskussion) 29. jul 2017, 22:29 (CEST)

Jeg har flere gange fjernet "videnskabelige kilder" til lægelige anvendelser af cannabis. Det virker som om at nogle har en agenda og forsøger at presse materiale ind som lovpriser cannabis. Om det samme skulle være tilfældet med det endocannabinoide system har jeg desværre ikke nok viden til at udtale mig om, men hvis der er tale om førstegangsforskning eller restultater som ikke er anerkendt, så kan vi ikke have det på wikipedia. - Savfisk (diskussion) 29. jul 2017, 22:52 (CEST)
Viden om det endocannabinoide system hænger tilsyneladende sammen med udvikling af lægemidler baseret på cannabis, og jeg tror faktisk jeg for første gang har forstået det. Det virker bestemt ikke som om der er tale om førstegangsforskning, men artiklerne om medicinsk cannabis ser ud til at have en slagside, og bør nok fokusere mere på danske forhold. Jeg håber IP-brugeren kan oplyse os om det, for det har aldrig været vigtigere med korrekte oplysninger om dette emne, høringsfrist for lovforslag om forsøg med medicinsk cannabis i Danmark er 7. august 2017. --Kim Bach (diskussion) 29. jul 2017, 23:29 (CEST)
Jeg er enig i at det er vigtigt med neutrale og korrekte oplysninger om cannabis, ikke fordi vi har høringsfrister, men fordi cannabis diskuteres meget offentligt og fordi artikler på med lægeligt indhold skal være korrekte, så vi ikke risikere påtale fra lægemidelstyrelsen eller lign. Desværre virker det som om at der findes fortalere for cannabis som forsøger at skævvride indholdet, hvilket også er set på en-wiki, og jeg har desværre ikke store forhåbninger at IP-brugerene er interresseret i at diskutere deres oplysninger. - Savfisk (diskussion) 29. jul 2017, 23:54 (CEST)
Jeg holder øje med en del artikler nu, rigtig meget er copy/pasted og oversat fra forskningsartikler og sågar en amerikansk patentansøgning. Jeg skulle nok have studeret medicin. --Kim Bach (diskussion) 30. jul 2017, 00:54 (CEST)

THC-propaganda redigér

Hej igen. Som vi har talt om før: Du får ikke noget ud af at plastre artiklerne til med pseudovidenskabeligt nonsens. Ingen forstår det, det passer ikke ind i artiklerne og hvis du ikke selv kan forklare det, så lægmand kan forstå det, så er det noḱ ikke relevant. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 12. sep 2017, 19:41 (CEST)

Blokeret redigér

Du er flere gange bedt om at forklare dine redigeringer mht. det endocannabinoide system, men du fortsætter som om intet er hændt.

 Du er blevet blokeret i 1 uge på grund af Ignorering af gentagne henstillinger.
Du vil ikke kunne foretage nogen redigeringer før denne blokering er udløbet. Slet ikke denne advarsel på denne side, da dette også vil blive betragtet som hærværk.

Hvis du mener at blokeringen skyldes en fejl, kan du rette henvendelse til den administrator der har blokeret dig; se blokeringsloggen. Savfisk (diskussion) 21. okt 2017, 23:50 (CEST)