Brugerdiskussion:Jensga/Arkiv 1

Dette er en side med arkiverede diskussioner fra Brugerdiskussion:Jensga.
Ønsker du at genoptage en arkiveret diskussion, skal du flytte den tilbage til diskussionssiden.

Vilhelm Milthers

redigér

Hej Jensga, du har skrevet en flot artikel om Vilhelm Milthers. Jeg har foreslået den som Ugens Artikel. Du er velkommen til at støtte nomineringen. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 22. mar 2015, 09:56 (CET)

Hej Jensga, jeg synes det er en afsindig flot artikel du har skrevet om Danienkalk. Det undrer mig bare, at kridtgravene ved Aalborg ikke er omtalt. Det må vel være nogle af de største i Danmark? I det mindste har størstedelen af cementproduktion i Danmark i mange år været placeret i Aalborg, ligesom kridtgravene har præget hele byen inklusiv Nørresundby. mvh Per (PerV) (diskussion) 16. apr 2015, 00:02 (CEST)

Hej PerV Tak for de pæne ord, det er rart at blive læst. Nej, kalken ved Aalborg er ældre end Danien, og derfor ikke med. Det er den til gengæld i den udvidelse af Skrivekridt-artiklen, jeg har lagt ud for et par dage siden.VH Jens--Jensga (diskussion) 16. apr 2015, 08:08 (CEST)
Ok, sorry, det var bare lidt lokalchauvinisme, der stak hovedet frem. Som født og opvokset i Aalborg blev jeg lidt sur, hvor er "mine" kridtgrave ;) Men det byggede altså, som langt de fleste tilfælde af chauvinisme på uvidenhed. Det er dejligt at blive klogere. Jeg forsøgte at linke artiklen til iw, det fortjener den. Jeg var inde på en:Danian og de:Danium for at finde en artikel at linke til, der fandt jeg imidlertid ikke nogen. Bygger det nok en gang på manglende viden? mvh Per (PerV) (diskussion) 16. apr 2015, 09:27 (CEST)
Det gør vel ikke noget, man er stolt af sin hjemegn:-) - Når der ikke er noget at linke til på engelsk og tysk er det nok fordi Danienkalk er en meget dansk bjergart, det er stort set kun her, den kan ses. Lidt ligesom leverpostej...--Jensga (diskussion) 16. apr 2015, 12:55 (CEST)

Bruger:Jensga/sandkasse

redigér

Hej, jeg kiggede lidt i din sandkasse. Det er en meget flot artikel, og jeg glæder mig til den bliver lagt op på wikipedia. Giv mig venligst et praj når du lægger den op, så kan den komme på forsiden under overskriften: Vidste du at.... Du kan se reglerne for optagelse under Vidste du at her. Imidlertid vil jeg gøre dig opmærksom på, at vi ikke oppererer med fast billedstørrelse på wikipedia. Det skyldes, at wikipedia kan ses på mange platforme, inklusiv diverse mobilenheder. En fast billedstørrelse er uhensigtsmæssigt, når artiklerne skal vises på så forskellige skærmstørrelser. I stilmanualen kan du læse om normerne for illustrationer på dansk wikipedia. Rigtig god arbejdslyst. :) mvh Per (PerV) (diskussion) 24. maj 2015, 20:35 (CEST)Svar

Hej PerV Og tak igen for rosen. Ja, denneher artikel er lidt af en mundfund, med en masse underpunkter, så det tager sin tid, og jeg er ikke geotekniker, så det kræver lidt research. VH Jens Bruger:Jensga
Det er jeg sikker på du klarer ;). Btw, hvis du trykker på de fire tilder efter "Signér med dit brugernavn:" ~~~~ her under redigeringsvinduet underskriver og daterer du dine indlæg i et hug. Og husk lige, at give mig et praj, lidt før du læggger artiklen op på wikipedia, så vi kan få den på forside. ;) mvh Per (PerV) (diskussion) 25. maj 2015, 12:37 (CEST)Svar
Tak for tippet. Jeg skal nok give dig besked. VH Jensga (diskussion) 25. maj 2015, 13:19 (CEST)Svar
Hej PerV Nu er geoteknik-artiklen klar til at blive lagt op! Og her er et forslag til tekst til: Vidste du at... det inden de videnskabelige landvindinger inden for geoteknik i midten af 1900-tallet stadig var almindeligt, at store bygværker som dæmninger og broer blev beskadiget pga dårlige jordbundsforhold, med store tab til følge. Jensga (diskussion) 25. jul 2015, 10:51 (CEST)

WOW

redigér

En smuk artikel på en wiki om din kone. Jeg har ikke nået at læse den, men vil vende tilbage og få den læst! Jeg kondolerer med dit tab, det må have været et hårdt slag. mvh Per (PerV) (diskussion) 25. maj 2015, 12:43 (CEST)Svar

Et lille tip fra en anden wikipedianer.
Når du redigerer eller opretter artikler, så husk venligst at bruge forhåndsvisning. Dermed undgås for meget støj på listen over seneste ændringer, og du vil fange de fleste af dine slåfejl selv. Bemærk, at der findes forskellige redigeringsværktøjer, som gør det lettere at fange stavefejl. Med venlig hilsen Simeondahl (diskussion) 22. jul 2015, 12:37 (CEST)

@Simeondahl: Det er vel ok, at en forholdsvis ny bruger gemmer nogle gange mens brugeren er ved at oprette en artikel der lige nu er på 52.000+ byes, så længe det foregår i sandkassen? mvh Per (PerV) (diskussion) 22. jul 2015, 14:25 (CEST)

@PerV: Helt bestemt, men det skader jo aldrig at give nye brugere nogle tips hvis det kan hjælpe brugeren med at bruge flere af Wikimedia's funktioner, gør det??? ;-) --Simeondahl (diskussion) 23. jul 2015, 12:28 (CEST)
Hej Simeondahl. Tak for tippene. Jensga (diskussion) 25. jul 2015, 10:54 (CEST)

Så er artiklen GeoteknikForsiden

redigér

Som lovet indsatte jeg artiklen på forsiden under rubrikken "Vidste du at...". Det gik hurtigt, så måske kan du selv hitte en bedre detalje, læsere kan fanges af, end den med OWTC. mvh Per (PerV) (diskussion) 25. jul 2015, 22:41 (CEST)

@PerV: Tak for det. Ja, jeg har sat en anden appetizer ind; måske er den lidt for lang, men det er jo et lidt indviklet emne. Jensga (diskussion) 26. jul 2015, 07:33 (CEST)
Hej med jer. Jeg har rettet lidt til, fordi jeg ikke havde bemærket, at glimmerskifer ikke havde stået øverst længe nok (teknisk set). Derfor står begge artiklerne nu fremme. Jeg blev tricket af, at Jens overskrev den anden, hvilket i hvert fald ikke er efter reglerne. Skal vi ikke bare lade begge stå og håbe, at der ikke kommer en mere pedantisk bruger forbi? Geoteknik er i hvert fald en flot artikel, der fortjener anerkendelse! Mvh. Arne (Amjaabc) (diskussion) 26. jul 2015, 08:49 (CEST)
Hej Arne. Tak for de pæne ord. Ang. Vidste du at... Det jeg gjorde var at skifte Pers (iøvrigt udmærkede) tekst med ordet glimmerskifer ud med én hvor ordet geoteknik er nævnt. Så de to øverste henviser altså til samme artikel, om geoteknik.Jensga (diskussion) 26. jul 2015, 09:12 (CEST)
Ja, der blev jeg lige lidt forvirret, for glimmerskifer henviser (nu i hvert fald) til glimmer. Den er jo på ingen måder ny, så jeg vender nok tilbage til din løsning. I øvrigt har jeg lavet nogle små sproglige ændringer mm. i geoteknik, bl.a. også indsat nogle links, dels til eksisterende artikler, dels røde til inspiration. En stikprøve viser, at der i hvert fald til en del af disse findes artikler på en-wiki, så måske nogen får lyst til at skrive tilsvarende danske. Hvis jeg må komme med en lille kritik, så er jeg personligt ikke så vild med den udbredte anvendelse af kursiver; jeg har generelt fjernet dem fra navne, men jeg kunne også have lyst til at fjerne (nogle af) dem fra andre udtryk - i en del tilfælde kunne det også her være fint med links i stedet. Men jeg kender ikke et snus til emnet, så jeg tør ikke kaste mig ud i ændringer her. Måske vil du selv tænke over det.
Nå ja, og så har jeg nomineret artiklen til lovende artikel. Den kunne sagtens nomineres til god med det samme, men nu følger jeg lige kvalitetsstigen. Jeg håber bestemt, at der kommer en anden forbi snart og godkender nomineringe. Var det noget, PerV?  Gjort --Arne (Amjaabc) (diskussion) 26. jul 2015, 09:37 (CEST)
Men kan ikke finde ud af, hvor jeg skal indsætte den her. Vil du kigge på det -Arne? mvh Per (PerV) (diskussion) 26. jul 2015, 09:53 (CEST)
Du skal bare følge den lidt tunge procedure, der er beskrevet her. Nu har jeg gjort det færdigt i dette tilfælde. Det vigtigste var, at det var andre øjne, der skulle tage initiativet først - resten er bare administration. Mvh. Arne (Amjaabc) (diskussion) 26. jul 2015, 11:13 (CEST)
@Arne (Amjaabc) Tak for forfremmelsen til autopatrol. VH Jensga (diskussion) 31. jul 2015, 08:06 (CEST)
Ingen årsag. Jeg har kun set godt arbejde båret af genuin interesse fra din side - så kan vi bare håbe på mere af samme kaliber! Mvh. Arne (Amjaabc) (diskussion) 31. jul 2015, 08:18 (CEST)

Min kommentar

redigér

Hej Jens. Jeg undrer mig over, at du ikke har forholdt dig til min kommentar endnu. Mvh. Arne (Amjaabc) (diskussion) 28. aug 2015, 20:40 (CEST)

@Arne (Amjaabc) Tak for din kommentar, jeg beklager jeg først har set den nu. Jeg har slettet det med månen, og i stedet tilføjet Ming-dynastiet, hvor de fleste af murene blev opført. Før det var det mest befæstede jordvolde. Jensga (diskussion) 29. aug 2015, 14:42 (CEST)

Translation

redigér

Hi! Sorry for writing in English. I am writing on Wikipedia because it is my main Internet community and people on this site are always so helpful. Would you be interested in helping out to translate a free and open-source stereonet program into Danish? My goal is to translate the program into at least the 50 most common languages in the world, so geologists can study and work in their native language. This is especially important for students in my opinion.

You can look at the program here: http://innstereo.github.io/ . The translation would take about 2 hours and the web interface is easy to use: https://translate.zanata.org/zanata/webtrans/translate?project=innstereo&iteration=beta6&localeId=da&locale=en%20#view:doc;doc:innstereo (But you have to be signed up and authenticated, which I can walk you through). Of course you will be added to the credits of the program to acknowledge the work you contributed. Let me know if you have time! --Tobias1984 (diskussion) 4. dec 2015, 10:26 (CET)

@Tobias1984 Sounds interesting. Let me have a look at it first. I'll get back to you.Jensga (diskussion) 4. dec 2015, 19:49 (CET)
Thanks! In case you are doing it: Signing up is a little weird. First you have to register an account here: https://translate.zanata.org/zanata/account/register - Then you have to join the Danish language team: https://translate.zanata.org/zanata/language/view/da (Click on the "\/---" in the right corner and click on "Request to join team"). Then you should receive an email within ~ 1 or 2 days that tells you, that you can now translate programs into Danish. And only after that can you go to this page and translate: https://translate.zanata.org/zanata/webtrans/translate?project=innstereo&iteration=beta6&localeId=da&locale=en%20#view:doc;doc:innstereo - I know it is a weird process, but Zanata is kind of a new service and they are trying to make it easier. --Tobias1984 (diskussion) 4. dec 2015, 21:08 (CET)

Moræneler

redigér

Hej Jensga. Du har skrevet denne fine artikel. Kunne du ikke forsøge at bruge strukturen med noter, litteratur og eksterne henvisninger (links)? Det ville være fint, hvis de mange kilder blev opsatte som hhv. litteratur og eksterne henvisninger, og at notehenvisningerne som hovedregel kun var henvisninger til forfatter og sidetal. Det forhindrer principielt ikke, at du fortsat kan indsætte linket i noten også. Det virker måske lidt mærkeligt, at der er mange fine noter, når der ingen litteraturliste forekommer. Tag venligst dette som et venligt ment råd, ikke som kritik. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 18. jan 2016, 11:59 (CET)

@diskussion Hej Rmir2. Tak for rådet. Jeg kan godt se, hvad du mener.Jensga (diskussion) 18. jan 2016, 12:07 (CET)

Wikipedia Chat

redigér

Hej Jensga. Jeg ville bare lige fortælle dig at vi har en Wikipedia chat hvis det kunne interessere dig. Der sidder næsten altid andre Wikipedianere samt Administratorer. På chatten skal du spørge om hjælp eller bare sidde og hyggesnak med de andre :-) - Hvis du har en IRC klient installeret så som f.eks. ChatZilla, så kan du bare tryk her: #wikipedia-da, men hvis du ikke har det, så kan du bare bruge denne hjemmeside. Du kan læse mere omkring chatten her på Hjælp:Chat. Vi glæder og til at se dig derinde! --Simeon Dahl (diskussion, bidrag) 18. jan 2016, 12:04 (CET)

Hej Jens. Du har skrevet en række meget fine artikler om geologiske emner, herunder med gode illustrationer. En del af disse stammer fra GEUS. Jeg kender ikke GEUS i detaljer, men hvordan forholder det sig med ophavsretten til disse illustrationer? Må fx wikipedia frit gengive dem, hvis det sker med kildehenvisning, eller skal der indhentes tilladelse? venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 5. nov 2016, 09:39 (CET)

Hej Rmir2. Jeg har brugt en del illustrationer fra GEUSs blad Geoviden, og her står i kolofonen på sidste side: Eftertryk er tilladt med kildeangivelse. Det må vel betyde, jeg godt kan lægge illustrationerne på Wikimedia Commons, med CC BYSA 4.0 licens, eller hvad? Jeg har også brugt en del illustrationer fra Geologisk Forenings website http://2dgf.dk/publikationer/bulletin/, og her er alt materiale Open Access, så her har jeg også brugt 4.0 licensen på Commons. Venlig hilsen Jensga (diskussion) 5. nov 2016, 10:11 (CET)
Tak for svaret. Jeg ville blot sikre mig, at vi ikke senere får problemer med ophavsretten. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 5. nov 2016, 10:48 (CET)

Projektskabeloner

redigér

Du har sikkert en mening om Wikipedia:Landsbybrønden/Projektskabelonerne. Deltag gerne. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 20. nov 2016, 09:53 (CET)

Du kan omskrive det slettede til dine egne ord og derefter bruge det. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 17. jun 2017, 19:55 (CEST)

Hej Jensga. Jeg vil blot lige erindre om, hvad jeg tidligere skrev til dig i forbindelse med GEUS. Som tommelfingerregel refererer vi aldrig Den Store Danske på wikipedia for at undgå ophavsretsproblemer. Ofte er DSD forøvrigt hentet fra bøger, Gyldendal står som udgiver af. I så fald kan man referere til det originale værk i stedet, men husk at teksten ikke må have karakter af kopiering. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 17. jun 2017, 21:19 (CEST)
Hej Villy og Rmir2 og Glenn. Jeg kan godt se, jeg gik over stregen med mit afsnit om krigsførelse fra DSD. Nu er der to små steder i artiklen som i omformuleret form er hentet fra DSD, kan det gå an? Jeg skal nok huske for fremtiden at bruge DSD med yderste varsomhed. VH Jensga (diskussion) 18. jun 2017, 08:30 (CEST)

Ugens artikel

redigér

Hej Jens. Det er fint, at du har gennemført ugens valg. Det er noget, jeg rigtig mange gange har gjort, men jeg har været på ferie - og selvfølgelig kan alle gøre det. Hvis du gør det igen en anden gang, vil jeg gerne gøre dig opmærksom på "kogebogen", for der er lige et par ting mere, der skal gøres. Jeg samler lige op denne gang, men du skal være velkommen en anden gang. Mvh. Arne (Amjaabc) (diskussion) 19. jul 2017, 12:13 (CEST)

Hej Jensga. Jeg har tilladt mig at påpege et par punkter i forbindelse med afstemningen til UA for denne artikel. Jeg håber, at du kan finde tid til at gøre noget ved dem inden, at artiklen evt. kommer på forsiden. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 29. jul 2017, 14:18 (CEST)

Hej Rmir2. Du har ret i din kritik, synes jeg, den er lidt tynd. Og det er jo geologi i verdensklasse, så den fortjener bedre. Jeg kigger på det. Se iøvrigt mit forslag til sammenlægning under Diskussion:Moler. VH Jensga (diskussion) 29. jul 2017, 16:16 (CEST)

Hej Jensga. Jeg har foreslët Bornholms geologi som ugens artikel. Du er velkommen til at deltage i afstemningen. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 24. sep 2017, 08:37 (CEST)

Tak for forslaget til UA, det er jo dejligt hvis det man har arbejdet med kan komme på forsiden. VH Jensga (diskussion) 24. sep 2017, 17:36 (CEST)

Afstemning

redigér

Hej Jens. Jeg tænker, at du går ind for dit eget UA-forslag om Martin Luther King. Formelt set skal du afgive en stemme på forslaget. Mvh. Arne (Amjaabc) (diskussion) 6. feb 2018, 22:33 (CET)

Gletsjer

redigér

Hej Jensga. Jeg har forsøgt at forbedre artiklen Gletsjer, men da jeg ved, at du er sagkyndig i geologi, vil jeg bede dig om at kigge på den og se, om den kan forbedres yderligere. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 15. mar 2018, 10:47 (CET)

Lyder spændende, jeg kigger på det. vh Jensga (diskussion) 17. mar 2018, 17:14 (CET)

Nye Artikler

redigér

Hej Jensga,

Tak for artikel om Anne Hidalgo. Jeg studsede dog over artiklens historik, der er temmelig broget. Når du opretter artikler, som du har arbejdet med i en sandkasse, så opret venligst en ny artikel i stedet for at flytte sandkassen. Det giver ikke så meget mening med historik om andre artikler og historikken med egne kladder er ligeledes uden betydning. --Pugilist (diskussion) 20. aug 2018, 16:56 (CEST)

Hej Pugilist, og tak for påmindelsen. Jeg har godt tænkt, historikken var overflødig, men ved ikke, hvordan man sletter gammel historik, om det overhovedet er muligt. Men det du mener er, jeg fx skal oprette nye artikler vha røde links, ikkesandt? vh Jensga (diskussion) 20. aug 2018, 18:36 (CEST)
Netop. Hvis du vil have ryddet op i gamle sandkasser, kan du bare sætte et {{Hurtigslet}} på den gamle sandkasse, så vil den blive slettet på et tidspunkt. --Pugilist (diskussion) 20. aug 2018, 22:10 (CEST)
Tak for tippet! vh Jensga (diskussion) 21. aug 2018, 07:51 (CEST)

Titel på din artikel

redigér

Halløj. Godt klaret med din nye artikel Pseudoarbejde. Men burde den egentlig ikke hedde hele bogens navn? Og burde hele bogens navn ikke være i fed tekst i starten af artiklen? Mvh. Biscuit-in-Chief (DiskussionBidrag) 6. jan 2019, 12:42 (CET)

Hej Biscuit-in-Chief, og tak for kritik. Jeg opfatter det som titel og undertitel. I bogens kolofon står der Pseudoarbejde med fed, og herunder på ny linje Hvordan vi fik travlt... med kursiv. Nu har jeg præciseret. VH Jensga (diskussion) 6. jan 2019, 13:08 (CET)

Kan du prøve at huske kursiv til titler på bøger o.lign.? Jeg anbefaler faktisk, at du bruger {{kilde}}. Det ville også være fint at bruge {{sfn}} eller dens mange "brødreskabeloner" (skabeloner, der ligner den, men bare er formateret en smule anderledes – se {{sfn}}s dokumentationsside), når du angiver havardreferencer :-) --Biscuit-in-Chief (DiskussionBidrag) 13. mar 2019, 18:22 (CET)

Geologi

redigér

Hejsa Jensga, som du kan se, har jeg ændret lidt på geologi. Hvis du har nogen indvendinger eller forslag, så kom bare med dem her. Og se gerne lige afsnittet over dette ;-) –Biscuit-in-Chief (Diskussion – Bidrag) 14. apr 2019, 13:26 (CEST)

Hej Biscuit-in-Chief, og tak for rettelser og info om reference-skabeloner. vh Jensga (diskussion) 14. apr 2019, 13:49 (CEST)
Her er der angivet ekstremt mange sider. Hvis du har fået informationen på s. 43, 170 og 452, kan du jo angive det ved at skrive {{sfn|Galsgaard|1998|p=43, 170, 452}}. Og her, her og under "på engelsk" mangler der desuden nogle ISBN. —Biscuit-in-Chief :-) (Tal pænt • Bidrag) 3. jun 2019, 16:13 (CEST)
Hej igen, og tak for kommentarer. Har rettet en slåfejl, samt tilføjet ISBN, hvor de findes. Jeg tror først, danske bøger fik ISBN i begyndelsen af 1970-erne. vh Jensga (diskussion) 4. jun 2019, 20:20 (CEST)
Hej Jensga. Der var en systemfejl i noterne. Jeg håber, at jeg har rettet det korrekt. Du må gerne kontrollere det. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 20. dec 2019, 18:26 (CET)

Geoteknik

redigér

Hej Jensga. Har du lyst til at kigge på mine kommentarer på Wikipedia:Kandidater til gode artikler/Geoteknik? —Biscuit-in-Chief :-) (Tal pænt • Bidrag) 12. okt 2019, 12:33 (CEST)

@Biscuit-in-Chief: Tak for kommentarer. Jeg er lige kommet hjem fra ferie, kigger på dem snarest. VH Jensga (diskussion) 12. okt 2019, 16:05 (CEST)

Hej Jensga - jeg vil bare lige storrose dig for dit arbejde med Geoteknik - jeg ved godt jeg måske er lidt træls mht kilder og andre småting, men du arbejder virkelig fortrinligt på det. Kæmpe respekt herfra. mvh Tøndemageren (diskussion) 12. nov 2019, 15:31 (CET)

@Tøndemageren: Tak for de pæne ord! De luner på en råkold novemberdag. - Og mht kilder, så er det da supervigtigt! Jeg støder af og til på artikler på enwiki eller dewiki, jeg får lyst til at oversætte, fordi de er godt skrevet. Men hvis de er dårligt kildebelagte, hvilket jævnligt sker, og af en eller anden underlig grund især på dewiki, gider jeg ikke. vh Jensga (diskussion) 13. nov 2019, 07:25 (CET)

Mærkning af Kilder mangler og andre skabeloner

redigér

Hej Jens. Jeg kigger på Kategori:Artikler med ugyldig datoparameter i skabelon. Jeg kan se, at du tit mærker med ugenummer i dato-parameter til skabeloner. Men vi har ikke brugt ugenummer til mærkning af skabeloner siden 2015. Så lander din angivelse i den kategori, som jeg kigger på, fordi den tilhørende sporingskategori ikke findes. Dvs kommer et kategori på artiklen, som ikke er oprettet. Så vær lidt opmærksom på, når du gør det. --Steen Th (diskussion) 5. apr 2020, 21:42 (CEST)

Hej Steen. Tak for kritikken. Jeg kan se, jeg har været lidt sløset med månedsnavnene, skriver fx feb i stedet for februar, og så går det galt. VH Jensga (diskussion) 6. apr 2020, 11:03 (CEST)
Hej igen Jens. Jeg har igen fundet dato-mærkning med uge-nummer.... som du har lavet... Se Special:Diff/10374796 og Special:Diff/10374254. --Steen Th (diskussion) 6. jun 2020, 22:24 (CEST)
Sorry Steen, er kommet til at copy-paste fra en gammel hjælpefil, jeg har liggende, havde svedt det ud det med uge-nr. Tak for reminder. vh Jensga (diskussion) 6. jun 2020, 22:51 (CEST)

We sent you an e-mail

redigér

Hello Jensga/Arkiv 1,

Really sorry for the inconvenience. This is a gentle note to request that you check your email. We sent you a message titled "The Community Insights survey is coming!". If you have questions, email surveys@wikimedia.org.

You can see my explanation here.

MediaWiki message delivery (diskussion) 25. sep 2020, 20:48 (CEST)

Tilbage til brugersiden for »Jensga/Arkiv 1«.