Åbn hovedmenuen

Danmarks landsdele

Wikimedia liste

Danmarks landsdele er en inddeling af Danmarks territorium i flere landsdele. I dag anvendes to definitioner på landsdele i Danmark.

  • I forbindelse med folketingsvalg er landet inddelt i tre landsdele, som bl.a. anvendes ved fordelingen af tillægsmandater.
  • I statistisk øjemed er landet inddelt i 11 landsdele.

HistorieRediger

 
Landstingene i middelalderen.

I middelalderen bestod Danmark af flere lande (Nørrejylland, Sønderjylland, Fyn, Langeland, Sjælland, Lolland, Bornholm, Skåne, Halland og Blekinge). Hvert land havde sit eget landsting, men især på de fire store ting, Viborg, Ringsted, Urnehoved og Lund, blev der truffet historiske beslutninger for hele landet. Landstingenes vigtigste opgave var at hylde kongen ved tronskifte. Som politiske forsamlinger traf de også afgørelser om krig og fred. Desuden havde de lovgivende og dømmende funktioner.

Betegnelserne landsdel og landskab blev sidenhen en del af det danske dagligsprog. Betegnelserne er ikke blevet brugt på den samme konsekvente måde som i Sverige. Derfor er er det ofte usikkert, hvilket geografiske område landsdelsbetegnelserne præcist dækker.

I 1900-tallet har man traditionelt talt om tre landsdele: Jylland, Øerne og Bornholm. Øerne omfatter i den forbindelse Fyn, Sjælland, Lolland-Falster og de mindre omgivende øer, men ikke Bornholm.

I de senere år er betegnelserne Østdanmark og Vestdanmark ofte brugt. Her deler man landet ved Storebælt.[1][2]

Jylland kan opdeles i større dele som Nordjylland, Vestjylland, Østjylland og Sønderjylland, samt i nyere tid også Midtjylland og Sydjylland (som overlapper med de andre betegnelser). Jylland kan også opdeles i mindre dele som Sydvestjylland, Nordvestjylland, Djursland, Vendsyssel osv. De jyske landsdele har ingen præcis afgrænsning, bortset fra Nørrejylland og Sønderjylland, hvor grænsen går ved Kongeåen.[3] Den officielle betegnelse for den danske del af Sønderjylland (Nordslesvig) siden 1920 er dog de sønderjyske landsdele.[4][5] Fra april 1974 er Midt- og Vestjylland blevet brugt som en fælles betegnelse for Viborg og Ringkøbing Amter.[6] Begrebet Syddanmark blev lanceret ved regionsreformen i 2006.

I historisk sammenhæng kaldes Jyske Lov, Sjællandske Lov og Skånske Lov for Landskabslovene.

FolketingsvalgRediger

Siden 1920 er fordelingen af tillægsmandater ved Folketingsvalg blevet opgjort i de tre landsdele. Oprindeligt så de således ud:

I forbindelse med Strukturreformen i 2007 blev disse tre landsdele afløst af tre nye:[7]

StatistikRediger

 
Danmarks statistiske landsdele siden 2007.

Siden 1. januar 2007 har Danmarks Statistik til statistiske formål anvendt følgende 11 landsdele, der er en underopdeling af regionerne. Region Hovedstaden opdeles i 4 landsdele, Region Sjælland, Region Midtjylland, og Region Syddanmark opdeles i hver 2 stk, mens Region Nordjylland ikke opdeles. Denne inddeling er implementeret som en del af EU og Eurostats NUTS-system, hvor regionerne er de geografiske enheder på niveau 2 og landsdelene på niveau 3.[8] (Danmark som helhed er på niveau 1).

NUTS-2 NUTS-3
Kode Region Kode Landsdel Landsdelens område
DK01 Region Hovedstaden DK011 København By Københavns, Frederiksberg, Dragør og Tårnby kommuner
DK012 Københavns omegn Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rødovre og Vallensbæk kommuner
DK013 Nordsjælland Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Hørsholm og Rudersdal kommuner
DK014 Bornholm Bornholms Kommune og Ertholmene
DK02 Region Sjælland DK021 Østsjælland Greve, Køge, Lejre, Roskilde og Solrød kommuner
DK022 Vest- og Sydsjælland Faxe, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Slagelse, Sorø, Stevns og Vordingborg kommuner
DK03 Region Syddanmark DK031 Fyn Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nordfyn, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø kommuner
DK032 Sydjylland Billund, Esbjerg, Fanø, Fredericia, Haderslev, Kolding, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Vejle og Aabenraa kommuner
DK04 Region Midtjylland DK041 Vestjylland Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive, Struer og Viborg kommuner
DK042 Østjylland Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs og Aarhus kommuner
DK05 Region Nordjylland DK050 Nordjylland Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord, Morsø, Rebild, Thisted, Vesthimmerland og Aalborg kommuner

TabelRediger

Befolkningstal er per 1. januar 2014.[9] Landarealet inkluderer kun få og små søarealer.[10]

Landsdel Befolkning Landareal i km2 Befolkningstæthed
bef./km2
Region
København By 728.243 169,6 4394 Hovedstaden
København Omegn 530.612 342,3 1550 Hovedstaden
Nordsjælland 450.245 1.449,0 311 Hovedstaden
Østsjælland 239.016 807,7 296 Sjælland
Vest- og Sydsjælland 577.710 6.414,9 90 Sjælland
Bornholm 40.305 592,3 68 Hovedstaden
Fyn 486.709 3.478,7 140 Syddanmark
Sydjylland 715.800 8.777,3 82 Syddanmark
Østjylland 851.769 5.841,4 146 Midtjylland
Vestjylland 425.769 7.164,3 59 Midtjylland
Nordjylland 581.057 7.878,6 74 Nordjylland
Danmark 5.627.235 42.915,7 131

Se ogsåRediger

NoterRediger