Landsdel
Landsdel er en nordisk betegnelse for en del af en stats territorium. Et land kan bestå af flere landsdele eller landskaber. En landsdel kan bestå af flere kommuner.
Landsdele i Danmark
redigérBetegnelsen landsdel er i dagligdags dansk sprog ikke blevet brugt på den samme konsekvente måde som i Sverige. Derfor er er det ofte usikkert, hvilket geografiske område landsdelsbetegnelserne præcist dækker. Indtil 1960 var Jylland og Øerne de to store landsdele.[kilde mangler] I nogle sammenhænge hørte Bornholm dog ikke med til Øerne. I de senere år har betegnelserne Østdanmark og Vestdanmark vundet hævd – her deler man landet ved Storebælt.[kilde mangler]
Jylland kan opdeles i større landsdele som Nordjylland, Midtjylland, Vestjylland, Østjylland og Sydjylland samt i mindre landsdele som Sydvestjylland og Nordvestjylland. De jyske landsdele har i dagligdags tale ingen præcis afgrænsning, bortset fra Nørrejylland og Sønderjylland, hvor grænsen går ved Kolding Å og Kongeåen.[kilde mangler] Siden 1920 har "De sønderjyske landsdele" været den officielle betegnelse for den danske del af Sønderjylland, og "Syd- og Sønderjylland" har været en fælles betegnelse for Sydjylland og de sønderjyske landsdele.[kilde mangler] Fra april 1974 blev Midt- og Vestjylland brugt som en fælles betegnelse for Viborg og Ringkøbing Amter.[kilde mangler]
Folketingsvalg
redigérFra 1920 blev fordelingen af tillægsmandater ved Folketingsvalg opgjort i de tre landsdele:
- Jylland, bestående af Nordjyllands Amt, Viborg Amt, Århus Amt, Ringkøbing Amt, Vejle Amt, Ribe Amt og Sønderjyllands Amt.
- Øerne, bestående af Fyns Amt, Storstrøms Amt, Vestsjællands Amt, Roskilde Amt, Frederiksborg Amt, Københavns Amt og Bornholms Amt samt Ertholmene.
- Hovedstaden, bestående af Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.
I forbindelse med Strukturreformen i 2007 blev disse tre landsdele afløst af tre nye:[1]
- Landsdel Hovedstaden, bestående af samme geografiske område som Region Hovedstaden.
- Landsdel Sjælland-Syddanmark, bestående af Region Sjælland og Region Syddanmark.
- Landsdel Midtjylland-Nordjylland, bestående af Region Midtjylland og Region Nordjylland.
Statistik
redigérSiden 1. januar 2007 har Danmarks Statistik til statistiske formål anvendt følgende 11 landsdele, der er en underopdeling af regionerne. Denne inddeling er implementeret som en del af EU og Eurostats NUTS-system, hvor regionerne er de geografiske enheder på niveau 2 og landsdelene på niveau 3.[2]
Landsdele i Norge
redigérNorges fem landsdele er Nord-Norge, Trøndelag, Vestlandet, Østlandet og Sørlandet. De fire sidstnævnte regnes som landsdele i Sør-Norge. Øgruppen Svalbard og øen Jan Mayen, som også er dele af Norge, medregnes ikke til nogen landsdel, da de norske landsdele traditionelt kun knyttes til fastlandet. Hver landsdel består af mellem to og otte fylker.
Navnet Sørlandet blev først brugt af forfatteren Vilhelm Krag i 1902. Før den tid blev området medregnet som en del af landsdelen Vestlandet. Det nye bregreb Midt-Norge har ikke en veldefineret geografisk afgrænsning, men inkluderer oftest dele af Vestlandet og hele Trøndelag, og i enkelte tilfælde også tilgrænsende områder i Nord-Norge og Østlandet.
Landsdel | Indbyggertal 1.1.2012[3] | Areal (km²) | Fylker |
---|---|---|---|
Nord-Norge | 470.757 | 112.946 | Finnmark, Nordland og Troms |
Trøndelag | 431.340 | 41.270 | Nord-Trøndelag og Sør-Trøndelag |
Vestlandet | 1.298.514 | 58.552 | Hordaland, Møre og Romsdal, Rogaland og Sogn og Fjordane |
Østlandet | 2.499.440 | 94.578 | Akershus, Buskerud, Hedmark, Oppland, Oslo, Telemark, Vestfold og Østfold |
Sørlandet (Agder) | 285.819 | 16.435 | Aust-Agder og Vest-Agder. |
Hele fastlandet | 4.985.870 | 323.781 |
Landsdele i Sverige
redigérNutidens Sverige består af tre landsdele, som hver består af en række landskaber. Götaland udgør den sydlige del af landet, Svealand den midterste del, og Norrland den nordligste del.
Landsdel | Landskaber |
---|---|
Götaland | Blekinge, Bohuslän, Dalsland, Gotland, Halland, Skåne, Småland, Västergötland, Öland og Östergötland |
Svealand | Dalarna, Närke, Södermanland, Uppland, Värmland og Västmanland |
Norrland | Gästrikland, Hälsingland, Härjedalen, Jämtland, Lappland, Medelpad, Norrbotten, Västerbotten og Ångermanland |
Historiske landsdele
redigérI 1300-tallet bestod det svenske rige af fire landsdele. Hver landsdel bestod igen af en række landskaber. Landsdelene var Götaland, Svealand og Norrland og Österland (først den sydvestlige del, senere den sydlige del af Finland). På kortet er de ældre dele af Sverige-Finland lysegrønne og de nyere dele mere mørkegrønne.
I 1809 blev landsdelen Norrland delt mellem Sverige og Finland. Tilsvarende blev landskaberne Lappland og Västerbotten delt mellem de to stater.