Diskussion:Jazz

Seneste indlæg: for 1 år siden af Eldhufvud i emnet Stadig POV?

Dette er diskussionssiden til diskussion om forbedringer af artiklen Jazz

Artikel-regler
Artiklen Jazz er blevet udpeget som lovende artikel. Det vil sige at den vurderes klar til at blive forbedret til en god artikel. Hvis du kan opdatere eller forbedre den, så gør det gerne, men diskuter gerne større ændringer her først.
Artiklen Jazz har været vist på Wikipedias forside som ugens artikel i uge 10, 2018.

Huskeliste for Jazz: rediger · historik · overvåg · opdater
  • Artiklens saglighed bør afklares - navnlig i afsnittene om 'Musikpsykologiske årsagsforklaringer', 'Rockmusik' og 'Noter'. --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 26. dec 2014, 01:04 (CET)
  • Indledningens brug af [1]-[8] ses ikke anvendt i artiklens underafsnit. Brugen heraf bør derfor genovervejes. --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 26. dec 2014, 01:04 (CET)
  • Tilføj specifikke kildehenvisninger til artiklens centrale påstande - henvisninger til fodnoter af spekulativ karakter gør ikke læseren klogere og artiklen mere objektiv. Snarere tværtimod. --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 26. dec 2014, 01:04 (CET)
  • Overvej om artiklens brug af kursiveret tekst og tankestreger ------- bidrager til at lette overskueligheden og læsbarheden. --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 26. dec 2014, 01:04 (CET)
  • Tilføj gerne flere underrubrikker. Pt. er mange af dem gemt og figurerer derfor ikke i indholdsfortegnelsen, hvilket de med fordel burde gøre. --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 26. dec 2014, 01:07 (CET)
  • Afsnittet om 'Noter' bør opdeles i et afsnit om 'Fodnoter' - der forklarer eller uddyber teksten i artiklen - og et afsnit om 'Referencer' med egentlige referencer/specifikke kildehenvisninger. De meget lange forklarende (fod)noter bør evt. indarbejdes i selve artiklen. --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 26. dec 2014, 10:00 (CET)
  • Artiklen er ganske omfattende, rig på illustrationer og med potentiale til at stige i graderne. Men der mangler altså en del arbejde endnu. --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 26. dec 2014, 01:04 (CET)
Denne artikel er en del af WikiProjekt Mellemkrigstiden, et forsøg på at forbedre artikler om Mellemkrigstiden på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Lovende artikel LA Denne artikel er blevet vurderet til Klasse LA på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.
Jazz Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Jazz, et forsøg på at koordinere oprettelsen af jazz-relaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Lovende artikel LA Denne artikel er blevet vurderet til Klasse LA på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.
Det Fremragende Projekt Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af Det Fremragende Projekt, et forsøg på at få oversat fremragende artikler fra andre sprog på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Lovende artikel LA Denne artikel er blevet vurderet til Klasse LA på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.
Denne Wikipedia-artikel er omtalt i følgende kilde(r):
  • "Mennesker og medier: "Farvel til finken"". DR. 22. januar 2016. Nævner at der er dele af artiklen som har lav kvalitet.
Denne diskussionsside bliver automatisk arkiveret af Dawikibot. Se mere på Skabelon:Autoarkiv.
Seneste opdatering: 29. Dec 2020 05:30

Struktur redigér

Artiklen rummer henvisninger til nogle sider, der danner denne struktur:

Jeg kunne tænke mig, at det blev udvidet til noget i stil med:

  • Jazzens vigtigste navne
  • Afrikanske jazzmusikere
  • Amerikanske jazzmusikere
  • Brasilianske jazzmusikere
  • Canadiske jazzmusikere
  • Cubanske jazzmusikere
  • Jazzmusikere fra USA
  • Asiatiske jazzmusikere
  • Europæiske jazzmusikere
  • Britiske jazmusikere
  • Franske jazzmusikere
  • Nordiske jazzmusikere
  • Danske jazzmusikere
  • Tyske jazzmusikere
  • Bigband-musik

Udover at rumme lister over musikere kunne de enkelte sider rumme korte artikler, der beskrev betydningen af de enkelte verdensdeles og landes jazz i den større sammenhæng.

Jeg kan se to pointer ved at lave sådan en struktur:

  • Det bliver nemmere at indpasse artikler om mindre kendte jazzmusikere i en naturlig sammehæng.
  • Hele området bliver mere synligt og kan forhåbentlig få nemmere ved at tiltrække skribenter med kendskab til jazz.

Hvad mener andre?

--Troels Nybo 10. sep 2004 kl. 12:14 (CEST)

Jeg mener at det er en fin idé og at du bare skal gå i gang. :-) - Kåre Thor Olsen (Kaare) 10. sep 2004 kl. 12:20 (CEST)
Enig. Hvis der bliver mange artikler om jazzmusikere og jazzmusik, vil det være praktisk at lave særskilte kategorier til dem. Byrial 10. sep 2004 kl. 19:34 (CEST)

Jazzens oprindelse redigér

I artiklen er nævnt, at jazz opstod i New Orleans. Var det ikke i Chicago? Så vidt jeg ved startede det der. Siden bredte genren (eller genrerne) sig sydpå langs Misisipi. --RuneMagnussen 16. okt 2004 kl. 19:35 (CEST)

Håndtering af huskelistens punkter redigér

Som beskrevet ovenfor - og for at forbedre artiklen - foreslår jeg, at punkterne på huskelisten drøftes i det følgende, så vi kan høste nogle af de lavthængende frugter. Fra huskelisten fremgår bl.a. følgende:

  • Afsnittet om 'Noter' bør opdeles i et afsnit om 'Fodnoter' - der forklarer eller uddyber teksten i artiklen - og et afsnit om 'Referencer' med egentlige referencer/specifikke kildehenvisninger. De meget lange forklarende (fod)noter bør evt. indarbejdes i selve artiklen.
Lad mig høre om det giver anledning til bemærkninger, at noteapparatet opdeles i specifikke kildehenvisninger og forklarende fodnoter. Mvh. Morten Haagensen Elmose (diskussion) 27. dec 2014, 09:56 (CET)

Fra Gustav B. Andersen redigér

HVAD I ALVERDEN ER MENINGEN??

Fjern dog i det mindste den komplet misvisende skabelon fra en sjælden set fremragende artikel om jazz med både fotos og musikeksempler, og hvad ved jeg. (Ellers gør jeg det!). Hvem er dog denne opblæste censor, der har fået ondt i røven af at læse en artikel på dette fornemme niveau? Mere end 9 ud af 10 artikler på Wikipedia bevæger sig jo alle sammen på et væsentlig ringere niveau. Hvad søren kan man forlange mere til forbedring af en artikel, som denne? Hvad med at gå i krig med alle de mange andre mere eller mindre halvdårlige artikler i stedet for? Her trænges anderledes med rette til forbedring af både sprog og indhold samt fyldestgørende kildeangivelser. Endnu er Wikipedia det mest læste internetleksikon foran f.eks. Gyldendals: denstoredanske.dk og andre. Men det får da snart ende, når Wikipedia behandler sine allerbedste bidragsydere på denne helt urimelige måde. Der er jo overhovedet intet belæg for at ”bestride artiklens neutralitet”! Forfatterne/forfatteren har jo tydeligvis argumenterne i orden, og artiklen burde tværtimod for længst være blevet præmieret med en FA. Jeg ved blandt andet, at artiklen har indgået som fast integreret undervisningsmateriale på RMC (Rytmisk Musikkonservatorium i Kbh) i forbindelse med uddannelsen på kandidatstudierne, og at hovedforfatteren i den anledning har været inviteret her over for at give en dobbeltforelæsning for de musikstuderende på specialeniveau. Vi skal da vist have fat i en af de højere retsinstanser i hierarkiet på Wikipedia og have forelagt denne ubegribelige tilsidesættelse og nedgørelse af artiklen til nærmere bedømmelse. – Men fjern dog for guds skyld så hurtigt som mulig denne påklistrede arrogante skabelon, mens I fortsætter den højst mærkværdige petitessediskussion til ”forbedring”(?) af artiklen. Den står i en ubehagelig skærende modsætning til artiklens faktiske værdi og skræmmer helt unødigt andre litteratursøgende mennesker bort, inden de overhovedet når at finde ud af, hvad de er gået glip af! (Hvor småt kan det dog blive på Wikipedia?).

Med beklagelig uvenlig jazzhilsen, Gustav B. Andersen. (Skrev 176.21.52.63 (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.) (27. dec. 2014, 12:10)

Kære Gustav. Jeg er ked af at læse, at du tager mine forslag så ilde op. De er helt oprigtigt ment som forbedringsforslag. Du skal være opmærksom på, at det er en grundpræmis på Wikipedia, at artikler altid kan blive udsat for input/indspark/gode ideer fra andre læsere/brugere. I den forbindelse anbefales det, at man antager god tro. Dvs. at man bør tage udgangspunkt i, at input fra andre brugere altid gives i den bedste mening og med de bedste intentioner.
Hvis du synes, at artiklen på nuværende tidspunkt lever op til kravene for god artikel og fremragende artikel, er du velkommen til at nominere den. Så er der en større chance for, at andre brugere på Wikipedia opdager artiklen og kan vurdere den. Har du brug for hjælp til at nominere, hjælper jeg dig gerne. Med venlig hilsen --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 27. dec 2014, 18:10 (CET)

Fra Dalmer redigér

Beslutningsforslag

Sikke dog et stormvejr, jeg pludselig synes at være havnet i! - Det bryder jeg mig bestemt ikke om.

Nu har denne artikel om jazz stået nogenlunde uantastet på Wikipedia siden juni 2013, selv om adskillige redaktionelle medarbejdere har været inde over med væsentlig mindre, for ikke at sige ganske små, ændringsforslag af formmæssig karakter fremfor indholdsmæssig. Og så bliver der først nu 1½ år efter pludselig stillet en større mængde overordentlig nøjeregnende redaktionelle krav af hr. Morten Haagensen angående ændringer til den åbenbart sine steder alt for underlødige tekst med ledsagende bemærkninger af typen: læsere "kan afhjælpe dette ved at udskifte de angivne kilder med mere troværdige kilder..."!

Nuvel. Jeg skal anstændigvis undlade på dette sted at sætte ord på mine tanker om en sådan lodret beklikkelse (men gør mig i det mindste den tjeneste at betragte dem som modtaget)!

Under sådanne omstændigheder og vilkår er jeg ikke interesseret i noget samarbejde med hr. Morten Haagensen om artiklen. Og jeg vil således provokeret gå med til et af to løsningsforslag. Enten ruller jeg hele artiklen om jazz tilbage til den gamle version fra juni 2013, inden jeg meldte min ankomst som bidragyder til belysning af emnet - eller også fjerner jeg de afsnit i teksten, som hr. Morten Haagensen har så mange indsigelser at gøre imod.

Kan vi enes om den sidstnævnte og mindst indgribende løsning, sidder jeg imidlertid tilbage med det problem, at så må hele det afsluttende afsnit, kaldet "Kritik", tages ud, da jeg ikke finder det rimeligt kun at fjerne underafsnittet vedrørende "Rockmusik", som hr. Morten Haagensen synes at være blevet stødt over og derfor vil have ændret. Min kritik af "Moderne jazzmusik", som han derimod nok kan acceptere, kan jo ikke efterlades alene, da disse to underafsnit belyser hinanden og henhører under samme hovedafsnit: "Sammenligning af to rytmiske musikstilarter jazz og rock".

Jeg vil imidlertid ikke lægge skjul på, at jeg helst ser det førstnævnte løsningsforslag gennemført.

NB - Afslutningsvis skal jeg endvidere gøre opmærksom på, at jeg ikke deler den opfattelse, at man ikke vil kunne tilbagekalde sine egne skriftlige bidrag, når de én gang har været fremsendt til brug for at skulle indgå i en større helhed, som fx i en encyclopædi som Wikipedia. Jeg kan i den forbindelse helt aktuelt blot henvise til den storpolitiske verden, hvor en bidragyder (professor Gaim Kibreab fra London South Bank University) netop til den famøse Eritrea-rapport til Udlændingestyrelsen har ønsket at tilbagekalde sit eget skriftlige bidrag til rapportens udarbejdelse (hvilket man har måttet imødekomme), da han hverken fandt Udlændingestyrelsens bedømmelse af sit bidrag velbegrundet eller acceptabel. Og jura er som bekendt gældende for alle, det være sig høj eller lav.

--Dalmer (diskussion) 28. dec 2014, 12:48 (CET)

  • Ad. "Uantastet siden juni 2013": Det er en grundpræmis, at artikler på Wikipedia løbende kan blive genstand for forbedringsforslag. Det kan ske løbende. At der ikke er kommet væsentlige ændringsforslag i 1 ½ år skyldes formentlig, at antallet af aktive bidragsydere på den dansksprogede Wikipedia desværre ikke er særligt omfattende. Jeg synes derfor, at du og andre tilhængere af jazz bør værdsætte, at nogle mere eller mindre tilfældige bidragsydere gider at kigge forbi artiklen og påpege dens svagheder. De fleste artikler har som regel et eller flere områder, hvor de med fordel kan forbedres. Rigtig mange artikler lever et stille, uberørt og uantastet liv i mange år, og det betragter jeg ikke nødvendigvis som et succeskriterium. Jeg er derfor temmelig forundret og overrasket over dette stormvejr, når nu mit ærinde rent faktisk er at gøre artiklen bedre ud fra de helt grundlæggende præmisser, som Wikipediaer har opstillet bl.a. mht. saglighed. Se bl.a. Politikker og normer (især nøglebegrebernes pkt. 4 'Respektér andre bidragsydere' og pkt. 5 'Næsten alle kan redigere næsten alt') og Hvad Wikipedia ikke er (især 'Hvad Wikipedia-artikler ikke er', pkt. 9 'Personlige afhandlinger' og pkt. 10 'Førstehåndsforskning'). Jeg vil sætte rigtig stor pris på, at du læser og forstår disse politikker og normer, inden du bidrager yderligere til diskussionen. --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 28. dec 2014, 16:06 (CET)
  • Ad. "Nøjeregnende redaktionelle krav": Der er ingen redaktion på Wikipedia. Alle bidragsydere er her frivilligt og langt de fleste i den gode sags tjeneste: At forbedre de artikler, der endnu ikke eller kun i begrænset omfang har fået kvalitetsstemplerne 'Lovende', 'God' eller 'Fremragende'. Det indebærer, at fx artiklen om jazz kan være omfattende, hvorimod artiklen om popmusik kan være temmelig kort. Som bidragsyder bestemmer man selv, hvilke emner og artikler, man vil kaste sig over, så artikler i samme kategori kan sagtens befinde sig på forskellige kvalitetsmæssige niveauer. Jeg synes ikke, at det er nøjeregnende at påpege det usaglige i sætningen (om popmusik): "Det er sjældent muligt at finde noget ægte musikalsk udtryk inden for denne branche, der åbenbart har gjort det til sit adelsmærke at sælge illusioner til folk." Det synes jeg er et skoleeksempel på en usaglig påstand. Samme med dette postulat (om præindspillet musik): "Nogle vil utvivlsomt kalde dette for bedrageri. Men måske er noget sådant også allerede nogle gange tilfældet under rockkoncerterne - hvem ved?)." Her må man som minimum henvise til kilder for påstanden - ellers er det en lommefilosofisk holdning, som ikke hører hjemme på Wikipedia, jf. politikkerne og normerne. Hvis du fortsat er uenig, må du gerne beskrive konkret, hvor og hvorfor du er uenig. Og nej: Det er ikke nøjeregnende at se på artiklers usaglige beskrivelser, hvor der oven i købet savnes specifikke kildehenvisninger. Det er selve kernen i Wikipedia: Objektivitet!
  • Ad. "Jura": Når man redigerer på Wikipedia fremgår det tydeligt, at man fraskriver sig sin ophavsret. Rent juridisk accepterer man derfor de spilleregler, som Wikipedia har opstillet. Kan man ikke leve med det, kan man vælge ikke at bidrage på Wikipedia. Det er ens helt eget valg. --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 28. dec 2014, 16:06 (CET)
  • Ad. "Løsningsforslag": Ja, lad os skue fremad, være konstruktive og tale om løsninger, som er spiselige for alle parter. Som jeg tidligere har beskrevet ovenfor, er det ifølge Wikipedia hærværk, hvis du tilbageruller artiklen. Du ejer ikke artiklen - det gør Wikipedia. Hvis du tilbageruller artiklen til juni 2013, er der tale om groft hærværk, som kan betyde, at en administrator vil blokere dine redigeringer i en længere periode. Samtidig vil tilbagerulningen blive annulleret. Så det kan ikke anbefales. Ifølge Wikipedias politikker og normer er den rigtig måde at løse konflikter på: Samarbejde! Det er jo hele min pointe med mine forbedringsforslag: At samarbejde om at gøre artiklen endnu bedre. Jeg vil derfor anbefale dig at kommentere konkret på mine forbedringsforslag - også så jeg måske kan blive klogere på din aversion mod mine forslag. I sidste ende er det jo blot nogle enkelte afsnit, som skal finpudses med kilder og saglige argumenter. Intet andet. --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 28. dec 2014, 16:06 (CET)


OK. Nu er det nok! - Så skal jeg herefter nok selv drage omsorg for, at der gives plads til, at mere "troværdige" kilder kan komme til. Jeg betragter herefter den verserende debat som afsluttet fra min side. Og jeg kan tilføje, at jeg ikke har noget imod at "blokeres", såfremt dette er standarden blandt kontrollanterne her på Wikipedia i sådanne tilfælde. Så værsågod!

--Dalmer (diskussion) 29. dec 2014, 11:19 (CET)

Der står længere oppe på siden, skrevet af Gustav B. Andersen. 176.21.52.63 - 27. dec. 2014, 12:10
"Jeg ved blandt andet, at artiklen har indgået som fast integreret undervisningsmateriale på RMC (Rytmisk Musikkonservatorium i Kbh) ..."
I kan lægge artiklen på egen hjemmeside og : "remix, transform, and build upon the material - til alle formål, også kommercielle." - jævnfør licensen der står under redigeringsvinduet og kan læses her: https://creativecommons.org/licenses/by-sa/3.0/deed.da - Husk dog at nævne kilden til materialet - se afsnittet "På følgende vilkår"
-- Mvh PHansen (diskussion) 29. dec 2014, 11:38 (CET)

For god ordens skyld: jeg skal blot erklære min støtte til Morten i denne diskussion. Efter min vurdering er det yderst saglige bemærkninger, Morten har fremsat på Huskelisten, og jeg kan også erklære mig enig i hans kommentarer i debatten på denne side. Der er faktisk ret få eksterne henvisninger og litteraturhenvisninger i noterne, det meste er uddybende personlige holdninger fra Dalmers side. Som Morten også har sagt det: ingen "ejer" sine bidrag på wikipedia. Derfor skal der naturligvis også være muligheder for at ændre i artiklerne, også denne. At artiklen har været anvendt i undervisningsøjemed og Dalmer har holdt forelæsninger er naturligvis fint, men det er ikke et argument imod forbedringer og sletninger af personlige holdninger. Citater bør altid ske med kilde. For interesserede kan jeg oplyse, at Anders Thyrring Andersen havde en artikel "100 år med jazzens religiøse rødder" i Kristeligt Dagblad den 2. januar 1915. Måske kan denne artikel også anvendes ved fremtidige forbedringer? venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 4. jan 2015, 16:51 (CET)

Jeg vil også gerne bakke Morten op. Jeg er meget enig i hans forbedringsforslag i huskelisten, for artiklen har et stort antal POV-udsagn og mangler stort set kilder på dem alle. Desuden er jeg forundret over de meget hårde indlæg, som er fremkommet som svar på hans forbedringsforslag her på diskussionssiden. Indsættelsen af POV-skabelonen var efter min mening på sin plads. Toxophilus (diskussion) 4. jan 2015, 17:07 (CET)

Fra Hans Jørgen Bertelsen redigér

Slet dog de uacceptable tekstafsnit, så resten af artiklen kan reddes derved!

Det er dog mærkværdigt, som Morten Haagensen pludselig har set sig gal på denne ellers meget fine og tankevækkende artikel om jazzmusik. Det er næsten umuligt at opdrive noget tilsvarende på dansk, medmindre man køber store digre (og dyre) værker - og så oven i købet kun på engelsk. Det er da muligt, at artiklen overtræder nogle normer her og der, men indholdet bør dog altid gå forud for formen. Det skal jo ikke være nogen doktordisputats.

Hele balladen begyndte åbenbart med, at Morten Haagensen går i gang med at rette skrivemåden "jazz'en" om til "jazzen". Det gør han på en særdeles tilfældig og løsagtig måde derved, at han blot retter skrivemåden 8 gange ud af de ca. et halvt hundrede gange, hvor skrivemåden forekommer. Det brokker bidragyderen Dalmer sig over og sletter hans 8 rettelser, idet han/hun skriver, at hvis der skal rettes her, skal det være konsekvent og systematisk, så der ikke figurerer hele to forskellige stavemåder. Det bliver Morten Haagensen tilsyneladende meget sur over. Han er "kontrollant" på Wikipedia og tåler ikke at blive irettesat. Det må hævnes.

Og så skal jeg love for at Dalmer bliver hevet i ørerne efter devisen; "Jeg skal lære dig at vise mig respekt! Så her har jeg en masse ting at pege på, hvor jeg finder, at du begår fejl."

Det mærkelige er, at Morten Haagensen åbenbart kun kan finde fejl i de tekstafsnit, hvor rockmusikken er omtalt. Ikke hvor jazzen er omtalt. Og fejlene drejer sig hovedsagelig udelukkende om manglende kilder - altså manglende dokumentation for de forskellige udsagn i teksten.

Det er jo nogle sindssyge hårde krav, der her rulles frem. Det læses næsten som om, Dalmer skal redegøre for hvert enkelt komma overalt, hvor han/hun udsiger noget som helst om rocken (og antydningsvis også om poppen). Men prøv at læse de tilsvarende to artikler her på Wikipedia om henholdsvis rock og popmusik. Ikke alene er de væsentlig dårligere skrevet med endog meget lav informationsværdi, med der er praktisk ingen kildeangivelser overhovedet. Nå Dalmer gør sig ulejlighed med at notere mindst et halvt hundrede kilder og uddybende forklaringer til teksten, så kalder Morten Haagensen ham gudhjælpemig for "utroværdig" - eller rettere, han gør brug af utroværdige kilder!

Ærlig talt! Det er sgu for dårligt. Hvor ved han da det fra? En mængde af de såkaldte POV-ord står jo i selve litteraturlistens bøger, som Dalmer trækker på. Så vidt, jeg har kunnet gå det efter, har han sørme' dokumentation for næsten alle udsagnene.

Morten Haagensen har da heller ikke ret i, at Dalmer er modstander af rockmusik. Snarere tværtimod. Han er anderledes modstander af, hvad han/hun ser som en kedelig udvikling, hvor rocken i stigende omfang låner af popmusikkens "forlorne" snydemetoder til at dække over manglende musikalsk originalitet og kompetence. Det ved jo enhver, der selv spiller rockmusik, som jeg gør, at sådan er det desværre ved at blive.

Det ville ikke være noget problem, hvis rock- og popmusikken vedgik, at de til koncerterne brugte Auto-Tune o.lign. Men det gør de ikke. I stedet lader de som om, at de producerer alt lyden på stedet fra scenen, uden fiksfakserier. Og når Dalmer kalder dette for bedrageri, har han jo ret. At give sig ud for noget, der ikke er dækning for, kaldes på dansk for bedrageri. Det er selve definitionen på ordet bedrageri, kære Morten Haagensen.

Men jeg tvivler på, alt det her ændrer på noget som helst. Du vil ikke kunne tåle at tabe denne diskussion, for det synes unægtelig som om, du i virkeligheden selv er en stor rock-fan, der ikke kan tåle kritik på dette punkt. Havde du været konsekvent og neutral, ville du også have rettet i alle de tekstafsnit, der behandler selve jazzmusikken. Men det gør du meget afslørende overhovedet ikke, for den musikform interesserer dig slet ikke.

Jeg vil derfor foreslå, at artiklen får slettet hele den sidste havdel. Fra dér, hvor der foretages en sammenligning mellem jazz og rock. Det er jo umuligt at tage en kopi af artiklen til undervisningsbrug mere, sådan som den er blevet mishandlet med tilplastring af diverse utilbørlige skabeloner fra Morten Haagensens side. Og der er med garanti ingen, der ønsker at gå ind og "rette op" på de eksisterende såkaldte utroværdige kilder i denne alt i alt ellers usædvanlig læseværdige artikel.

Hans Jørgen Bertelsen (Skrev 193.0.161.43 (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.) (10. jan. 2015, 12:18)

Fra Anders K. redigér

Altså! Hvordan pokker er det, at man har ødelagt denne artikel med en overklistring af helt urimelige stempler, der insinuerer, at artiklen bygger på "utroværdige" kilder, mm.

Jeg har før med stort udbytte kunnet lade artiklen indgå som kildemateriale til mine musikstuderendes gruppearbejder. Denne vandalisme af teksten fra en hr. Morten Haagensen er helt utilstedelig og gør desværre brugen af artiklen fuldstændig suspekt og dermed umulig at bruge.

Idet jeg går ud fra, at POV betyder "point of view" (hvilket er et fy-ord på Wikipedia), skal jeg for det første gøre opmærksom på, at det er en illusion at tro, at en tekst kan skrives aldeles neutralt uden nogen form for vinkling. Ingen vil kunne genfortælle eller oversætte en tekst uden at have en hensigt. Dette er gammel lærdom på humaniora.

For det andet er der ligeledes en masse POV i Wikipedias konkurrent, Den Store Danske (encyklopædi). Lad mig give et par eksempler.

Først under opslagsordet Rockmusik.

"... rock som massedistribueret musik, der i modsætning til popmusik var spontan og ægte (autentisk)."

og

"Rock'en ... hengiver sig til en mere narcissistisk, playboypræget lappet stil".

Om popmusik hedder det hos Den Store Danske:

"mange kulturkritikere så popmusikken som udtryk for udbytning og en bevidst fordummelse."

og

"popmusikken i modsætning til rock defineredes som kommerciel, kapitaliseret og uautoriseret. "

Og jeg kunne finde masser af andre eksempler på accepteret POV i såvel denne som i andre såkaldt lødige leksika.

Hvorfor lige netop denne artikel skal gennemhulles og jordes af hr. Morten Haagensen, er helt uforståelig. Men det er nærliggende at tro, at han føler sig stødt over kritikken af navnlig rockmusikken. For kritikken af både jazzmusikken og popmusikken interesserer ham i sammenligning tilsyneladende meget lidt.

Generelt gælder det oven i købet, at artiklens brug af POV stort set kun anvendes, når udtrykker dækker almen kendte synspunkter i bred almindelighed. Fx at popmusik-industrien er kommerciel, fordummende, forfladigende, idylliserende, osv.

Så også jeg forlanger derfor, at de skæmmende stempler fjernes fra teksten, så artiklen atter vil kunne btuges. Og så skal Morten Haagensen holde op med at blande sig i andres ytringsfrihed under dække af, at det alene drejer sig om formelle rettelser, såsom udformning af notemateriale (der her er ganske fortræffeligt), og påstande om brug af "utroværdige" kilder. Prøv dog lige at kaste et blik på den musten af et fremragende engelsksproget musikvidenskabeligt hovedværk i litteraturfortegnelsen, der bl.a. ligger til grund for artiklen.

Hvadbehager?

Mvh, Anders K. (12. jan. 2015, 15:04)

Til Anders K:
Du har sikkert ret i, at Den Store Danske er fuld af POV. Det er deres problem, ikke Wikipedias. Vort problem er, at hvis der forekommer POV i vore artikler, skal det elimineres - eventuelt kan folk citeres for en POV-belastet holdning hvis det sker med kilde. Du må gerne se det som udtryk for, at Wikipedia stiller højere krav end DSD. Det vil jeg ikke engang være uenig med dig i. Der er mærkbar kvalitetsforskel imellem de to opslagsværker.
Morten Haagensen er en af dem, der bruger tid på grundigt at gennemlæse artikler om komme med forslag til forbedringer eller påpege mulige problemer. Det er en indsats som nok ingen "faste" wikipedia-bidragsydere (i bredeste forstand) vil finde anledning til at kritisere, snarere tværtimod. Vi er enige om, at wikipedia er et projekt, der hviler på stadige forbedringer, så forslag er altid velkomne.
På mig virker det lidt som om du, Hans Jørgen Bertelsen og Dalmer ikke er ret fortrolige med de vilkår, vi alle arbejder under her, og derfor lettere bliver fornærmede over den kritik og de forslag, der fremkommer til jeres bidrag. Det er imidlertid jeres problem. Betingelserne her på wikipedia er, at alle kan og må bidrage (undtagen med hærværk og POV) og at målet er den stadige forbedring af wikipedia. Naturligvis kan det ske for os alle, at der er afvigende meninger, vi ikke er enige i (det er også sket for mig), men hvis man vil deltage på wikipedia, er det betingelserne.
I stedet for at skrive alenlange nedrakninger af Morten eller andre kritikere, burde du og andre hellere forsøge at lytte til kritik og til forslag. Hvis I ikke har lyst til at medvirke på wikipedias betingelser, vil jeg foreslå jer at søge andre græsgange. Så skal vi andre nok selv før eller senere gøre det arbejde, der skal til for at bringe wikipedia i den rigtige retning: at give saglig information om alle mulige emner, herunder om jazz. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 13. jan 2015, 20:39 (CET)


Arh. Slap nu lige af. I hænger jo tydeligvis sammen som ærtehalm. Artiklen er jo gjort håbløs til udprintning og omdeling nu. Nikolaj.‎ (Skrev 91.207.2.24 (diskussion • bidrag) 19. jan 2015, 15:18. Husk at signere dine indlæg.)

Det er ejheller hverken formålet med Wikipedia, eller bidragsydernes opgave, at fremstille artikler, der skal indgå direkte i undervisningsøjemed i udprintet form. Hvis du vil bruge artiklen til den slags kan du jo blot kopiere den over i et teksbehandlingsprogram og redigere den efter forgodtbefindende. Men det er selvfølgelig en del nemmere at printe den direkte fra Wikipedia, og kræver ikke så meget arbejde. Toxophilus (diskussion) 19. jan 2015, 16:01 (CET)

Fra HOSSTEEN redigér

KENDER SELV DALMER!!! - Har været en kendt DJ i mange år på Herning-egnen med jazz- og rockmusik på programmet. Fatter faktisk ikke, hvad der er i vejen med hans udmærkede artikel om jazz. En eller anden blandt de "redaktionelle medarbejdere" på Wikipedia må åbenbart være blevet stødt over hans i virkeligheden ret præcise beskrivelse af pop-musikkens beskaffenhed - eller også af hans lige så rammende beskrivelse af pop-musikkens beklageligt stigende indflydelse på rock-musikken med alle førstnævntes velkendte kunstige virkemidler, der efterhånden ses mere og mere at kompromittere rockens oprindelige autenticitet.

Hvorfor pokker redigerer pågældende patruljerende medarbejder på Wikipedia ikke selv artiklen, når han så bombastisk bestrider indholdets seriøsitet? Hvad er det, han mener at vide bedre? Kom nu frem af busken, hvis du (Morten Haagensen) mener at kunne gøre det bedre - for det er jo åbenbart dig, der personligt har følt dig stødt på manchetterne, ikke sandt? Tvivler ærlig talt på, om du overhovedet ved noget som helst om jazzmusikkens særpræg, når det kommer til stykket, og den måde genren adskiller sig fra andre rytmiske stilarter. På Gyldendals "StoreDanske" ses en noget mindre, men næsten lige så skarp beskrivelse af forholdet mellem jazz, rock og pop. Her optræder ingen smagsdommere, og her har artiklerne forud været bedømt og godkendt af anerkendte fagfolk på området - i modsætning til flere af Wikipedias patruljerende medarbejdere, der så åbenlyst kun har dyrkelsen af den rene formalisme at dække sig bag.

Og lige til sidst til "redaktionen" generelt: Stop nu det nørdede skoleridt over for artikler, der ikke i alle detaljer med matematisk præcision ses skrevet ind i jeres fantastisk rigide formalistiske skabelon. En oplysende, velskrevet artikel burde anderledes mere bedømmes på sit indhold, end på et overflødighedshorn af læsehæmmende henvisninger til kildedokumentation for snart sagt ethvert fremmedord i teksten, o.lign. - Det er på ingen måde en garanti for lødigheden af indholdet.

Venligst, HOSSTEEN (Skrev 91.207.2.24 (diskussion • bidrag) 10. apr 2015, 12:13. Husk at signere dine indlæg.)

Rettelse redigér

Ser tilfældigvis her på diskussionssiden i anden anledning, at en af de redaktionelle medarbejdere (sandsynligvis Morten Haagensen, gætter jeg på) har villet tilskrive mig forfatterskabet af ovenfor stående polemiske indlæg fra Anders Kaspersen af 12. januar 2015.

Dette er forkert! Den eneste forbindelse mellem mig og Anders er, at han i begyndelsen af januar 2015 købte min daværende mobiltelefon, og at han og jeg ved samme lejlighed havde en drøftelse af den tilsyneladende udstrakte censurering, der ind imellem fandt sted på Wikipedia, af bl.a. musikartiklerne, når indholdet ikke lige passede visse af de patruljerende medarbejdere. Dette kan umuligt gøre mig til medforfatter af hans egne indlæg. - Og må jeg så bede mig fritaget for flere inkrimineringer af den slags fra Wikipedias side!

Som tidligere meddelt helt tilbage fra dengang, ønsker jeg på ingen måde at bidrage yderligere til Morten Haagensens polemik imod mig. Han har som medarbejder på Wikipedia åbenbart et eller andet i klemme rent personligt, hvad angår jazzmusikkens forhold til rockmusikken.

Dalmer. 178.157.254.197 2. dec 2015, 02:17 (CET)

Supplerende ctr. primær litteratur redigér

Artiklen indeholder et afsnit om 'Supplerende litteratur' men intet afsnit om den primære litteratur. Hvis den supplerende litteratur rent faktisk er den primære, bør afsnittet omdøbes til 'Litteratur'. Mvh. --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 20. mar 2016, 00:44 (CET)

Note 18 (om Fallulah) redigér

Tilbage i december 2014 påpegede jeg her på diskussionssiden (inkl. huskelisten) en række POV-formuleringer, der fremstod både meget subjektive og af spekulativ karakter. Egentlig er jeg fortsat tilhænger af, at der i noteapparatet skelnes mellem egentlige specifikke kildehenvisninger (noter/referencer) og egentlige uddybende og forklarende fodnoter. Der ligger dog et større arbejde i dette. Tilbage til et par af de særligt subjektive formuleringer i (fod)noterne:

Note 18:

Der findes selvfølgelig undtagelser fra denne utvivlsomt noget hårde og generaliserende dom over popmusikken. Nogle få kendte popsangere, som fx dansk-rumænske Fallulah, prøver således åbent at kæmpe imod popindustriens krav om brugen af de mange forlorne hjælpeteknikker i forbindelse med både indspilningen af musikalbums og til koncertoptræden. Men det er svært at se, at hun synes at kunne komme nogen vegne over for den altdominerende, magtfuldt styrende popmusik-industri.

Der er efterfølgende tilføjet følgende kildehenvisning til noten: (Fallulah's interview til BT, den 30-12-2011: "Fallulah mistede lysten til musikken")

Man kunne stadigvæk overveje om ikke disse ellers glimrende betragtninger burde fremgå af artiklen om Popmusik, der dermed kunne udbygges, end her i artiklen om jazz, hvor man er ude i en større - og vanskelig - sammenligning med andre musikarter.

Artiklen fra BT den 30. december 2011 kommer ikke frem via en google-søgning. Til gengæld kommer der et link frem til en artikel med samme overskrift og dato fra Ekstra Bladets hjemmeside: http://ekstrabladet.dk/musik/dkmusiknyt/article4057325.ece Heraf fremgår imidlertid intet om Fallulahs kamp mod "forlorne hjælpeteknikker" og "kamp mod den magtfuldt styrende popmusikindustri".

Mht. ovenstående formulering fra note 18 vil jeg derfor foreslå, at det særligt subjektive slettes, dvs. Men det er svært at se, at hun synes at kunne komme nogen vegne over for den altdominerende, magtfuldt styrende popmusik-industri. --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 20. mar 2016, 01:42 (CET)

Det er et glimrende foreslag Morten. Som det tidligere er blevet diskuteret har artiklen en del formuleringer der ikke just er nøgterne sammenligninger, men mere virker som udfald mod andre musikgenrer, hvilket ingenlunde er hensigtsmæssigt - også selvom de er kildebelagt. Toxophilus (diskussion) 21. mar 2016, 08:44 (CET)

(Fod)note 19 er formuleret således:

Lise Cabble, den danske komponist til vindermelodien "Only Teardrops" ved det Europæiske Melodi Grand Prix 2013, der selv har sin musikalske fortid inden for den anarkistiske punk-musik (som ellers normalt står i skarpeste modsætning til den både pæne, meget glatpolerede og pengestærke popmusik), har i et interview til Berlingske Tidende (3/5/13) erkendt, at hun målrettet går efter at producere de simplest mulige popsange - jo enklere, desto bedre - og som hun mener altid ifølge sagens natur vil have det største publikum at kunne tjene penge på. Trods en klar 1. præmie som international vindermelodi, spilles "Only Teardrops", lige som stort set alle andre popmelodier, dog næsten ikke mere på nogen radiokanaler o.lign. efter blot nogle få måneders heftig levetid.

Igen burde fodnoten egentlig hellere knyttes til artiklen om popmusik eller artiklen om "Only Teardrops" frem for artiklen om jazz.

Overskriften på artiklen fra Berlingske Tidende fremgår ikke (kun dato), så jeg har ikke kunnet søge efter denne. Især formuleringen Trods en klar 1. præmie som international vindermelodi, spilles "Only Teardrops", lige som stort set alle andre popmelodier, dog næsten ikke mere på nogen radiokanaler o.lign. efter blot nogle få måneders heftig levetid fremstår særligt generaliserende og meget subjektiv og bør derfor slettes.

Det er svært at se, hvad der ønskes sagt med dette postulat. En lang række jazz-sange spilles "næsten ikke mere på nogen radiokanaler o.lign." - men det gør dem jo ikke nødvendigvis til dårlige jazz-sange. Eller for at blive i Eurovision/pop-genren: Alexander Rybaks vindersang fra 2009, "Fairytale". Sangen udmærker sig ved at være den sang i konkurrencen med den højeste pointscore. Også denne sang spilles "næsten ikke mere på nogen radiokanaler o.lign." Men hvad siger det egentlig noget om?

Og man kan komme med flere eksempler ud fra samme argumentation: DSB's MY-lokomotiver kører stort set ikke på de danske skinner mere (de er blevet overhalet af udviklingen og nyere togtyper), men det gør jo ikke MY til et dårligt lokomotiv. Tværtimod. Disse eksempler blot for at sætte argumentationslødigheden i relief. --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 20. mar 2016, 01:42 (CET)

Igen er vi ude i nogle angreb på andre musikgenrer, som ikke blot er en observation om en egentlig forskel, men nærmere virker som et forsøg på at stille - i dette tilfælde popmusik - i et dårligt lys. Du tilretter bare Morten. Jeg er sikker på, at du kan se, hvad man kan slette og hvad der skal beholdes. Det er dejligt, at du gider at tage arbejdet op igen. Toxophilus (diskussion) 21. mar 2016, 08:48 (CET)

Usaglige afsnit redigér

Jf. drøftelserne oven for parkerer jeg indtil videre de usaglige afsnit (dvs. det omfattende afsnit om 'Jazz i dag' med underrubrikker) her på diskussionssiden. Drøftelserne her på siden må på saglig vis forholde sig til, i hvilket omfang teksten - eller dele af den - kan omarbejdes og på ny bruges i artiklen om jazz eller beslægtede musikartikler. Pt. er omfanget af usaglige postulater så omfattende i nedenstående afsnit, at de ikke blot lader sig omskrive til nogenlunde saglige og lødige beskrivelser, uden at der lægges et meget omfattende arbejde heri. --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 22. mar 2016, 22:59 (CET)

Den flyttede tekst starter her:

Jazz i dag redigér

 
Niels-Henning Ørsted Pedersen, 1971 [1]

I vore dage er den tidligere folkelige appel dog gledet jazzen af hænde og i vid udstrækning overtaget af rock- og popmusikken, som næsten udelukkende[kilde mangler] har valgt at betjene sig af elektrisk forstærkede instrumenter baseret på højttalerlyd.[kilde mangler] Karakteristisk for rock er den ofte stærkt markerede rytmiske betoning af de altdominerende lige ottendedels-noder, akkompagneret af en særdeles voluminøs el-bas,[kilde mangler] hvilket alt i alt har henvist jazzens akustiske udgangspunkt til en mere eller mindre tilbagetrukket, nærmest en lidt ufrivillig finkulturel placering inden for den samlede globale musikverden.[kilde mangler] Denne status ses i særlig grad at komme til udtryk med den moderne kammerjazz, der på mange måder udgør en slags syntese mellem bebop og cool-jazz og som altid bliver spillet i mindre ensembler (gjaldt bl.a. den internationalt anerkendte danske bas-virtuos, Niels-Henning Ørsted Pedersen).

På trods af denne mere diskrete placering på den globale musikscene skulle Danmark imidlertid ganske uventet[kilde mangler] alligevel vise sig at gå hen og blive et regulært centrum for hele den moderne jazz i Europa.[kilde mangler] Det skyldtes ganske særlig det specielle kulturelle miljø omkring Jazzhus Montmartre - et spillested, som i 1960'erne og begyndelsen af 1970'erne lå i St. Regnegade i København (derefter i Nørregade frem til lukningen i 1995), og som i et helt usædvanligt omfang havde formået at tiltrække de allerbedste og mest prominente udenlandske jazzmusikere som gæstesolister.[kilde mangler] I disse årtier var København så at sige gået hen at blive verdensberømt som jazzens hovedstad på kontinentet - i øvrigt godt hjulpet af lige så fremragende anmeldere og skribenter[kilde mangler] blandt de mange kompetente jazz-kritikere fra denne periode, anført af journalisten, forfatteren & dr.phil. i musikvidenskab, Erik Wiedemann, på Dagbladet Information.[kilde mangler]

Nutidens jazz-interesse redigér

 
Copenhagen Jazz Festival foran Pumpehuset, 2006

Bl.a. i kraft af denne guldalder-epoke [2] ses den dag i dag fortsat ganske mange jazz-arrangementer at finde sted over alt i Danmark, vel nok efterhånden mere som jazz-festivals o.lign. Og det bør i den forbindelse bemærkes, at fx Copenhagen Jazz Festival, der afvikles hver sommer over mere end en hel uge (første gang i 1964), i de senere år har kunnet mønstre et rekordstort publikum på henved 250.000 koncertgængere til i alt 1.200 arrangerede koncerter rundt omkring i København.

Sammenlignet med jazz-interessen i de øvrige nordiske lande (udmålt pr. 100.000 indb. i 2013),[3] ligger Danmark imidlertid trods alt kun lige akkurat på linje med Norge, mens interessen i Sverige ses at ligge 6 % højere end i Danmark, og i Finland overraskende nok hele 63 % højere end i Danmark (se tabel nedenfor).

Sammenlignes imidlertid interessen (her defineret som nysgerrighed/videbegærlighed) for jazzmusik kontra rockmusik i al almindelighed i hvert af de nordiske lande, fås et lige så overraskende resultat - denne gang, hvad Sverige angår.

  • I Danmark ses interessen for rockmusik således at ligge 10 % over den tilsvarende interesse for jazzmusik.
  • I Norge findes interessen for rockmusik at ligge noget højere, nemlig 23 % over interessen for jazzmusik.
  • I Sverige er forholdet omvendt. Her ligger interessen for jazzmusik hele 54 % over interessen for rockmusik!
  • I Finland ligger interessen for rockmusik 21 % over interessen for jazzmusik.
Opslagsord: JAZZ (3 mdr. i 2013)
Norden antal opslag pr. 100.000 indb.
Danmark 2812 51
Norge 2570 51
Sverige 5138 54
Finland 4578 83
Opslagsord: ROCK (3 mdr. i 2013)
Norden antal opslag pr. 100.000 indb.
Danmark 3106 56
Norge 3171 63
Sverige 3326 35
Finland 5518 100

Tages derimod de nordiske lande som helhed under ét, bliver alle skævhederne stort set udlignet, så der i hele Norden sammenlagt alt i alt synes at være lige så stor nysgerrighed og interesse over for jazz som for rock.[4]

Med i dag kun 10 % forskel i interessen for jazz og rock i Danmark kan der hermed - sammenholdt med en let stigende omsætning af den mediedækkede jazzmusik hos musikselskaberne - åbenbart konstateres en begyndende fornyet interesse op gennem de senere år for jazzmusik herhjemme. Og bl.a. som følge heraf genåbnedes Jazzhus Montmartre i 2010 på initiativ af bl.a. pianisten Niels Lan Doky. Denne gang atter med Jazzhuset tilbage i de oprindelige - men desværre stadig alt for små - historiske lokaler i St. Regnegade.

(En mere nuanceret og dybtgående analyse af selve jazzmusikkens væsen, som det i dag fremtræder, fremmes dog formentlig allerbedst via en direkte sammenligning med en alternativ og lige så udbredt rytmisk musikgenre, som netop rockmusikken).

Sammenligning af to rytmiske musikstilarter jazz og rock redigér

På adskillige opfordringer fra forskellige jazz-guitarister rundt omkring i USA konstruerede den store amerikanske guitarfabrik, Gibson, i 1936 omsider den første elektrisk forstærkede guitar, el-guitaren (Gibson ES-150), der virkede ved seks små elektromagneter placeret under guitarstrenge af stål. Året efter i 1937 købte en ganske ung ukendt jazz-guitarist, Charlie Christian, et eksemplar af modellen i håbet om bedre at kunne blive hørt af publikum, når han ønskede at gøre sig gældende med en guitarsolo i de amatør jazzorkestre, han på daværende tidspunkt spillede i. Hans egen løsning med at prøve at holde en almindelig sangmikrofon fastklemt mellem knæene under sine guitarsoloer havde indtil da ikke været nogen større succes. Det nu muliggjorte hørbare single-spil medførte, at han pludselig vakte opmærksomhed som en ganske dygtig solist på el-guitar med en helt anden side af sit store musikalske talent, end blot at akkompagnere et orkester med det fornødne akkord-spil. Og han blev derfor snart anbefalet som fast guitarist til flere af de store amerikanske orkesterledere, og hvor han i 1939 omsider valgte at modtage et tilbud om en plads i Benny Goodman's Big Band.[5]

Meget hurtigt herefter steg efterspørgslen mærkbart på disse nye elektrisk forstærkede Gibson-guitarer. Det foranledigede straks flere andre guitarfabrikker verden over til øjeblikkelig at følge trop for også at kunne score deres del af fortjenesten på det pludseligt opståede behov - et behov, der efterfølgende ovenikøbet skulle vise sig at antage helt uanede dimensioner med rockmusikkens fremkomst en generation senere.

Forskellen på de to rytmiske musikstilarters brug af el-guitaren skulle dog med tiden gå hen at blive endog meget stor. En klassisk jazz-guitar (m/ forstærker) findes sjældent udstyret med mulighed for ekko, rumklang eller forvrængereffekt og lignende effekter. Jazz-guitaristen har traditionelt været fuldt ud tilfreds med guitarens rene lyd uden videre tilsætning eller særlig klangbehandling af nogen art, dvs. som såkaldt clean-guitar. Rock-guitaristen derimod gør ofte brug af diverse effekter og pedaler som en del af det lydlige udtryk.

Fra konstruktionen af en elektrisk forstærket guitar til konstruktionen af en elektrisk forstærket basguitar har vejen næppe været lang. Men udbruddet af 2. Verdenskrig i 1939 forsinkede denne ellers ganske logiske og helt naturlige udvikling i de næstfølgende to årtier.

Først mod slutningen af 1950'erne kom den tyske guitarfabrik, Höfner, omsider med den første virkelig effektive el-forstærkede basguitar (Höfner 500/1). Instrumentet var i begyndelsen af gode grunde stort set ukendt i musikerkredse og solgte derfor ikke særlig godt. Men det ændrede sig drastisk, da Paul McCartney i 1961 købte et eksemplar af basguitaren.

Beatles-gruppen havde på det tidspunkt skaffet sig et længerevarende engagement på et spillested i Hamburg. Honorarbetalingen var beskedne 15 £ om ugen til hver (svarende i vore dage til ca. en halv snes tusinde kr. om måneden til musikeren), og bl.a. i utilfredshed hermed var deres bassist, Stuart Sutcliffe, sprunget fra under opholdet i Tyskland. I stedet havde gruppen udpeget Paul McCartney som den, der skulle overtage hans plads.

For første gang i hele musikhistorien blev bas-stemmen nu pludselig i stand til at kunne overdøve endog trommerne. Det betød, at basguitaren med ét blev en alvorlig konkurrent til den traditionelle akustiske gulvbas (kontrabassen). Dette gamle hæderkronede basinstrument, der i sin tid stort set helt fik udkonkurreret tubaen, har altid selv generelt haft problemer med at kunne leve helt og fuldt op til moderne tiders krav som følge af sin noget svagere lydstyrke. Og i forening med den i forvejen eksisterende el-guitar på markedet skulle et helt nyt klangbillede dermed komme til at danne grundlaget for en radikal ny rytmisk musik-stilart ved siden af jazzen - først under betegnelsen beatmusik, senere, og især efter 1967, under betegnelsen rockmusik.

Udformningen af rockmusikken endte efter nogle indledende eksperimenterende forsøg med fortrinsvis at blive et resultat af en krydsning imellem jazz, blues og 1950'ernes rock'n-roll (der pudsigt nok selv udsprang af jazzmusikken i sin tid). Paul McCartney's far var således selv jazzmusiker og gav som sådan i perioder gennem flere år sin søn klaverundervisning. Imidlertid kunne kun meget få grupper leve op til Beatles-gruppens meget høje musikalske standard. Og det blev derfor hovedsagelig den eneste nogenlunde samtidige konkurrerende rock-gruppe, Rolling Stones, der med sit anderledes relativt begrænsede musikalske niveau ("garagerock") [6] kom til at danne udgangspunktet for de fleste andre efterfølgende rockorkestre op igennem tidens løb.

Alt i alt kom udviklingen til at forløbe sådan, at mens jazzen i alt væsentligt betoner en yderst dynamisk, men dog tilsyneladende let og ubesværet spillestil, foretrækker mainstream-rock'en i dag hellere en mere statisk, mere tung og i det hele taget væsentlig mere voluminøs spillestil.

Bortset fra den allertidligste arkaiske dixieland-stil har man i jazzmusikken gennemgående altid haft en forkærlighed for en avanceret, stærkt udvidet harmonik, tillige med en akustisk instrumentbeherskelse på et virtuost plan som stræbemål. - I forhold hertil foretrækker rockmusikken derimod så få enkle klangforløb som muligt. Ikke sjældent blot med helt ned til to eller evt. tre repeterende underliggende akkorder hen over 8 takter. Og det alt sammen uden nævneværdig indslag af sublime solistiske præstationer på nogen af de elektrisk forstærkede musikinstrumenter.

Karakteristisk er desuden fordelingen og brugen af de to tonekøn, dur og moll. I dixieland-jazzen høres akkompagnementet til hovedstemmen langt overvejende at bestå i lyse og optimistiske dur-akkorder i form af såvel 3-klangs som 4-klangs akkorder (dur-septim akkorder). I moderne jazz er det i lidt mindre grad, men fortsat dur-akkorderne, som er de dominerende - dog her stærkt farvet af akkordudvidelser med brug af i visse tilfælde helt op til de overmåde komplekse 7-klangs akkorder (fx E♭13♯11), hvilket i nogen grad udvisker det lyse og til tider festlige helhedspræg og i stedet fremmer en mere alvorsfuld/tænksom grundstemning hos tilhørerne. - Derimod har specielt hos den mere hårde rockmusik de anderledes noget dystre, mere mørktfarvede moll-akkorder i vid udstrækning overtaget det meste af klangbilledet.

Musikpsykologiske årsagsforklaringer redigér

Rock: Set i et musikpsykologisk perspektiv høres rock'ens brug af moll-akkorder i kombination med højt lydtryk at understrege fornemmelser af magtfulde dunkle kræfter bag det musikalske udtryk, egnet til at kunne opbygge en mere eller mindre aggressivt præget, kollektiv begejstring hos tilhørerne. Den aggressive grundstemning kan forhøjes ved udstrakt brug af el-guitarens forvrængningseffekter, der ubevidst vil blive associeret med de socialt altid meget smittende og hørligt ophidsende gutturale strubelyde, som instinktivt kommer til udtryk blandt tilhængerne af den vindende part under fx en særlig medrivende håndbold- eller boksekamp, o.lign. I nogle tilfælde kan rockmusik på denne måde resultere i et så markant stemningsløft (af mange beskrevet som et "kick"), at det momentant fornemmes stærkt motiverende for så vidt angår en oplevet personlig vinderfølelse med styrke til at kunne overvinde så at sige alle dagligdagens udfordringer og problemer - og i den forstand i tilgift kunne udøve en vis terapeutisk funktion i forbindelse med evt. personlige problemer med bl.a. selvværdsfølelsen o.lign.[7]

Sådanne stemningsløft vil altid være ledsaget af ekstraordinære frigivelser i hjernen af det neurofysiologiske "belønningsstof", kaldet dopamin, som er et indre signalstof/hormonstof, der endvidere udløses i en række andre betydningsfulde situationer.[8] Dopamin-udskillelsen foregår især under fx kamp- eller konkurrencesejre (ikke i forbindelse med tab og nederlag!) - men i mindre grad også før og under indtagelse af udsøgte velsmagende måltider; under visse højspændte spil-situationer; under indtagelse af euforiserende stoffer og alkohol; under seksuelle samværssituationer; osv., og hvor det under alle forhold virker forstærkende på motivationen som en ret stærk trang til vanemæssigt at se frem til at kunne genopsøge pågældende dopaminudløsende situation på ny.[9]

Jazz: Sammenlignet med rockmiljøets ofte stærkt følelsesmæssigt/fysiologisk baseret musikinteresse, findes nutidens jazz-publikum anderledes optaget af et rigtignok lige så opmærksomhedskrævende, men betydelig mere distancepræget "interesseløst velbehag" [10] - et behag, som i væsentlig mindre grad er egnet til og beregnet på at have til formål at kunne fremkalde direkte sanselig nydelse og lyst.

Dette forhindrer dog på ingen måde, at der efter enhver musikalsk høreværdig solopræstation helt efter traditionen klappes opmærksomt og respektfuldt ad solisten. For mange jazzkyndige gælder det endvidere på et mere analytisk plan at kunne anlægge en vurdering af, hvorvidt solisten på tilstrækkelig overbevisende måde synes i stand til, ikke alene at kunne indfange publikum, men også at kunne sætte sine intentioner igennem med hensyn til at få afleveret en kompositorisk veludført solopræstation - og det uanset spontanitetsgraden.[11] Selve bedømmelseskriterierne kan som så meget andet imidlertid diskuteres, bl.a. om den enkelte solopræstation bør vurderes på solistens egne præmisser, som fx ud fra hans eget håndværksmæssige musikalske niveau, hans musikalske erfaringshistorie (såfremt den er kendt), o.lign. - eller om vurderingen skal baseres på en sammenligning i forhold til det gennemsnitlige musikalske niveau blandt jazzmusikere i al almindelighed.[12] Hertil kommer, at det ikke sjældent kan iagttages, at visse solister gennemgående høres lovlig tæt på at overvurdere deres eget talent vel rigeligt, og herigennem tilsyneladende prøver at "slå større brød op, end de kan bage".

Lidt akademisk udtrykt vil man om rock og jazz ud fra en kunstnerisk vurdering således meget passende kunne tale om en helt igennem emotionel æstetik kontra en mere kognitiv æstetik.[13]

Nu og da hører man den påstand gjort gældende, at sorte musikere i kraft af deres negroide herkomst skulle være udstyret med et særlig medfødt musikalsk talent for rytmisk musik - al den stund, at det også netop var i de afroamerikanske befolkningsgrupper, at jazzen som stilart tog sin begyndelse. Påstanden understreges af, at det globalt set fortsat ses at være sorte musikere, der er i overtal blandt jazzmusikerne, selv om hvide musikere efterhånden synes næsten lige så hyppigt repræsenteret. - Påstanden har imidlertid intet på sig. Utallige musikpsykologiske forskningsresultater har vist, at musikalske talenter findes nøjagtig lige så udbredt og pænt ligeligt fordelt blandt såvel hvide som sorte musikere.

På samme måde har det været fremført, at rockmusik gennemgående bedst kan spilles af hvide musikere i sammenligning med sorte musikere, hvilket skulle forklare, at rock'en netop opstod blandt hvide musikere og ydermere verden over næsten udelukkende spilles af hvide rockmusikere. - Men også her kan der ifølge adskillige undersøgelser ikke konstateres nogen påviselig forskel på hvide og sorte menneskers medfødte talenter for udøvelse af rockmusik.

Den kendsgerning, at sorte musikere er i overtal inden for jazzen, mens hvide musikere tilsvarende findes i overtal inden for rock'en, kan således på ingen måde forklares psykologisk ud fra hverken evnepsykologien eller personlighedspsykologien. Forklaringen kan anderledes med større fordel anskues mere sociologisk ud fra rene socio-økonomiske kriterier. Rock'ens elektriske spilleinstrumenter med tilhørende forstærkeranlæg, højttaleranlæg, mikrofon- og mixerpulteanlæg m.m. er som bekendt mange gange væsentlig mere kostbare i anskaffelsespris, end jazzens noget mere beskedne optræden med rene akustiske spilleinstrumenter ("unplugged"!). Og gennemsnitsindkomsten for just hele den sorte befolkningsgruppe inden for menneskeheden har altid været (og er fortsat) betydelig mindre, end tilfældet er for gennemsnitsindkomsten hos den hvide befolkningsgruppe.

Pop: En ganske anden psykologisk baggrund kan ses hos popmusikken. Denne musikgenre synes på ingen måde motiveret af nogen som helst bagvedliggende musikalske, kunstneriske eller samfundskritiske intentioner, o.lign.[14] Den har helt fra popmusikkens gennembrud tilbage i 1950'erne alene været kontrolleret af motivet om størst mulig økonomisk profit til såvel de optrædende som til den altdominerende, magtfuldt styrende popmusik-industri - heriblandt særlig musikselskaberne, radio- & TV-kanalerne, video-branchen, de kulørte musikmagasiner, de opinionsmanipulerende "hit-liste"-redaktører, osv. Sammen med musikchefen for Danmarks Radio P3 (med 2 mio. lyttere) er det reelt fra disse aktører, at popmusikken i Danmark i det store hele sorteres, fastlægges og beherskes.[15]

Karakteristisk for popmusikken er navnlig dens gennemgående konservative, simplificerende, konventionelle, pæne, idylliserende, overfladiske, konfliktsky, virkelighedsfjerne og udglattende musikalske stil og indhold.[16] Det er sjældent muligt at finde noget ægte musikalsk udtryk inden for denne branche, der åbenbart har gjort det til sit adelsmærke at sælge illusioner til folk.[17] Og det er tilmed en branche, der overalt foretrækker at skjule sig bagved en udstrakt brug af de særdeles kunstige "sing-back" teknikker (kunstner, der synger live til et forhåndsindspillet og dermed simuleret akkompagnement) eller "play-back" teknikker (kunstner, der reelt blot mimer til forhåndsindspillet, simuleret musik) - enten for at kompensere for manglende musikalsk talent eller for at kunne lyde endnu bedre end de faktiske forhold og muligheder rækker til.[18]

Hovedvægten er typisk lagt på sangstemmen på bekostning af de akkompagnerende spilleinstrumenter, som under studieoptagelser i princippet vil kunne håndteres samlet af en enkelt musiker ved hjælp af et blot nogenlunde moderne, avanceret keyboard (fx Yamaha's workstation, Tyros 5). Der er, når alt kommer til alt, tale om en relativt harmløs og temmelig vitaminfattig "brug-og-smid-væk" vare, som hele tiden skal fornyes grundet varens meget korte levetid,[19] hvilket passer popmusik-industrien særdeles godt, eftersom det skaber en vedvarende fast omsætning med en meget betydelig, kontinuerlig indtjening til følge.

Den væsentligste psykologiske faktor bag popmusikkens store udbredelse skal søges i dens særlig afstressende evne til kortvarig at skabe mental velvære ved bl.a. at friholde, aflede eller evt. helt fortrænge dagliglivets mange store eller små problemer og udfordringer - og vel at mærke uden at nære noget som helst ønske om at ville sætte noget andet i stedet at kunne blive optaget af og engageret i, til forskel fra fx rock- og jazzmusikken.

Udover den hastigt opvoksende popmusik-industri blev også de vestlige samfunds store internationale handelskoncerner meget hurtig klar over mulighederne for rent kommercielt at kunne udnytte denne relativt sterile funktion ved popmusikken i økonomisk henseende. Under afspilningen af især langsom, dæmpet popmusik non-stop i baggrunden [20] kunne supermarkederne mod passende betaling af musikafgifter til popmusik-industrien og dens aktører tilvejebringe et midlertidig oplevet psykisk velvære hos besøgende kunder, hvilket lige siden har resulteret i længere tilbragt kundetid i de store butikker med en gennemsnitlig øget omsætning for supermarkedskæderne på mere end 35% verden over.[21] Men også popmusik-industrien har derudover selv kunnet høste enorme fordele af dette gensidige økonomiske samarbejde mellem den internationale detailhandel og popmusikken, idet popmusik-industrien dermed har fået et i særklasse kolossalt stort forum til rådighed til hele tiden at kunne præsentere sine nyeste produkter i. Og det med en ganske betragtelig øget omsætning til følge, der i efterhånden nu ret mange år har kunnet overstige alle andre musikgenrers økonomiske salgstal med op til adskillige gange.

Kunstnerne selv: Også på andre måder ses en væsentlig forskel med hensyn til de psykologiske forhold omkring popmusikken på den ene side og jazz- og rockmusikken på den anden side. Når jazzmusikeren eksempelvis udtrykker sig gennem sine improviserede solistiske præstationer, giver han eller hun som oftest helt åbenlyst langt mere af sig selv som menneske end popmusikeren, hvilket ikke sjældent kan være overmåde afslørende med hensyn til, hvordan han selv ser på sig selv og den omverden, han lever i.

Er det en jazzmusiker, der rent privat eksempelvis slås med at kunne håndtere sit eget personlige liv på ordentlig vis, høres meget ofte en solopræstation, præget af forskellige, fortrinsvis korte forrevne, mere eller mindre disharmoniske fraseringer. Mens en jazzmusiker, der vides personligt at have anderledes styr på tilværelsen, som oftest vil kunne høres at udtrykke sig med relativt lange afrundede og overvejende æstetisk meget vel udførte, harmoniske fraseringer.

 
Dizzy Gillespie, 1955
 
Charlie Parker, 1947

Som eksempel på førstnævnte kan blandt mange andre peges på en af bebop-genrens betydeligste stilskabere, altsaxofonisten Charlie Parker, der allerede i en ung alder af blot 35 år døde som et til sidst fuldstændig nedbrudt alkohol- og heroinvrag. Nøjagtig samme kun alt for unge alder opnåede den tilsvarende foregangsmand inden for den senere tilkomne stilart free-jazz, tenorsaxofonisten Albert Ayler, men hvor denne efterhånden følte sig så følelsesmæssigt splittet og tynget af voksende personlige problemer, at han til sidst ikke så anden udvej end at tage livet af sig selv ved at springe i floden East River i New York.

Som modsætning hertil kan peges på Charlie Parker’s næsten lige så berømte medspiller fra bebop-perioden, trompetisten Dizzy Gillespie, hvis spillestil var præget af imponerende lange og helstøbte fraseringer, og som udstrålede både overskud og spilleglæde under udførelsen af den musikalsk og spilleteknisk meget krævende bebopmusik. Og mens Charlie Parker havde kolossalt stort rod i sit eget privatliv med både dårlig økonomi, hyppige skiftende parforhold, narkokriminalitet, misbrug af såvel alkohol som heroin, mm., levede Dizzy Gillespie anderledes et i alle henseender velordnet privatliv igennem det meste af en hel menneskealder.

Samme velordnede liv gælder fx også Miles Davis’ berømte altsaxofonist fra cool-jazz perioden, Cannonball Adderley, der i sine soloer høres med en bemærkelsesværdig lys og optimistisk, logisk gennemført frasering, præget af balance, sikkerhed og overblik - og det med et bagvedliggende personlighedsmæssigt overskud, som bl.a. også kan høres hos fx klarinettisten Benny Goodman, pianisten Dave Brubeck og i moderne tid hos trompetisten Wynton Marsalis, samt hos vores egen hjemlige, nylig afdøde verdensberømte jazzbassist, Niels-Henning Ørsted Pedersen, m.fl.

 
Ella Fitzgerald, 1968[22]
 
Billie Holiday, 1949[23]

Inden for jazz’ens mange kendte sangsolister bemærkes en lignende forskel, især med hensyn til den sangtekniske udførelse. Sammenligner man den som menneske yderst velfungerende og i alle måder særdeles dygtige, meget udadvendte og altid umådelig selvsikre jazzsangerinde Ella Fitzgerald (mezzosopran) med fx den samtidige og omtrent jævnaldrende, noget menneskesky Billie Holiday (alt), glimrer førstnævnte især ved sit langt større kunstneriske mod på brugen af den både musikalsk og stemmemæssigt meget krævende scatsong-teknik (dvs. spontant udførte improviserede koloratur-fraseringer indlagt i eller som hel eller delvis erstatning for komponistens egne nedskrevne melodilinjer). Billie Holiday havde på grund af sit vanskelige privatliv med både alkohol og narkotika, samt ikke mindst med sine voldelige parforhold, ikke tilnærmelsesvis det samme kunstneriske overskud til at udvikle og eksperimentere med sin sangstemme. Til gengæld vakte navnlig hendes fremførelse/foredrag af selve sangtekstens indhold stor opmærksomhed på grund af hendes usædvanlige indlevelsesevne og udtryksfuldhed i den musikalske fortolkning heraf. Der var her tale om en ganske særlig intim følsomhed, der klart havde sin baggrund i det meget belastende liv, hun både levede i og havde levet, præget af såvel afsavn som svigt, overgreb, tilsidesættelser og diskrimination. De heraf følgende psykiske konsekvenser i form af et eklatant manglende selvværd, kombineret med periodevis dybt frustrerende utilstrækkelighedsfølelser, gik ofte helt til kanten af udviklingen af egentlige depressioner.[24] Hele hendes kunstneriske virke kan med rette betegnes som ét langt anråb om personlig accept, godtagelse og anerkendelse. - Forskellen på de to verdensberømte kunstneres karriere og skæbneforløb inden for jazzmusikken kan bl.a. ses afspejlet i deres levealder. Ella Fitzgerald blev 79 år, Billie Holiday blot 44 år gammel. (Død af henholdsvis diabetes og alkohol/narkotika).

Jazz og rock modstillet redigér

Med hensyn til selve akkordernes kompleksitet, indgår i rock'en - modsat jazzen - kun sjældent et akkordmateriale, der rækker videre end til de helt grundlæggende basale, rene 3-klangs akkorder (dvs. tonika, terts og kvint). Til gengæld udviklede der sig inden for dele af rockmusikken en ret original og ganske effektfuld modalharmonik i form af brug af skiftende durakkorder, bygget op på skalatonerne fra en given fastlagt moll-toneart (rock-harmonik).[25]

Bas-stemmen håndteres ydermere vidt forskellig i de to rytmiske stilarter. I rockmusikken skal bassen som hovedregel først og fremmest koncentrere sig om at sørge for markeringen af akkordernes bundtoner. - I jazzmusikken vil dette næppe være tilstrækkeligt. Her forventes bassen fortløbende at skulle levere hele selvstændige melodilinjer. Og det helst kromatisk eller diatonisk op og ned ad toneartskalaen. Spillestilen kaldes også "walking-bass", og hvor formålet med disse lange arkadelignende ”spadsereture” først og fremmest er at binde de skiftende akkorder sammen, bl.a. via brug af ledetoner o.lign.

Også trommespillet har fra første færd udviklet sig meget forskelligt, selv om rock'en uden tøven ganske ukritisk overtog hele det af jazzen i løbet af 1920'erne foreskrevne standard-trommesæt (stortromme, lilletromme, tom-tom, bækken og high-hat). Ud over de tidligere nævnte forskelle, hvor beatet hos jazzen lå på de punkterede ottendedels-noder, mens beatet i rock'en blev lagt på de lige ottendedels-noder, bemærkes i sidstnævnte tilfælde en tilstræbt enkel, men yderst massiv rytmisk markering af særlig 1. og 3. taktslag og gerne så monotont som mulig. - I jazzen er trommespillet gået den modsatte vej. Her drejer det sig om både udforskningen og brugen af helst så komplicerede rytmiske figurer som muligt. (Eksempelvis Buddy Rich's Big-Band trommesolo[26] over et tema fra musical'en West Side Story). Det træder endvidere særligt frem under udførelsen af de små, korte "fills-in" o.lign., og hvor betoningen hyppigt er lagt på 2. og 4. taktslag for at fremme en mere let og "easy-going" rytmik.

Når det gælder selve koncertlivet, ses hovedvægten i rockmusikken næsten altid lagt på de optrædende musikeres personlige sceneudstråling. Ikke sjældent er der tale om en decideret showpræget opvisning, som instrumentbeherskelsen langt overvejende alene er udviklet til at skulle understøtte og tjene ("musikeren foran instrumentet"). - Til sammenligning ses jazzmusikkens udøvere i stedet at lægge hovedvægten på den instrumentelle musikalske præstation. Og selv foretrækker jazzmusikeren som person, dvs. som både skabende og udøvende kunstner, generelt at stå mere i baggrunden. Af den grund optræder han som solist også gerne mere koncentreret, mere fortolkende, mere indadvendt, ofte musicerende med ligefrem tillukkede øjne ("musikeren bagved instrumentet").

Sidstnævnte musik-ideal deles et langt stykke hen ad vejen med hele den klassiske europæiske kunstmusik. Men på ét væsentligt punkt adskiller jazzmusikken sig dog afgørende fra al klassisk musik. Mens det i den klassiske musik er et ufravigeligt krav til musikeren at søge at komme så tæt som muligt på det i forvejen fastlagte klassiske ideal, gælder det i al jazz, at musikeren her bevidst går den stik modsatte vej og i stedet søger at forme sit eget individuelle og helt personlige musikalske udtryk (bl.a. via klangfarve, frasering, intonation, osv.). Der bliver således tale om et ofte helt unikt særpræg, der næsten som et fingeraftryk altid vil følge ham og afsløre ham som den jazzmusiker, han er, til forskel fra enhver anden jazzmusiker.

Endelig kan der peges på forskelligheden i henholdsvis jazzens og rock'ens grundlæggende musikalske interesse. I jazzmusikken er først og fremmest musikerens talentmæssige og evnemæssige kvaliteter (ikke hans person) i centrum. Instrumentet - hvor vigtigt det selvsagt også end er – vil uvægerlig komme i anden række. (Eksempel på virtuos instrumentbeherskelse og artistisk improvisationstalent er bl.a. basunisten fra det traditionelle dixieland jazzorkester, Dutch Swing College Band, med improviseret basunsolo[27] over akkordforløbet i det gamle jazznummer "Indiana" fra 1917). - I rockmusikken er prioriteringen praktisk taget omvendt. Fokus er her først og fremmest rettet mod de kostbare instrumenters ofte særdeles sofistikerede elektronisk baserede muligheder, som instrumentfabrikkerne (ikke musikeren) forlods har udstyret dem med. Det samme gælder de mange tilsvarende tekniske finurligheder ved såvel forstærkeranlægget som mikrofonerne, højttalerne og mixerpultene, og som i stigende grad ses at blive overladt ansvaret for det musikalske niveau i rockmusikken. Fra at være en ægte og uspoleret musikalsk nydannelse "nedefra" [28] under frodig udvikling inden for hele den rytmiske musik - på samme måde som det var tilfældet med jazzmusikken i sin tid - høres store dele af rockmusikken nu mere og mere at overtage den stærkt kommercialiserede popmusiks forskelligartede "kosmetiske" elektroniske hjælpemidler til brug for især kunstig raffineret lydforbedring og lignende, og hvormed man i stedet for at udforske nye områder blot befæster det, man i forvejen har, og dermed i realiteten ofte intet nyt skaber.

For fuldstændighedens skyld kan her til sidst medtages en ofte hørt selvironisk, noget kuriøs karakteristik, oprindelig hentet fra det førende og normalt meget seriøse internationale jazz-tidsskrift, Downbeat:

- - "Rock is three chords played in front of 15.000 people....Jazz is the opposite!" - -

Kritik redigér

Afslutningsvis bør fremhæves nogle elementer hos begge de to pågældende rytmiske musikstilarter, som ikke just nødvendigvis vil kunne betragtes som et ubetinget gode i musikalsk henseende.

Moderne jazzmusik redigér

Trods den humoristiske overdrivelse i Downbeat, er den dog næppe helt forkert. Efter 2. Verdenskrig gennemgår den moderne jazz en voldsom ekspansiv udvikling, både hvad rytmik, harmonik, melodiføring og improvisation angår. Trommesoloerne løsner sig mere og mere fra deres oprindelige bastante markering med stortrommen på 1. og 3. taktslag til efterhånden kun at forblive underforstået, til fordel for de efterhånden overordentlig komplicerede rytmiske figurer med trommestikkerne travlt beskæftiget hen over resten af trommesættet. Den i forvejen temmelig svage markering af 2. og 4. taktslag via high-hat'en får herefter overdraget det fulde ansvar for den rytmiske puls (metrum), hvilket ind imellem løber en betydelig risiko for at svække hele det formmæssige overblik under en trommesolo hos tilhørerne (fx hvad angår kor-længden o.a.). Under ensemble-spillet høres problemet knapt så fremtrædende, da bassen her overtager markeringen af metrum.

Med tiden bliver kunsten at improvisere til et kapløb om, hvilken solist, som bedst er i stand til at kunne overskue og anvende hele dette ekstra tonemateriale, der fremkommer som brugbare muligheder via det nu stærkt udvidede akkordgrundlag. Under forløbet af en solistisk præstation høres solisten derfor ofte kun alt for sjældent at gøre brug af akkordens mest grundlæggende toner, men vedbliver under hele solopartiet at improvisere "højt oppe" i akkorderne. Det hyppige fravær af akkordernes grundmateriale i en moderne solo (gælder især de to akkord-definerende toner, tonika og terts) efterlader for tit ikke-jazzkyndige tilhørere mere eller mindre desorienteret tilbage, og det både i melodisk henseende og hvad angår form- og tonalitetsfornemmelse.

Resultatet bliver desværre ikke sjældent, at en del tilhørere ret hurtigt falder fra og mister interessen for den moderne jazzmusik, som de alt i alt finder for vanskelig tilgængelig. Og de mest inkarnerede moderne jazz-entusiaster ses derfor næsten altid selv at være jazzmusikere, hvis trænede ører af gode grunde ikke har nævneværdige problemer med at kunne orientere sig, såvel formmæssigt som indholdsmæssigt under en nok udmærket udført, men temmelig abstrakt solopræstation.

Rockmusik redigér

Den omsiggribende automatiserede fremmedstyring af selve musikudøvelsen inden for popmusikken - og nu også inden for rockmusikken - ses der især i jazzkredse med stigende skepsis på. Det gælder ikke mindst brugen af de nylig udviklede, meget avancerede elektroniske lydfiltre som "Auto-Tune", "Melodyne" eller "Waves Tune", o.lign., som, når de er indbygget i eller tilkoblet forstærkeranlægget, bl.a. automatisk korrigerer for falske toner, dårlig timing, og utilstrækkelig beherskelse af såvel stemmeføring som vibrato, m.m. Og det drejer sig her ikke alene om sangstemmerne, men også om visse spilleinstrumenter som fx en båndløs basguitar, o.lign.</ref> Blandt musikkyndige er det hyppigt en kilde til hovedrysten, når en popsangerinde som fx Britney Spears, af musikanmelderne[29] hædres med adskillige musikpriser for sine efterhånden mange forskellige studiealbums. I virkeligheden er det hendes foretrukne producer, Sean Garrett, der nok rettelig burde tildeles alle priserne pga. en overordentlig vel gennemført teknisk manipulation af hendes i realiteten temmelig beskedne sangstemme ved hjælp af de mest avancerede elektroniske lydfiltre, der i dag er til rådighed.[30]

Det problematiske i denne brug af "lydteknisk sminke" anses til en afveksling her ikke at være af musik-æstetisk art, men snarere mere af etisk art. Dvs. grundlæggende et spørgsmål om selve den kunstneriske autenticitet.[31] Argumentationen er i denne sammenhæng gerne baseret på en række parallelle beslægtede eksempler. - Fx hvordan man på tilsvarende måde ville bedømme en festtalers troværdighed eller oprigtighed, såfremt det bagefter afsløres, at hans talepapir i mere eller mindre grad byggede på ren afskrift af en række publikumssikre, evt. ligefrem effektfulde forslag til talens indhold, hentet nede i boghandelen fra en bog om festtaler? - Eller fx hvad man synes om at se på diverse cykelrytteres imponerende cykelløbspræstationer, når det bagefter viser sig, at præstationerne rent faktisk blev opnået ved brug af kunstige midler, såsom doping o.lign.?[32]

Udviklingen har indtil videre fået nogle musikanmeldere til at mene med rette at kunne konkludere, at rockmusikkens udøvere, tillige med hovedparten af dens publikum, i forbavsende grad synes mere optaget af alene det rent ydre lydmæssige resultat.[33] Og det uanset, hvordan det i øvrigt er tilvejebragt og opnået. Denne fremtrædende fokusering på alene den udvendige facade vil ifølge sagens natur næsten altid ske på bekostning af interessen for at tage eventuelle bagved liggende musikalske/kunstneriske intentioner i betragtning.

At kritikken viser sig i alt væsentligt at dække over en korrekt vurdering, fremgår bl.a. også af nyere musikvidenskabelige afhandlinger,[34] men det har i øvrigt længe været velkendt, at opmærksomme koncertgængere, placeret tæt ved scenen, af og til har studset over at bemærke, at bl.a. forsangerens mimik, gestikulation og mundbevægelser ikke passede helt sammen med højttalernes output. Og sådanne iagttagelser kan formentlig næppe forklares på anden måde, end at en assisterende USB-nøgle eller en præ-indspillet harddisk forefindes skjult et sted i forstærkeranlægget med henblik på at kompensere for musikerens eller forsangerens manglende musikalske færdigheder.

Den flyttede tekst slutter her. --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 22. mar 2016, 22:59 (CET)

NB: Fodnoterne nederst på diskussionssiden hidrører fra afsnittet 'Jazz i dag', der er flyttet til diskussionssiden grundet et betydeligt usagligt indhold, jf. beskrivelsen ovenfor. --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 22. mar 2016, 23:06 (CET)

POV og Lovende? redigér

Jeg beskæftiger mig normalt ikke med karaktergivningen af artikler, og kan slet ikke overskue denne, men der må da være noget galt når en artikel både er lovende og har POV-skabelon samtidig ? - Nico (diskussion) 26. sep 2017, 07:54 (CEST)

@Nico: Jeg tjekkede {{Milepæle}}-skabelonen i toppen, og versionen der blev godkendt, Speciel:PermanentLink/7392758, havde ikke POV-skabelon på. Det betyder selvfølgeligt ikke nødvendigvis at POV-problematikken ikke var aktuel på daværende tidspunkt, men der har tilsyneladende været noget uenighed om indholdet i mellemtiden hvilket kan have skabt problemet. For god ordens skyld pinger jeg Morten1997 der var reviewer for artiklen i 2013. Mvh. InsaneHacker 🕊️ (💬) 26. sep 2017, 08:07 (CEST)

Stadig POV? redigér

Der er mange indlæg her på diskussionssiden, men de slutter i 2017. Efter af have læst artiklen som den fremstår i 2022, virker det for mig som om de kritiserede afsnit og noter enten er blevet redigeret tilfredsstillende eller blevet slettet i tiden efter 2017. Jeg har således ikke indtryk af at der er er tale om en POV artikel længere. Jeg kan have overset noget, men hvis ikke jeg hører det modsatte indenfor den nærmeste tid, vil jeg tillade mig at fjerne skabelonen. Mvh. Eldhufvud (💬) 24. nov 2022, 22:15 (CEST)

Eftersom jeg ikke har hørt nogen protester har jeg dags dato fjernet POV skabelonen POV-afsnit|dato=december 2014. --Eldhufvud (diskussion) 1. dec. 2022, 13:15 (CET)Svar

Referencer redigér

  1. ^ Musikvideo: "Blues Etude" (Niels-Henning Ørsted Pedersen m/ Oscar Peterson Trio,1985)
  2. ^ Jazzens første egentlige guldalder-periode regnes dog fortsat at udfolde sig tilbage fra tidsrummet omkring 2. Verdenskrig.
  3. ^ En nations kulturelle interesse på et givet område kan eksempelvis måles ved at checke antallet af søgninger på et centralt kulturelt begreb på Wikipedia over de sidste tre måneder - i dette tilfælde opslagsordet "Jazz" (på hhv. dansk, norsk, svensk og finsk). - Hertil bruges følgende link: . Wikipedia article traffic statistics
  4. ^ Procenttallene siger ikke direkte i sig selv noget om, hvor mange jazz-interesserede og rockinteresserede, der rent faktisk er i Norden. Kun hvor mange, der aktuelt i løbet af et givet kvartal i 2013 søgte information om jazz og rock. Antallet af søgninger på Wikipedia måler altså alene "nysgerrigheden/videbegærligheden" vedrørende jazz og rock i hvert af nordiske lande. Selv om interessen for jazz konstateres at være støt stigende gennem de senere år, ligger fx musikindustriens salg af rockmusik fortsat væsentlig højere en salget af jazzmusik (ca. 15-20 gange højere, ifølge musikindustriens egne oplysninger), idet mange af forbrugerne af rockmusik ikke føler behov for at orientere sig om rock, men oplyses herom ad anden vej, fx af venner og bekendte, o.lign. - (Bemærk i øvrigt, at selv om en person godt kan være interesseret i både jazz og rock på én gang, ændrer dette dog ikke på procenttallenes gyldighed).
  5. ^ Musik-eksempel: "Solo Flight" (Charlie Christian m/ Benny Goodman's Big Band, 1940)
  6. ^ Den anerkendte betegnelse "garagerock" dækker over rockgrupper, der uden noget videre forudgående musikalsk kendskab anskaffer sig de fornødne instrumenter for at kunne spille rockmusik. På grund af det høje lydtryk blev de unge rockmusikere gerne forvist til at måtte øve sig i garager eller i kældre. Rolling Stones startede således i en kælder, tilhørende et af gruppens medlemmer (Keith Richards).
  7. ^ Sisse Fisker: ”Livets opskrift - en kort guide til det gode, lange liv”, Lindhardt og Ringhof, p 109-110 (2015).
  8. ^ Gebauer, L., Kringelbach, M.L., & Vuust, P.: "Ever-changing cycles of musical pleasure: The role of dopamin and anticipation". Psychomusicology, Music, Mind and Brain, 22, 152-167 (2012).
  9. ^ Dopaminets meget markante neurofysiologiske virkning i hjernen som psykisk motiverende kraft har stor betydning for specielt den sociale samhørighed blandt mennesker. Dopamin-udskillelsen er under menneskets mere end 6 mio. år lange evolutionshistorie siden dets nedstigning fra trækronerne blevet biologisk selekteret via tilværelsens mangeartede udfordringer med den funktion at udstyre individet med en medfødt tilbøjelighed til at opsøge tryghedskabende fællesskaber. Igennem sådanne sociale fællesskaber vil individet uvilkårligt kunne regne med at øge sandsynligheden for beskyttelse, ressourcetilgang og forplantningsmulighed - og dermed i sidste ende styrke hele sin overlevelse som menneskeligt individ, både fysisk og psykisk. - Desværre kan dopamin-udskillelsen under uheldige omstændigheder også knyttes til mere unaturlige situationer, hvor der i det menneskelige fællesskab fx indgår brugen af narkotiske stoffer og lignende rusmidler, og hvor bindingen mellem dopamin og narkotika ses at skabe en meget stærk trang til jævnligt at opsøge den dopaminudløsende rusmiddelindtagelse på ny med evt. dyb afhængighed til følge, hvilket alt i alt næppe kan siges at styrke overlevelsesevnen (Charlotte Koldbye: "Hjernen fester på stoffer", Videnskab.dk, 2008).
  10. ^ Betydningen af et ”interesseløst velbehag” dækker i denne konkrete sammenhæng rent undtagelsesvist ikke over manglende interesse for jazz. Formuleringen skyldes den tyske filosof, Immanuel Kant (1724-1804), der i sine berømte kunstfilosofiske afhandlinger gav en grundig analyse af æstetikkens væsen, og som i vid udstrækning stadig bliver anset for gældende. Et interesseløst velbehag forstås af Kant som en uegennyttig interesse – en interesse, der ikke er et middel for noget som helst andet, men kun har sig selv som mål. Musikkens formål ifølge Kant er altså ikke, fx at skulle kunne bruges til at løse op for evt. følelsesmæssige forviklinger på terapeutisk vis. Ej heller at tjene til understregning af publikums sociale klassetilhørsforhold eller nationale sindelag, eller som bekræftelse af publikums egne faste fordomme angående musikgenrens rette opfattelse og udførelse, osv. - I så fald ville der være tale om netop en særlig interesse i musikken som kunstart.
  11. ^ Solistiske præstationer kan være enten spontane og dermed helt uforberedte (hvilket kan aflyttes af trænede ører), eller mere eller mindre gennemarbejdede på forhånd. De spontane soli aftvinger gerne mest respekt, såfremt de vel at mærke lykkes, men er til gengæld noget mere krævende, både hvad talent og musikalske færdigheder angår.
  12. ^ Samme pågældende distinktion kan i øvrigt genfindes på et højere niveau i den evigt standende akademiske diskussion imellem de fortolkende humanvidenskaber og de forklarende naturvidenskaber, her defineret som hhv. det ideografiske kontra det nomotetiske vurderingsgrundlag.
  13. ^ Immanuel Kant: "Kritik der Urteilskraft" (1790), [mit Beitragen von Otfried Höffe, i.a.], Akademie Verlag, Berlin 2008.
  14. ^ On Popular Music by Theodor W. Adorno. Originally published in: Studies in Philosophy and Social Science, New York: Institute of Social Research, 1941, IX, 17-48
  15. ^ Mathias Sommer: "Lars Trillingsgaard - Magtfuld musikchef". Gaffa.dk/artikel/81538?ref=camefromrelatedled (den 02-03-2014)
  16. ^ Jakob Steen Olsen: "Det bli'r vinter førend man aner". Google Books, kap.6 (2012)
  17. ^ Donald F. Sacco jr & Terry Pettijohn II: "Tough times, meaningful music, mature performers: popular Billboard songs and performer preferences across social and economic conditions in the USA". Journal of Psychology of Music (2008, doi: 10.1177/0305735608094512)
  18. ^ Der findes selvfølgelig undtagelser fra denne utvivlsomt noget hårde og generaliserende dom over popmusikken. Nogle få kendte popsangere, som fx dansk-rumænske Fallulah, prøver således åbent at kæmpe imod popindustriens krav om brugen af de mange forlorne hjælpeteknikker i forbindelse med både indspilningen af musikalbums og til koncertoptræden. Men det er svært at se, at hun synes at kunne komme nogen vegne over for den altdominerende, magtfuldt styrende popmusik-industri. (Fallulah's interview til BT, den 30-12-2011: "Fallulah mistede lysten til musikken")
  19. ^ Lise Cabble, den danske komponist til vindermelodien "Only Teardrops" ved det Europæiske Melodi Grand Prix 2013, der selv har sin musikalske fortid inden for den anarkistiske punk-musik (som ellers normalt står i skarpeste modsætning til den både pæne, meget glatpolerede og pengestærke popmusik), har i et interview til Berlingske Tidende (3/5/13) erkendt, at hun målrettet går efter at producere de simplest mulige popsange - jo enklere, desto bedre - og som hun mener altid ifølge sagens natur vil have det største publikum at kunne tjene penge på. Trods en klar 1. præmie som international vindermelodi, spilles "Only Teardrops", lige som stort set alle andre popmelodier, dog næsten ikke mere på nogen radiokanaler o.lign. efter blot nogle få måneders heftig levetid.
  20. ^ Af butiksbranchen selv kaldt for "stesolid-musik"!
  21. ^ Ronald E. Milliman: "Using Background Music to Affect the Behavior of Supermarket Shoppers", Journal of Marketing, vol. 46, p 86-91 (1982).
  22. ^ Musik-eksempel: "Take the A-train" (Ella Fitzgerald, 1961)
  23. ^ Musikvideo: "My man don't love Me" (Billie Holiday, 1957)
  24. ^ Jfr. selvbiografien, "Lady Sings the Blues" fra 1956, som Billie Holiday ifølge forlaget angiveligt selv skulle være forfatteren til, men som senere viste sig reelt at være skrevet af en bekendt, musikjournalisten William Dufty - og det tilmed uden hendes medvidende. Forfatterhonoraret inkasserede William Dufty selv, og et efterfølgende løfte om at ville dele indtægterne fra bogsalget med hende for at undgå retssag, blev aldrig opfyldt. ('Selvbiografien' forekommer dog på nogle punkter ikke at være helt i overensstemmelse med visse faktuelle forløb og begivenheder).
  25. ^ Jesper Juellund Jensen: "Rockharmonik", Gyldendal, 1995.
  26. ^ Musikvideo: "Proloque/Jet Song" (Buddy Rich's Big-Band, 1985)
  27. ^ Musikvideo: "Indiana" (Dutch Swing College Band, 1982)
  28. ^ Med "nedefra" menes, at stilarten er udviklet blandt musikere, som ikke har gennemgået nogen formel skoling i forbindelse med deres musikalske udfoldelse - eksempelvis via en privat musiklærer (fx trompetisten Dizzy Gillespie, som modtog undervisning i harmoniteori af Paul Hindemith i New York og blev én af ophavsmændene til bebop jazzen som stilart) eller via studier på et musikkonservatorium (fx den klassiske komponist Claude Debussy, som under sit musikstudium på Conservatoire de Paris fik inspiration til impressionismen som stilart)
  29. ^ Chris Welch: "Experience the shocking power of Britney Spears without Auto-Tune" The Verge (9/7 2014).
  30. ^ jfr. Interview, 11/10 2013, MTV.com.
  31. ^ Marianne Niemann: ”Kira Skov og Billie Holliday i fænomenal forening”, Kulturkapellet.dk/musikanmeldelse (27/11 2011).
  32. ^ Jonatan Lykke-Olesen: ”Programmet, der får deltagerne i X Factor til at synge rent”, Politiken.dk/kultur (20/2 2010).
  33. ^ Morten Michelsen: ”Sprog og lyd i analysen af rockmusik" (Ph.d.-afh.). Musikvidenskabeligt Institut, Københavns Universitet (1997).
  34. ^ Jeppe Schaumburg Jensen: ”Computeren som live instrument: Performance, improvisation interaktion og gestik” (bach.afh.). Afdeling for Musikvidenskab Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet (10/12 2012),
Tilbage til siden »Jazz«.