Åbn hovedmenuen

Dette er diskussionssiden til diskussion om forbedringer af artiklen Jazz

Artikel-regler
Artículo bueno-blue.svg Artiklen Jazz er blevet udpeget som lovende artikel. Det vil sige at den vurderes klar til at blive forbedret til en god artikel. Hvis du kan opdatere eller forbedre den, så gør det gerne, men diskuter gerne større ændringer her først.
Emblem-star.svg Artiklen Jazz har været vist på Wikipedias forside som ugens artikel i uge 10, 2018.
Stock post message.svg Huskeliste for Jazz: rediger · historik · overvåg · opdater
  • Artiklens saglighed bør afklares - navnlig i afsnittene om 'Musikpsykologiske årsagsforklaringer', 'Rockmusik' og 'Noter'. --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 26. dec 2014, 01:04 (CET)
  • Indledningens brug af [1]-[8] ses ikke anvendt i artiklens underafsnit. Brugen heraf bør derfor genovervejes. --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 26. dec 2014, 01:04 (CET)
  • Tilføj specifikke kildehenvisninger til artiklens centrale påstande - henvisninger til fodnoter af spekulativ karakter gør ikke læseren klogere og artiklen mere objektiv. Snarere tværtimod. --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 26. dec 2014, 01:04 (CET)
  • Overvej om artiklens brug af kursiveret tekst og tankestreger ------- bidrager til at lette overskueligheden og læsbarheden. --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 26. dec 2014, 01:04 (CET)
  • Tilføj gerne flere underrubrikker. Pt. er mange af dem gemt og figurerer derfor ikke i indholdsfortegnelsen, hvilket de med fordel burde gøre. --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 26. dec 2014, 01:07 (CET)
  • Afsnittet om 'Noter' bør opdeles i et afsnit om 'Fodnoter' - der forklarer eller uddyber teksten i artiklen - og et afsnit om 'Referencer' med egentlige referencer/specifikke kildehenvisninger. De meget lange forklarende (fod)noter bør evt. indarbejdes i selve artiklen. --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 26. dec 2014, 10:00 (CET)
  • Artiklen er ganske omfattende, rig på illustrationer og med potentiale til at stige i graderne. Men der mangler altså en del arbejde endnu. --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 26. dec 2014, 01:04 (CET)
Mellemkrigstid.jpg Denne artikel er en del af WikiProjekt Mellemkrigstiden, et forsøg på at forbedre artikler om Mellemkrigstiden på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Lovende artikel LA Denne artikel er blevet vurderet til Klasse LA på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.
Jazz Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Jazz, et forsøg på at koordinere oprettelsen af jazz-relaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Lovende artikel LA Denne artikel er blevet vurderet til Klasse LA på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.
Det Fremragende Projekt Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af Det Fremragende Projekt, et forsøg på at få oversat fremragende artikler fra andre sprog på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Lovende artikel LA Denne artikel er blevet vurderet til Klasse LA på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.
Denne Wikipedia-artikel er omtalt i følgende kilde(r):


Indholdsfortegnelse

StrukturRediger

Artiklen rummer henvisninger til nogle sider, der danner denne struktur:

Jeg kunne tænke mig, at det blev udvidet til noget i stil med:

  • Jazzens vigtigste navne
  • Afrikanske jazzmusikere
  • Amerikanske jazzmusikere
  • Brasilianske jazzmusikere
  • Canadiske jazzmusikere
  • Cubanske jazzmusikere
  • Jazzmusikere fra USA
  • Asiatiske jazzmusikere
  • Europæiske jazzmusikere
  • Britiske jazmusikere
  • Franske jazzmusikere
  • Nordiske jazzmusikere
  • Danske jazzmusikere
  • Tyske jazzmusikere
  • Bigband-musik

Udover at rumme lister over musikere kunne de enkelte sider rumme korte artikler, der beskrev betydningen af de enkelte verdensdeles og landes jazz i den større sammenhæng.

Jeg kan se to pointer ved at lave sådan en struktur:

  • Det bliver nemmere at indpasse artikler om mindre kendte jazzmusikere i en naturlig sammehæng.
  • Hele området bliver mere synligt og kan forhåbentlig få nemmere ved at tiltrække skribenter med kendskab til jazz.

Hvad mener andre?

--Troels Nybo 10. sep 2004 kl. 12:14 (CEST)

Jeg mener at det er en fin idé og at du bare skal gå i gang. :-) - Kåre Thor Olsen (Kaare) 10. sep 2004 kl. 12:20 (CEST)
Enig. Hvis der bliver mange artikler om jazzmusikere og jazzmusik, vil det være praktisk at lave særskilte kategorier til dem. Byrial 10. sep 2004 kl. 19:34 (CEST)

Jazzens oprindelseRediger

I artiklen er nævnt, at jazz opstod i New Orleans. Var det ikke i Chicago? Så vidt jeg ved startede det der. Siden bredte genren (eller genrerne) sig sydpå langs Misisipi. --RuneMagnussen 16. okt 2004 kl. 19:35 (CEST)

Artiklen omskrevet juni 2013.Rediger

Har tilladt mig at omskrive artiklen om jazz i væsentligt omfang, da emnet er et hyppigt søgt overbegreb og med efterhånden mere en 2.000 henvisninger hertil, hvilket derfor synes at kræve en noget mere fyldestgørende behandling. /J.Dalmer
(skrev Dalmer (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.) (5. jul 2013, 02:35)

Replik af Dalmer til TjallandRediger

Kære Tjalland.

Som forfatter til leksikon-artiklen vedrørende emneordet "Jazz" har jeg netop (pr. 16/1-13) modtaget en melding om endnu et bidrag til forbedring af min artikel på Wikipedia, denne gang fra bruger "Tjalland". I modsætning til tidligere ændringsforslag fra anden side, som har været overordentlig hjælpsomt, og som derfor er blevet indarbejdet i teksten, forholder det sig dog her mildt sagt anderledes med dit bidrag.

Du lægger ud med mere end et hundrede rettelser (!) samt bortcensureringer af både hele og halve afsnit i min artikel, foruden fjernelse af mindst 2 forklarende fodnoter, samt indføjelse af et bannerlignende og typografisk set højst destruktivt og stærkt forvirrende tekstindslag umiddelbart før mit afsnit om "Moderne jazz". Langt de fleste af disse rettelser går på ændringer i min sproglige stil og har bortset fra et par enkelte tilfælde intet som helst at gøre med reelle bidrag til en forbedring af artiklens faktuelle indhold.

Et sådant hærværkslignende overgreb på min tekst kan jeg selvsagt ikke acceptere!

Du er velkommen til at udtrykke dig gennem din personlige måde at udtrykke dig på, hvilket jeg meget gerne vil respektere. Men du må tilsvarende også respektere min måde at udtrykke mig på, så længe det ikke lægger unødige hindringer i vejen for såvel korrektheden som læsbarheden af teksten. (Smagsdommere har vi bestemt ikke brug for her. Mange veje fører som bekendt til Rom).

Angående læsbarheden har jeg eksempelvis tilstræbt at adskille visse sammensatte ord med bindestreg. Det skyldes en helt klar forståelsesfremmende strategi fra min side. Du har anderledes ønsket at fjerne bindestregen i de fleste tilfælde, men har på usystematisk vis undladt det i andre tilfælde (fx "cool-jazz" o.lign.). Når jeg har foretrukket at dele lange og sammensatte ord op med en bindestreg, skyldes det, at jeg som gammel skolelærer med speciale i dansk (og musik), ved, at henved 20% af befolkningen reelt er dårlige læsere med dels lav læsehastighed, dels problemer med at læse lange ord på mere end seks bogstaver. Læsbarheden af en tekst udregnes via et såkaldt LIX-tal, som er sammensat af både sætningslængden og ordlængden. Jo kortere, der er mellem punktum'erne og jo kortere ordlængden er, desto lavere LIX-tal og dermed desto bedre tal for tekstens læsbarhed. Med mine bindestreger (der åbenbart anses for en uting af dig) har jeg således søgt at øge læsbarheden ned til LIX=45 af hensyn til tekstlæsningen for de svage læsere. Men når du fjerner mine bindestreger i alle de lange sammensatte ord, svækker du læsbarheden, hvilket resulterer i et LIX-tal på mere end 52.

Et andet gennemgående angrebspunkt er årstal-angivelserne. Dels er der her tale om en yderst pedantisk korrektion af mine årstal-angivelser. Dels er flere af korrektionerne åbenlyst forkerte. For at tage det sidste først, er det notorisk forkert at påstå, at swing-musikken kan afgrænses til perioden 1935 til 1945. - Hvorledes vil du da indpasse så betydningsfulde Big-Band arrangører som Neil Hefti, Sammy Nestico, Earnie Wilkins og Quincy Jones, m.fl., der alle virkede i 1950'erne, og for fx Sammy Nestico's vedkommende endda helt op i 1980'erne? - Derudover synes det at grænse til det tvangsneurotiske at rette min angivelse af bee-bop periodens varighed til "ca. 1945-1960" med "ca. 1944-1960"? - Ærlig talt! Når både jeg og du begge blødgører perioden med et "ca.", forekommer det unægtelig helt ekstremt pedantisk at foretage en rettelse her af hensyn til blot et enkelt års forskel i perioden - ovenikøbet en forskel, jeg slet ikke er enig i! - Og således snævert er det næsten hele vejen igennem med disse mange årstalsrettelser.

Og hvad er egentlig meningen med at rette udtrykket "næsten altid" til dit foretrukne "praktisk taget"? Hvad er her forskellen? - Og hvorfor rettes ordet jazz'en til jazzen?

"Jazz" anses jo grammatikalsk for at være et egennavn. Det hedder derfor ganske korrekt, fx "jazz'ens" guldalderperiode, og ikke ifølge din opfattelse, "jazzens" guldalderperiode. Du udviser her en ejendommelig mangel på gennemført sproglig systematik, idet stavningen af det tilsvarende ord "rock'en" i bestemthedsform, mærkværdigvis ikke tilsvarende er rettet til "rocken" i min tekst.

Ydermere er det ifølge Dansk Retskrivningsordbog foreskrevet, at sidste led i en opremsning altid indledes med et "og" for at markere, at nu er opremsningen til ende. Hvad i alverden er da meningen med at fjerne dette afsluttende bindeord i en sætning? Er det dig, eller Dansk Sprognævn, der er den egentlige rettesnor her for korrekt dansk?

Og hvad er i grunden forskellen på dit ord "fusionsjazz" til forskel fra min formulering, "jazz-fusion"? - Sidstnævnte er ganske vist en afledt anglikansk udgave af dette begreb, men immervæk det langt mest brugte som fast inkorporeret låneord i det danske sprog. Dine overflødige rettelser bidrager jo med sådanne petitesser overhovedet ikke her til nogen som helst forbedring af artiklen.

Og går vi videre til det mere faktuelle indhold i din sønderlemmende kritik af min sproglige fremstilling, bør følgende fremhæves:

Der er bestemt ikke tale om nogen "stærk" påvirkning fra Caribien med hensyn til jazzmusikkens oprindelse. Eneste veldokumenterede spor heraf er mig bekendt W.C.Handy's komposition, "St. Louis Blues" med et sjældent set indsat B-stykke i G-moll i såkaldt "tangani-rytme" (jfr. datidens noget uortodokse stilbetegnelse).

Det er bestemt heller ikke forkert, når jeg oplyser, at basunisten i Louis Armstrong's All Stars, Jack Teagarden, er af indiansk oprindelse - og ikke blot af "delvis indianske aner", som det er søgt tilrettet af dig. Det jo ren ordkløveri uden nogen som helst betydning for en saglig fremstilling af jazzmusikkens forskellige udøvende kunstnere. Slår man op på både engelske og tyske musikhjemmesider (fx Süddeutsche Zeitung Magazin), fremgår det specifikt, at Jack Teagarden "stammte aus einer Indianderfamilie in Texas"! - Hvis dette punkt er så vigtigt for dig at anfægte, vil jeg meget gerne belæres, forudsat behørig dokumentation her kan lægges til grund.

Louis Armstrongs fødselsår er som bekendt omstridt. Selv opgiver han det til at være 1900, mens en præst i omegnen af New Orleans påstår at ligge inde med et dokument, der siger 1901. Jeg skal i modsætning til dig ikke gøre mig klog på det rigtige årstal og har derfor i min tekst sat fødselsdagen til "omkring århundredeskiftet". Du har anderledes ment dig berettiget at tage parti for præsten og retter min helt bevidste mere rummelige formulering til eksakt 1901! - Nuvel, ingen ved jo med sikkerhed, hvem der har ret. Så hvorfor denne demonstrative rettelse på et notorisk tvetydigt grundlag?

Såfremt du ikke omgående kan fremkomme med fyldestgørende og overbevisende begrundelser for de mere end et hundrede indgreb og omforandringer i brødteksten, forbeholder jeg mig efterfølgende at slette dem alle.

Til sidst (for jeg kunne fortsætte længe endnu på samme måde) vil jeg lige gøre opmærksom på, at et gammelt NewOrleans orkester, som Buddy Bolden's Jazzband, virkede allerede i 1890'erne. Hvorfor så rette min tidsangivelse for NewOrleans-jazz'ens begyndelse til efter år 1900?


Min kære Tjalland. - Jeg begynder efterhånden at få mistanke om, at du reelt ikke ved særlig meget om jazz'ens historie, når det kommer til stykket. Hvad er i grunden din egen faglige baggrund for i den grad at mene dig berettiget til at kunne sønderlemme min leksikon-artikel om jazz her på Wikipedia med over 100 rettelser på én gang? - Idet jeg imødeser dit svar herpå, skal jeg gerne selv forlods kvittere og oplyse dig om mit CV i den anledning.

Jeg selv startede som 17-årig i 1962 som kapelmester for et traditionelt dixieland-jazzband i Jylland. I perioden 1980-1993 sad jeg som 1.basunist i Viborg Big-Band. Derefter i Earnie Wilkins' Big-Band i København. Sideløbende spillede jeg ind imellem el-bas i et rockorkester. I 1963 etablerede jeg endvidere sammen med gode venners hjælp en særdeles velbesøgt jazzklub i det midtjyske, som jeg og mine efterfølgere drev frem til 1975, hvorefter klubben desværre måtte lukke pga. etablissementes bortsalg (ikke pga. ungdommens svigtende søgning, som du antyder i dine rettelser til min tekst her på Wikipedia).

Med hensyn til dine mange pedantiske rettelser af min sproglige stil, der åbenbart byder dig stærkt imod, skal jeg gøre opmærksom på, at jeg oprindelig er uddannet skolelærer med dansk og musik som linjefag og i begge tilfælde med absolutte topkarakterer i afgangseksamen. (Senere cand.psych. ved Københavns Universitet). Så helt ringe kan det næppe stå til, hvad min skriftlige kompetence angår. I slutningen af 1960'erne var jeg en overgang endvidere indskrevet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København (solistklassen på trombone m/ klaverspil) - dog uden at færdiggøre uddannelsen af helt specifikke personlige årsager.

Jeg har alene påtaget mig i min sparsomme fritid som praktiserende klinisk psykolog at skrive denne leksikon-artikel om jazz, fordi den foregående artikel herom var fyldt med usædvanlig mange faktuelle fejl, som var så graverende, at jeg i første omgang umiddelbart troede, der var tale om en joke. Og den omstændighed havde jeg sørme' svært ved at sidde overhørig.

Hvor var du henne da, Tjalland? - Med din dygtighed kunne du jo selv i sin tid have skrevet en alternativ artikel i stedet for nu at omskrive store dele af mit bidrag!´

Nuvel. Hører jeg som sagt ikke fra dig med en i alle henseender fyldestgørende forklaring på dine mange for mig uforståelige rettelser, vil de alle umiddelbart blive søgt slettet af mig. Og så må vi se, hvad Wikipedia's "redaktion" måtte have for en mening herom i den anledning.

Mvh, /J. Dalmer

PS - Jeg har netop bemærket, at Wikipedia's "redaktion" (herunder) i december 2013 har fundet, at min leksikon-artikel om jazz bør nomineres og indstillet til nærmere evaluering som "Lovende artikel" med henblik på mulig præmiering som "God artikel". Sådanne artikler er der ikke mange af på Wikipedia. Ifølge Wikipedia's egne oplysninger i alt kun ca. 130 ud af små 200.000 artikler! - Andre kompetente folk har altså ment, at min artikel trods alt holdt vand så nogenlunde, som den var - i modsætning til dig, Tjalland! Det betyder dog ikke, at dine voldsomme angreb på min artikel har været aldeles nytteløse. Efterfølgende agter jeg således at indføje et par af dine utallige indvendinger i brødteksten, som jeg ikke desto mindre retfærdigvis har fundet at kunne bidrage til en forbedring af artiklen - (og mange tak for det).
(skrev Dalmer (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.) (17. jan 2014, 09:03‎)

Note 5 efter anonym redigeringRediger

Denne redigering af 212.242.171.254 har afstedkommet rod med note 5 som jeg ikke har indsigt nok i emnet til at kunne reparere. -- Mvh PHansen (diskussion) 17. jan 2014, 11:33 (CET)

Tak for opmærksomheden, PHansen. - Jeg skal prøve, om jeg kan regenerere note 5. Der er tilsyneladende sket noget meget mystisk her.

Da den anonyme bidragyder åbenbart ikke har ønsket at give sig til kende og endvidere har lavet en hel del ravage i teksten rundt omkring i artiklen, som næppe kan tillægges simpel ukyndighed med redigeringer i wikikode, er jeg desværre nu blevet klar over, at der har været tale om simpelt hærværk.

Jeg agter derfor at fjerne vedkommendes utallige mange ændringer og regner med, at det forhåbentlig kan ske ved at klikke på (Fjern redigering) én gang for alle. For ellers bliver det et pokkers bøvl at genskabe hele den originale tekst igen - og så foretrækker jeg faktisk hellere at trække hele artiklen tilbage og helt ud af Wikipedia! Det er åbenbart mere sårbart, end jeg troede, med sådanne leksikon-artikler på nettet. Og kan det ske denne gang, kan det jo også ske en anden gang.

En hel sletning af alle de destruktive ændringer af 15.jan. er imidlertid ikke så enkel, da jeg uheldigvis samme dag selv foretog en række vigtige ændringer m/ fodnoter, som jeg nødig vil have slettet samtidigt. - Jeg må tænke over, hvordan jeg griber det an.

I øvrigt også en tak til TherasTaneel, der har ulejliget sig med at sende mig en mail om det begåede hærværk og samtidig kunne oplyse, at det ikke var Tjalland, men en anonym (212.242.171.254), der anderledes var synderen. (Undskyld Tjalland!).

--Dalmer (diskussion) 18. jan 2014, 01:27 (CET)

@Dalmer: bemærk venligst, at det er en grundlæggende præmis på Wikipedia, at der ikke er "mine artikler", og at der ikke er ejerskab til en artikel. Alle kan redigere i artiklerne. Det er fint at tage en uenighed op på diskussionssiden, men eventuel diskussion må løses sagligt og ikke under henvisning til, at det er "din" artikel. Pugilist (diskussion) 18. jan 2014, 13:41 (CET)
Bemærk i øvrigt, at du kan sætte en konkret side på din overvågningsliste ved at klikke på stjernen lige til venstre for søge-boksen. Pugilist (diskussion) 18. jan 2014, 13:42 (CET)

Nuvel Pugilist. Jeg skal fremover prøve at undgå at bruge ordet "min" om artiklen (som for henved 95% vedkommende dog er begået af mig). Det lyder bare så kluntet i stedet at skulle skrive "de af mig skrevne tekstafsnit i artiklen", o.lign.

I øvrigt tror jeg, at jeg helt opgiver at rette op på artiklen pga de tekniske vanskeligheder forbundet hermed. Nu har jeg forgæves kæmpet hele natten med at prøve at redigere artiklen tilbage til originalteksten af 14. januar. Og hver gang udløser jeg blot en meddelelse, der siger, at ændringer her kan ikke laves pga. "redigeringskonflikter".

Det betyder, at jeg faktisk ikke har kunnet genskabe artiklen, som den var, før det begåede hærværk 15. januar - og som mildt sagt bestemt ikke følger reglerne i Wikipedias stilmanual. Det er desværre lykkedes pågældende anonyme (212.242.171.254) at brække en del af fodnoterne op ved at slette første referencemarkør "(ref)" og lade sidste referencemarkør stå "(/ref)" - og derpå overføre dele af fodnoten til et vilkårligt sted i brødteksten. Mens andre dele af brødteksten til gengæld er overført på notens plads. Desuden er to fodnoter helt slettet, ligesom et helt tekstafsnit (om cool-jazz) er pist væk, tillige med halvdelen af et andet tekstafsnit (om danske Big Bands).

Hvis nogen har forstand på at kunne tilbageføre artiklen til udgaven af 14. januar, vil både jeg og forhåbentlig andre mere seriøse bidragydere kunne tage afsæt herfra til fortsat forbedring af artiklen. Som den fremtræder nu, er den jo sine steder nærmest uforståelig. --Dalmer (diskussion) 19. jan 2014, 02:34 (CET)

Artiklen står i dag som den stod den 14. januar, hvilket du kan se i historikken. Er der rod i artiklen i dag, så var der også rod i den sidste version, som du redigerede den 14. januar kl. 5.37. Pugilist (diskussion) 19. jan 2014, 02:55 (CET)
Beklager - læste i hast ændringen som en tilbageførsel. Kan nu se problemet. Pugilist (diskussion) 19. jan 2014, 12:00 (CET)
Artiklen står i dag ikke som den stod den 14, efter et fix. Der er stadig alt det andet? TherasTaneel (diskussion) 19. jan 2014, 03:27 (CET)

Jeg foreslår at der rettes én ting ad gangen, hvem der kan : først og fremmest skal note 5 bringes i orden, dernæst resten hvis det skønnes nødvendigt.

Note 5 var i orden efter Dalmers redigering den 14. jan 2014, 05:37 og ødeløgt efter den efterfølgende anonyme redigering 15. jan 2014, 23:23 af 212.242.171.254 (som jeg har gjort opmærksom på problemet)
-- Mvh PHansen (diskussion) 19. jan 2014, 07:41 (CET)

Jeg har forsøgt at reparere på <ref> og </ref>. Min tæller siger dog at der nu er en </ref> i overskud, men jeg kan ikke finde den. -- Mvh PHansen (diskussion) 19. jan 2014, 13:05 (CET)

Kære gode hjælpere! Tusind tak for jeres assistance med at få denne artikel bragt på ret køl igen efter dette tarvelige hærværk. Jeg har nu så godt som fået alle de sidste stumper på plads. Der mangler kun nogle ganske få og i det store hele ret uvæsentlige deltaljer tilbage. Men uden jeres hjælp var det aldrig gået. Dertil rækker mine beskedne evner til programmering på ingen måde. - Seriøse bidragsydere, der vel at mærke ikke har ondt i sinde, skal herefter atter være velkommen til at komme med forbedringer til artiklen. (Men kors dog for et arbejde at sidde og prøve at regenerere såvel indhold som struktur på en så sønderbrudt leksikon-artikel. - Håber ikke det gentager sig)! --Dalmer (diskussion) 20. jan 2014, 14:31 (CET)

Til Pelle HansenRediger

Pelle Hansen!

Jeg har 23/1-14 lagt en forespørgsel samt et forslag ind hos dig på din egen side vedr. "brugerdiskussion" angående dine mange ændringer i artiklen om jazz den 22/1-14. Jeg kan også se, at andre på din side har haft tilsvarende forskellige kommentarer til dit "patruljeringsarbejde". Af en eller anden grund ønsker du ikke gerne at indgå i nogen dialog omkring indholdet i disse henvendelser. I mit eget tilfælde finder jeg det således fortsat ikke tilfredsstillende at skulle acceptere ændringer i mit bidrag til artiklens tekst, samt dens opsætning, under henvisning til dit meddelte private synspunkt, at mine referencer til diverse musikeksempler på YouTube er "encyklopædisk irrelevant".

For det første fremgår det helt specifikt og ganske klart af Wikipedias vejledning (nederst) om brugen af "Eksterne links", at "Der er ikke et generelt forbud mod at henvise til websteder som YouTube!" - For det andet eksisterer der ikke i Wikipedias stilmanual noget sted et sådant bortdømmelses-parameter, som "encyklopædisk irrelevant"! Det er utvivlsomt noget, du selv har fundet på. Jeg agter derfor på baggrund af din fastholdte tavshed at genetablere de ellers (for mig at se) ganske nyttige og hjælpsomme referencer i denne omfattende musikhistoriske artikel - medmindre jeg forinden hører nærmere.

Dog ser jeg meget gerne, om man på højere niveau i Wikipedias "redaktion" evt. vil tage en principiel diskussion om, hvorvidt det er tilpas stilmæssigt bekvemt og læservenligt at indsætte referencer i artiklen til oplysende musikalske eksempler på YouTube på den her benyttede og (synes jeg selv) meget diskrete måde.

--Dalmer (diskussion) 9. feb 2014, 15:49 (CET)

De konkrete links til YouTube-video'er fungerede som direkte links fra artiklen, hvilket ikke er i overensstemmelse med normen. Bruger du eksterne links, så sæt dem som fodnoter.
Jeg er enig med dig i, at YouTube er en fantastisk ressource og at der naturligvis i en webbaseret encyklopædi bør benyttes den unikke mulighed at kunne illustrere en artikel med henvisninger til lyd og billede. YouTube er imidlertid ikke uproblematisk grundet de ofte uafklarede rettighedsforhold. Links til YouTubes Vevo-kanal er ok, men rigtig mange musikvideoer på YouTube er uautoriserede, og mange videoer pilles ned efter et stykke tid på grund af ophavsretskrænkelser. Som du kan se, er reglerne om links til YouTube lidt mere nuanceret end den første linje i normen, som du citerede.
Men kan du finde video'er hvor rettighederne er på plads, og indsætter du links korrekt, er der efter min opfattelse ikke noget problem med links til illustration af artiklen. Tværtimod.
Prøv i øvrigt at se, om der ligger filer på Commons. Disse kan (næsten) altid bruges. Pugilist (diskussion) 9. feb 2014, 18:38 (CET)


Nuvel, Pugilist. - Jeg retter ind ang. fremgangsmåden ved indsættelse af eksterne links. Men det er rigtignok en noget mere omstændelig og krævende procedure for en programmerings-novice som jeg, således at skulle finde ud af at fremstille fodnoter til eksterne links, som i tilfældet med YouTube, fremfor umiddelbart at kunne lægge dem i selve brødteksten på den meget diskrete og nok så læsevenlige måde, jeg fandt frem til. Kodningssystemet er på det punkt unægtelig noget kringlet her.

--Dalmer (diskussion) 16. feb 2014, 15:21 (CET)

Ændring af fodnoterRediger

Kære anonyme (130.226.70.92)!

Du har g.d. ønsket at tilføje artiklen en reference om dansk "guldalder-jazz" i afsnittet vedr. "Jazzmusikkens oprindelse og udvikling". Du er derved kommet til at øve vold på afsnittet vedr. NOTER, idet du ud over din reference-tilføjelse har fjernet 4 fodnoter herfra og derefter lagt alle 5 fodnoter ind i selve artiklens brødtekst. - Det kan man ikke ifølge Wikipedias redaktionelle bestemmelser om strukturen og opsætningen af de indsatte leksikonartikler. Det skal derfor anbefales dig først at læse Wikipedias anvisninger på, hvordan man indsætter fodnoter i en artikel, inden du atter foretager redaktionelle ændringer i artiklerne.

Desuden forekommer dit ønske om at berige artiklen med en henvisning til perioden for dansk "guldalder-jazz" 1940-45 at være unødvendig, da denne henvisning i forvejen fremgår helt eksplicit af artiklens eksisterende note-materiale (note 26)! Forslag til forbedringer af en artikel vil altid være velkommen på Wikipedia - men der skal i så fald være tale om nyt materiale og ikke om gentagelser.

Dine redaktionelle ændringer i artiklen af 18.02.2014 er af de anførte to grunde hermed blevet omgjort.

--Dalmer (diskussion) 19. feb 2014, 13:57 (CET)


Kære anonyme 212.242.171.254!

Nu har du igen (den 1. juni 2014) været inde i artiklen om "Jazz" for på ny at prøve at foretage de samme ændringer, som sidste gang (den 16. januar 2014). Dengang lavede du et værre rod i teksten, som det kostede tid og kræfter for adskillige hjælpere og patruljerende medarbejdere fra fra Wikipedia at reparere. Du fik endvidere en henstilling fra PHansen om at bidrage til selv at tilbageføre dine meget forstyrrende rettelser - em henstilling, som du sad overhørig. En venlig anmodning om, at du i opsummeringsfeltet huskede at påpege/motivere dine ændringer, reagerede du ligeledes ikke på.

Denne gang har du heller ikke ønsket at begrunde dine rettelser i teksten i hverken opsummeringsfeltet eller på nogen af diskussionssiderne. Du forholder dig således stadigvæk både anonym og tavs, trods flere henstillinger om det modsatte.

Da der ikke er noget nyt at drøfte vedrørende din genoptagne aktion angående dine mildt sagt meget pedantiske grammatiske rettelser i teksten, skal der i alt væsentligt henvises til de synspunkter, der fremsattes sidste gang, og som fortsat forefindes anført ovenfor på denne side. Disse synspunkter blev i første omgang fejlagtigt rettet mod 'Tjalland, men gælder altså i virkeligheden dig som den anonyme bidragsyder.

Hvis du ikke har læst dem før, så gør det nu. Du vil her kunne se, at bl.a. årsagen til de hyppige brug af bindestreger i sammensatte ord skyldes et hensyn til svage læsere, der hermed gives en fair chance til forholdsvis ubesværet at kunne sætte sig ind i en i forvejen vanskeligt tilgængelig musikfaglig tekst med ret mange svære ord (eksempelvis den mere læsevenlige skrivemåde "akkord-stenografering" i stedet for "akkordstenografering", som du rettede det til). Den eksisterende leksikonartikels læsbarhed findes i forvejen at kunne måles til LIX 52, hvilket er lovlig højt til netop en leksikonartikel. En forholdsvis sprogligt krævende avis, som fx Information eller Politiken, ligger til sammenligning med en læsbarhed på blot LIX 45. - Det er derfor vanskeligt at se nogen grund til, at du med dine gentagne forsøg på at ville forbedre teksten, blot ender op med at gøre den endnu sværere at læse. Hertil kommer, at den eksisterende tekst på alle måder overholder dansk retskrivning. Dinne rettelser er således i bedste fald et spørgsmål om smag og behag.

Dine rettelser vedr. den systematiske brug af apostrof i teksten, dvs. der hvor fremmedord (substantiver i singularis) er sat i bestemthedsform, som fx ordet "jazz'en" (hvilket du retter til "jazzen"), er jo på ingen måde konsekvent gennemført i artiklen fra din side. Man burde jo her kunne forvente, at du så også ville have rettet bl.a. det tilsvarende begreb "rock'en" om til "rocken", tillige med andre lignende begreber - men det gør du mærkværdigvis ikke. Og nogle gange retter du fx det musikfaglige udtryk "avantgarde-jazz" om til "avantgardejazz", mens du andre steder i teksten lader samme udtryk beholde den eksisterende bindestreg.

Nævnte mangel på konsekvens i stilistisk henseende, samt dit noget pedantiske "hovmod" hvad angår tekstens forsøg på at fremstå læsevenligt over for navnlig de svage læsere, kan denne artikel om jazz næppe siges at være tjent med. Artiklen har trods alt mellem 15.000 og 20.000 læsere årligt, hvoraf næppe alle kan tænkes at være fx akademikere el.lign.

Du er som nævnt i forvejen én gang tidligere blevet tilrettevist af Wikipedias redaktionelle medarbejdere i nøjagtig samme sag og i selvsamme artikel, hvorfor du nok nødsages til endnu en gang at måtte acceptere en omgørelse af dine rettelser, idet de vanskeligt kan ses reelt at bidrage med noget som helst nyt og ej heller noget som helst konstruktivt - men derimod snarere synes at sænke tekstens niveau.

Dersom du har indvendinger imod denne omgørelse, vil det unægtelig være særdeles velkomment, om du vil bryde din hidtidige tavshed og tage til genmæle på disse diskussionssider (evt. blot i opsummeringsfeltet) - herunder redegøre for dine motiver til dine gentagne aktioner mod nærværende artikel. Det vil anderledes kunne resultere i en konstruktiv dialog, fremfor i disse åbenbart tilbagevendende konfrontationer, som du af en eller anden synes at sætte stor pris på.

--Dalmer (diskussion) 2. jun 2014, 18:43 (CEST)

Farvet befolkningsgruppe ctr. afroamerikansk befolkningsgruppeRediger

Kære Martingerup.

Du har foretrukket at rette betegnelsen for den "farvede befolkningsgruppe" til det muligvis mere politisk korrekte udtryk: den "afroamerikanske befolkningsgruppe". Sidstnævnte formulering er imidlertid ikke dækkende for den befolkningsgruppe i de amerikanske Sydstater, hvorhos jazzmusikken havde sit udspring tilbage i slutningen af 1800-tallet. Betegnelsen "afroamerikansk" viser alene hen til efterkommere af afrikanere syd for Sahara i et eller andet blandingsforhold. Dem var der ganske vist flest af i Sydstaterne. Men der var også efterkommere af Amerikas oprindelige indianere. Det gjaldt fx basunisten Jack Teagarden i Louis Armstrongs berømte jazzorkester, Louis Armstrong And His All Stars, ligesom der også fandtes musikere med asiatisk blod i årene fra dette særlige sociokulturelle miljø i Sydstaterne. Det mest dækkende begreb for dette sammenrend af vidt forskellige ikke-hvide jazzmusikere vil derfor være "the colored people", svarende på dansk til "den farvede befolkningsgruppe", som din rettelse således i medfør af denne argumentation hermed rettes tilbage til.

--Dalmer (diskussion) 9. dec 2014, 01:17 (CET)

Jazz'en ctr. jazzenRediger

Kære Morten Haagensen Du har foretrukket at rette artiklens stavemåde fra "jazz'en" til "jazzen". Det er ikke nogen dårlig ide, da rettelsen er i overensstemmelse med de generelle forslag hertil fra Dansk Sprognævn. Det er derimod ikke nogen god ide, at din rettelse kun gennemføres tilfældigt og ganske sporadisk her og der. I artiklen forekommer stavemåden "jazz'en" henved et halvt hundrede gange. Og du har i alt kun haft interesse for at gennemføre din rettelse 8 gange.

En sådan mangel på systematik kan ingen artikler være tjent med. Dersom artiklen fortsat skal fremstå mest mulig læsevenligt og konsistent, bør hele artiklen i givet fald rettes ind. Dette skal hermed anbefales dig, såfremt det er dig meget magtpåliggende at få ændret stavemåden i denne artikel. Når den nuværende stavemåde er anvendt her med et fremmedord som "jazz" sat i bestemthedsform, skyldes det, at det umiddelbart letter læsningen, når fx den ligeledes hyppigt optrædende musikbetegnelse i artiklen, "rock", til sammenligning ses tilsvarende gradbøjet og stavet som "rock'en" (i stedet for som "rocken"). Og hvad netop "rock'en" angår, er det just den stavemåde, der fortsat trods anbefalingerne fra Dansk Sprognævn er den langt mest fremherskende hos de trykte medier her i landet.

Man ser til sammenligning heller aldrig i praksis (eller i hvert fald sjældent) forslaget fra Dansk Sprognævn fulgt, når fx fremmedord som "musical" i musikanmeldelser og på plakaten staves "musical'en" i stedet for med den grammatisk set mere korrekte måde, "musicalen". Det, der for enhver tekstforfatter altid er mest afgørende, er den umiddelbart mest lettilgængelige stavemåde af en teksts indhold. Og denne diskrepans har på dette punkt alle dage været et særligt, men yderst velkendt problem, når specielt fremmedord forsøges gradbøjet med danske endelser.

--Dalmer (diskussion) 25. dec 2014, 20:23 (CET)

Kære Dalmer. Mange tak for din uddybende begrundelse. Dit argument om at benytte en stavemåde, der letter læsbarheden, fremstår jo sådan set validt nok. Jeg er dog ikke sikker på, at "rock'en" er den mest fremherskende stavemåde hos de trykte medier. I bund og grund er jeg nok mest tilhænger af at følge Dansk Sprognævns anbefalinger. Det skal dog ikke skille os ad. Så længe man er konsekvent i hele artiklen. De bedste hilsner --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 26. dec 2014, 00:04 (CET)
Jeg har nu (med søg-og-erstat) ændret "jazz'en" til "jazzen". --Palnatoke (diskussion) 29. dec 2014, 12:37 (CET)

POV og huskelisteRediger

Jeg ser mig desværre nødsaget til at sætte "POV"-skabelonen på artiklens afsnit om 'Musikpsykologiske årsagsforklaringer', 'Rockmusik' og 'Noter', da der i disse afsnit fremføres en række meget subjektive og spekulative betragtninger - bl.a. dette eksempel fra afsnittet 'Rockmusik':

Såfremt kritikken måtte vise sig i alt væsentligt at dække over en korrekt vurdering, kunne man jo i grunden lige så godt - vil nogle givetvis hævde - tage skridtet fuldt ud og have en assisterende præ-indspillet harddisk kørende skjult et sted i forstærkeranlægget til at kompensere for musikerens eller sangerens manglende musikalske færdigheder! (Nogle vil utvivlsomt kalde dette for bedrageri. Men måske er noget sådant også allerede nogle gange tilfældet under rockkoncerterne - hvem ved?).

og et eksempel fra beskrivelsen af popmusikken i afsnittet 'Musikpsykologiske årsagsforklaringer':

Karakteristisk for popmusikken er navnlig dens gennemgående konservative, simplificerende, konventionelle, pæne, idylliserende, overfladiske, konfliktsky, virkelighedsfjerne og udglattende musikalske stil og indhold. Det er sjældent muligt at finde noget ægte musikalsk udtryk inden for denne branche, der åbenbart har gjort det til sit adelsmærke at sælge illusioner til folk. Og det er tilmed en branche, der overalt foretrækker at skjule sig bagved en udstrakt brug af de særdeles kunstige "sing-back" teknikker (kunstner, der synger live til et forhåndsindspillet og dermed simuleret akkompagnement) eller "play-back" teknikker (kunstner, der reelt blot mimer til forhåndsindspillet, simuleret musik) - enten for at kompensere for manglende musikalsk talent eller for at kunne lyde endnu bedre end de faktiske forhold og muligheder rækker til.

og videre fremgår det af fodnoten hertil:

Der findes selvfølgelig undtagelser fra denne utvivlsomt noget hårde og generaliserende dom over popmusikken. Nogle få kendte popsangere, som fx dansk-rumænske Fallulah, prøver således åbent at kæmpe imod popindustriens krav om brugen af de mange forlorne hjælpeteknikker i forbindelse med både indspilningen af musikalbums og til koncertoptræden. Men det er svært at se, at hun synes at kunne komme nogen vegne over for den altdominerende, magtfuldt styrende popmusik-industri.

Foruden at være meget subjektive fremstår påstandene i høj grad som et forsøg på at negligere andre musikgenrer, som fx rock- og popmusik, som mindre anseelige end jazz. Endvidere savner påstandene specifikke kildehenvisninger. I håb om at skabe debat om artiklens saglighed og objektivitet. Der henvises i det hele til huskelisten, som jeg netop har oprettet. Mvh. --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 26. dec 2014, 00:25 (CET)


Svar til Morten Haagensen

Det var dog mildt sagt noget af en bredside mod nærværende artikel om Jazz! Da jeg i maj måned 2013 satte mig for at omskrive den daværende artikel om jazz, var det fordi, at den tidligere fremstilling af emnet netop var både stærkt tendentiøs og desuden præget af adskillige faktuelle fejl. Men har jeg ikke selv kunnet gøre det bedre med denne artikel, skal også den selvfølgelig fjernes.

Det skal der absolut ikke herske nogen som helst tvivl om!

Men inden jeg gør det, vil jeg først gerne høre, hvem jeg her har med at gøre - herunder med hvilken myndighed bag dig, at du mener dig berettiget til at kunne anfægte artiklens lødighed? Jeg vil da også gerne vide, hvorfor en lang række tilsvarende leksikonartikler på Wikipedia, som fx "Popmusik" og andre, ikke på lignende måde underkastes samme censur, når fremstillingsformen der ses at være fuldkommen mage til på de punkter, du her anfægter?

Jeg kan om mig selv således oplyse, at jeg er psykolog af uddannelse. At jeg i mine unge dage (1971-1976) har spillet elbas i et rockorkester. At jeg i 13 år (1980-1993) har været tilknyttet Viborg Big-Band som 1. basunist. At jeg hos pladeselskaber som bl.a. "Sony Music Denmark", m.fl. har medvirket som studiemusiker på basun til brug for backing til forskellige sangsolister inden for popmusikproduktionen. At jeg som ekstern lektor har undervist på musikkonservatoriet i Århus i komparativ rytmisk musik (1988-93). At jeg siden 1993 har været en del efterspurgt som foredragsholder på adskillige af vore højskoler, samt på flere af vore universiteter (de musikvidenskabelige institutter) - begge steder med emner vedrørerende rytmisk musik.

Derudover vil jeg lige kort kommentere dine tre punkter til "huskelisten".

1) Jeg citerer her andres vurderinger af, hvad der for tiden er ved at ske med rockmusikkens udvikling med hensyn til hele denne genres autenticitet. Jeg tænker her specielt på visse musikanmeldere i bl.a. Berlingeren og Dagbladet Information, m.fl. Desuden bygger jeg her på omtalen af en nylig indleveret ph.d.-afhandling til Århus Universitet om "Lydteknisk sminke" (skal gerne prøve at efterspore kilden). I øvrigt er det velkendt i musikerkredse, at selv de store internationale rockbands er begyndt på at simulere både sang og musik under deres koncerter til præ-indspillet harddiske bag musikerne. Det blev bl.a. opdaget og derefter heftigt omdiskuteret i forbindelse med det tyske orkester "Kraftwerk's" optræden på Orange Scene under Roskildefestivalen for et par år siden.

  •   Kommentar Hvis muligt må du meget gerne indsætte kildehenvisninger til de konkrete artikler el. lign. fra Berlingeren mv. Men husk samtidig på, at der er tale om en artikel om jazz, og at "lydteknisk sminke" måske bedre beskrives i en artikel om pop eller rock. Mht. Kraftwerk har jeg hørt denne diskussion før - også i relation til Pet Shop Boys og deres Performance Tour i 1991. Her er holdningerne vist også mange. For hvem siger, at maskiner/lydanlæg ikke kan spille elektronisk musik live til en koncert. Det er jo netop kendetegnet ved elektronisk musik, at man ikke sidder og spiller akustisk guitar og på trommesæt. --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 26. dec 2014, 21:14 (CET)

2) Bedømmelsen af popmusikkens manglende ærlighed med hensyn til de faktiske produktionsomstændigheder ved musikgenren har jeg ikke alene fra min egen tid som betalt studiemusiker til diverse pladeindspilninger. Men også fra forbløffende åbenhjertige indrømmelser til offentligheden fra flere kendte kunstnere, som fx Rasmus Seebach m.fl., givet til bl.a. Ekstrabladet under DRs TV-shows, X-faktor, for ca 3 år siden, og hvor DR i rigtig mange læserbreve dengang blev beskyldt for falskneri over for dommerne og publikum ved at gøre brug af særlige lydfiltre (Auto-Tune) til de af de optrædende, der reelt ikke kunne synge rent under deltagelsen i konkurrencen. Den slags manipulationer kan man umuligt få nogen som helst inden for jazzmusikken til at gå med til, da dette vil være helt imod jazzens ånd og enhver jazzmusikers ønske om selv at måtte levere hele varen og blive bedømt herefter under en fair sammenligning med andre jazzmusikere.

  •   Kommentar Her må du også gerne henvise i artiklen specifikt til nogle af de artikler i dagblade eller hjemmesider, hvor påstandene er fremført.

3) Maria Christina Apetri, kendt under kunstnernavnet "Fallulah", har selv i et radiointerview på P1 for omtrent et år siden gjort rede for sin kamp mod popmusikindustrien. Udtrykket "forlorne" hjælpeteknikker har jeg direkte fra hende selv i den anledning. Det er ikke et udtryk, jeg for mit vedkommende selv har søgt at farve teksten med. (Hun træffes gerne på Facebook til nærmere uddybelse af hendes egne meget åbenhjertige standpunkter vedrørende vilkårene under hendes pladeindspilninger).

  •   Kommentar En generel henvisning til hendes Facebook-side er ikke nok. Som læser har man brug for en specifik kilde. En anden mulighed er fx en artikel i et dagblad, magasin eller et online-medie. --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 26. dec 2014, 21:14 (CET)

Med hensyn til de efterlyste kildeangivelser i afsnittet, Musikpsykologiske årsagsforklaringer, har jeg ikke noget imod at indsætte disse. Men disse kilder vil i så fald dreje sig om tunge fagbøger henhørende under psykologistudiet. Og det var ikke meningen fra min side, at en leksikonartikel med fokus på først og fremmest jazzmusik skulle vægte lige netop denne side af sagen så højt, da der trods alt kun er tale om en sidevinkel til selve hovedsagen. Og i øvrigt forekommer artiklen med mere end et halv hundrede fodnoter med både kildeangivelser og yderligere forklaringer til teksten at være ganske rigelig velforsynet, hvad kilder angår. Det har ikke ligget mig på sinde endnu engang at skulle skrive en hel doktordisputats. (En sådan har jeg i forvejen tidligere begået).


Jeg håber hermed at have givet nogenlunde tilfredsstillende svar på dine spørgsmål og kommentarer til artiklen.

Men som sagt. Hvis artiklen - som jeg blankt skal indrømme selv at være eneansvarlig for (i alt fald for mere end 98% vedkommende) - enten helt eller delvist må siges fortsat at forekomme for underlødig til optagelse på Wikipedia, sletter jeg den gerne, dersom du som redaktionel medarbejder reelt sidder inde med beføjelser til at måtte øve censur på indsendte leksikonartikler i almindelighed og således også denne i særdeleshed.

Jeg vil da tillade mig at håbe på, at andre i det mindste vil være i stand til at kunne skrive en noget bedre artikel om jazz, end den nuværende, idet det synes at være et meget søgt opslagsord med ca. 15.000 opslag årligt. Og det med læsere, der tilmed har ønsket at indstille artiklen i den her foreliggende udgave til præmiering.

Mvh, --Dalmer (diskussion) 26. dec 2014, 17:44 (CET)

Svar til Dalmer:

Hej Dalmer. Tak for din hurtige tilbagemelding. Der er ingen tvivl om, at du er en stor resurse og har lagt en imponerende arbejdsindsats i artiklen. Derfor synes jeg også, at den fortjener det sidste skub, så den forhåbentlig i en ikke så fjern fremtid kan 'præmieres' yderligere og minimum blive God artikel, som er det næsthøjeste kvalitetsstempel på Wikipedia.

Styrken ved Wikipedia er, at alle brugere kan bidrage efter bedste evne og i fællesskab (hvis der altså er flere brugere der bidrager til samme emne/artikel) samarbejde om at øge kvaliteten og dermed højne Wikipedias troværdighed og anseelse. Eurovision Song Contest 2014, der er en fremragende artikel, er et godt eksempel på en artikel, hvor mange forskellige brugere har bidraget på alle leder og kanter. Alle brugere taler med samme vægt. Til gengæld accepterer man - også ved ganske omfattende bidrag - at Wikipedia og ikke en selv har ophavsretten til det skrevne. Det er derfor, at man på Wikipedia helst ikke taler om 'hovedskribent', 'eneansvarlig' el. lign. for en artikel. I stedet taler man snarere om 'en primær bidragsyder' eller 'væsentlig bidragsyder', for i princippet er alle brugere på Wikipedia ansvarlige for alle artikler - uanset bidragets og arbejdsindsatsens størrelse. Det er bl.a. derfor, at man fx ikke bare selv kan slette en artikel, man selv har skrevet. Det vil være at betragte som hærværk. I stedet kan man forsøge at blive enige om, hvor teksten bør modificeres, og hvor der behøves mere specifikke kilder osv.

Du har ret i, at vore artikler om musik desværre (endnu) er af svingende kvalitet, og derfor hilsner jeg dit arbejde meget velkomment. Det kunne være fedt, hvis artiklen om jazz sammen med artiklerne om pop og rock kunne blive fyrtårne på den dansksprogede Wikipedia og tjene som inspiration til andre artikler. Især henset til de mange søgninger disse artikler har. Men udfordringen er til at tage at føle på, da disse emner er meget brede og ikke altid helt ligetil at beskrive. Til gengæld kan man jo altid lade sig inspirere af fx den engelsksprogede version af et emne. Det er fx Tesla Model S et fint eksempel på. Men ellers er der mange gode og en del fremragende artikler på da:wiki om musik, som med fordel kan tjene som inspiration.

Oven for har jeg kommenteret på dine bemærkninger. Nedenfor vil jeg inden længe forsøge at drøfte nogle af punkterne på huskelisten, så vi evt. allerede nu kan høste nogle af de lavthængende frugter.

Mht. min baggrund og mit virke på Wikipedia i øvrigt er du meget velkommen til at kigge forbi min brugerside. Jeg kan i øvrigt varmt anbefale dig også at beskrive dine meritter og arbejdsindsatser på Wikipedia på din egen brugerside, så andre brugere kan danne sig et hurtigt overblik over dine kompetencer mv. Brug gerne min eller andres brugersider som inspiration. Og fortsat rigtig god arbejdslyst! De bedste hilsner --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 26. dec 2014, 21:14 (CET)


Altså hold dog nu lige op!

Det er da fuldstændig tåbeligt at trække den fantastisk velskrevne og særdeles informative jazzartikel tilbage, bare fordi en tilfældig smagsdommer på Wikipedia er gået helt i baglås over nogle ubetydelige bagateller i teksten. Gudfader bevares for et niveau at føre en civiliseret diskussion på! - Jeg frygter nu det værste og har skyndt mig for en sikkerheds skyld at udprinte artiklen, inden den helt forsvinder fra Wikipedia.

O. Rasmussen. (skrev 178.21.91.175 (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.) (26. dec. 2014, 22:36)

Til O. Rasmussen: Bare rolig. Artiklen bliver ikke slettet. Tværtimod er vi i gang med at forbedre den. Dine bidrag er velkomne. Mvh. Morten Haagensen Elmose (diskussion) 26. dec 2014, 22:51 (CET)

Håndtering af huskelistens punkterRediger

Som beskrevet ovenfor - og for at forbedre artiklen - foreslår jeg, at punkterne på huskelisten drøftes i det følgende, så vi kan høste nogle af de lavthængende frugter. Fra huskelisten fremgår bl.a. følgende:

  • Afsnittet om 'Noter' bør opdeles i et afsnit om 'Fodnoter' - der forklarer eller uddyber teksten i artiklen - og et afsnit om 'Referencer' med egentlige referencer/specifikke kildehenvisninger. De meget lange forklarende (fod)noter bør evt. indarbejdes i selve artiklen.
Lad mig høre om det giver anledning til bemærkninger, at noteapparatet opdeles i specifikke kildehenvisninger og forklarende fodnoter. Mvh. Morten Haagensen Elmose (diskussion) 27. dec 2014, 09:56 (CET)

Fra Gustav B. AndersenRediger

HVAD I ALVERDEN ER MENINGEN??

Fjern dog i det mindste den komplet misvisende skabelon fra en sjælden set fremragende artikel om jazz med både fotos og musikeksempler, og hvad ved jeg. (Ellers gør jeg det!). Hvem er dog denne opblæste censor, der har fået ondt i røven af at læse en artikel på dette fornemme niveau? Mere end 9 ud af 10 artikler på Wikipedia bevæger sig jo alle sammen på et væsentlig ringere niveau. Hvad søren kan man forlange mere til forbedring af en artikel, som denne? Hvad med at gå i krig med alle de mange andre mere eller mindre halvdårlige artikler i stedet for? Her trænges anderledes med rette til forbedring af både sprog og indhold samt fyldestgørende kildeangivelser. Endnu er Wikipedia det mest læste internetleksikon foran f.eks. Gyldendals: denstoredanske.dk og andre. Men det får da snart ende, når Wikipedia behandler sine allerbedste bidragsydere på denne helt urimelige måde. Der er jo overhovedet intet belæg for at ”bestride artiklens neutralitet”! Forfatterne/forfatteren har jo tydeligvis argumenterne i orden, og artiklen burde tværtimod for længst være blevet præmieret med en FA. Jeg ved blandt andet, at artiklen har indgået som fast integreret undervisningsmateriale på RMC (Rytmisk Musikkonservatorium i Kbh) i forbindelse med uddannelsen på kandidatstudierne, og at hovedforfatteren i den anledning har været inviteret her over for at give en dobbeltforelæsning for de musikstuderende på specialeniveau. Vi skal da vist have fat i en af de højere retsinstanser i hierarkiet på Wikipedia og have forelagt denne ubegribelige tilsidesættelse og nedgørelse af artiklen til nærmere bedømmelse. – Men fjern dog for guds skyld så hurtigt som mulig denne påklistrede arrogante skabelon, mens I fortsætter den højst mærkværdige petitessediskussion til ”forbedring”(?) af artiklen. Den står i en ubehagelig skærende modsætning til artiklens faktiske værdi og skræmmer helt unødigt andre litteratursøgende mennesker bort, inden de overhovedet når at finde ud af, hvad de er gået glip af! (Hvor småt kan det dog blive på Wikipedia?).

Med beklagelig uvenlig jazzhilsen, Gustav B. Andersen. (skrev 176.21.52.63 (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.) (27. dec. 2014, 12:10)

Kære Gustav. Jeg er ked af at læse, at du tager mine forslag så ilde op. De er helt oprigtigt ment som forbedringsforslag. Du skal være opmærksom på, at det er en grundpræmis på Wikipedia, at artikler altid kan blive udsat for input/indspark/gode ideer fra andre læsere/brugere. I den forbindelse anbefales det, at man antager god tro. Dvs. at man bør tage udgangspunkt i, at input fra andre brugere altid gives i den bedste mening og med de bedste intentioner.
Hvis du synes, at artiklen på nuværende tidspunkt lever op til kravene for god artikel og fremragende artikel, er du velkommen til at nominere den. Så er der en større chance for, at andre brugere på Wikipedia opdager artiklen og kan vurdere den. Har du brug for hjælp til at nominere, hjælper jeg dig gerne. Med venlig hilsen --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 27. dec 2014, 18:10 (CET)

Fra DalmerRediger

Beslutningsforslag

Sikke dog et stormvejr, jeg pludselig synes at være havnet i! - Det bryder jeg mig bestemt ikke om.

Nu har denne artikel om jazz stået nogenlunde uantastet på Wikipedia siden juni 2013, selv om adskillige redaktionelle medarbejdere har været inde over med væsentlig mindre, for ikke at sige ganske små, ændringsforslag af formmæssig karakter fremfor indholdsmæssig. Og så bliver der først nu 1½ år efter pludselig stillet en større mængde overordentlig nøjeregnende redaktionelle krav af hr. Morten Haagensen angående ændringer til den åbenbart sine steder alt for underlødige tekst med ledsagende bemærkninger af typen: læsere "kan afhjælpe dette ved at udskifte de angivne kilder med mere troværdige kilder..."!

Nuvel. Jeg skal anstændigvis undlade på dette sted at sætte ord på mine tanker om en sådan lodret beklikkelse (men gør mig i det mindste den tjeneste at betragte dem som modtaget)!

Under sådanne omstændigheder og vilkår er jeg ikke interesseret i noget samarbejde med hr. Morten Haagensen om artiklen. Og jeg vil således provokeret gå med til et af to løsningsforslag. Enten ruller jeg hele artiklen om jazz tilbage til den gamle version fra juni 2013, inden jeg meldte min ankomst som bidragyder til belysning af emnet - eller også fjerner jeg de afsnit i teksten, som hr. Morten Haagensen har så mange indsigelser at gøre imod.

Kan vi enes om den sidstnævnte og mindst indgribende løsning, sidder jeg imidlertid tilbage med det problem, at så må hele det afsluttende afsnit, kaldet "Kritik", tages ud, da jeg ikke finder det rimeligt kun at fjerne underafsnittet vedrørende "Rockmusik", som hr. Morten Haagensen synes at være blevet stødt over og derfor vil have ændret. Min kritik af "Moderne jazzmusik", som han derimod nok kan acceptere, kan jo ikke efterlades alene, da disse to underafsnit belyser hinanden og henhører under samme hovedafsnit: "Sammenligning af to rytmiske musikstilarter jazz og rock".

Jeg vil imidlertid ikke lægge skjul på, at jeg helst ser det førstnævnte løsningsforslag gennemført.

NB - Afslutningsvis skal jeg endvidere gøre opmærksom på, at jeg ikke deler den opfattelse, at man ikke vil kunne tilbagekalde sine egne skriftlige bidrag, når de én gang har været fremsendt til brug for at skulle indgå i en større helhed, som fx i en encyclopædi som Wikipedia. Jeg kan i den forbindelse helt aktuelt blot henvise til den storpolitiske verden, hvor en bidragyder (professor Gaim Kibreab fra London South Bank University) netop til den famøse Eritrea-rapport til Udlændingestyrelsen har ønsket at tilbagekalde sit eget skriftlige bidrag til rapportens udarbejdelse (hvilket man har måttet imødekomme), da han hverken fandt Udlændingestyrelsens bedømmelse af sit bidrag velbegrundet eller acceptabel. Og jura er som bekendt gældende for alle, det være sig høj eller lav.

--Dalmer (diskussion) 28. dec 2014, 12:48 (CET)

  • Ad. "Uantastet siden juni 2013": Det er en grundpræmis, at artikler på Wikipedia løbende kan blive genstand for forbedringsforslag. Det kan ske løbende. At der ikke er kommet væsentlige ændringsforslag i 1 ½ år skyldes formentlig, at antallet af aktive bidragsydere på den dansksprogede Wikipedia desværre ikke er særligt omfattende. Jeg synes derfor, at du og andre tilhængere af jazz bør værdsætte, at nogle mere eller mindre tilfældige bidragsydere gider at kigge forbi artiklen og påpege dens svagheder. De fleste artikler har som regel et eller flere områder, hvor de med fordel kan forbedres. Rigtig mange artikler lever et stille, uberørt og uantastet liv i mange år, og det betragter jeg ikke nødvendigvis som et succeskriterium. Jeg er derfor temmelig forundret og overrasket over dette stormvejr, når nu mit ærinde rent faktisk er at gøre artiklen bedre ud fra de helt grundlæggende præmisser, som Wikipediaer har opstillet bl.a. mht. saglighed. Se bl.a. Politikker og normer (især nøglebegrebernes pkt. 4 'Respektér andre bidragsydere' og pkt. 5 'Næsten alle kan redigere næsten alt') og Hvad Wikipedia ikke er (især 'Hvad Wikipedia-artikler ikke er', pkt. 9 'Personlige afhandlinger' og pkt. 10 'Førstehåndsforskning'). Jeg vil sætte rigtig stor pris på, at du læser og forstår disse politikker og normer, inden du bidrager yderligere til diskussionen. --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 28. dec 2014, 16:06 (CET)
  • Ad. "Nøjeregnende redaktionelle krav": Der er ingen redaktion på Wikipedia. Alle bidragsydere er her frivilligt og langt de fleste i den gode sags tjeneste: At forbedre de artikler, der endnu ikke eller kun i begrænset omfang har fået kvalitetsstemplerne 'Lovende', 'God' eller 'Fremragende'. Det indebærer, at fx artiklen om jazz kan være omfattende, hvorimod artiklen om popmusik kan være temmelig kort. Som bidragsyder bestemmer man selv, hvilke emner og artikler, man vil kaste sig over, så artikler i samme kategori kan sagtens befinde sig på forskellige kvalitetsmæssige niveauer. Jeg synes ikke, at det er nøjeregnende at påpege det usaglige i sætningen (om popmusik): "Det er sjældent muligt at finde noget ægte musikalsk udtryk inden for denne branche, der åbenbart har gjort det til sit adelsmærke at sælge illusioner til folk." Det synes jeg er et skoleeksempel på en usaglig påstand. Samme med dette postulat (om præindspillet musik): "Nogle vil utvivlsomt kalde dette for bedrageri. Men måske er noget sådant også allerede nogle gange tilfældet under rockkoncerterne - hvem ved?)." Her må man som minimum henvise til kilder for påstanden - ellers er det en lommefilosofisk holdning, som ikke hører hjemme på Wikipedia, jf. politikkerne og normerne. Hvis du fortsat er uenig, må du gerne beskrive konkret, hvor og hvorfor du er uenig. Og nej: Det er ikke nøjeregnende at se på artiklers usaglige beskrivelser, hvor der oven i købet savnes specifikke kildehenvisninger. Det er selve kernen i Wikipedia: Objektivitet!
  • Ad. "Jura": Når man redigerer på Wikipedia fremgår det tydeligt, at man fraskriver sig sin ophavsret. Rent juridisk accepterer man derfor de spilleregler, som Wikipedia har opstillet. Kan man ikke leve med det, kan man vælge ikke at bidrage på Wikipedia. Det er ens helt eget valg. --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 28. dec 2014, 16:06 (CET)
  • Ad. "Løsningsforslag": Ja, lad os skue fremad, være konstruktive og tale om løsninger, som er spiselige for alle parter. Som jeg tidligere har beskrevet ovenfor, er det ifølge Wikipedia hærværk, hvis du tilbageruller artiklen. Du ejer ikke artiklen - det gør Wikipedia. Hvis du tilbageruller artiklen til juni 2013, er der tale om groft hærværk, som kan betyde, at en administrator vil blokere dine redigeringer i en længere periode. Samtidig vil tilbagerulningen blive annulleret. Så det kan ikke anbefales. Ifølge Wikipedias politikker og normer er den rigtig måde at løse konflikter på: Samarbejde! Det er jo hele min pointe med mine forbedringsforslag: At samarbejde om at gøre artiklen endnu bedre. Jeg vil derfor anbefale dig at kommentere konkret på mine forbedringsforslag - også så jeg måske kan blive klogere på din aversion mod mine forslag. I sidste ende er det jo blot nogle enkelte afsnit, som skal finpudses med kilder og saglige argumenter. Intet andet. --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 28. dec 2014, 16:06 (CET)


OK. Nu er det nok! - Så skal jeg herefter nok selv drage omsorg for, at der gives plads til, at mere "troværdige" kilder kan komme til. Jeg betragter herefter den verserende debat som afsluttet fra min side. Og jeg kan tilføje, at jeg ikke har noget imod at "blokeres", såfremt dette er standarden blandt kontrollanterne her på Wikipedia i sådanne tilfælde. Så værsågod!

--Dalmer (diskussion) 29. dec 2014, 11:19 (CET)

Der står længere oppe på siden, skrevet af Gustav B. Andersen. 176.21.52.63 - 27. dec. 2014, 12:10
"Jeg ved blandt andet, at artiklen har indgået som fast integreret undervisningsmateriale på RMC (Rytmisk Musikkonservatorium i Kbh) ..."
I kan lægge artiklen på egen hjemmeside og : "remix, transform, and build upon the material - til alle formål, også kommercielle." - jævnfør licensen der står under redigeringsvinduet og kan læses her: https://creativecommons.org/licenses/by-sa/3.0/deed.da - Husk dog at nævne kilden til materialet - se afsnittet "På følgende vilkår"
-- Mvh PHansen (diskussion) 29. dec 2014, 11:38 (CET)

For god ordens skyld: jeg skal blot erklære min støtte til Morten i denne diskussion. Efter min vurdering er det yderst saglige bemærkninger, Morten har fremsat på Huskelisten, og jeg kan også erklære mig enig i hans kommentarer i debatten på denne side. Der er faktisk ret få eksterne henvisninger og litteraturhenvisninger i noterne, det meste er uddybende personlige holdninger fra Dalmers side. Som Morten også har sagt det: ingen "ejer" sine bidrag på wikipedia. Derfor skal der naturligvis også være muligheder for at ændre i artiklerne, også denne. At artiklen har været anvendt i undervisningsøjemed og Dalmer har holdt forelæsninger er naturligvis fint, men det er ikke et argument imod forbedringer og sletninger af personlige holdninger. Citater bør altid ske med kilde. For interesserede kan jeg oplyse, at Anders Thyrring Andersen havde en artikel "100 år med jazzens religiøse rødder" i Kristeligt Dagblad den 2. januar 1915. Måske kan denne artikel også anvendes ved fremtidige forbedringer? venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 4. jan 2015, 16:51 (CET)

Jeg vil også gerne bakke Morten op. Jeg er meget enig i hans forbedringsforslag i huskelisten, for artiklen har et stort antal POV-udsagn og mangler stort set kilder på dem alle. Desuden er jeg forundret over de meget hårde indlæg, som er fremkommet som svar på hans forbedringsforslag her på diskussionssiden. Indsættelsen af POV-skabelonen var efter min mening på sin plads. Toxophilus (diskussion) 4. jan 2015, 17:07 (CET)

Fra Hans Jørgen BertelsenRediger

Slet dog de uacceptable tekstafsnit, så resten af artiklen kan reddes derved!

Det er dog mærkværdigt, som Morten Haagensen pludselig har set sig gal på denne ellers meget fine og tankevækkende artikel om jazzmusik. Det er næsten umuligt at opdrive noget tilsvarende på dansk, medmindre man køber store digre (og dyre) værker - og så oven i købet kun på engelsk. Det er da muligt, at artiklen overtræder nogle normer her og der, men indholdet bør dog altid gå forud for formen. Det skal jo ikke være nogen doktordisputats.

Hele balladen begyndte åbenbart med, at Morten Haagensen går i gang med at rette skrivemåden "jazz'en" om til "jazzen". Det gør han på en særdeles tilfældig og løsagtig måde derved, at han blot retter skrivemåden 8 gange ud af de ca. et halvt hundrede gange, hvor skrivemåden forekommer. Det brokker bidragyderen Dalmer sig over og sletter hans 8 rettelser, idet han/hun skriver, at hvis der skal rettes her, skal det være konsekvent og systematisk, så der ikke figurerer hele to forskellige stavemåder. Det bliver Morten Haagensen tilsyneladende meget sur over. Han er "kontrollant" på Wikipedia og tåler ikke at blive irettesat. Det må hævnes.

Og så skal jeg love for at Dalmer bliver hevet i ørerne efter devisen; "Jeg skal lære dig at vise mig respekt! Så her har jeg en masse ting at pege på, hvor jeg finder, at du begår fejl."

Det mærkelige er, at Morten Haagensen åbenbart kun kan finde fejl i de tekstafsnit, hvor rockmusikken er omtalt. Ikke hvor jazzen er omtalt. Og fejlene drejer sig hovedsagelig udelukkende om manglende kilder - altså manglende dokumentation for de forskellige udsagn i teksten.

Det er jo nogle sindssyge hårde krav, der her rulles frem. Det læses næsten som om, Dalmer skal redegøre for hvert enkelt komma overalt, hvor han/hun udsiger noget som helst om rocken (og antydningsvis også om poppen). Men prøv at læse de tilsvarende to artikler her på Wikipedia om henholdsvis rock og popmusik. Ikke alene er de væsentlig dårligere skrevet med endog meget lav informationsværdi, med der er praktisk ingen kildeangivelser overhovedet. Nå Dalmer gør sig ulejlighed med at notere mindst et halvt hundrede kilder og uddybende forklaringer til teksten, så kalder Morten Haagensen ham gudhjælpemig for "utroværdig" - eller rettere, han gør brug af utroværdige kilder!

Ærlig talt! Det er sgu for dårligt. Hvor ved han da det fra? En mængde af de såkaldte POV-ord står jo i selve litteraturlistens bøger, som Dalmer trækker på. Så vidt, jeg har kunnet gå det efter, har han sørme' dokumentation for næsten alle udsagnene.

Morten Haagensen har da heller ikke ret i, at Dalmer er modstander af rockmusik. Snarere tværtimod. Han er anderledes modstander af, hvad han/hun ser som en kedelig udvikling, hvor rocken i stigende omfang låner af popmusikkens "forlorne" snydemetoder til at dække over manglende musikalsk originalitet og kompetence. Det ved jo enhver, der selv spiller rockmusik, som jeg gør, at sådan er det desværre ved at blive.

Det ville ikke være noget problem, hvis rock- og popmusikken vedgik, at de til koncerterne brugte Auto-Tune o.lign. Men det gør de ikke. I stedet lader de som om, at de producerer alt lyden på stedet fra scenen, uden fiksfakserier. Og når Dalmer kalder dette for bedrageri, har han jo ret. At give sig ud for noget, der ikke er dækning for, kaldes på dansk for bedrageri. Det er selve definitionen på ordet bedrageri, kære Morten Haagensen.

Men jeg tvivler på, alt det her ændrer på noget som helst. Du vil ikke kunne tåle at tabe denne diskussion, for det synes unægtelig som om, du i virkeligheden selv er en stor rock-fan, der ikke kan tåle kritik på dette punkt. Havde du været konsekvent og neutral, ville du også have rettet i alle de tekstafsnit, der behandler selve jazzmusikken. Men det gør du meget afslørende overhovedet ikke, for den musikform interesserer dig slet ikke.

Jeg vil derfor foreslå, at artiklen får slettet hele den sidste havdel. Fra dér, hvor der foretages en sammenligning mellem jazz og rock. Det er jo umuligt at tage en kopi af artiklen til undervisningsbrug mere, sådan som den er blevet mishandlet med tilplastring af diverse utilbørlige skabeloner fra Morten Haagensens side. Og der er med garanti ingen, der ønsker at gå ind og "rette op" på de eksisterende såkaldte utroværdige kilder i denne alt i alt ellers usædvanlig læseværdige artikel.

Hans Jørgen Bertelsen (skrev 193.0.161.43 (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.) (10. jan. 2015, 12:18)

Fra Anders K.Rediger

Altså! Hvordan pokker er det, at man har ødelagt denne artikel med en overklistring af helt urimelige stempler, der insinuerer, at artiklen bygger på "utroværdige" kilder, mm.

Jeg har før med stort udbytte kunnet lade artiklen indgå som kildemateriale til mine musikstuderendes gruppearbejder. Denne vandalisme af teksten fra en hr. Morten Haagensen er helt utilstedelig og gør desværre brugen af artiklen fuldstændig suspekt og dermed umulig at bruge.

Idet jeg går ud fra, at POV betyder "point of view" (hvilket er et fy-ord på Wikipedia), skal jeg for det første gøre opmærksom på, at det er en illusion at tro, at en tekst kan skrives aldeles neutralt uden nogen form for vinkling. Ingen vil kunne genfortælle eller oversætte en tekst uden at have en hensigt. Dette er gammel lærdom på humaniora.

For det andet er der ligeledes en masse POV i Wikipedias konkurrent, Den Store Danske (encyklopædi). Lad mig give et par eksempler.

Først under opslagsordet Rockmusik.

"... rock som massedistribueret musik, der i modsætning til popmusik var spontan og ægte (autentisk)."

og

"Rock'en ... hengiver sig til en mere narcissistisk, playboypræget lappet stil".

Om popmusik hedder det hos Den Store Danske:

"mange kulturkritikere så popmusikken som udtryk for udbytning og en bevidst fordummelse."

og

"popmusikken i modsætning til rock defineredes som kommerciel, kapitaliseret og uautoriseret. "

Og jeg kunne finde masser af andre eksempler på accepteret POV i såvel denne som i andre såkaldt lødige leksika.

Hvorfor lige netop denne artikel skal gennemhulles og jordes af hr. Morten Haagensen, er helt uforståelig. Men det er nærliggende at tro, at han føler sig stødt over kritikken af navnlig rockmusikken. For kritikken af både jazzmusikken og popmusikken interesserer ham i sammenligning tilsyneladende meget lidt.

Generelt gælder det oven i købet, at artiklens brug af POV stort set kun anvendes, når udtrykker dækker almen kendte synspunkter i bred almindelighed. Fx at popmusik-industrien er kommerciel, fordummende, forfladigende, idylliserende, osv.

Så også jeg forlanger derfor, at de skæmmende stempler fjernes fra teksten, så artiklen atter vil kunne btuges. Og så skal Morten Haagensen holde op med at blande sig i andres ytringsfrihed under dække af, at det alene drejer sig om formelle rettelser, såsom udformning af notemateriale (der her er ganske fortræffeligt), og påstande om brug af "utroværdige" kilder. Prøv dog lige at kaste et blik på den musten af et fremragende engelsksproget musikvidenskabeligt hovedværk i litteraturfortegnelsen, der bl.a. ligger til grund for artiklen.

Hvadbehager?

Mvh, Anders K. (12. jan. 2015, 15:04)

Til Anders K:
Du har sikkert ret i, at Den Store Danske er fuld af POV. Det er deres problem, ikke Wikipedias. Vort problem er, at hvis der forekommer POV i vore artikler, skal det elimineres - eventuelt kan folk citeres for en POV-belastet holdning hvis det sker med kilde. Du må gerne se det som udtryk for, at Wikipedia stiller højere krav end DSD. Det vil jeg ikke engang være uenig med dig i. Der er mærkbar kvalitetsforskel imellem de to opslagsværker.
Morten Haagensen er en af dem, der bruger tid på grundigt at gennemlæse artikler om komme med forslag til forbedringer eller påpege mulige problemer. Det er en indsats som nok ingen "faste" wikipedia-bidragsydere (i bredeste forstand) vil finde anledning til at kritisere, snarere tværtimod. Vi er enige om, at wikipedia er et projekt, der hviler på stadige forbedringer, så forslag er altid velkomne.
På mig virker det lidt som om du, Hans Jørgen Bertelsen og Dalmer ikke er ret fortrolige med de vilkår, vi alle arbejder under her, og derfor lettere bliver fornærmede over den kritik og de forslag, der fremkommer til jeres bidrag. Det er imidlertid jeres problem. Betingelserne her på wikipedia er, at alle kan og må bidrage (undtagen med hærværk og POV) og at målet er den stadige forbedring af wikipedia. Naturligvis kan det ske for os alle, at der er afvigende meninger, vi ikke er enige i (det er også sket for mig), men hvis man vil deltage på wikipedia, er det betingelserne.
I stedet for at skrive alenlange nedrakninger af Morten eller andre kritikere, burde du og andre hellere forsøge at lytte til kritik og til forslag. Hvis I ikke har lyst til at medvirke på wikipedias betingelser, vil jeg foreslå jer at søge andre græsgange. Så skal vi andre nok selv før eller senere gøre det arbejde, der skal til for at bringe wikipedia i den rigtige retning: at give saglig information om alle mulige emner, herunder om jazz. venlig hilsen Rmir2 (diskussion) 13. jan 2015, 20:39 (CET)


Arh. Slap nu lige af. I hænger jo tydeligvis sammen som ærtehalm. Artiklen er jo gjort håbløs til udprintning og omdeling nu. Nikolaj.‎ (skrev 91.207.2.24 (diskussion • bidrag) 19. jan 2015, 15:18. Husk at signere dine indlæg.)

Det er ejheller hverken formålet med Wikipedia, eller bidragsydernes opgave, at fremstille artikler, der skal indgå direkte i undervisningsøjemed i udprintet form. Hvis du vil bruge artiklen til den slags kan du jo blot kopiere den over i et teksbehandlingsprogram og redigere den efter forgodtbefindende. Men det er selvfølgelig en del nemmere at printe den direkte fra Wikipedia, og kræver ikke så meget arbejde. Toxophilus (diskussion) 19. jan 2015, 16:01 (CET)

Fra HOSSTEENRediger

KENDER SELV DALMER!!! - Har været en kendt DJ i mange år på Herning-egnen med jazz- og rockmusik på programmet. Fatter faktisk ikke, hvad der er i vejen med hans udmærkede artikel om jazz. En eller anden blandt de "redaktionelle medarbejdere" på Wikipedia må åbenbart være blevet stødt over hans i virkeligheden ret præcise beskrivelse af pop-musikkens beskaffenhed - eller også af hans lige så rammende beskrivelse af pop-musikkens beklageligt stigende indflydelse på rock-musikken med alle førstnævntes velkendte kunstige virkemidler, der efterhånden ses mere og mere at kompromittere rockens oprindelige autenticitet.

Hvorfor pokker redigerer pågældende patruljerende medarbejder på Wikipedia ikke selv artiklen, når han så bombastisk bestrider indholdets seriøsitet? Hvad er det, han mener at vide bedre? Kom nu frem af busken, hvis du (Morten Haagensen) mener at kunne gøre det bedre - for det er jo åbenbart dig, der personligt har følt dig stødt på manchetterne, ikke sandt? Tvivler ærlig talt på, om du overhovedet ved noget som helst om jazzmusikkens særpræg, når det kommer til stykket, og den måde genren adskiller sig fra andre rytmiske stilarter. På Gyldendals "StoreDanske" ses en noget mindre, men næsten lige så skarp beskrivelse af forholdet mellem jazz, rock og pop. Her optræder ingen smagsdommere, og her har artiklerne forud været bedømt og godkendt af anerkendte fagfolk på området - i modsætning til flere af Wikipedias patruljerende medarbejdere, der så åbenlyst kun har dyrkelsen af den rene formalisme at dække sig bag.

Og lige til sidst til "redaktionen" generelt: Stop nu det nørdede skoleridt over for artikler, der ikke i alle detaljer med matematisk præcision ses skrevet ind i jeres fantastisk rigide formalistiske skabelon. En oplysende, velskrevet artikel burde anderledes mere bedømmes på sit indhold, end på et overflødighedshorn af læsehæmmende henvisninger til kildedokumentation for snart sagt ethvert fremmedord i teksten, o.lign. - Det er på ingen måde en garanti for lødigheden af indholdet.

Venligst, HOSSTEEN (skrev 91.207.2.24 (diskussion • bidrag) 10. apr 2015, 12:13. Husk at signere dine indlæg.)

RettelseRediger

Ser tilfældigvis her på diskussionssiden i anden anledning, at en af de redaktionelle medarbejdere (sandsynligvis Morten Haagensen, gætter jeg på) har villet tilskrive mig forfatterskabet af ovenfor stående polemiske indlæg fra Anders Kaspersen af 12. januar 2015.

Dette er forkert! Den eneste forbindelse mellem mig og Anders er, at han i begyndelsen af januar 2015 købte min daværende mobiltelefon, og at han og jeg ved samme lejlighed havde en drøftelse af den tilsyneladende udstrakte censurering, der ind imellem fandt sted på Wikipedia, af bl.a. musikartiklerne, når indholdet ikke lige passede visse af de patruljerende medarbejdere. Dette kan umuligt gøre mig til medforfatter af hans egne indlæg. - Og må jeg så bede mig fritaget for flere inkrimineringer af den slags fra Wikipedias side!

Som tidligere meddelt helt tilbage fra dengang, ønsker jeg på ingen måde at bidrage yderligere til Morten Haagensens polemik imod mig. Han har som medarbejder på Wikipedia åbenbart et eller andet i klemme rent personligt, hvad angår jazzmusikkens forhold til rockmusikken.

Dalmer. 178.157.254.197 2. dec 2015, 02:17 (CET)

Supplerende ctr. primær litteraturRediger

Artiklen indeholder et afsnit om 'Supplerende litteratur' men intet afsnit om den primære litteratur. Hvis den supplerende litteratur rent faktisk er den primære, bør afsnittet omdøbes til 'Litteratur'. Mvh. --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 20. mar 2016, 00:44 (CET)

Note 18 (om Fallulah)Rediger

Tilbage i december 2014 påpegede jeg her på diskussionssiden (inkl. huskelisten) en række POV-formuleringer, der fremstod både meget subjektive og af spekulativ karakter. Egentlig er jeg fortsat tilhænger af, at der i noteapparatet skelnes mellem egentlige specifikke kildehenvisninger (noter/referencer) og egentlige uddybende og forklarende fodnoter. Der ligger dog et større arbejde i dette. Tilbage til et par af de særligt subjektive formuleringer i (fod)noterne:

Note 18:

Der findes selvfølgelig undtagelser fra denne utvivlsomt noget hårde og generaliserende dom over popmusikken. Nogle få kendte popsangere, som fx dansk-rumænske Fallulah, prøver således åbent at kæmpe imod popindustriens krav om brugen af de mange forlorne hjælpeteknikker i forbindelse med både indspilningen af musikalbums og til koncertoptræden. Men det er svært at se, at hun synes at kunne komme nogen vegne over for den altdominerende, magtfuldt styrende popmusik-industri.

Der er efterfølgende tilføjet følgende kildehenvisning til noten: (Fallulah's interview til BT, den 30-12-2011: "Fallulah mistede lysten til musikken")

Man kunne stadigvæk overveje om ikke disse ellers glimrende betragtninger burde fremgå af artiklen om Popmusik, der dermed kunne udbygges, end her i artiklen om jazz, hvor man er ude i en større - og vanskelig - sammenligning med andre musikarter.

Artiklen fra BT den 30. december 2011 kommer ikke frem via en google-søgning. Til gengæld kommer der et link frem til en artikel med samme overskrift og dato fra Ekstra Bladets hjemmeside: http://ekstrabladet.dk/musik/dkmusiknyt/article4057325.ece Heraf fremgår imidlertid intet om Fallulahs kamp mod "forlorne hjælpeteknikker" og "kamp mod den magtfuldt styrende popmusikindustri".

Mht. ovenstående formulering fra note 18 vil jeg derfor foreslå, at det særligt subjektive slettes, dvs. Men det er svært at se, at hun synes at kunne komme nogen vegne over for den altdominerende, magtfuldt styrende popmusik-industri. --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 20. mar 2016, 01:42 (CET)

Det er et glimrende foreslag Morten. Som det tidligere er blevet diskuteret har artiklen en del formuleringer der ikke just er nøgterne sammenligninger, men mere virker som udfald mod andre musikgenrer, hvilket ingenlunde er hensigtsmæssigt - også selvom de er kildebelagt. Toxophilus (diskussion) 21. mar 2016, 08:44 (CET)

Note 19 (om "Only Teardrops")Rediger

(Fod)note 19 er formuleret således:

Lise Cabble, den danske komponist til vindermelodien "Only Teardrops" ved det Europæiske Melodi Grand Prix 2013, der selv har sin musikalske fortid inden for den anarkistiske punk-musik (som ellers normalt står i skarpeste modsætning til den både pæne, meget glatpolerede og pengestærke popmusik), har i et interview til Berlingske Tidende (3/5/13) erkendt, at hun målrettet går efter at producere de simplest mulige popsange - jo enklere, desto bedre - og som hun mener altid ifølge sagens natur vil have det største publikum at kunne tjene penge på. Trods en klar 1. præmie som international vindermelodi, spilles "Only Teardrops", lige som stort set alle andre popmelodier, dog næsten ikke mere på nogen radiokanaler o.lign. efter blot nogle få måneders heftig levetid.

Igen burde fodnoten egentlig hellere knyttes til artiklen om popmusik eller artiklen om "Only Teardrops" frem for artiklen om jazz.

Overskriften på artiklen fra Berlingske Tidende fremgår ikke (kun dato), så jeg har ikke kunnet søge efter denne. Især formuleringen Trods en klar 1. præmie som international vindermelodi, spilles "Only Teardrops", lige som stort set alle andre popmelodier, dog næsten ikke mere på nogen radiokanaler o.lign. efter blot nogle få måneders heftig levetid fremstår særligt generaliserende og meget subjektiv og bør derfor slettes.

Det er svært at se, hvad der ønskes sagt med dette postulat. En lang række jazz-sange spilles "næsten ikke mere på nogen radiokanaler o.lign." - men det gør dem jo ikke nødvendigvis til dårlige jazz-sange. Eller for at blive i Eurovision/pop-genren: Alexander Rybaks vindersang fra 2009, "Fairytale". Sangen udmærker sig ved at være den sang i konkurrencen med den højeste pointscore. Også denne sang spilles "næsten ikke mere på nogen radiokanaler o.lign." Men hvad siger det egentlig noget om?

Og man kan komme med flere eksempler ud fra samme argumentation: DSB's MY-lokomotiver kører stort set ikke på de danske skinner mere (de er blevet overhalet af udviklingen og nyere togtyper), men det gør jo ikke MY til et dårligt lokomotiv. Tværtimod. Disse eksempler blot for at sætte argumentationslødigheden i relief. --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 20. mar 2016, 01:42 (CET)

Igen er vi ude i nogle angreb på andre musikgenrer, som ikke blot er en observation om en egentlig forskel, men nærmere virker som et forsøg på at stille - i dette tilfælde popmusik - i et dårligt lys. Du tilretter bare Morten. Jeg er sikker på, at du kan se, hvad man kan slette og hvad der skal beholdes. Det er dejligt, at du gider at tage arbejdet op igen. Toxophilus (diskussion) 21. mar 2016, 08:48 (CET)

Usaglige afsnitRediger

Jf. drøftelserne oven for parkerer jeg indtil videre de usaglige afsnit (dvs. det omfattende afsnit om 'Jazz i dag' med underrubrikker) her på diskussionssiden. Drøftelserne her på siden må på saglig vis forholde sig til, i hvilket omfang teksten - eller dele af den - kan omarbejdes og på ny bruges i artiklen om jazz eller beslægtede musikartikler. Pt. er omfanget af usaglige postulater så omfattende i nedenstående afsnit, at de ikke blot lader sig omskrive til nogenlunde saglige og lødige beskrivelser, uden at der lægges et meget omfattende arbejde heri. --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 22. mar 2016, 22:59 (CET)

Den flyttede tekst starter her:

Jazz i dagRediger

 
Niels-Henning Ørsted Pedersen, 1971 [1]

I vore dage er den tidligere folkelige appel dog gledet jazzen af hænde og i vid udstrækning overtaget af rock- og popmusikken, som næsten udelukkende[kilde mangler] har valgt at betjene sig af elektrisk forstærkede instrumenter baseret på højttalerlyd.[kilde mangler] Karakteristisk for rock er den ofte stærkt markerede rytmiske betoning af de altdominerende lige ottendedels-noder, akkompagneret af en særdeles voluminøs el-bas,[kilde mangler] hvilket alt i alt har henvist jazzens akustiske udgangspunkt til en mere eller mindre tilbagetrukket, nærmest en lidt ufrivillig finkulturel placering inden for den samlede globale musikverden.[kilde mangler] Denne status ses i særlig grad at komme til udtryk med den moderne kammerjazz, der på mange måder udgør en slags syntese mellem bebop og cool-jazz og som altid bliver spillet i mindre ensembler (gjaldt bl.a. den internationalt anerkendte danske bas-virtuos, Niels-Henning Ørsted Pedersen).

På trods af denne mere diskrete placering på den globale musikscene skulle Danmark imidlertid ganske uventet[kilde mangler] alligevel vise sig at gå hen og blive et regulært centrum for hele den moderne jazz i Europa.[kilde mangler] Det skyldtes ganske særlig det specielle kulturelle miljø omkring Jazzhus Montmartre - et spillested, som i 1960'erne og begyndelsen af 1970'erne lå i St. Regnegade i København (derefter i Nørregade frem til lukningen i 1995), og som i et helt usædvanligt omfang havde formået at tiltrække de allerbedste og mest prominente udenlandske jazzmusikere som gæstesolister.[kilde mangler] I disse årtier var København så at sige gået hen at blive verdensberømt som jazzens hovedstad på kontinentet - i øvrigt godt hjulpet af lige så fremragende anmeldere og skribenter[kilde mangler] blandt de mange kompetente jazz-kritikere fra denne periode, anført af journalisten, forfatteren & dr.phil. i musikvidenskab, Erik Wiedemann, på Dagbladet Information.[kilde mangler]

Nutidens jazz-interesseRediger

 
Copenhagen Jazz Festival foran Pumpehuset, 2006

Bl.a. i kraft af denne guldalder-epoke [2] ses den dag i dag fortsat ganske mange jazz-arrangementer at finde sted over alt i Danmark, vel nok efterhånden mere som jazz-festivals o.lign. Og det bør i den forbindelse bemærkes, at fx Copenhagen Jazz Festival, der afvikles hver sommer over mere end en hel uge (første gang i 1964), i de senere år har kunnet mønstre et rekordstort publikum på henved 250.000 koncertgængere til i alt 1.200 arrangerede koncerter rundt omkring i København.

Sammenlignet med jazz-interessen i de øvrige nordiske lande (udmålt pr. 100.000 indb. i 2013),[3] ligger Danmark imidlertid trods alt kun lige akkurat på linje med Norge, mens interessen i Sverige ses at ligge 6 % højere end i Danmark, og i Finland overraskende nok hele 63 % højere end i Danmark (se tabel nedenfor).

Sammenlignes imidlertid interessen (her defineret som nysgerrighed/videbegærlighed) for jazzmusik kontra rockmusik i al almindelighed i hvert af de nordiske lande, fås et lige så overraskende resultat - denne gang, hvad Sverige angår.

  • I Danmark ses interessen for rockmusik således at ligge 10 % over den tilsvarende interesse for jazzmusik.
  • I Norge findes interessen for rockmusik at ligge noget højere, nemlig 23 % over interessen for jazzmusik.
  • I Sverige er forholdet omvendt. Her ligger interessen for jazzmusik hele 54 % over interessen for rockmusik!
  • I Finland ligger interessen for rockmusik 21 % over interessen for jazzmusik.
Opslagsord: JAZZ (3 mdr. i 2013)
Norden antal opslag pr. 100.000 indb.
Danmark 2812 51
Norge 2570 51
Sverige 5138 54
Finland 4578 83
Opslagsord: ROCK (3 mdr. i 2013)
Norden antal opslag pr. 100.000 indb.
Danmark 3106 56
Norge 3171 63
Sverige 3326 35
Finland 5518 100

Tages derimod de nordiske lande som helhed under ét, bliver alle skævhederne stort set udlignet, så der i hele Norden sammenlagt alt i alt synes at være lige så stor nysgerrighed og interesse over for jazz som for rock.[4]

Med i dag kun 10 % forskel i interessen for jazz og rock i Danmark kan der hermed - sammenholdt med en let stigende omsætning af den mediedækkede jazzmusik hos musikselskaberne - åbenbart konstateres en begyndende fornyet interesse op gennem de senere år for jazzmusik herhjemme. Og bl.a. som følge heraf genåbnedes Jazzhus Montmartre i 2010 på initiativ af bl.a. pianisten Niels Lan Doky. Denne gang atter med Jazzhuset tilbage i de oprindelige - men desværre stadig alt for små - historiske lokaler i St. Regnegade.

(En mere nuanceret og dybtgående analyse af selve jazzmusikkens væsen, som det i dag fremtræder, fremmes dog formentlig allerbedst via en direkte sammenligning med en alternativ og lige så udbredt rytmisk musikgenre, som netop rockmusikken).

Sammenligning af to rytmiske musikstilarter jazz og rockRediger

På adskillige opfordringer fra forskellige jazz-guitarister rundt omkring i USA konstruerede den store amerikanske guitarfabrik, Gibson, i 1936 omsider den første elektrisk forstærkede guitar, el-guitaren (Gibson ES-150), der virkede ved seks små elektromagneter placeret under guitarstrenge af stål. Året efter i 1937 købte en ganske ung ukendt jazz-guitarist, Charlie Christian, et eksemplar af modellen i håbet om bedre at kunne blive hørt af publikum, når han ønskede at gøre sig gældende med en guitarsolo i de amatør jazzorkestre, han på daværende tidspunkt spillede i. Hans egen løsning med at prøve at holde en almindelig sangmikrofon fastklemt mellem knæene under sine guitarsoloer havde indtil da ikke været nogen større succes. Det nu muliggjorte hørbare single-spil medførte, at han pludselig vakte opmærksomhed som en ganske dygtig solist på el-guitar med en helt anden side af sit store musikalske talent, end blot at akkompagnere et orkester med det fornødne akkord-spil. Og han blev derfor snart anbefalet som fast guitarist til flere af de store amerikanske orkesterledere, og hvor han i 1939 omsider valgte at modtage et tilbud om en plads i Benny Goodman's Big Band.[5]

Meget hurtigt herefter steg efterspørgslen mærkbart på disse nye elektrisk forstærkede Gibson-guitarer. Det foranledigede straks flere andre guitarfabrikker verden over til øjeblikkelig at følge trop for også at kunne score deres del af fortjenesten på det pludseligt opståede behov - et behov, der efterfølgende ovenikøbet skulle vise sig at antage helt uanede dimensioner med rockmusikkens fremkomst en generation senere.

Forskellen på de to rytmiske musikstilarters brug af el-guitaren skulle dog med tiden gå hen at blive endog meget stor. En klassisk jazz-guitar (m/ forstærker) findes sjældent udstyret med mulighed for ekko, rumklang eller forvrængereffekt og lignende effekter. Jazz-guitaristen har traditionelt været fuldt ud tilfreds med guitarens rene lyd uden videre tilsætning eller særlig klangbehandling af nogen art, dvs. som såkaldt clean-guitar. Rock-guitaristen derimod gør ofte brug af diverse effekter og pedaler som en del af det lydlige udtryk.

Fra konstruktionen af en elektrisk forstærket guitar til konstruktionen af en elektrisk forstærket basguitar har vejen næppe været lang. Men udbruddet af 2. Verdenskrig i 1939 forsinkede denne ellers ganske logiske og helt naturlige udvikling i de næstfølgende to årtier.

Først mod slutningen af 1950'erne kom den tyske guitarfabrik, Höfner, omsider med den første virkelig effektive el-forstærkede basguitar (Höfner 500/1). Instrumentet var i begyndelsen af gode grunde stort set ukendt i musikerkredse og solgte derfor ikke særlig godt. Men det ændrede sig drastisk, da Paul McCartney i 1961 købte et eksemplar af basguitaren.

Beatles-gruppen havde på det tidspunkt skaffet sig et længerevarende engagement på et spillested i Hamburg. Honorarbetalingen var beskedne 15 £ om ugen til hver (svarende i vore dage til ca. en halv snes tusinde kr. om måneden til musikeren), og bl.a. i utilfredshed hermed var deres bassist, Stuart Sutcliffe, sprunget fra under opholdet i Tyskland. I stedet havde gruppen udpeget Paul McCartney som den, der skulle overtage hans plads.

For første gang i hele musikhistorien blev bas-stemmen nu pludselig i stand til at kunne overdøve endog trommerne. Det betød, at basguitaren med ét blev en alvorlig konkurrent til den traditionelle akustiske gulvbas (kontrabassen). Dette gamle hæderkronede basinstrument, der i sin tid stort set helt fik udkonkurreret tubaen, har altid selv generelt haft problemer med at kunne leve helt og fuldt op til moderne tiders krav som følge af sin noget svagere lydstyrke. Og i forening med den i forvejen eksisterende el-guitar på markedet skulle et helt nyt klangbillede dermed komme til at danne grundlaget for en radikal ny rytmisk musik-stilart ved siden af jazzen - først under betegnelsen beatmusik, senere, og især efter 1967, under betegnelsen rockmusik.

Udformningen af rockmusikken endte efter nogle indledende eksperimenterende forsøg med fortrinsvis at blive et resultat af en krydsning imellem jazz, blues og 1950'ernes rock'n-roll (der pudsigt nok selv udsprang af jazzmusikken i sin tid). Paul McCartney's far var således selv jazzmusiker og gav som sådan i perioder gennem flere år sin søn klaverundervisning. Imidlertid kunne kun meget få grupper leve op til Beatles-gruppens meget høje musikalske standard. Og det blev derfor hovedsagelig den eneste nogenlunde samtidige konkurrerende rock-gruppe, Rolling Stones, der med sit anderledes relativt begrænsede musikalske niveau ("garagerock") [6] kom til at danne udgangspunktet for de fleste andre efterfølgende rockorkestre op igennem tidens løb.

Alt i alt kom udviklingen til at forløbe sådan, at mens jazzen i alt væsentligt betoner en yderst dynamisk, men dog tilsyneladende let og ubesværet spillestil, foretrækker mainstream-rock'en i dag hellere en mere statisk, mere tung og i det hele taget væsentlig mere voluminøs spillestil.

Bortset fra den allertidligste arkaiske dixieland-stil har man i jazzmusikken gennemgående altid haft en forkærlighed for en avanceret, stærkt udvidet harmonik, tillige med en akustisk instrumentbeherskelse på et virtuost plan som stræbemål. - I forhold hertil foretrækker rockmusikken derimod så få enkle klangforløb som muligt. Ikke sjældent blot med helt ned til to eller evt. tre repeterende underliggende akkorder hen over 8 takter. Og det alt sammen uden nævneværdig indslag af sublime solistiske præstationer på nogen af de elektrisk forstærkede musikinstrumenter.

Karakteristisk er desuden fordelingen og brugen af de to tonekøn, dur og moll. I dixieland-jazzen høres akkompagnementet til hovedstemmen langt overvejende at bestå i lyse og optimistiske dur-akkorder i form af såvel 3-klangs som 4-klangs akkorder (dur-septim akkorder). I moderne jazz er det i lidt mindre grad, men fortsat dur-akkorderne, som er de dominerende - dog her stærkt farvet af akkordudvidelser med brug af i visse tilfælde helt op til de overmåde komplekse 7-klangs akkorder (fx E♭13♯11), hvilket i nogen grad udvisker det lyse og til tider festlige helhedspræg og i stedet fremmer en mere alvorsfuld/tænksom grundstemning hos tilhørerne. - Derimod har specielt hos den mere hårde rockmusik de anderledes noget dystre, mere mørktfarvede moll-akkorder i vid udstrækning overtaget det meste af klangbilledet.

Musikpsykologiske årsagsforklaringerRediger

Rock: Set i et musikpsykologisk perspektiv høres rock'ens brug af moll-akkorder i kombination med højt lydtryk at understrege fornemmelser af magtfulde dunkle kræfter bag det musikalske udtryk, egnet til at kunne opbygge en mere eller mindre aggressivt præget, kollektiv begejstring hos tilhørerne. Den aggressive grundstemning kan forhøjes ved udstrakt brug af el-guitarens forvrængningseffekter, der ubevidst vil blive associeret med de socialt altid meget smittende og hørligt ophidsende gutturale strubelyde, som instinktivt kommer til udtryk blandt tilhængerne af den vindende part under fx en særlig medrivende håndbold- eller boksekamp, o.lign. I nogle tilfælde kan rockmusik på denne måde resultere i et så markant stemningsløft (af mange beskrevet som et "kick"), at det momentant fornemmes stærkt motiverende for så vidt angår en oplevet personlig vinderfølelse med styrke til at kunne overvinde så at sige alle dagligdagens udfordringer og problemer - og i den forstand i tilgift kunne udøve en vis terapeutisk funktion i forbindelse med evt. personlige problemer med bl.a. selvværdsfølelsen o.lign.[7]

Sådanne stemningsløft vil altid være ledsaget af ekstraordinære frigivelser i hjernen af det neurofysiologiske "belønningsstof", kaldet dopamin, som er et indre signalstof/hormonstof, der endvidere udløses i en række andre betydningsfulde situationer.[8] Dopamin-udskillelsen foregår især under fx kamp- eller konkurrencesejre (ikke i forbindelse med tab og nederlag!) - men i mindre grad også før og under indtagelse af udsøgte velsmagende måltider; under visse højspændte spil-situationer; under indtagelse af euforiserende stoffer og alkohol; under seksuelle samværssituationer; osv., og hvor det under alle forhold virker forstærkende på motivationen som en ret stærk trang til vanemæssigt at se frem til at kunne genopsøge pågældende dopaminudløsende situation på ny.[9]

Jazz: Sammenlignet med rockmiljøets ofte stærkt følelsesmæssigt/fysiologisk baseret musikinteresse, findes nutidens jazz-publikum anderledes optaget af et rigtignok lige så opmærksomhedskrævende, men betydelig mere distancepræget "interesseløst velbehag" [10] - et behag, som i væsentlig mindre grad er egnet til og beregnet på at have til formål at kunne fremkalde direkte sanselig nydelse og lyst.

Dette forhindrer dog på ingen måde, at der efter enhver musikalsk høreværdig solopræstation helt efter traditionen klappes opmærksomt og respektfuldt ad solisten. For mange jazzkyndige gælder det endvidere på et mere analytisk plan at kunne anlægge en vurdering af, hvorvidt solisten på tilstrækkelig overbevisende måde synes i stand til, ikke alene at kunne indfange publikum, men også at kunne sætte sine intentioner igennem med hensyn til at få afleveret en kompositorisk veludført solopræstation - og det uanset spontanitetsgraden.[11] Selve bedømmelseskriterierne kan som så meget andet imidlertid diskuteres, bl.a. om den enkelte solopræstation bør vurderes på solistens egne præmisser, som fx ud fra hans eget håndværksmæssige musikalske niveau, hans musikalske erfaringshistorie (såfremt den er kendt), o.lign. - eller om vurderingen skal baseres på en sammenligning i forhold til det gennemsnitlige musikalske niveau blandt jazzmusikere i al almindelighed.[12] Hertil kommer, at det ikke sjældent kan iagttages, at visse solister gennemgående høres lovlig tæt på at overvurdere deres eget talent vel rigeligt, og herigennem tilsyneladende prøver at "slå større brød op, end de kan bage".

Lidt akademisk udtrykt vil man om rock og jazz ud fra en kunstnerisk vurdering således meget passende kunne tale om en helt igennem emotionel æstetik kontra en mere kognitiv æstetik.[13]

Nu og da hører man den påstand gjort gældende, at sorte musikere i kraft af deres negroide herkomst skulle være udstyret med et særlig medfødt musikalsk talent for rytmisk musik - al den stund, at det også netop var i de afroamerikanske befolkningsgrupper, at jazzen som stilart tog sin begyndelse. Påstanden understreges af, at det globalt set fortsat ses at være sorte musikere, der er i overtal blandt jazzmusikerne, selv om hvide musikere efterhånden synes næsten lige så hyppigt repræsenteret. - Påstanden har imidlertid intet på sig. Utallige musikpsykologiske forskningsresultater har vist, at musikalske talenter findes nøjagtig lige så udbredt og pænt ligeligt fordelt blandt såvel hvide som sorte musikere.

På samme måde har det været fremført, at rockmusik gennemgående bedst kan spilles af hvide musikere i sammenligning med sorte musikere, hvilket skulle forklare, at rock'en netop opstod blandt hvide musikere og ydermere verden over næsten udelukkende spilles af hvide rockmusikere. - Men også her kan der ifølge adskillige undersøgelser ikke konstateres nogen påviselig forskel på hvide og sorte menneskers medfødte talenter for udøvelse af rockmusik.

Den kendsgerning, at sorte musikere er i overtal inden for jazzen, mens hvide musikere tilsvarende findes i overtal inden for rock'en, kan således på ingen måde forklares psykologisk ud fra hverken evnepsykologien eller personlighedspsykologien. Forklaringen kan anderledes med større fordel anskues mere sociologisk ud fra rene socio-økonomiske kriterier. Rock'ens elektriske spilleinstrumenter med tilhørende forstærkeranlæg, højttaleranlæg, mikrofon- og mixerpulteanlæg m.m. er som bekendt mange gange væsentlig mere kostbare i anskaffelsespris, end jazzens noget mere beskedne optræden med rene akustiske spilleinstrumenter ("unplugged"!). Og gennemsnitsindkomsten for just hele den sorte befolkningsgruppe inden for menneskeheden har altid været (og er fortsat) betydelig mindre, end tilfældet er for gennemsnitsindkomsten hos den hvide befolkningsgruppe.

Pop: En ganske anden psykologisk baggrund kan ses hos popmusikken. Denne musikgenre synes på ingen måde motiveret af nogen som helst bagvedliggende musikalske, kunstneriske eller samfundskritiske intentioner, o.lign.[14] Den har helt fra popmusikkens gennembrud tilbage i 1950'erne alene været kontrolleret af motivet om størst mulig økonomisk profit til såvel de optrædende som til den altdominerende, magtfuldt styrende popmusik-industri - heriblandt særlig musikselskaberne, radio- & TV-kanalerne, video-branchen, de kulørte musikmagasiner, de opinionsmanipulerende "hit-liste"-redaktører, osv. Sammen med musikchefen for Danmarks Radio P3 (med 2 mio. lyttere) er det reelt fra disse aktører, at popmusikken i Danmark i det store hele sorteres, fastlægges og beherskes.[15]

Karakteristisk for popmusikken er navnlig dens gennemgående konservative, simplificerende, konventionelle, pæne, idylliserende, overfladiske, konfliktsky, virkelighedsfjerne og udglattende musikalske stil og indhold.[16] Det er sjældent muligt at finde noget ægte musikalsk udtryk inden for denne branche, der åbenbart har gjort det til sit adelsmærke at sælge illusioner til folk.[17] Og det er tilmed en branche, der overalt foretrækker at skjule sig bagved en udstrakt brug af de særdeles kunstige "sing-back" teknikker (kunstner, der synger live til et forhåndsindspillet og dermed simuleret akkompagnement) eller "play-back" teknikker (kunstner, der reelt blot mimer til forhåndsindspillet, simuleret musik) - enten for at kompensere for manglende musikalsk talent eller for at kunne lyde endnu bedre end de faktiske forhold og muligheder rækker til.[18]

Hovedvægten er typisk lagt på sangstemmen på bekostning af de akkompagnerende spilleinstrumenter, som under studieoptagelser i princippet vil kunne håndteres samlet af en enkelt musiker ved hjælp af et blot nogenlunde moderne, avanceret keyboard (fx Yamaha's workstation, Tyros 5). Der er, når alt kommer til alt, tale om en relativt harmløs og temmelig vitaminfattig "brug-og-smid-væk" vare, som hele tiden skal fornyes grundet varens meget korte levetid,[19] hvilket passer popmusik-industrien særdeles godt, eftersom det skaber en vedvarende fast omsætning med en meget betydelig, kontinuerlig indtjening til følge.

Den væsentligste psykologiske faktor bag popmusikkens store udbredelse skal søges i dens særlig afstressende evne til kortvarig at skabe mental velvære ved bl.a. at friholde, aflede eller evt. helt fortrænge dagliglivets mange store eller små problemer og udfordringer - og vel at mærke uden at nære noget som helst ønske om at ville sætte noget andet i stedet at kunne blive optaget af og engageret i, til forskel fra fx rock- og jazzmusikken.

Udover den hastigt opvoksende popmusik-industri blev også de vestlige samfunds store internationale handelskoncerner meget hurtig klar over mulighederne for rent kommercielt at kunne udnytte denne relativt sterile funktion ved popmusikken i økonomisk henseende. Under afspilningen af især langsom, dæmpet popmusik non-stop i baggrunden [20] kunne supermarkederne mod passende betaling af musikafgifter til popmusik-industrien og dens aktører tilvejebringe et midlertidig oplevet psykisk velvære hos besøgende kunder, hvilket lige siden har resulteret i længere tilbragt kundetid i de store butikker med en gennemsnitlig øget omsætning for supermarkedskæderne på mere end 35% verden over.[21] Men også popmusik-industrien har derudover selv kunnet høste enorme fordele af dette gensidige økonomiske samarbejde mellem den internationale detailhandel og popmusikken, idet popmusik-industrien dermed har fået et i særklasse kolossalt stort forum til rådighed til hele tiden at kunne præsentere sine nyeste produkter i. Og det med en ganske betragtelig øget omsætning til følge, der i efterhånden nu ret mange år har kunnet overstige alle andre musikgenrers økonomiske salgstal med op til adskillige gange.

Kunstnerne selv: Også på andre måder ses en væsentlig forskel med hensyn til de psykologiske forhold omkring popmusikken på den ene side og jazz- og rockmusikken på den anden side. Når jazzmusikeren eksempelvis udtrykker sig gennem sine improviserede solistiske præstationer, giver han eller hun som oftest helt åbenlyst langt mere af sig selv som menneske end popmusikeren, hvilket ikke sjældent kan være overmåde afslørende med hensyn til, hvordan han selv ser på sig selv og den omverden, han lever i.

Er det en jazzmusiker, der rent privat eksempelvis slås med at kunne håndtere sit eget personlige liv på ordentlig vis, høres meget ofte en solopræstation, præget af forskellige, fortrinsvis korte forrevne, mere eller mindre disharmoniske fraseringer. Mens en jazzmusiker, der vides personligt at have anderledes styr på tilværelsen, som oftest vil kunne høres at udtrykke sig med relativt lange afrundede og overvejende æstetisk meget vel udførte, harmoniske fraseringer.

 
Dizzy Gillespie, 1955
 
Charlie Parker, 1947

Som eksempel på førstnævnte kan blandt mange andre peges på en af bebop-genrens betydeligste stilskabere, altsaxofonisten Charlie Parker, der allerede i en ung alder af blot 35 år døde som et til sidst fuldstændig nedbrudt alkohol- og heroinvrag. Nøjagtig samme kun alt for unge alder opnåede den tilsvarende foregangsmand inden for den senere tilkomne stilart free-jazz, tenorsaxofonisten Albert Ayler, men hvor denne efterhånden følte sig så følelsesmæssigt splittet og tynget af voksende personlige problemer, at han til sidst ikke så anden udvej end at tage livet af sig selv ved at springe i floden East River i New York.

Som modsætning hertil kan peges på Charlie Parker’s næsten lige så berømte medspiller fra bebop-perioden, trompetisten Dizzy Gillespie, hvis spillestil var præget af imponerende lange og helstøbte fraseringer, og som udstrålede både overskud og spilleglæde under udførelsen af den musikalsk og spilleteknisk meget krævende bebopmusik. Og mens Charlie Parker havde kolossalt stort rod i sit eget privatliv med både dårlig økonomi, hyppige skiftende parforhold, narkokriminalitet, misbrug af såvel alkohol som heroin, mm., levede Dizzy Gillespie anderledes et i alle henseender velordnet privatliv igennem det meste af en hel menneskealder.

Samme velordnede liv gælder fx også Miles Davis’ berømte altsaxofonist fra cool-jazz perioden, Cannonball Adderley, der i sine soloer høres med en bemærkelsesværdig lys og optimistisk, logisk gennemført frasering, præget af balance, sikkerhed og overblik - og det med et bagvedliggende personlighedsmæssigt overskud, som bl.a. også kan høres hos fx klarinettisten Benny Goodman, pianisten Dave Brubeck og i moderne tid hos trompetisten Wynton Marsalis, samt hos vores egen hjemlige, nylig afdøde verdensberømte jazzbassist, Niels-Henning Ørsted Pedersen, m.fl.

 
Ella Fitzgerald, 1968[22]
 
Billie Holiday, 1949[23]

Inden for jazz’ens mange kendte sangsolister bemærkes en lignende forskel, især med hensyn til den sangtekniske udførelse. Sammenligner man den som menneske yderst velfungerende og i alle måder særdeles dygtige, meget udadvendte og altid umådelig selvsikre jazzsangerinde Ella Fitzgerald (mezzosopran) med fx den samtidige og omtrent jævnaldrende, noget menneskesky Billie Holiday (alt), glimrer førstnævnte især ved sit langt større kunstneriske mod på brugen af den både musikalsk og stemmemæssigt meget krævende scatsong-teknik (dvs. spontant udførte improviserede koloratur-fraseringer indlagt i eller som hel eller delvis erstatning for komponistens egne nedskrevne melodilinjer). Billie Holiday havde på grund af sit vanskelige privatliv med både alkohol og narkotika, samt ikke mindst med sine voldelige parforhold, ikke tilnærmelsesvis det samme kunstneriske overskud til at udvikle og eksperimentere med sin sangstemme. Til gengæld vakte navnlig hendes fremførelse/foredrag af selve sangtekstens indhold stor opmærksomhed på grund af hendes usædvanlige indlevelsesevne og udtryksfuldhed i den musikalske fortolkning heraf. Der var her tale om en ganske særlig intim følsomhed, der klart havde sin baggrund i det meget belastende liv, hun både levede i og havde levet, præget af såvel afsavn som svigt, overgreb, tilsidesættelser og diskrimination. De heraf følgende psykiske konsekvenser i form af et eklatant manglende selvværd, kombineret med periodevis dybt frustrerende utilstrækkelighedsfølelser, gik ofte helt til kanten af udviklingen af egentlige depressioner.[24] Hele hendes kunstneriske virke kan med rette betegnes som ét langt anråb om personlig accept, godtagelse og anerkendelse. - Forskellen på de to verdensberømte kunstneres karriere og skæbneforløb inden for jazzmusikken kan bl.a. ses afspejlet i deres levealder. Ella Fitzgerald blev 79 år, Billie Holiday blot 44 år gammel. (Død af henholdsvis diabetes og alkohol/narkotika).

Jazz og rock modstilletRediger

Med hensyn til selve akkordernes kompleksitet, indgår i rock'en - modsat jazzen - kun sjældent et akkordmateriale, der rækker videre end til de helt grundlæggende basale, rene 3-klangs akkorder (dvs. tonika, terts og kvint). Til gengæld udviklede der sig inden for dele af rockmusikken en ret original og ganske effektfuld modalharmonik i form af brug af skiftende durakkorder, bygget op på skalatonerne fra en given fastlagt moll-toneart (rock-harmonik).[25]

Bas-stemmen håndteres ydermere vidt forskellig i de to rytmiske stilarter. I rockmusikken skal bassen som hovedregel først og fremmest koncentrere sig om at sørge for markeringen af akkordernes bundtoner. - I jazzmusikken vil dette næppe være tilstrækkeligt. Her forventes bassen fortløbende at skulle levere hele selvstændige melodilinjer. Og det helst kromatisk eller diatonisk op og ned ad toneartskalaen. Spillestilen kaldes også "walking-bass", og hvor formålet med disse lange arkadelignende ”spadsereture” først og fremmest er at binde de skiftende akkorder sammen, bl.a. via brug af ledetoner o.lign.

Også trommespillet har fra første færd udviklet sig meget forskelligt, selv om rock'en uden tøven ganske ukritisk overtog hele det af jazzen i løbet af 1920'erne foreskrevne standard-trommesæt (stortromme, lilletromme, tom-tom, bækken og high-hat). Ud over de tidligere nævnte forskelle, hvor beatet hos jazzen lå på de punkterede ottendedels-noder, mens beatet i rock'en blev lagt på de lige ottendedels-noder, bemærkes i sidstnævnte tilfælde en tilstræbt enkel, men yderst massiv rytmisk markering af særlig 1. og 3. taktslag og gerne så monotont som mulig. - I jazzen er trommespillet gået den modsatte vej. Her drejer det sig om både udforskningen og brugen af helst så komplicerede rytmiske figurer som muligt. (Eksempelvis Buddy Rich's Big-Band trommesolo[26] over et tema fra musical'en West Side Story). Det træder endvidere særligt frem under udførelsen af de små, korte "fills-in" o.lign., og hvor betoningen hyppigt er lagt på 2. og 4. taktslag for at fremme en mere let og "easy-going" rytmik.

Når det gælder selve koncertlivet, ses hovedvægten i rockmusikken næsten altid lagt på de optrædende musikeres personlige sceneudstråling. Ikke sjældent er der tale om en decideret showpræget opvisning, som instrumentbeherskelsen langt overvejende alene er udviklet til at skulle understøtte og tjene ("musikeren foran instrumentet"). - Til sammenligning ses jazzmusikkens udøvere i stedet at lægge hovedvægten på den instrumentelle musikalske præstation. Og selv foretrækker jazzmusikeren som person, dvs. som både skabende og udøvende kunstner, generelt at stå mere i baggrunden. Af den grund optræder han som solist også gerne mere koncentreret, mere fortolkende, mere indadvendt, ofte musicerende med ligefrem tillukkede øjne ("musikeren bagved instrumentet").

Sidstnævnte musik-ideal deles et langt stykke hen ad vejen med hele den klassiske europæiske kunstmusik. Men på ét væsentligt punkt adskiller jazzmusikken sig dog afgørende fra al klassisk musik. Mens det i den klassiske musik er et ufravigeligt krav til musikeren at søge at komme så tæt som muligt på det i forvejen fastlagte klassiske ideal, gælder det i al jazz, at musikeren her bevidst går den stik modsatte vej og i stedet søger at forme sit eget individuelle og helt personlige musikalske udtryk (bl.a. via klangfarve, frasering, intonation, osv.). Der bliver således tale om et ofte helt unikt særpræg, der næsten som et fingeraftryk altid vil følge ham og afsløre ham som den jazzmusiker, han er, til forskel fra enhver anden jazzmusiker.

Endelig kan der peges på forskelligheden i henholdsvis jazzens og rock'ens grundlæggende musikalske interesse. I jazzmusikken er først og fremmest musikerens talentmæssige og evnemæssige kvaliteter (ikke hans person) i centrum. Instrumentet - hvor vigtigt det selvsagt også end er – vil uvægerlig komme i anden række. (Eksempel på virtuos instrumentbeherskelse og artistisk improvisationstalent er bl.a. basunisten fra det traditionelle dixieland jazzorkester, Dutch Swing College Band, med improviseret basunsolo[27] over akkordforløbet i det gamle jazznummer "Indiana" fra 1917). - I rockmusikken er prioriteringen praktisk taget omvendt. Fokus er her først og fremmest rettet mod de kostbare instrumenters ofte særdeles sofistikerede elektronisk baserede muligheder, som instrumentfabrikkerne (ikke musikeren) forlods har udstyret dem med. Det samme gælder de mange tilsvarende tekniske finurligheder ved såvel forstærkeranlægget som mikrofonerne, højttalerne og mixerpultene, og som i stigende grad ses at blive overladt ansvaret for det musikalske niveau i rockmusikken. Fra at være en ægte og uspoleret musikalsk nydannelse "nedefra" [28] under frodig udvikling inden for hele den rytmiske musik - på samme måde som det var tilfældet med jazzmusikken i sin tid - høres store dele af rockmusikken nu mere og mere at overtage den stærkt kommercialiserede popmusiks forskelligartede "kosmetiske" elektroniske hjælpemidler til brug for især kunstig raffineret lydforbedring og lignende, og hvormed man i stedet for at udforske nye områder blot befæster det, man i forvejen har, og dermed i realiteten ofte intet nyt skaber.

For fuldstændighedens skyld kan her til sidst medtages en ofte hørt selvironisk, noget kuriøs karakteristik, oprindelig hentet fra det førende og normalt meget seriøse internationale jazz-tidsskrift, Downbeat:

- - "Rock is three chords played in front of 15.000 people....Jazz is the opposite!" - -

KritikRediger

Afslutningsvis bør fremhæves nogle elementer hos begge de to pågældende rytmiske musikstilarter, som ikke just nødvendigvis vil kunne betragtes som et ubetinget gode i musikalsk henseende.

Moderne jazzmusikRediger

Trods den humoristiske overdrivelse i Downbeat, er den dog næppe helt forkert. Efter 2. Verdenskrig gennemgår den moderne jazz en voldsom ekspansiv udvikling, både hvad rytmik, harmonik, melodiføring og improvisation angår. Trommesoloerne løsner sig mere og mere fra deres oprindelige bastante markering med stortrommen på 1. og 3. taktslag til efterhånden kun at forblive underforstået, til fordel for de efterhånden overordentlig komplicerede rytmiske figurer med trommestikkerne travlt beskæftiget hen over resten af trommesættet. Den i forvejen temmelig svage markering af 2. og 4. taktslag via high-hat'en får herefter overdraget det fulde ansvar for den rytmiske puls (metrum), hvilket ind imellem løber en betydelig risiko for at svække hele det formmæssige overblik under en trommesolo hos tilhørerne (fx hvad angår kor-længden o.a.). Under ensemble-spillet høres problemet knapt så fremtrædende, da bassen her overtager markeringen af metrum.

Med tiden bliver kunsten at improvisere til et kapløb om, hvilken solist, som bedst er i stand til at kunne overskue og anvende hele dette ekstra tonemateriale, der fremkommer som brugbare muligheder via det nu stærkt udvidede akkordgrundlag. Under forløbet af en solistisk præstation høres solisten derfor ofte kun alt for sjældent at gøre brug af akkordens mest grundlæggende toner, men vedbliver under hele solopartiet at improvisere "højt oppe" i akkorderne. Det hyppige fravær af akkordernes grundmateriale i en moderne solo (gælder især de to akkord-definerende toner, tonika og terts) efterlader for tit ikke-jazzkyndige tilhørere mere eller mindre desorienteret tilbage, og det både i melodisk henseende og hvad angår form- og tonalitetsfornemmelse.

Resultatet bliver desværre ikke sjældent, at en del tilhørere ret hurtigt falder fra og mister interessen for den moderne jazzmusik, som de alt i alt finder for vanskelig tilgængelig. Og de mest inkarnerede moderne jazz-entusiaster ses derfor næsten altid selv at være jazzmusikere, hvis trænede ører af gode grunde ikke har nævneværdige problemer med at kunne orientere sig, såvel formmæssigt som indholdsmæssigt under en nok udmærket udført, men temmelig abstrakt solopræstation.

RockmusikRediger

Den omsiggribende automatiserede fremmedstyring af selve musikudøvelsen inden for popmusikken - og nu også inden for rockmusikken - ses der især i jazzkredse med stigende skepsis på. Det gælder ikke mindst brugen af de nylig udviklede, meget avancerede elektroniske lydfiltre som "Auto-Tune", "Melodyne" eller "Waves Tune", o.lign., som, når de er indbygget i eller tilkoblet forstærkeranlægget, bl.a. automatisk korrigerer for falske toner, dårlig timing, og utilstrækkelig beherskelse af såvel stemmeføring som vibrato, m.m. Og det drejer sig her ikke alene om sangstemmerne, men også om visse spilleinstrumenter som fx en båndløs basguitar, o.lign.</ref> Blandt musikkyndige er det hyppigt en kilde til hovedrysten, når en popsangerinde som fx Britney Spears, af musikanmelderne[29] hædres med adskillige musikpriser for sine efterhånden mange forskellige studiealbums. I virkeligheden er det hendes foretrukne producer, Sean Garrett, der nok rettelig burde tildeles alle priserne pga. en overordentlig vel gennemført teknisk manipulation af hendes i realiteten temmelig beskedne sangstemme ved hjælp af de mest avancerede elektroniske lydfiltre, der i dag er til rådighed.[30]

Det problematiske i denne brug af "lydteknisk sminke" anses til en afveksling her ikke at være af musik-æstetisk art, men snarere mere af etisk art. Dvs. grundlæggende et spørgsmål om selve den kunstneriske autenticitet.[31] Argumentationen er i denne sammenhæng gerne baseret på en række parallelle beslægtede eksempler. - Fx hvordan man på tilsvarende måde ville bedømme en festtalers troværdighed eller oprigtighed, såfremt det bagefter afsløres, at hans talepapir i mere eller mindre grad byggede på ren afskrift af en række publikumssikre, evt. ligefrem effektfulde forslag til talens indhold, hentet nede i boghandelen fra en bog om festtaler? - Eller fx hvad man synes om at se på diverse cykelrytteres imponerende cykelløbspræstationer, når det bagefter viser sig, at præstationerne rent faktisk blev opnået ved brug af kunstige midler, såsom doping o.lign.?[32]

Udviklingen har indtil videre fået nogle musikanmeldere til at mene med rette at kunne konkludere, at rockmusikkens udøvere, tillige med hovedparten af dens publikum, i forbavsende grad synes mere optaget af alene det rent ydre lydmæssige resultat.[33] Og det uanset, hvordan det i øvrigt er tilvejebragt og opnået. Denne fremtrædende fokusering på alene den udvendige facade vil ifølge sagens natur næsten altid ske på bekostning af interessen for at tage eventuelle bagved liggende musikalske/kunstneriske intentioner i betragtning.

At kritikken viser sig i alt væsentligt at dække over en korrekt vurdering, fremgår bl.a. også af nyere musikvidenskabelige afhandlinger,[34] men det har i øvrigt længe været velkendt, at opmærksomme koncertgængere, placeret tæt ved scenen, af og til har studset over at bemærke, at bl.a. forsangerens mimik, gestikulation og mundbevægelser ikke passede helt sammen med højttalernes output. Og sådanne iagttagelser kan formentlig næppe forklares på anden måde, end at en assisterende USB-nøgle eller en præ-indspillet harddisk forefindes skjult et sted i forstærkeranlægget med henblik på at kompensere for musikerens eller forsangerens manglende musikalske færdigheder.

Den flyttede tekst slutter her. --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 22. mar 2016, 22:59 (CET)

NB: Fodnoterne nederst på diskussionssiden hidrører fra afsnittet 'Jazz i dag', der er flyttet til diskussionssiden grundet et betydeligt usagligt indhold, jf. beskrivelsen ovenfor. --Morten Haagensen Elmose (diskussion) 22. mar 2016, 23:06 (CET)

POV og Lovende?Rediger

Jeg beskæftiger mig normalt ikke med karaktergivningen af artikler, og kan slet ikke overskue denne, men der må da være noget galt når en artikel både er lovende og har POV-skabelon samtidig ? - Nico (diskussion) 26. sep 2017, 07:54 (CEST)

@Nico: Jeg tjekkede {{Milepæle}}-skabelonen i toppen, og versionen der blev godkendt, Speciel:PermanentLink/7392758, havde ikke POV-skabelon på. Det betyder selvfølgeligt ikke nødvendigvis at POV-problematikken ikke var aktuel på daværende tidspunkt, men der har tilsyneladende været noget uenighed om indholdet i mellemtiden hvilket kan have skabt problemet. For god ordens skyld pinger jeg Morten1997 der var reviewer for artiklen i 2013. Mvh. InsaneHacker 🕊️ (💬) 26. sep 2017, 08:07 (CEST)

ReferencerRediger

  1. ^ Musikvideo: "Blues Etude" (Niels-Henning Ørsted Pedersen m/ Oscar Peterson Trio,1985)
  2. ^ Jazzens første egentlige guldalder-periode regnes dog fortsat at udfolde sig tilbage fra tidsrummet omkring 2. Verdenskrig.
  3. ^ En nations kulturelle interesse på et givet område kan eksempelvis måles ved at checke antallet af søgninger på et centralt kulturelt begreb på Wikipedia over de sidste tre måneder - i dette tilfælde opslagsordet "Jazz" (på hhv. dansk, norsk, svensk og finsk). - Hertil bruges følgende link: . Wikipedia article traffic statistics
  4. ^ Procenttallene siger ikke direkte i sig selv noget om, hvor mange jazz-interesserede og rockinteresserede, der rent faktisk er i Norden. Kun hvor mange, der aktuelt i løbet af et givet kvartal i 2013 søgte information om jazz og rock. Antallet af søgninger på Wikipedia måler altså alene "nysgerrigheden/videbegærligheden" vedrørende jazz og rock i hvert af nordiske lande. Selv om interessen for jazz konstateres at være støt stigende gennem de senere år, ligger fx musikindustriens salg af rockmusik fortsat væsentlig højere en salget af jazzmusik (ca. 15-20 gange højere, ifølge musikindustriens egne oplysninger), idet mange af forbrugerne af rockmusik ikke føler behov for at orientere sig om rock, men oplyses herom ad anden vej, fx af venner og bekendte, o.lign. - (Bemærk i øvrigt, at selv om en person godt kan være interesseret i både jazz og rock på én gang, ændrer dette dog ikke på procenttallenes gyldighed).
  5. ^ Musik-eksempel: "Solo Flight" (Charlie Christian m/ Benny Goodman's Big Band, 1940)
  6. ^ Den anerkendte betegnelse "garagerock" dækker over rockgrupper, der uden noget videre forudgående musikalsk kendskab anskaffer sig de fornødne instrumenter for at kunne spille rockmusik. På grund af det høje lydtryk blev de unge rockmusikere gerne forvist til at måtte øve sig i garager eller i kældre. Rolling Stones startede således i en kælder, tilhørende et af gruppens medlemmer (Keith Richards).
  7. ^ Sisse Fisker: ”Livets opskrift - en kort guide til det gode, lange liv”, Lindhardt og Ringhof, p 109-110 (2015).
  8. ^ Gebauer, L., Kringelbach, M.L., & Vuust, P.: "Ever-changing cycles of musical pleasure: The role of dopamin and anticipation". Psychomusicology, Music, Mind and Brain, 22, 152-167 (2012).
  9. ^ Dopaminets meget markante neurofysiologiske virkning i hjernen som psykisk motiverende kraft har stor betydning for specielt den sociale samhørighed blandt mennesker. Dopamin-udskillelsen er under menneskets mere end 6 mio. år lange evolutionshistorie siden dets nedstigning fra trækronerne blevet biologisk selekteret via tilværelsens mangeartede udfordringer med den funktion at udstyre individet med en medfødt tilbøjelighed til at opsøge tryghedskabende fællesskaber. Igennem sådanne sociale fællesskaber vil individet uvilkårligt kunne regne med at øge sandsynligheden for beskyttelse, ressourcetilgang og forplantningsmulighed - og dermed i sidste ende styrke hele sin overlevelse som menneskeligt individ, både fysisk og psykisk. - Desværre kan dopamin-udskillelsen under uheldige omstændigheder også knyttes til mere unaturlige situationer, hvor der i det menneskelige fællesskab fx indgår brugen af narkotiske stoffer og lignende rusmidler, og hvor bindingen mellem dopamin og narkotika ses at skabe en meget stærk trang til jævnligt at opsøge den dopaminudløsende rusmiddelindtagelse på ny med evt. dyb afhængighed til følge, hvilket alt i alt næppe kan siges at styrke overlevelsesevnen (Charlotte Koldbye: "Hjernen fester på stoffer", Videnskab.dk, 2008).
  10. ^ Betydningen af et ”interesseløst velbehag” dækker i denne konkrete sammenhæng rent undtagelsesvist ikke over manglende interesse for jazz. Formuleringen skyldes den tyske filosof, Immanuel Kant (1724-1804), der i sine berømte kunstfilosofiske afhandlinger gav en grundig analyse af æstetikkens væsen, og som i vid udstrækning stadig bliver anset for gældende. Et interesseløst velbehag forstås af Kant som en uegennyttig interesse – en interesse, der ikke er et middel for noget som helst andet, men kun har sig selv som mål. Musikkens formål ifølge Kant er altså ikke, fx at skulle kunne bruges til at løse op for evt. følelsesmæssige forviklinger på terapeutisk vis. Ej heller at tjene til understregning af publikums sociale klassetilhørsforhold eller nationale sindelag, eller som bekræftelse af publikums egne faste fordomme angående musikgenrens rette opfattelse og udførelse, osv. - I så fald ville der være tale om netop en særlig interesse i musikken som kunstart.
  11. ^ Solistiske præstationer kan være enten spontane og dermed helt uforberedte (hvilket kan aflyttes af trænede ører), eller mere eller mindre gennemarbejdede på forhånd. De spontane soli aftvinger gerne mest respekt, såfremt de vel at mærke lykkes, men er til gengæld noget mere krævende, både hvad talent og musikalske færdigheder angår.
  12. ^ Samme pågældende distinktion kan i øvrigt genfindes på et højere niveau i den evigt standende akademiske diskussion imellem de fortolkende humanvidenskaber og de forklarende naturvidenskaber, her defineret som hhv. det ideografiske kontra det nomotetiske vurderingsgrundlag.
  13. ^ Immanuel Kant: "Kritik der Urteilskraft" (1790), [mit Beitragen von Otfried Höffe, i.a.], Akademie Verlag, Berlin 2008.
  14. ^ On Popular Music by Theodor W. Adorno. Originally published in: Studies in Philosophy and Social Science, New York: Institute of Social Research, 1941, IX, 17-48
  15. ^ Mathias Sommer: "Lars Trillingsgaard - Magtfuld musikchef". Gaffa.dk/artikel/81538?ref=camefromrelatedled (den 02-03-2014)
  16. ^ Jakob Steen Olsen: "Det bli'r vinter førend man aner". Google Books, kap.6 (2012)
  17. ^ Donald F. Sacco jr & Terry Pettijohn II: "Tough times, meaningful music, mature performers: popular Billboard songs and performer preferences across social and economic conditions in the USA". Journal of Psychology of Music (2008, doi: 10.1177/0305735608094512)
  18. ^ Der findes selvfølgelig undtagelser fra denne utvivlsomt noget hårde og generaliserende dom over popmusikken. Nogle få kendte popsangere, som fx dansk-rumænske Fallulah, prøver således åbent at kæmpe imod popindustriens krav om brugen af de mange forlorne hjælpeteknikker i forbindelse med både indspilningen af musikalbums og til koncertoptræden. Men det er svært at se, at hun synes at kunne komme nogen vegne over for den altdominerende, magtfuldt styrende popmusik-industri. (Fallulah's interview til BT, den 30-12-2011: "Fallulah mistede lysten til musikken")
  19. ^ Lise Cabble, den danske komponist til vindermelodien "Only Teardrops" ved det Europæiske Melodi Grand Prix 2013, der selv har sin musikalske fortid inden for den anarkistiske punk-musik (som ellers normalt står i skarpeste modsætning til den både pæne, meget glatpolerede og pengestærke popmusik), har i et interview til Berlingske Tidende (3/5/13) erkendt, at hun målrettet går efter at producere de simplest mulige popsange - jo enklere, desto bedre - og som hun mener altid ifølge sagens natur vil have det største publikum at kunne tjene penge på. Trods en klar 1. præmie som international vindermelodi, spilles "Only Teardrops", lige som stort set alle andre popmelodier, dog næsten ikke mere på nogen radiokanaler o.lign. efter blot nogle få måneders heftig levetid.
  20. ^ Af butiksbranchen selv kaldt for "stesolid-musik"!
  21. ^ Ronald E. Milliman: "Using Background Music to Affect the Behavior of Supermarket Shoppers", Journal of Marketing, vol. 46, p 86-91 (1982).
  22. ^ Musik-eksempel: "Take the A-train" (Ella Fitzgerald, 1961)
  23. ^ Musikvideo: "My man don't love Me" (Billie Holiday, 1957)
  24. ^ Jfr. selvbiografien, "Lady Sings the Blues" fra 1956, som Billie Holiday ifølge forlaget angiveligt selv skulle være forfatteren til, men som senere viste sig reelt at være skrevet af en bekendt, musikjournalisten William Dufty - og det tilmed uden hendes medvidende. Forfatterhonoraret inkasserede William Dufty selv, og et efterfølgende løfte om at ville dele indtægterne fra bogsalget med hende for at undgå retssag, blev aldrig opfyldt. ('Selvbiografien' forekommer dog på nogle punkter ikke at være helt i overensstemmelse med visse faktuelle forløb og begivenheder).
  25. ^ Jesper Juellund Jensen: "Rockharmonik", Gyldendal, 1995.
  26. ^ Musikvideo: "Proloque/Jet Song" (Buddy Rich's Big-Band, 1985)
  27. ^ Musikvideo: "Indiana" (Dutch Swing College Band, 1982)
  28. ^ Med "nedefra" menes, at stilarten er udviklet blandt musikere, som ikke har gennemgået nogen formel skoling i forbindelse med deres musikalske udfoldelse - eksempelvis via en privat musiklærer (fx trompetisten Dizzy Gillespie, som modtog undervisning i harmoniteori af Paul Hindemith i New York og blev én af ophavsmændene til bebop jazzen som stilart) eller via studier på et musikkonservatorium (fx den klassiske komponist Claude Debussy, som under sit musikstudium på Conservatoire de Paris fik inspiration til impressionismen som stilart)
  29. ^ Chris Welch: "Experience the shocking power of Britney Spears without Auto-Tune" The Verge (9/7 2014).
  30. ^ jfr. Interview, 11/10 2013, MTV.com.
  31. ^ Marianne Niemann: ”Kira Skov og Billie Holliday i fænomenal forening”, Kulturkapellet.dk/musikanmeldelse (27/11 2011).
  32. ^ Jonatan Lykke-Olesen: ”Programmet, der får deltagerne i X Factor til at synge rent”, Politiken.dk/kultur (20/2 2010).
  33. ^ Morten Michelsen: ”Sprog og lyd i analysen af rockmusik" (Ph.d.-afh.). Musikvidenskabeligt Institut, Københavns Universitet (1997).
  34. ^ Jeppe Schaumburg Jensen: ”Computeren som live instrument: Performance, improvisation interaktion og gestik” (bach.afh.). Afdeling for Musikvidenskab Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet (10/12 2012),
Tilbage til siden »Jazz«.