Ghita Nørby

dansk skuespillerinde, født 1935

Ghita Nørby (født 11. januar 1935) er en dansk skuespiller. Hun er uddannet ved Det Kongelige Teaters elevskole i 1956 og har siden medvirket i adskillige teaterforestillinger ved bl.a. Det Kongelige Teater, Aveny Teatret og Det Ny Teater. Derudover har hun medvirket i talrige danske film og tv-serier, såsom Baronessen fra benzintanken (1960), Den korte sommer (1976), Matador (1978-1982), Dansen med Regitze (1989), Riget (1994 og 1997), Ørnen (2004-2006), Stille hjerte (2014), Nøgle hus spejl (2015), og Før frosten (2018). For sine præstationer har hun modtaget adskilllige Bodil- og Robert-priser, heriblandt en Æres-Bodil i 2012 og en Æres-Robert i 2013, samt at hun blev udnævnt til ridder af Dannebrogordenen i 1973, ridder af 1. grad i 1983 og udnævnt til kommandør i 1996.[1]

Ghita Nørby
Ghita Nørby.jpg
Ghita Nørby i 2010.
Personlig information
Født 11. januar 1935 (86 år)
København, Danmark
Forældre Einar Nørby (1896–1983)
Ægtefælle Mogens Garth-Grüner (g. 1956-1957)
Dario Campeotto (g. 1963-1969; skilt)
Jørgen Reenberg (g.1970-1978; skilt)
Svenn Skipper (g. 1984-2011; skilt)
Børn Giacomo Campeotto (f. 1964)
Beskæftigelse Skuespiller
Aktive år 1954-nu
Bodilpriser
Bedste kvindelige hovedrolle (1976)
Bedste kvindelige birolle (1982)
Bedste kvindelige hovedrolle (1990)
Bedste kvindelige hovedrolle (1992)
Æres-Bodil (2012)
Robertpriser
Bedste kvindelige hovedrolle (1990)
Bedste kvindelige hovedrolle (1992)
Bedste kvindelige birolle (1993)
Bedste kvindelige birolle (2004)
Æres-Robert (2013)

OpvækstRediger

Nørby blev født den 11. januar 1935 i København, som datter af Einar Nørby, operasanger, og Guldborg Laursen, pianist. Hun havde også en bror, Claus Nørby (f. 1938, d.1999). Allerede som barn ville Nørby være skuespiller, og hun fulgte ofte med sin far til Det Kongelige Teater, når han i sit virke som kammersanger, skulle afholde prøver. Som ung gik Nørby på H. Adler Fællesskole, men forlod gymnasiet som 17-årig uden en eksamen, og sneg sig til prøvefilmning på Nordisk Film. Da hendes forældre opdagede dette, blev hun sendt på højskole i Askov.[1] Hun blev i 1954 optaget på Det Kongelige Teaters elevskole.[1]

KarriereRediger

1956-1984Rediger

Efter endt uddannelse ved Det Kongelige Teaters elevskole i 1956, blev Nørby efterfølgende ansat hos teatret, hvor hun var frem til 1960. Under sin uddannelse debutterede Nørby i 1955 som Johanne i J.C. Hostrups Eventyr paa Fodrejsen, og hun havde sin filmdebut i 1956 som Helle i filmen Ung leg. Rollen som den søde, smukke, men også naive unge pige fulgte Nørby de første år af karrieren, både på teatret og på film, i f.eks. Styrmand Karlsen (1958), Vagabonderne på Bakkegården (1959) og Baronessen fra benzintanken (1960). På opfordring af sceneinstruktør Erling Schroeder blev Nørby i 1960 derfor hentet til Allé Scenen, hvor hun formåede at bryde ud af sin stereotype rolle, og hun udviklede sig til karakterskuespiller med en række fine rollefortolkninger inden for det moderne teater, først som Jo i Delaneys En duft af honning i 1960 og senere bl.a. som Sally Bowles i musicalen Cabaret i 1969.[2] Nørby spillede i løbet af 1960'erne også med i forestillinger på andre teatre, såsom ved Det Ny Teaters Ondine i 1962 og Balkonen i 1963 og ved Aalborg Teaters Tre som elsker hinanden i 1968.[3]

Fra 1960 og det næste årti frem medvirkede Nørby i 37 danske spille- og tv-film, hvor de mest prominente som kan nævnes er: Peters baby (1961), Landsbylægen (1961), Han, hun, Dirch og Dario (1962), Pigen og pressefotografen (1963), Flådens friske fyre (1965), Flagermusen (1966), Min kones ferie (1967), og Olsen-banden på spanden (1969).[4]

I 1970 vendte Nørby tilbage til Det Kongelige Teater, hvor hun samme år medvirkede i forestillingen Den herskende klasse. Siden da har hun medvirket i en lang række forestillinger, såsom i rollen som Célimène i Ingmar Bergmans iscenesættelse af Molières Misantropen i 1973, Winnie i Becketts Glade dage i 1981, Dronning Elisabeth I i Schillers Mary Stuart i 1986, Bernarda i Garcia Lorcas Bernardas hus i 1988 og fru Alving i Ibsens Gengangere i 1999.[5] I begyndelsen af 1970'erne var Nørby også en af hovedkræfterne bag DRs TV-teater, bl.a. som Nora i Et dukkehjem fra 1973 og i Leif Panduros stykker Bertram og Lisa fra 1975 og Louises hus fra 1976.

I 1976 medvirker Nørby i Edward Flemings drama Den korte sommer i rollen som danske kvinde Kirsten, der under Tysklands besættelse af Danmark under 2. verdenskrig, forelsker sig i en tysk officer. For sin præstation, hvor hun spiller overfor bl.a Casper Bjørk, Henning Jensen og Ove Sprogø, vinder Nørby sin første Bodil for bedste kvindelige hovedrolle.

I 1978 til 1982 indtager Nørby rollen som Ingeborg Skjern i den succesfulde tv-serie Matador af Erik Balling og Lise Nørgaard, hvor hun medvirker i alle 24 afsnit. Serien, der skildrer livet i den fiktive provinsby Korsbæk i tiden fra slut 1920'erne til slut 1940'erne er en af de mest succesfulde produktioner i dansk filmhistorie og serien er blevet genudsendt på DR adskillige gange.[6] I 1982 medvirker Nørby også i filmene Den ubetænksomme elsker og Pengene eller livet, samt i tv-serien Udvikling. For sin præstation som Ellen Worm i Pengene eller livet modtager Nørby sin sin anden Bodilpris for bedste kvindelige birolle. I 1984 medvirker hun i DRs børneudsendelse, Ude på noget, hvor hun overfor Jess Ingerslev, Tom McEwan og Tommy Kenter, spiller den muntre Ruth, der sammen med sine to venner, Palle og Polle, kan rejse hvornår de vil med hjælp fra deres kamera. Der blev produceret 13 afsnit af serien i alt.[7]

1989-2013Rediger

I 1989 indtager Nørby titelrollen som Regitze i filmen Dansen med Regitze som er instrueret af Kasper Rostrup. Filmen er en filmatisering af Martha Christensens De gyldne laurbær-vindende roman af samme navn, og handler om en ægtemands tilbageblik på hans liv med hans husstru, den rapkæftede og godhjertede Regitze.[8] Filmen modtog flotte anmeldelser, og vandt prisen for bedste danske film ved Bodil- og Robert-uddelingerne, ligesom at Nørby vandt endnu en Bodil-pris og modtog sin første Robert-pris, begge i kategorien bedste kvindelige hovedrolle. Filmen modtog også en Oscar-nominering for bedste udenlandske film i 1990.[2]

I 1994 medvirker Nørby i Lars von Triers tv-serie Riget i rollen som lægen Rigmor Mortensen, der arbejder på et tilsyneladende hjemsøgt hospital. I serien spiller Nørby overfor bl.a. Ernst-Hugo Järegård, Kirsten Rolffes, Søren Pilmark og Peter Mygind.[9] Nørby genoptager rollen i sæson to af serien i 1997. I 1994 medvirker Nørby også i julekalenderen Alletiders jul, hvor hun overfor Jan Linnebjerg, Paul Hüttel, Jesper Klein og Jeanne Boel, spiller den danske dronning Margrethe Sprænghest i to afsnit.

Nørby medvirker i 1996 i den dansk-svensk-norsk-tysk film Hamsun, hvor hun spiller den norske forfatter Marie Hamsun overfor Max von Sydow i rollen som ægtefællen Knut Hamsun. For deres præstationer som ægteparret, der gik fra at være folkehelte til landsforrædere efter de støttede nazisterne under Tysklands besættelse af Norge under 2. verdenskrig, vinder både von Sydow og Nørby den svenske filmpris Guldbagge-prisen for hhv. bedste mandlige og kvindelige hovedrolle. I 2001 har Nørby også en mindre rolle i Hella Joofs komedie En kort en lang, og i Sørens Faulis komedie Grev Axel.[4]

Fra 2002 til 2004 spiller Nørby med i DRs krimidrama-serie Rejseholdet i rollen som drabschef Ingrid Dahls mor, Bibi. Serien som havde bl.a. Charlotte Fich, Mads Mikkelsen, Lars Brygmann og Waage Sandø på rollelisten, blev en stor succes og modtog i 2002 en Emmy Award i kategorien bedste internationale dramaserie. I mellemårene, i 2003, spiller Nørby med i Per Flys socialrealistiske drama Arven, som udgør anden del af Flys triologi, der derudover består af Bænken (2000) og Drabet (2005). Filmen modtog positive anmeldelser, og for sin rolle som den dominerede mor Annelise vinder Nørby en Robert for bedste kvindelige birolle og en Zulu Award i en lignende kategori. Samme år modtager Nørby Bikubens hæderpris, Årets Reumert ved Reumert-uddelingen for at hylde hendes lange og flotte karriere som teaterskuespiller.[10] Fra 2004 til 2006 medvirker Nørby i endnu en krimidrama-serie med DR-serien Ørnen, hvor hun spiller politimesteren Thea Nellemann, og medvirker i 21 ud af ialt 24 afsnit fordelt på tre sæsoner. Serien blev en stor succes, og modtog i 2005 ligeledes også en Emmy Award for bedste internationale drama-serie.

I 2009 har Nørby en mindre rolle i den danske komedie Julefrokosten af Rasmus Heide, hvor hun spiller overfor bl.a. Thomas Voss, Julie Ølgaard, Dick Kaysø, Mick Øgendahl og Anders W. Berthelsen. Filmen modtog overvejende negative anmeldelser og blev ikke en kommerciel succes.[11] Samme år instruerer Nørby i samarbejde med Peter Flinth filmen De vilde svaner, som er en filmatisering af H.C. Andersens eventyr af samme navn. Filmen havde scenografi og kostumedesign lavet af Dronning Margrethe 2. og Nørby medvirker selv i filmen i rollen som Fatamorgana. I 2011 medvirker Nørby i den norske dommedags-komedie Mennesker i solen.

I 2012 modtager Nørby i forbindelse med Bodil-uddelingen 2012, uddelingens ærespris, Æres-Bodil som en hyldest for hendes livslange og flotte skuespilskarriere.[12][13] Året efter modtager Nørby i forbindelse med Robert-uddelingen 2013 også prisen Æres-Robert, som endnu en hyldest for hendes imponerende skuespilskarriere.[14]

I 2013 spiller Nørby matriarken i en familie i den norske mini-serie Halvbroren, som udspiller sig i efterkrigstidens Oslo.[15]

2014-nuRediger

Nørby spiller i 2014 med i Bille Augusts drama Stille hjerte, som den døende Esther, der efter at have besluttet sig for at få dødshjælp fra sin mand, skal sige farvel til sin familie. Filmen, som også havde Paprika Steen, Danica Curcic og Morten Grunwald på rollelisten, modtog flotte anmeldelser, og Nørby modtog en Bodil- og Robert-nominering for bedste kvindelige hovedrolle.[16] I 2021 udkom filmen i en amerikansk genindspilning under navnet Blackbird, hvor bl.a. Susan Sarandon, Sam Neil og Kate Winslet medvirkede.[17] I 2014 spiller Nørby også overfor Viggo Mortensen i den internationale film, Jauja, hvor hun spiller en dansk-talende kvinde, der bor i en hule i en skov. Filmen modtog positive anmeldelser.

I 2015 spiller Nørby rollen som ægtefællen Lily i dramaet Nøgle hus spejl af Michael Noer. I rollen som Lily, der bor sammen med sin invalide mand på et plejehjem, og som forelsker sig i en ny beboer og ønsker at genfinde glæden med sit liv, modtog Nørby stor ros og modtog både en Bodil- og Robert-nominering i kategorien bedste kvindelig hovedrolle, samt vandt prisen for Best European Actor ved Festival del Cinema Europeo i 2015.[18]

I 2018 medvirker Nørby i Michael Noers drama Før frosten, hvor hun spiller overfor Jesper Christensen, Clara Rosager og Magnus Krepper. Filmen modtog positive anmeldelser, og Nørby modtog en nominering for bedste kvindelige birolle for sin præstation som Agnes ved Robert-uddelingen i 2020. I 2019 medvirker Nørby i den norske Netflix-serie Hjem til jul, hvor hun spiller rollen som Fru Nergaard, en livsglad KOL-patient på hospitalet, hvor hovedpersonen arbejder.[19] Samme år medvirker hun også i thrilleren Harpiks af Daniel Borgman.

I juni 2021 blev det annonceret at Lars von Triers succesfulde tv-serie Riget (1994 og 1997) ville få en tredje og afsluttende sæson kaldet Riget Exodus. Selvom sæsonen starter, hvor sæson to sluttede og vil afrunde handlingen fra de to første sæsoner, vil sæsonen også fungere selvstændigt, udtalte von Trier.[20] Nørby vil som en af de eneste fra de to foregående sæsoner genoptage sin rolle i serien, da meget af castet vil bestå af nye skuespillere. I 2021 vil Nørby også medvirke i det romantisk drama Toscana af Mehdi Avaz, hvor hun vil spille overfor Anders Matthesen, Cristiana Dell'Anna, Lærke Vinther og Ari Alexander.

PrivatRediger

Nørby blev gift med arkitekt Mogens Garth-Grüner den 16. maj 1956 i Holmens Kirke i København, men blev enke knap ét år efter da Garth-Grüner begik selvmord i maj 1957.

Under optagelserne til Han, hun, Dirch og Dario i 1962, mødtes og indledte Nørby et forhold med sanger og skuespiller Dario Campeotto, og de blev gift den 19. december 1963. Campeotto havde familie i Italien, og parret flyttede dertil i 1964, hvilket var samme år de fik deres søn, Giacomo Campeotto. Efter fem år i Italien, i 1969, vendte den lille familie tilbage til Danmark, og parret endte med at gå fra hinanden.[21]

I 1970 giftede hun sig med skuespiller Jørgen Reenberg, og de blev skilt i 1978, og Nørby dannede herefter par med skuespiller Jesper Christensen i en periode efter at de mødtes under prøverne til forestillingen Bagtalelsens skole på Det Ny Teater.

Den 15. juli 1984 blev hun gift med pianist og kapelmester Svenn Skipper, og det blev i august 2011 meddelt at parret skulle skilles efter 27 års ægteskab.[22] I 2013 udtalte Nørby dog at parret havde fundet sammen igen som kærester.[21]

I 1993 fik Nørby konstateret kræft i underlivet, og i 2010 får hun konstateret brystkræft. Nørby fik ved en masektomi fjernet det ene bryst, og er siden blevet erklæret rask.[21]

Udvalgte teaterrollerRediger

 
Ghita Nørby i rollen som Sarah Bernhardt i John Murrels Sarah på Folketeatret 2013 (foto Thomas Petri).

Gennem sin karriere har Nørby medvirket i en lang række skuespil, bl.a.[3][5][9]

  • 1955: Eventyr på fodrejsen, som Johanne (Kgl. Teater)
  • 1960: En duft af honning, som Jo (Allé Scenen)
  • 1962: Ondine (Det Ny Teater)
  • 1963: Balkonen, som ”hest” (Det Ny Teater)
  • 1968: Tre som elsker hinanden, som Gilda (Ålborg Teater)
  • 1969: Cabaret, som Sally Bowles (Ungdommens Teater)
  • 1970: Den herskende klasse (Kgl. Teater)
  • 1971: Donna Johanna, som Donna Johanna (Kgl. Teater)
  • 1972: Den stundesløse, som Pernille (Kgl. Teater)
  • 1973: Misantropen, som Célimène (Kgl. Teater)
  • 1973: Stormer, som Ariel (Kgl. Teater)
  • 1975: Det lykkelige skibbrud, som Pernille (Kgl. Teater)
  • 1976: Den poetiske raptus, som madame Montaigu (Kgl. Teater)
  • 1980: Til Fædra (Kgl. Teater)
  • 1981: Glade dage, som Winnie (Kgl. Teater)
  • 1982: Fra regnormenes liv, som Johanne Luise Heiberg, sammen med Jørgen Reenberg som H. C. Andersen
  • 1983: Hvem er bange for Virginia Woolf?, som Martha (Kgl. Teater)
  • 1986: Maria Stuart, som dronning Elizabeth I (Kgl. Teater)
  • 1987: Tribadernes nat, som Siri von Essen, sammen med Frits Helmuth (Kgl. Teater og Privat Teatret)
  • 1988: Bernardas hus, som Bernarda (Kgl. Teater)
  • 1991: Dødsdansen, sammen med Frits Helmuth (Privat Teatret)
  • 1991: Betty Nansen, som Betty Nansen (Betty Nansen Teatret)
  • 1993: Harvey, sammen med Frits Helmuth (Privat Teatret)
  • 1993: Sommer, som Gertrud
  • 1995: Colombe, som madame Alexandra (Kgl. Teater)
  • 1996: Tre høje kvinder
  • 1996: Lang dags rejse mod nat
  • 1998: Fønikerinderne
  • 1999: Gengangere, som fru Alving (Kgl. Teater)
  • 1999: Savannah Bay (Rialto Teatret)
  • 2000: Søstrene (Betty Nansen Teatret)
  • 2001: Arsenik og gamle kniplinger, som en af de gamle tanter (Kgl. Teater og Glassalen)
  • 2001: Glasmenageriet, som moderen(Kgl. Teater)
  • 2002: Misantropen, som Alceste (Betty Nansen Teatret)
  • 2002: Celestina, som Celestina (Kgl. Teater)
  • 2002: Vores sensommer, sammen med Jørgen Reenberg (Kgl. Teater)
  • 2005: Indenfor murene, som fru Levin, sammen med Jørgen Reenberg (Kgl. Teater)
  • 2013: Sarah, som Sarah Bernhardt (Folketeatret)

Nørby har desuden i 1990 instrueret Vi, Theo og Vincent van Gogh på Rialto Teatret og i 1992 Barselstuen på Det Danske Teater og Othello på Gladsaxe Teater, førstnævnte og sidstnævnte forestilling sammen med Vibeke Cristofoli.[2][9]

Udvalgt filmografiRediger

 
Ghita Nørby afslører statue af Lise Nørgaard på Algade i Roskilde.

Tv-serierRediger

År Titel Rolle
1978-1982 Matador Ingeborg Skjern
1984 Ude på noget Ruth
1991 Den gode viljan Karin Åkerblom
1994 Alletiders jul Margrethe Sprænghest
1994 -1997 Riget Rigmor Mortensen
1997 Bryggeren Johanne Luise Heiberg
2000 Edderkoppen Ella Davidsen
Fire højtider Kristnie Åsland
2002-2004 Rejseholdet Bibi
2004-2006 Ørnen Thea Nellemann
2007 Seks som oss Lise
2013 Halvbroren Den Gamle
2019 Hjem til jul Fru Nergaard
2022 Riget Exodus Rigmor Mortensen

TegnefilmsdubRediger

År Titel Rolle
1955 Lady og vagabonden Lady
1995 Pocahontas Bedstemor Piletræ
Babe - Den kække gris Maa
1998 Mulan Bedstemor Fa
H.C. Andersen og den skæve skygge Moderen
Pocahontas 2: Rejsen til England Bedstemor Piletræ
2000 Hjælp! Jeg er en fisk Tante Anna
2001 Lady og vagabonden 2 - Vaks på eventyr Rosa
Magnus og myggen Fortæller
2002 Karlsson på taget Frk. Bock
2004 Mulan 2 Bedstemor Fa
2007 Kiki - den lille heks Gammel dame
2011 Biler 2 Dronningen
2021 Raya og den sidste drage Dang Hu

BøgerRediger

  • Bibi Anderson, Ghita Nørby og Liv Ullmann (2003): Livets søstre – Samtaler på Skagen. Politikens Forlag, ISBN 87-567-6879-6
  • Harald Engberg (1970): Den unge vredes tid - teaterkritik 1958-1968. Gads Forlag
  • Rasmus Nejst Jensen (2008): Angsten i kunsten - ti danske kunstnere fortæller. Interview med Ghita Nørby, s. 138-155, Psykiatrifondens Forlag, ISBN 978-87-90420-66-6
  • Lea Korsgaard (2011): Ghita. Gyldendal, ISBN 978-87-02-11352-5
  • Mingo, Jørgen Schlosser og Marco Evaristti (red., 2012): Dedikeret. Interview med bl.a. Ghita Nørby, Mingo & Schlosser, ISBN 978-87-92596-09-3
  • Ninka (1980): Nye Ninka interviews. Samlerens Forlag, ISBN 87-568-0575-6
  • Ghita Nørby (1995): Omsorg. Bidrag til: Ole Werner Thomsen og Ole Knudsen (red.): At sige verden ret farvel - tanker om døden. Aschehougs Forlag, ISBN 87-11-11079-1
  • Ghita Nørby (1995): Mine egne veje. Samtaler med Niels Birger Wamberg, Gyldendal, ISBN 87-02-04296-7
  • Ghita Nørby (2009): Mine levende billeder. Samtaler med Niels Birger Wamberg, Gyldendal, ISBN 978-87-02-07502-1
  • Ghita Nørby og Torben Thim (2011): Ghitas roser - smil til dit skvalderkål. Lindhardt & Ringhof, ISBN 978-87-11-41816-1
  • Ghita Nørby (2005): Den dumme Ghita. Bidrag til: Georg Metz (red.): Det sorte i skolen. Politikens Forlag, ISBN 87-567-7548-2
  • Monica Ritterband (red., 1998): Flammer for frihed. Bidrag af bl.a. Ghita Nørby, Aschehoug, ISBN 87-11-15097-1

Desuden har Ghita Nørby givet interviews i Politiken 26. marts 1978 og 17. august 1980, til Jens Kistrup i Berlingske Tidende 25.1.1981 og til Levende billeder, nr. 120, 1996[9]

Priser, nomineringer & hædersbevisningerRediger

 
Ghita Nørbys Runddel i Østermarie.

I 2006 den 16. april (på dronningens fødselsdag) modtog hun den danske hæderspris Ingenio et arti af Hendes Majestæt Dronning Margrethe d. II af Danmark. Prisen blev indstiftet af den danske Kong Christian den VIII, og giver regenten mulighed for efter eget skøn at hædre videnskabsmænd og kunstnere. Hun er desuden Kommandør af Dannebrogordenen (tildelt d. 3. december 1996). I 2018 blev Ghita Nørby hædret for sin lange og virksomme karriere ved navngivelsen af en ny art af biller, Sanaungulus ghitaenoerbyae Fanti & Damgaard, 2018. Billen levede for omkring 98 millioner år siden og er nu uddød, men blev fundet indkapslet i burmesisk rav.[29][30]

ReferencerRediger

  1. ^ a b c https://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1081/origin/170/query/ghita%20n%F8rby/
  2. ^ a b c Ghita Nørby, artikel i Dansk kvindebiografisk Leksikon
  3. ^ a b Ghita Nørby, artikel i DenStoreDanske
  4. ^ a b https://www.imdb.com/name/nm0639152/
  5. ^ a b Ghita Nørby, artikel i Gyldendals Teaterleksikon
  6. ^ https://videnskab.dk/kultur-samfund/derfor-er-matador-sa-god
  7. ^ https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/film/ude-pa-noget
  8. ^ https://litteratursiden.dk/anmeldelser/dansen-med-regitze-af-martha-christensen
  9. ^ a b c d Ghita Nørby, artikel i Dansk biografisk Leksikon
  10. ^ https://www.kristeligt-dagblad.dk/seneste-nyt/%C3%A5rets-reumert-til-ghita-n%C3%B8rby
  11. ^ https://cinemaonline.dk/Anmeldelse/julefrokosten.5253.html
  12. ^ http://www.bodilprisen.dk/aar-for-aar/2012-2/
  13. ^ https://www.dr.dk/nyheder/kultur/ghita-noerby-modtager-aeres-bodil
  14. ^ https://robertprisen.dk/priser/aeresrobert
  15. ^ https://fjernleje.filmstriben.dk/film/9000001552/halvbroderen-1
  16. ^ https://www.ekkofilm.dk/anmeldelser/stille-hjerte/
  17. ^ https://www.dr.dk/nyheder/kultur/film/hvad-er-der-nu-galt-med-originalen-hollywood-har-lavet-ny-version-af-dansk-drama
  18. ^ https://www.ekkofilm.dk/anmeldelser/nogle-hus-spejl/
  19. ^ https://soundvenue.com/film/2019/12/hjem-til-jul-lummerfraek-netflix-serie-har-ghita-noerby-som-kirsebaersovs-paa-toppen-388994
  20. ^ https://soundvenue.com/film/2021/06/nikolaj-lie-kaas-og-lars-mikkelsen-er-med-i-riget-3-450793
  21. ^ a b c https://www.seoghoer.dk/vipedia/ghita-noerby
  22. ^ "Ghita Nørby skal skilles - huset sat til salg". BT. 16. august 2011. Hentet 16. august 2011. 
  23. ^ "År for år - 1976". bodilprisen.dk, Danske Filmkritikere. Hentet 25. januar 2015. 
  24. ^ "År for år - 1982". bodilprisen.dk, Danske Filmkritikere. Arkiveret fra originalen 2. november 2014. Hentet 25. januar 2015. 
  25. ^ "År for år - 1990". bodilprisen.dk, Danske Filmkritikere. Arkiveret fra originalen 29. oktober 2013. Hentet 25. januar 2015. 
  26. ^ "År for år - 1992". bodilprisen.dk, Danske Filmkritikere. Hentet 25. januar 2015. 
  27. ^ "År for år - 2012". bodilprisen.dk, Danske Filmkritikere. Arkiveret fra originalen 8. oktober 2014. Hentet 25. januar 2015. 
  28. ^ Æresrobert>  (Webside ikke længere tilgængelig)
  29. ^ Forhistorisk bille opkaldt efter Ghita Nørby tv2. dk, 12. april 2018.
  30. ^ Two new genera of Cantharidae from Burmese amber of the Hukawng Valley (Insecta, Coleoptera). Cretaceous Research. Volume 86, juni 2018, side 170-177.

Eksterne henvisningerRediger

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Ghita_Nørby&oldid=10845934"