Ghita Nørby
Ghita Nørby (født 11. januar 1935) er en dansk skuespiller. Hun er uddannet ved Det Kongelige Teaters elevskole i 1956 og har siden medvirket i adskillige teaterforestillinger ved bl.a. Det Kongelige Teater, Aveny Teatret og Det Ny Teater. Derudover har hun medvirket i talrige danske film og tv-serier, såsom Baronessen fra benzintanken (1960), Den korte sommer (1976), Matador (1978-1982), Dansen med Regitze (1989), Riget (1994 og 1997), Ørnen (2004-2006), Stille hjerte (2014), Nøgle hus spejl (2015), og Før frosten (2018). For sine præstationer har hun modtaget adskilllige Bodil- og Robert-priser, heriblandt en Æres-Bodil i 2012 og en Æres-Robert i 2013, samt at hun blev udnævnt til ridder af Dannebrogordenen i 1973, ridder af 1. grad i 1983 og udnævnt til kommandør i 1996.[1]
Ghita Nørby | |
---|---|
![]() Ghita Nørby i 2010. | |
Personlig information | |
Født |
11. januar 1935 (87 år) København, Danmark |
Forældre | Einar Nørby (1896–1983) |
Ægtefælle |
Mogens Garth-Grüner (g. 1956-1957) Dario Campeotto (g. 1963-1969; skilt) Jørgen Reenberg (g.1970-1978; skilt) Svenn Skipper (g. 1984-2011; skilt) |
Børn | Giacomo Campeotto (f. 1964) |
Beskæftigelse | Skuespiller |
Aktive år | 1954-nu |
Bodilpriser | |
Bedste kvindelige hovedrolle (1976) Bedste kvindelige birolle (1982) Bedste kvindelige hovedrolle (1990) Bedste kvindelige hovedrolle (1992) Æres-Bodil (2012) | |
Robertpriser | |
Bedste kvindelige hovedrolle (1990) Bedste kvindelige hovedrolle (1992) Bedste kvindelige birolle (1993) Bedste kvindelige birolle (2004) Æres-Robert (2013) |
OpvækstRediger
Nørby blev født den 11. januar 1935 i København, som datter af Einar Nørby, operasanger, og Guldborg Laursen, pianist. Hun havde også en bror, Claus Nørby (f. 1938, d.1999). Allerede som barn ville Nørby være skuespiller, og hun fulgte ofte med sin far til Det Kongelige Teater, når han i sit virke som kammersanger, skulle afholde prøver. Som ung gik Nørby på H. Adler Fællesskole, men forlod gymnasiet som 17-årig uden en eksamen, og sneg sig til prøvefilmning på Nordisk Film. Da hendes forældre opdagede dette, blev hun sendt på højskole i Askov.[1] Hun blev i 1954 optaget på Det Kongelige Teaters elevskole.[1]
KarriereRediger
1956-1984Rediger
Efter endt uddannelse ved Det Kongelige Teaters elevskole i 1956, blev Nørby efterfølgende ansat hos teatret, hvor hun var frem til 1960. Under sin uddannelse debutterede Nørby i 1955 som Johanne i J.C. Hostrups Eventyr paa Fodrejsen, og hun havde sin filmdebut i 1956 som Helle i filmen Ung leg. Rollen som den søde, smukke, men også naive unge pige fulgte Nørby de første år af karrieren, både på teatret og på film, i f.eks. Styrmand Karlsen (1958), Vagabonderne på Bakkegården (1959) og Baronessen fra benzintanken (1960). På opfordring af sceneinstruktør Erling Schroeder blev Nørby i 1960 derfor hentet til Allé Scenen, hvor hun formåede at bryde ud af sin stereotype rolle, og hun udviklede sig til karakterskuespiller med en række fine rollefortolkninger inden for det moderne teater, først som Jo i Delaneys En duft af honning i 1960 og senere bl.a. som Sally Bowles i musicalen Cabaret i 1969.[1] Nørby spillede i løbet af 1960'erne også med i forestillinger på andre teatre, såsom ved Det Ny Teaters Ondine i 1962 og Balkonen i 1963 og ved Aalborg Teaters Tre som elsker hinanden i 1968.[2]
Fra 1960 og det næste årti frem medvirkede Nørby i 37 danske spille- og tv-film, hvor de mest prominente som kan nævnes er: Peters baby (1961), Landsbylægen (1961), Han, hun, Dirch og Dario (1962), Pigen og pressefotografen (1963), Flådens friske fyre (1965), Flagermusen (1966), Min kones ferie (1967), og Olsen-banden på spanden (1969).[3]
I 1970 vendte Nørby tilbage til Det Kongelige Teater, hvor hun samme år medvirkede i forestillingen Den herskende klasse. Siden da har hun medvirket i en lang række forestillinger, såsom i rollen som Célimène i Ingmar Bergmans iscenesættelse af Molières Misantropen i 1973, Winnie i Becketts Glade dage i 1981, Dronning Elisabeth I i Schillers Mary Stuart i 1986, Bernarda i Garcia Lorcas Bernardas hus i 1988 og fru Alving i Ibsens Gengangere i 1999.[4] I begyndelsen af 1970'erne var Nørby også en af hovedkræfterne bag DRs TV-teater, bl.a. som Nora i Et dukkehjem fra 1973 og i Leif Panduros stykker Bertram og Lisa fra 1975 og Louises hus fra 1976.
I 1976 medvirkede Nørby i Edward Flemings drama Den korte sommer i rollen som danske kvinde Kirsten, der under Tysklands besættelse af Danmark under 2. verdenskrig, forelsker sig i en tysk officer. For sin præstation, hvor hun spillede overfor bl.a Casper Bjørk, Henning Jensen og Ove Sprogøe, vandt Nørby sin første Bodil for bedste kvindelige hovedrolle.
I 1978 til 1982 indtog Nørby rollen som Ingeborg Skjern i den succesfulde tv-serie Matador af Erik Balling og Lise Nørgaard, hvor hun medvirkede i alle 24 afsnit. Serien, der skildrer livet i den fiktive provinsby Korsbæk i tiden fra slut 1920'erne til slut 1940'erne er en af de mest succesfulde produktioner i dansk filmhistorie og serien er blevet genudsendt på DR adskillige gange.[5] I 1982 medvirkede Nørby også i filmene Den ubetænksomme elsker og Pengene eller livet, samt i tv-serien Udvikling. For sin præstation som Ellen Worm i Pengene eller livet modtager Nørby sin sin anden Bodilpris for bedste kvindelige birolle. I 1984 medvirker hun i DRs børneudsendelse, Ude på noget, hvor hun overfor Jess Ingerslev, Tom McEwan og Tommy Kenter, spillede den muntre Ruth, der sammen med sine to venner, Palle og Polle, kan rejse hvornår de vil med hjælp fra deres kamera. Der blev produceret 13 afsnit af serien i alt.[6]
1989-2013Rediger
I 1989 indtog Nørby titelrollen som Regitze i Kasper Rostrups drama Dansen med Regitze. Filmen er en filmatisering af Martha Christensens De gyldne laurbær-vindende roman af samme navn, og handler om en ægtemands tilbageblik på hans liv med hans husstru, den rapkæftede og godhjertede Regitze.[7] Filmen modtog flotte anmeldelser, og vandt prisen for bedste danske film ved Bodil- og Robert-uddelingerne, ligesom at Nørby vandt endnu en Bodil-pris og modtog sin første Robert-pris, begge i kategorien bedste kvindelige hovedrolle. Filmen modtog også en Oscar-nominering for bedste udenlandske film i 1990.[1]
I 1994 medvirkede Nørby i Lars von Triers tv-serie Riget i rollen som lægen Rigmor Mortensen, der arbejder på et tilsyneladende hjemsøgt hospital. I serien spillede Nørby overfor bl.a. Ernst-Hugo Järegård, Kirsten Rolffes, Søren Pilmark og Peter Mygind.[8] Nørby genoptog rollen i sæson to af serien i 1997. I 1994 medvirkede Nørby også i julekalenderen Alletiders jul, hvor hun overfor Jan Linnebjerg, Paul Hüttel, Jesper Klein og Jeanne Boel, spillede den danske dronning Margrethe Sprænghest i to afsnit.
Nørby medvirkede i 1996 i den skandinavisk-tyske film Hamsun, hvor hun spillede den norske forfatter Marie Hamsun overfor Max von Sydow i rollen som ægtefællen Knut Hamsun. For deres præstationer som ægteparret, der gik fra at være folkehelte til landsforrædere efter de støttede nazisterne under Tysklands besættelse af Norge under 2. verdenskrig, vandt både von Sydow og Nørby den svenske filmpris Guldbagge-prisen for hhv. bedste mandlige og kvindelige hovedrolle. I 2001 havde Nørby også en mindre rolle i Hella Joofs komedie En kort en lang, og i Sørens Faulis komedie Grev Axel.[3]
Fra 2002 til 2004 spillede Nørby med i DRs krimidrama-serie Rejseholdet i rollen som drabschef Ingrid Dahls mor, Bibi. Serien som havde bl.a. Charlotte Fich, Mads Mikkelsen, Lars Brygmann og Waage Sandø på rollelisten, blev en stor succes og modtog i 2002 en Emmy Award i kategorien bedste internationale dramaserie. I mellemårene, i 2003, spillede Nørby med i Per Flys socialrealistiske drama Arven, som udgør anden del af Flys triologi, der derudover består af Bænken (2000) og Drabet (2005). Filmen modtog positive anmeldelser, og for sin rolle som den dominerede mor Annelise vinder Nørby en Robert for bedste kvindelige birolle og en Zulu Award i en lignende kategori. Samme år modtog Nørby Bikubens hæderpris, Årets Reumert ved Reumert-uddelingen for at hylde hendes lange og flotte karriere som teaterskuespiller.[9] Fra 2004 til 2006 medvirkede Nørby i endnu en krimidrama-serie med DR-serien Ørnen, hvor hun spillede politimesteren Thea Nellemann, og medvirkede i 21 ud af i alt 24 afsnit fordelt på tre sæsoner. Serien blev en stor succes, og modtog i 2005 ligeledes også en Emmy Award for bedste internationale drama-serie.
I 2009 havde Nørby en mindre rolle i den danske komedie Julefrokosten af Rasmus Heide, hvor hun spillede overfor bl.a. Thomas Voss, Julie Ølgaard, Dick Kaysø, Mick Øgendahl og Anders W. Berthelsen. Filmen modtog overvejende negative anmeldelser og blev ikke en kommerciel succes.[10] Samme år instruerede Nørby i samarbejde med Peter Flinth filmen De vilde svaner, som er en filmatisering af H.C. Andersens eventyr af samme navn. Filmen havde scenografi og kostumedesign lavet af Dronning Margrethe 2. og Nørby medvirkede selv i filmen i rollen som Fatamorgana. I 2011 medvirkede Nørby i den norske dommedags-komedie Mennesker i solen.
I 2012 modtog Nørby i forbindelse med Bodil-uddelingen 2012, uddelingens ærespris, Æres-Bodil som en hyldest for hendes livslange og flotte skuespilskarriere.[11][12] Året efter modtog hun i forbindelse med Robert-uddelingen 2013 også prisen Æres-Robert, som endnu en hyldest for hendes imponerende skuespilskarriere.[13]
I 2013 spillede Nørby matriarken i en familie i den norske mini-serie Halvbroren, som udspiller sig i efterkrigstidens Oslo.[14]
2014-nuRediger
Nørby spillede i 2014 med i Bille Augusts drama Stille hjerte, som den døende Esther, der efter at have besluttet sig for at få dødshjælp fra sin mand, skal sige farvel til sin familie. Filmen, som også havde Paprika Steen, Danica Curcic og Morten Grunwald på rollelisten, modtog flotte anmeldelser, og Nørby modtog en Bodil- og Robert-nominering for bedste kvindelige hovedrolle.[15] I 2021 udkom filmen i en amerikansk genindspilning under navnet Blackbird, hvor bl.a. Susan Sarandon, Sam Neil og Kate Winslet medvirkede.[16] I 2014 spillede Nørby også overfor Viggo Mortensen i den internationale film, Jauja, hvor hun spillede en dansk-talende kvinde, der bor i en hule i en skov. Filmen modtog positive anmeldelser.
I 2015 spillede Nørby rollen som ægtefællen Lily Michael Noers drama Nøgle hus spejl. I rollen som Lily, der bor sammen med sin invalide mand på et plejehjem, og som forelsker sig i en ny beboer og ønsker at genfinde glæden med sit liv, modtog Nørby stor ros og modtog både en Bodil- og Robert-nominering i kategorien bedste kvindelig hovedrolle, samt vandt prisen for Best European Actor ved Festival del Cinema Europeo i 2015.[17]
I 2018 medvirkede Nørby i Michael Noers drama Før frosten, hvor hun spillede overfor Jesper Christensen, Clara Rosager og Magnus Krepper. Filmen modtog positive anmeldelser, og Nørby modtog en nominering for bedste kvindelige birolle for sin præstation som Agnes ved Robert-uddelingen i 2020. I 2019 medvirkede Nørby i den norske Netflix-serie Hjem til jul, hvor hun spillede rollen som Fru Nergaard, en livsglad KOL-patient på hospitalet, hvor hovedpersonen arbejdede.[18] Samme år medvirkede hun også i thrilleren Harpiks af Daniel Borgman.
I marts 2019 medvirkede Nørby i Radio24syvs radiointerview Hele Danmarks Ghita, hvor hun blev interviewet af journalist Iben Maria Zeuthen.[19] I interviewet fremstår som Nørby som provokeret og frustreret over Zeuthens spørgsmål og opførsel, og overfuser Zeuthen, og interviewet gik efterfølgende viralt og blev hørt over 500.000 gange af lyttere.[19] Interviewet delte vandene og lytterne mellem, hvem af Nørby og Zeuthen, der var ofret, og Nørby blev efterfølgende mistænkt for at have begyndende demens eller være alkoholiker.[20] Nørby udtalte senere at hun beklagede sin opførsel og udtale overfor Zeuthen og afviste al mistanke om demens eller alkoholisme.[20]
Kommende produktionerRediger
I juni 2021 blev det annonceret at Lars von Triers succesfulde tv-serie Riget (1994 og 1997) ville få en tredje og afsluttende sæson kaldet Riget Exodus. Selvom sæsonen starter, hvor sæson to sluttede og vil afrunde handlingen fra de to første sæsoner, vil sæsonen også fungere selvstændigt, udtalte von Trier.[21] Nørby vil som en af de eneste fra de to foregående sæsoner genoptage sin rolle i serien, da meget af castet vil bestå af nye skuespillere.
I 2021 vil Nørby også medvirke i det romantisk drama Toscana af Mehdi Avaz, hvor hun vil spille overfor Anders Matthesen, Cristiana Dell'Anna, Lærke Vinther og Ari Alexander.
PrivatRediger
Nørby blev gift med arkitekt Mogens Garth-Grüner den 16. maj 1956 i Holmens Kirke i København, men blev enke knap ét år efter da Garth-Grüner begik selvmord i maj 1957.
Under optagelserne til Han, hun, Dirch og Dario i 1962, mødtes og indledte Nørby et forhold med sanger og skuespiller Dario Campeotto, og de blev gift den 19. december 1963. Campeotto havde familie i Italien, og parret flyttede dertil i 1964, hvilket var samme år de fik deres søn, Giacomo Campeotto. Efter fem år i Italien, i 1969, vendte den lille familie tilbage til Danmark, og parret endte med at gå fra hinanden.[22]
I 1970 giftede hun sig med skuespiller Jørgen Reenberg, og de blev skilt i 1978, og Nørby dannede herefter par med skuespiller Jesper Christensen i en periode efter at de mødtes under prøverne til forestillingen Bagtalelsens skole på Det Ny Teater.
Den 15. juli 1984 blev hun gift med pianist og kapelmester Svenn Skipper, og det blev i august 2011 meddelt at parret skulle skilles efter 27 års ægteskab.[23] I 2013 udtalte Nørby dog at parret havde fundet sammen igen som kærester.[22]
I 1993 fik Nørby konstateret kræft i underlivet, og i 2010 får hun konstateret brystkræft. Nørby fik ved en masektomi fjernet det ene bryst, og er siden blevet erklæret rask.[22]
Udvalgte teaterrollerRediger
Gennem sin karriere har Nørby medvirket i en lang række skuespil, bl.a.[2][4][8]
- 1955: Eventyr på fodrejsen, som Johanne (Kgl. Teater)
- 1960: En duft af honning, som Jo (Allé Scenen)
- 1962: Ondine (Det Ny Teater)
- 1963: Balkonen, som ”hest” (Det Ny Teater)
- 1968: Tre som elsker hinanden, som Gilda (Ålborg Teater)
- 1969: Cabaret, som Sally Bowles (Ungdommens Teater)
- 1970: Den herskende klasse (Kgl. Teater)
- 1971: Donna Johanna, som Donna Johanna (Kgl. Teater)
- 1972: Den stundesløse, som Pernille (Kgl. Teater)
- 1973: Misantropen, som Célimène (Kgl. Teater)
- 1973: Stormer, som Ariel (Kgl. Teater)
- 1975: Det lykkelige skibbrud, som Pernille (Kgl. Teater)
- 1976: Den poetiske raptus, som madame Montaigu (Kgl. Teater)
- 1980: Til Fædra (Kgl. Teater)
- 1981: Glade dage, som Winnie (Kgl. Teater)
- 1982: Fra regnormenes liv, som Johanne Luise Heiberg, sammen med Jørgen Reenberg som H. C. Andersen
- 1983: Hvem er bange for Virginia Woolf?, som Martha (Kgl. Teater)
- 1986: Maria Stuart, som dronning Elizabeth I (Kgl. Teater)
- 1987: Tribadernes nat, som Siri von Essen, sammen med Frits Helmuth (Kgl. Teater og Privat Teatret)
- 1988: Bernardas hus, som Bernarda (Kgl. Teater)
- 1991: Dødsdansen, sammen med Frits Helmuth (Privat Teatret)
- 1991: Betty Nansen, som Betty Nansen (Betty Nansen Teatret)
- 1993: Harvey, sammen med Frits Helmuth (Privat Teatret)
- 1993: Sommer, som Gertrud
- 1995: Colombe, som madame Alexandra (Kgl. Teater)
- 1996: Tre høje kvinder
- 1996: Lang dags rejse mod nat
- 1998: Fønikerinderne
- 1999: Gengangere, som fru Alving (Kgl. Teater)
- 1999: Savannah Bay (Rialto Teatret)
- 2000: Søstrene (Betty Nansen Teatret)
- 2001: Arsenik og gamle kniplinger, som en af de gamle tanter (Kgl. Teater og Glassalen)
- 2001: Glasmenageriet, som moderen(Kgl. Teater)
- 2002: Misantropen, som Alceste (Betty Nansen Teatret)
- 2002: Celestina, som Celestina (Kgl. Teater)
- 2002: Vores sensommer, sammen med Jørgen Reenberg (Kgl. Teater)
- 2005: Indenfor murene, som fru Levin, sammen med Jørgen Reenberg (Kgl. Teater)
- 2013: Sarah, som Sarah Bernhardt (Folketeatret)
Nørby har desuden i 1990 instrueret Vi, Theo og Vincent van Gogh på Rialto Teatret og i 1992 Barselstuen på Det Danske Teater og Othello på Gladsaxe Teater, førstnævnte og sidstnævnte forestilling sammen med Vibeke Cristofoli.[24][8]
Udvalgt filmografiRediger
- Ung leg (1956)
- Bundfald (1957)
- Skovridergården (1957)
- Det lille hotel (1958)
- Styrmand Karlsen (1958)
- Vagabonderne på Bakkegården (1958)
- Tre må man være (1959)
- Ballade på Bullerborg (1959)
- De sjove år (1959)
- Charles' tante (1959)
- Frihedens pris (1960)
- Baronessen fra benzintanken (1960)
- Sømand i knibe (1960)
- Flemming og Kvik (1960)
- Peters baby (1961)
- Min kone fra Paris(1961)
- Den grønne elevator (1961)
- Gøngehøvdingen (1961)
- Flemming på kostskole (1961)
- Landsbylægen (1961)
- Han, hun, Dirch og Dario (1962)
- Det tossede paradis (1962)
- Den kære familie (1962)
- Oskar (1962)
- Rikki og mændene (1962)
- Pigen og pressefotografen (1963)
- Dronningens vagtmester (1963)
- Hvis lille pige er du? (1963)
- Tre piger i Paris (1963)
- Sekstet (1963)
- Majorens oppasser (1964)
- Flådens friske fyre (1965)
- Sytten (1965)
- Pigen og millionæren (1965)
- Flagermusen (1966)
- Nu stiger den (1966)
- Min kones ferie (1967)
- Elsk din næste (1967)
- Far laver sovsen (1967)
- Det er så synd for farmand (1968)
- Damernes ven (1969)
- Olsen-banden på spanden (1969)
- Den røde rubin (1970)
- Amour (1970)
- Hurra for de blå husarer (1970)
- Ballade på Christianshavn (1971)
- Kun sandheden (1975)
- Den korte sommer (1976)
- Alt på et bræt (1977)
- Pas på ryggen, professor (1977)
- Hærværk (1977)
- Mig og Charly (1978)
- Rend mig i traditionerne (1979)
- Charly & Steffen (1979)
- Verden er fuld af børn (1980)
- Kvindesind (1980)
- Danmark er lukket (1980)
- Undskyld vi er her (1980)
- Ulvetid (1981)
- Pengene eller livet (1982)
- Den ubetænksomme elsker (1982)
- Oviri (1986)
- Hip Hip Hurra (1987)
- Babettes gæstebud (1987) (fortæller)
- Ved vejen (1988)
- Århus by Night (1989)
- Dansen med Regitze (1989)
- Walter og Carlo i Amerika (1989)
- Smykketyven (1990)
- Freud flytter hjemmefra (1991)
- Sofie (1992)
- Den gode vilje (1992)
- Det bli'r i familien (1993)
- Hamsun (1996)
- Sekten (1997)
- Manden som ikke ville dø (1999)
- Her i nærheden (2000)
- Grev Axel (2001)
- En kort en lang (2001)
- Kokken (2002)
- Arsenik og gamle kniplinger (2002, tv)
- Arven (2003)
- Det som ingen ved (2008)
- Julefrokosten (2009)
- De Vilde Svaner (2009)
- Stille hjerte (2014)
- Nøgle hus spejl (2015)
- Før frosten (2019)
- Mellem sten og et hårdt sted (2019)
Tv-serierRediger
År | Titel | Rolle |
---|---|---|
1978-1982 | Matador | Ingeborg Skjern |
1984 | Ude på noget | Ruth |
1991 | Den gode viljan | Karin Åkerblom |
1994 | Alletiders jul | Margrethe Sprænghest |
1994 -1997 | Riget | Rigmor Mortensen |
1997 | Bryggeren | Johanne Luise Heiberg |
2000 | Edderkoppen | Ella Davidsen |
Fire højtider | Kristnie Åsland | |
2002-2004 | Rejseholdet | Bibi |
2004-2006 | Ørnen | Thea Nellemann |
2007 | Seks som oss | Lise |
2013 | Halvbroren | Den Gamle |
2019 | Hjem til jul | Fru Nergaard |
2022 | Riget Exodus | Rigmor Mortensen |
TegnefilmsdubRediger
År | Titel | Rolle |
---|---|---|
1955 | Lady og vagabonden | Lady |
1995 | Pocahontas | Bedstemor Piletræ |
Babe - Den kække gris | Maa | |
1998 | Mulan | Bedstemor Fa |
H.C. Andersen og den skæve skygge | Moderen | |
Pocahontas 2: Rejsen til England | Bedstemor Piletræ | |
2000 | Hjælp! Jeg er en fisk | Tante Anna |
2001 | Lady og vagabonden 2 - Vaks på eventyr | Rosa |
Magnus og myggen | Fortæller | |
2002 | Karlsson på taget | Frk. Bock |
2004 | Mulan 2 | Bedstemor Fa |
2007 | Kiki - den lille heks | Gammel dame |
2011 | Biler 2 | Dronningen |
2021 | Raya og den sidste drage | Dang Hu |
Udvalgte priser og nomineringerRediger
ØvrigeRediger
Den 16. april 1973 blev Nørby slået til ridder af Dannebrogordenen af Dronning Margrethe 2, hvilket traditionen tro fandt sted på Dronningens fødselsdag. Ti år senere, i 1983, blev hun slået til ridder af 1. grad af Dannebrog, og i 1996 blev hun forfremmet til kommandør af Dannebrog. Den 16. april 2006 modtog Nørby desuden den kongelige danske fortjenstmedalje, Ingenio et arti for sin flotte skuespilskarriere. Medaljen blev indstiftet af den danske Kong Christian den VIII, og giver regenten mulighed for efter eget skøn at hædre videnskabsmænd og kunstnere, og hun fik den tildelt af Dronning Margrethe 2.[25]
I 1996 blev Nørby udvalgt som æreskunstner i Østermarie på Bornholm og hun fik herefter opkaldt runddelen i området efter sig, Ghita Nørby Runddel.[26]
Den 27. april 2003 modtog Nørby Bikubens Hæderspris, "Årets Reumert" på 300.000 kr., for at hylde hendes lange og flotte karriere som teaterskuespiller. Prisen blev overrakt i forbindelse med Reumert-uddelingen i Det kongelige teater.
I 2018 blev Nørby hædret for sin lange og virksomme karriere ved navngivelsen af en ny art af biller, Sanaungulus ghitaenoerbyae Fanti & Damgaard, 2018. Billen levede for omkring 98 millioner år siden og er nu uddød, men blev fundet indkapslet i burmesisk rav.[27][28]
BøgerRediger
- Harald Engberg (1970): Den unge vredes tid - teaterkritik 1958-1968. Gads Forlag
- Ninka (1980): Nye Ninka interviews. Samlerens Forlag, ISBN 87-568-0575-6
- Ghita Nørby (1995): Omsorg. Bidrag til: Ole Werner Thomsen og Ole Knudsen (red.): At sige verden ret farvel - tanker om døden. Aschehougs Forlag, ISBN 87-11-11079-1
- Ghita Nørby (1995): Mine egne veje. Samtaler med Niels Birger Wamberg, Gyldendal, ISBN 87-02-04296-7
- Monica Ritterband (red., 1998): Flammer for frihed. Bidrag af bl.a. Ghita Nørby, Aschehoug, ISBN 87-11-15097-1
- Ghita Nørby og Torben Thim (2011): Ghitas roser - smil til dit skvalderkål. Lindhardt & Ringhof, ISBN 978-87-11-41816-1
- Bibi Anderson, Ghita Nørby og Liv Ullmann (2003): Livets søstre – Samtaler på Skagen. Politikens Forlag, ISBN 87-567-6879-6
- Ghita Nørby (2005): Den dumme Ghita. Bidrag til: Georg Metz (red.): Det sorte i skolen. Politikens Forlag, ISBN 87-567-7548-2
- Rasmus Nejst Jensen (2008): Angsten i kunsten - ti danske kunstnere fortæller. Interview med Ghita Nørby, s. 138-155, Psykiatrifondens Forlag, ISBN 978-87-90420-66-6
- Ghita Nørby (2009): Mine levende billeder. Samtaler med Niels Birger Wamberg, Gyldendal, ISBN 978-87-02-07502-1
- Lea Korsgaard (2011): Ghita. Gyldendal, ISBN 978-87-02-11352-5
- Mingo, Jørgen Schlosser og Marco Evaristti (red., 2012): Dedikeret. Interview med bl.a. Ghita Nørby, Mingo & Schlosser, ISBN 978-87-92596-09-3
Desuden har Ghita Nørby givet interviews i Politiken 26. marts 1978 og 17. august 1980, til Jens Kistrup i Berlingske Tidende 25.1.1981 og til Levende billeder, nr. 120, 1996[8]
KilderRediger
- ^ a b c d e "Ghita Nørby", Kvinfo
- ^ a b "Ghita Nørby", Den Store Danske
- ^ a b https://www.imdb.com/name/nm0639152/
- ^ a b Ghita Nørby, artikel i Gyldendals Teaterleksikon
- ^ "Derfor er 'Matador' så god", Videnskab.dk
- ^ Ude på noget
- ^ "Dansen med Regitze", Litteratursiden
- ^ a b c d Ghita Nørby, artikel i Dansk biografisk Leksikon
- ^ "Årets Reumert til Ghita Nørby", Kristeligt Dagblad
- ^ https://cinemaonline.dk/Anmeldelse/julefrokosten.5253.html
- ^ Bodilprisen 2012
- ^ "Ghita Nørby modtager Æres-Bodil", dr.dk
- ^ Æres-Robert
- ^ Halvbroren
- ^ "Stille hjerte", Filmmagasinet Ekko
- ^ "Hvad er der nu galt med originalen?! Hollywood har lavet ny version af dansk drama – og det virker ikke", dr.dk
- ^ "Nøgle hus spejl", Filmmagasinet Ekko
- ^ "'Hjem til jul'- Lummerfræk Netflix-serie har Ghita Nørby som kirsebærsovs på toppen", Soundvenue
- ^ a b Andersen, David (22. maj 2019), "Iben Maria Zeuthen taler ud om ondt Ghita-interview: 'Jeg er kold i røven'", BT
- ^ a b Bugge, Peter (5. februar 2020), "Ghita Nørby indrømmer: 'Jeg gik over stregen'", Avisen
- ^ "Nikolaj Lie Kaas og Lars Mikkelsen er med i 'Riget 3'", Soundvenue
- ^ a b c "Ghita Nørby", Se&Hør
- ^ "Ghita Nørby skal skilles - huset sat til salg". BT. 16. august 2011. Hentet 16. august 2011.
- ^ "Ghita Nørby", Kvinfo
- ^ "Ingenio et Arti", Teaterleksikon.dk
- ^ "Verdensnavne på Bornholm", Kristeligt Dagblad
- ^ Forhistorisk bille opkaldt efter Ghita Nørby tv2. dk, 12. april 2018.
- ^ Two new genera of Cantharidae from Burmese amber of the Hukawng Valley (Insecta, Coleoptera). Cretaceous Research. Volume 86, juni 2018, side 170-177.
Eksterne henvisningerRediger
- Ghita Nørby på Internet Movie Database (engelsk)
- Ghita Nørby på Filmdatabasen
- Ghita Nørby på danskefilm.dk
- Ghita Nørby på danskfilmogtv.dk
- Ghita Nørby på Scope
- Ghita Nørby på Svensk Filmdatabas (svensk)
- Ghita Nørby på AlloCiné (fransk)
- Ghita Nørby på AllMovie (engelsk)
- Ghita Nørby på The Movie Database (engelsk)
- Ghita Nørby på danskefilmstemmer.dk
- Ghita Nørby, artikel i DenStoreDanske
- Ghita Nørby, artikel i Gyldendals Teaterleksikon
- Ghita Nørby, artikel i Dansk biografisk Leksikon
- Ghita Nørby, artikel i Dansk kvindebiografisk Leksikon
- Teaterprogrammer fra Privat Teatret, med fotos fra Hvem er bange for Virginia Woolf?, Harvey og Dødsdansen