Wikipedia

Queen's Club-mesterskaberne

(Omdirigeret fra London Grass Court Championships)

Queen's Club-mesterskaberne er en tennisturnering for mænd, der spilles på græs, og som årligt afholdes i juni i Queen's Club i West Kensington, London, Storbritannien. Turneringen er en del af ATP World Tour, hvor den er kategoriseret som en ATP World Tour 500-turnering. Den markedsføres pt. under navnet cinch Championships på grund af et sponsorat. Inden da blev den i 30 år spillet under navnet Stella Artois Championships og derefter i to kortere perioder under navnene Aegon Championships og Fever-Tree Championships.

Queen's Club-mesterskaberne
cinch Championships
Centre Court i Queen's Club
Centre Court i Queen's Club
Arrangement
Grundlagt 1890
Arrangør The Lawn Tennis Association
Spillested Queen's Club
Værtsby London, Storbritannien
Underlag Græs
Website www.lta.org.uk/major-events/
fever-tree-championships/
ATP Tour
Kategori ATP World Series
(1990–1997)
ATP International Series
(1998–2008)
ATP World Tour 250
(2009–2014)
ATP World Tour 500
(siden 2015)
Deltagerfelt 32S / 16Q / 16D / 4DQ
Præmiesum € 2.195.175  (2023)
Senest opdateret: 28. juni 2023

Queen's Club-mesterskaberne er en af de ældste tennisturneringer i verden, og den er sammen med Gerry Weber Open den næstmest prestigefyldte græsbaneturnering, kun overgået af Wimbledon-mesterskaberne, som den fungerer som optaktsturnering for, og som begynder en uge efter Queen's Club-mesterskabernes afslutning. Andy Roddick har omtalt banerne i Queen's Club som "muligvis de bedste i verden".[1]

Andy Murray er indehaver af rekorden for flest sejre i herresingleturneringen med fem vundne titler i perioden 2009-16. Indtil 1973 omfattede turneringen ligeledes en damesinglerække, hvor Ethel Thomson Larcombe er førende, idet hun vandt seks titler i perioden 1905-19.

Historie redigér

 
Centre court under Queen's Club-mesterskaberne i 2009.

Turneringen blev oprindeligt spillet under navnet London Grass Court Championships. Dens oprindelse kan spores tilbage til 1884, hvor der blev afholdt en tennisturnering i London Athletic Club i Stamford Bridge, Fulham.[2] Et år senere blev turneringen givet navnet "London Championships", og den blev afholdt udendørs på græs. I 1890 flyttede turneringen til dens nuværende lokation, Queen's Club, og der blev spillet to mesterskabsrækker: herresingle og damesingle. I 1903 blev en herredoublerække tilføjet, og turneringen blev i 1905 udvidet med et mesterskab i mixed double. I 1919 kompletteredes programmet endelig med tilføjelsen af damedouble. De to verdenskrige afbrød rækken af mesterskaber i perioderne 1915-18 og 1940-46. Turneringen blev nedlagt efter 1973-udgaven, men i 1977 genopstod den som et mesterskab udelukkende for mænd.[3]

 
Tilskuerpladser på Centre Court under Queen's Club-mesterskaberne 2005.

I de første år blev turneringen nogle gange spillet før Wimbledon-mesterskaberne, mens den andre år blev spillet efter Wimbledon, men fra 1905 fik den fast plads i kalenderen i ugen før Wimbledon.[4] I 1978 blev den imidlertid rykket frem, så der blev en uge mellem Queen's Club-mesterskaberne og Wimbledon. Tre år senere blev intervallet mellem French Open og Wimbledon-mesterskaberne, som tidligere havde varieret fra år til år, fastlagt til to uger, hvilket medførte, at Queen's Club-mesterskaberne i perioden 1981-2014 begyndte allerede dagen efter French Open-finalen i herresingle. Siden udvidelsen af græsbanesæsonen i 2015 er turneringen blevet spillet i den midterste af de tre uger mellem French Open og Wimbledon-mesterskaberne og starter derfor nu til dags en uge efter afslutningen på French Open og slutter en uge før starten på Wimbledon, der afholdes blot 6 km væk.[5]

Queen's Club-mesterskaberne var en del af Grand Prix-serien i 1971 og 1973, men siden 1978 har turneringen fast været en del af Grand Prix-serien og dennes efterfølger, ATP Tour. Turneringen er pt. en ATP World Tour 500-turnering på ATP World Tour, idet den i 2015 i forbindelse med udvidelse af græsbanesæsonen fra fem til seks uger blev opgraderet fra en ATP World Tour 250-turnering.[6][7]

I 2004-mesterskabet satte Andy Roddick en ny verdensrekord for den hurtigste registrerede serv med en måling på 153 mph (246,2 km/t) i kvartfinalesejren mod Thailands Paradorn Srichaphan.[8]

 
Marin Čilić bliver interviewet efter sejren i Queen's Club-mesterskaberne 2012.

Bolddrengene og -pigerne stilles til rådighed af Nonsuch High School og St Philomena's Catholic High School for Girls, to skoler i London Borough of Sutton.[9]

Hædersbevisninger redigér

Turneringen er fem gange blevet kåret af spillerne som årets bedste i sin kategori på ATP Tour. I 2013 og 2014 modtog den hæderen som årets turnering i ATP World Tour 250-kategorien, mens den i 2015, 2016 og 2018 blev årets bedste turnering i kategorien ATP Tour 500.[10]

Sponsorater redigér

Fra 1979 til 2008 blev turneringen sponsoreret af Stella Artois og hed derfor officielt Stella Artois Championships.[11] I 2009 skiftede den navn til Aegon Championships som følge af en omfattende sponsoraftale mellem The Lawn Tennis Association og Aegon, hvilket ligeledes førte til navneskifte for mange af de øvrige turneringer på højeste niveau i England i græsbanesæsonen, herunder turneringerne i Birmingham og Eastbourne.[12] Fra 2018 til 2020 markedsføredes den under navnet Fever-Tree Championships.

I 2014 blev Hackett London turneringens officielle beklædningssponsor.

Vindere og finalister redigér

Herresingle redigér

Til og med 2015 delte otte mænd rekorden for flest singletitler ved mesterskabet. Major Ritchie, Anthony Wilding, Roy Emerson, John McEnroe, Boris Becker, Lleyton Hewitt, Andy Roddick og Andy Murray havde alle vundet titlen fire gange, men i 2016 blev Andy Murray den første til at vinde turneringen for femte gang. Roy Emerson er imidlertid ene om at have vundet turneringen fire år i træk, hvilket han præsterede i 1963-66.

Andy Roddick og Lleyton Hewitt dominerede turneringen i begyndelsen af det 21. århundrede, hvor de hver vandt fire titler.[13]

År Mester Finalist Finaleresultat
1890   Harry S. Barlow (1)   Wilfred Baddeley 3–6, 6–8, 6–1, 6–2, 6–2
1891   Harry S. Barlow (2)   Joshua Pim 6–4, 2–6, 6–0, 7–5
1892   Ernest W. Lewis (1)   Joshua Pim 6–4, 6–4, 3–6, 4–6, 6–1
1893   Joshua Pim (1)   Harold Mahony 1–6, 6–1, 6–8, 6–3
1894   Harold Mahony (1)   Harry S. Barlow 6–2, 6–3, 6–3
1895   Harry S. Barlow (3)   Manliffe Goodbody 6–4, 7–5, 5–7, 5–7, 10–8
1896   Harold Mahony (2)   Reginald Doherty 11–9, 6–4, 6–4
1897   Laurence Doherty (1)   Major Ritchie 6–2, 6–2, 6–2
1898   Laurence Doherty (2)   Harold Mahony 6–3, 6–4, 9–7
1899   Harold Mahony (3)   Arthur Gore 8–10, 6–2, 7–5, 6–1
1900   Arthur Gore (1)   Arthur W. Lavy 6–0, 6–2, 6–3
1901   Charles Dixon (1)   George Greville 6–1, 6–0, 4–6, 6–4
1902   Major Ritchie (1)   Charles Simond 6–3, 6–4, 6–0
1903   George Greville (1)   Charles Simond 6–1, 6–4, 7–9, 5–7, 6–4
1904   Major Ritchie (2)   Harold Mahony 6–3, 6–1, 6–1
1905   Holcombe Ward (1)   Beals C. Wright Walkover
1906   Major Ritchie (3)   John M. Flavelle 6–0, 6–1, 7–5
1907   Anthony Wilding (1)   Major Ritchie 6–2, 6–1, 6–0
1908   Hare William Powell (1)   Major Ritchie 6–4, 3–3 opg.
1909   Major Ritchie (4)   Harry Parker 11–13, 6–4 6–1, 6–0
1910   Anthony Wilding (2)   Major Ritchie 6–4, 6–3, 2–0 opg.
1911   Anthony Wilding (3)   Alfred Beamish 7–5, 6–2, 6–3
1912   Anthony Wilding (4)   Otto Froitzheim Walkover
1913   Arthur Lowe (1)   Wallace F. Johnson 7–5, 6–4, 4–6, 4–6, 6–4
1914   Arthur Lowe (2)   Percival Davson 6–2, 7–5, 6–4
1915-18 Ingen turneringer på grund af første verdenskrig
1919   Pat O'Hara Wood (1)   Louis Raymond 6–4, 6–0, 2–6, 7–5
1920   Bill Johnston (1)   Bill Tilden 4–6, 6–2, 6–4
1921   Zenzo Shimizu (1)   Mohammed Sleem 6–2, 6–0
1922   Henry Mayes (1)   Donald Greig 6–8, 6–2, 6–2, 6–1
1923   Vincent Richards (1)   Sydney M. Jacob 6–2, 6–2
1924   Algernon Kingscote (1)   Arthur Lowe 3–6, 8–6, 6–3, 6–2
1925   Arthur Lowe (3)   Henry Mayes 6–2, 9–7
1926   Henry Mayes (2)   Arthur Lowe 6–3, 6–2
1927   Henry Mayes (3)   D.M. Evans 6–3, 6–3
1928   Bill Tilden (1)   Francis Hunter 6–3, 6–2, 6–1
1929   Bill Tilden (2) og   Francis Hunter (1) Titel delt
1930   Wilmer Allison (1)   Gregory Mangin 6–4, 8–6
1931   John Olliff (1)   Edward Avory 3–6, 6–4, 6–2
1932   Jack Crawford (1)   Hendrik Timmer 1–6, 6–3, 6–3, 6–4
1933   Ellsworth Vines (1) og   Lester Stoefen (1) Titel delt
1934   Sidney Wood (1)   Frank Shields 6–4, 6–3
1935   Wilmer Allison (2) og   Jimmy Jones (1) Titel delt
1936   Don Budge (1)   David P. Jones 6–4, 6–3
1937   Don Budge (2)   Bunny Austin 6–1, 6–2
1938   Bunny Austin (1)   Kho Sin-Kie 6–2, 6–0
1939   Gottfried von Cramm (1)   Ghaus Mohammad 6–1, 6–3
1940-45 Ingen turneringer på grund af anden verdenskrig
1946   Pancho Segura (1)   Colin Long 6–4, 7–5
1947   Robert Falkenburg (1)   Colin Long 6–4, 7–5
1948   Robert Falkenburg (2) og   Eric Sturgess (1) Titel delt
1949   Ted Schroeder (1)   Gardnar Mulloy 8–6, 6–0
1950   John Bromwich (1)   Arthur Larsen 6–2, 6–4
1951   Eric Sturgess (2)   Frank Sedgman 6–4 5–7 6–2
1952   Frank Sedgman (1)   Mervyn Rose 10–8, 6–2
1953   Lew Hoad (1)   Ken Rosewall 8–6, 10–8
1954   Lew Hoad (2)   Mervyn Rose 8–6, 6–4
1955   Ken Rosewall (1)   Lew Hoad 6–2, 6–3
1956   Neale Fraser (1)   Ken Rosewall 7–5, 3–6, 9–7
1957   Ashley Cooper (1)   Neale Fraser 6–8, 6–2, 6–3
1958   Malcolm Anderson (1)   Robert Mark 1–6, 11–9, 6–3
1959   Ramanathan Krishnan (1)   Neale Fraser 6–3, 6–0
1960   Andrés Gimeno (1)   Roy Emerson 8–6, 6–3
1961   Bob Hewitt (1)   Robert McKinley 6–2, 6–3
1962   Rod Laver (1)   Roy Emerson 6–4, 7–5
1963   Roy Emerson (1)   Owen Davidson 6–1, 6–2
1964   Roy Emerson (2)   Toomas Leius 12–10, 6–4
1965   Roy Emerson (3)   Dennis Ralston Walkover
1966   Roy Emerson (4)   Tony Roche Walkover
1967   John Newcombe (1)   Roger Taylor 7–5, 6–3
1968   Clark Graebner (1) og   Tom Okker (1) Titel delt[14]
Åben æra
1969   Fred Stolle (1)   John Newcombe 6–3, 22–20
1970   Rod Laver (2)   John Newcombe 6–4, 6–3
1971   Stan Smith (1)   John Newcombe 8–6, 6–3
1972   Jimmy Connors (1)   John Paish 6–2, 6–3
1973   Ilie Năstase (1)   Roger Taylor 10–8, 6–3
1974-76 Ingen turneringer
1977   Raúl Ramírez (1)   Mark Cox 9–7, 7–5
1978   Tony Roche (1)   John McEnroe 8–6, 9–7
1979   John McEnroe (1)   Víctor Pecci 6–7, 6–1, 6–1
1980   John McEnroe (2)   Kim Warwick 6–3, 6–1
1981   John McEnroe (3)   Brian Gottfried 7–6, 7–5
1982   Jimmy Connors (2)   John McEnroe 7–5, 6–3
1983   Jimmy Connors (3)   John McEnroe 6–3, 6–3
1984   John McEnroe (4)   Leif Shiras 6–1, 3–6, 6–2
1985   Boris Becker (1)   Johan Kriek 6–2, 6–3
1986   Tim Mayotte (1)   Jimmy Connors 6–4, 2–1 opg.
1987   Boris Becker (2)   Jimmy Connors 6–7, 6–3, 6–4
1988   Boris Becker (3)   Stefan Edberg 6–1, 3–6, 6–3
1989   Ivan Lendl (1)   Christo van Rensburg 4–6, 6–3, 6–4
1990   Ivan Lendl (2)   Boris Becker 6–3, 6–2
1991   Stefan Edberg (1)   David Wheaton 6–2, 6–3
1992   Wayne Ferreira (1)   Shuzo Matsuoka 6–3, 6–4
1993   Michael Stich (1)   Wayne Ferreira 6–3, 6–4
1994   Todd Martin (1)   Pete Sampras 7–6(4), 7–6(4)
1995   Pete Sampras (1)   Guy Forget 7–6(3), 7–6(6)
1996   Boris Becker (4)   Stefan Edberg 6–4, 7–6(3)
1997   Mark Philippoussis (1)   Goran Ivanišević 7–5, 6–3
1998   Scott Draper (1)   Laurence Tieleman 7–6(5), 6–4
1999   Pete Sampras (2)   Tim Henman 6–7(1), 6–4, 7–6(4)
2000   Lleyton Hewitt (1)   Pete Sampras 6–4, 6–4
2001   Lleyton Hewitt (2)   Tim Henman 7–6(3), 7–6(3)
2002   Lleyton Hewitt (3)   Tim Henman 4–6, 6–1, 6–4
2003   Andy Roddick (1)   Sébastien Grosjean 6–3, 6–3
2004   Andy Roddick (2)   Sébastien Grosjean 7–6(4), 6–4
2005   Andy Roddick (3)   Ivo Karlović 7–6(7), 7–6(4)
2006   Lleyton Hewitt (4)   James Blake 6–4, 6–4
2007   Andy Roddick (4)   Nicolas Mahut 4–6, 7–6(7), 7–6(2)
2008   Rafael Nadal (1)   Novak Djokovic 7–6(6), 7–5
2009   Andy Murray (1)   James Blake 7–5, 6–4
2010   Sam Querrey (1)   Mardy Fish 7–6(3), 7–5
2011   Andy Murray (2)   Jo-Wilfried Tsonga 3–6, 7–6(2), 6–4
2012   Marin Čilić (1)   David Nalbandian 6–7(3), 4–3 diskv.
2013   Andy Murray (3)   Marin Čilić 5–7, 7–5, 6–3
2014   Grigor Dimitrov (1)   Feliciano López 6–7(8), 7–6(1), 7–6(6)
2015   Andy Murray (4)   Kevin Anderson 6–3, 6–4
2016   Andy Murray (5)   Milos Raonic 6–7(5), 6–4, 6–3
2017   Feliciano López (1)   Marin Čilić 4–6, 7–6(2), 7–6(8)
2018   Marin Čilić (2)   Novak Djokovic 5–7, 7–6(4), 6–3
2019   Feliciano López (2)   Gilles Simon 6–2, 6–7(4), 7–6(2)
2020 Ingen turnering på grund af COVID-19-pandemien
2021   Matteo Berrettini (1)   Cameron Norrie 6–4, 6–7(5), 6–3
2022   Matteo Berrettini (2)   Filip Krajinović 7–5, 6–4
2023   Carlos Alcaraz (1)   Alex de Minaur 6–4, 6–4

Herresinglevindere fordelt på lande redigér

Land Titler Første titel Seneste titel
  USA 33 1905 2010
  Storbritannien 31 1890 2016
  Australien 26 1919 2006
  Tyskland 6 1939 1996
  Spanien 5 1960 2023
  New Zealand 4 1907 1912
  Sydafrika 2 1951 1992
  Tjekkoslovakiet 2 1989 1990
  Kroatien 2 2012 2018
  Japan 1 1921 1921
  Canada 1 1927 1927
  Indien 1 1959 1959
  Rumænien 1 1973 1973
  Mexico 1 1977 1977
  Sverige 1 1991 1991
  Bulgarien 1 2014 2014
  Italien 1 2021 2021

Herredouble siden 1969 redigér

Nedenstående liste er ikke komplet, idet den kun indeholder vindere og finalister i perioden siden 1969.

År Mester Finalist Finaleresultat
1969   Owen Davidson
  Dennis Ralston 		  Ove Nils Bengtson
  Thomaz Koch 		8–6, 6–3
1970   Tom Okker
  Marty Riessen 		  Arthur Ashe
  Charlie Pasarell 		7–9, 6–4, 9–7
1971   Tom Okker
  Marty Riessen 		  Stan Smith
  Erik Van Dillen 		8–6, 4–6, 15–13
1972   Jim McManus
  Jim Osborne 		  Jürgen Fassbender
  Karl Meiler 		4–6, 6–3, 7–5
1973   Tom Okker
  Marty Riessen 		  Ray Keldie
  Raymond Moore 		6–4, 7–5
1974–76 Ingen turneringer
1977   Anand Amritraj
  Vijay Amritraj 		  John Lloyd
  David Lloyd 		6–1, 6–2
1978   Bob Hewitt
  Frew McMillan 		  Fred McNair
  Raúl Ramírez 		6–2, 7–5
1979   Tim Gullikson
  Tom Gullikson 		  Marty Riessen
  Sherwood Stewart 		6–4, 6–4
1980   Rod Frawley
  Geoff Masters 		  Paul McNamee
  Sherwood Stewart 		6–2, 4–6, 11–9
1981   Pat Du Pré
  Brian Teacher 		  Kevin Curren
  Steve Denton 		3–6, 7–6, 11–9
1982   John McEnroe
  Peter Rennert 		  Victor Amaya
  Hank Pfister 		7–6, 7–5
1983   Brian Gottfried
  Paul McNamee 		  Kevin Curren
  Steve Denton 		6–4, 6–3
1984   Pat Cash
  Paul McNamee 		  Bernard Mitton
  Butch Walts 		6–4, 6–3
1985   Ken Flach
  Robert Seguso 		  Pat Cash
  John Fitzgerald 		3–6, 6–3, 16–14
1986   Kevin Curren
  Guy Forget 		  Darren Cahill
  Mark Kratzmann 		6–2, 7–6
1987   Guy Forget
  Yannick Noah 		  Rick Leach
  Tim Pawsat 		6–4, 6–4
1988   Ken Flach
  Robert Seguso 		  Pieter Aldrich
  Danie Visser 		6–2, 7–6
1989   Darren Cahill
  Mark Kratzmann 		  Tim Pawsat
  Laurie Warder 		7–6, 6–3
1990   Jeremy Bates
  Kevin Curren 		  Henri Leconte
  Ivan Lendl 		7–6, 6–4
1991   Todd Woodbridge
  Mark Woodforde 		  Grant Connell
  Glenn Michibata 		7–6, 6–4
1992   John Fitzgerald
  Anders Järryd 		  Goran Ivanišević
  Diego Nargiso 		6–4, 7–6
1993   Todd Woodbridge
  Mark Woodforde 		  Neil Broad
  Gary Muller 		6–4, 6–7, 6–3
1994   Jan Apell
  Jonas Björkman 		  Todd Woodbridge
  Mark Woodforde 		5–7, 7–6, 6–4
1995   Todd Martin
  Pete Sampras 		  Jan Apell
  Jonas Björkman 		6–4, 6–2
1996   Todd Woodbridge
  Mark Woodforde 		  Sébastien Lareau
  Alex O'Brien 		6–2, 6–7, 6–3
1997   Mark Philippoussis
  Patrick Rafter 		  Sandon Stolle
  Cyril Suk 		6–2, 4–6, 7–5
1998   Todd Woodbridge &   Mark Woodforde
og   Jonas Björkman &   Patrick Rafter 		Titel delt
1999   Sébastien Lareau
  Alex O'Brien 		  Todd Woodbridge
  Mark Woodforde 		6–3, 7–6
2000   Todd Woodbridge
  Mark Woodforde 		  Jonathan Stark
  Eric Taino 		7–6, 6–4
2001   Bob Bryan
  Mike Bryan 		  Eric Taino
  David Wheaton 		6–3, 6–2
2002   Wayne Black
  Kevin Ullyett 		  Mahesh Bhupathi
  Maks Mirny 		7–6, 3–6, 6–3
2003   Mark Knowles
  Daniel Nestor 		  Mahesh Bhupathi
  Maks Mirny 		6–3, 6–4
2004   Bob Bryan
  Mike Bryan 		  Mark Knowles
  Daniel Nestor 		6–3, 6–4
2005   Bob Bryan
  Mike Bryan 		  Jonas Björkman
  Maks Mirny 		7–6(9), 7–6(4)
2006   Paul Hanley
  Kevin Ullyett 		  Jonas Björkman
  Maks Mirny 		6–4, 7–6
2007   Mark Knowles
  Daniel Nestor 		  Bob Bryan
  Mike Bryan 		7–5, 6–4
2008   Daniel Nestor
  Nenad Zimonjić 		  Marcelo Melo
  André Sá 		6–4, 7–6(3)
2009   Wesley Moodie
  Mikhail Juzjnyj 		  Marcelo Melo
  André Sá 		6–4, 4–6, [10–6]
2010   Novak Djokovic
  Jonathan Erlich 		  Karol Beck
  David Škoch 		7–6(6), 2–6, [10–3]
2011   Bob Bryan
  Mike Bryan 		  Mahesh Bhupathi
  Leander Paes 		6–7(2), 7–6(4), [10–6]
2012   Maks Mirny
  Daniel Nestor 		  Bob Bryan
  Mike Bryan 		6–3, 6–4
2013   Bob Bryan
  Mike Bryan 		  Alexander Peya
  Bruno Soares 		4–6, 7–5, [10–3]
2014   Alexander Peya
  Bruno Soares 		  Jamie Murray
  John Peers 		4–6, 7–6, [10–4]
2015   Pierre-Hugues Herbert
  Nicolas Mahut 		  Nenad Zimonjić
  Marcin Matkowski 		6–2, 6–2
2016   Pierre-Hugues Herbert
  Nicolas Mahut 		  Chris Guccione
  André Sá 		6–3, 7–6(5)
2017   Jamie Murray
  Bruno Soares 		  Julien Benneteau
  Édouard Roger-Vasselin 		6–2, 6–3
2018   Henri Kontinen
  John Peers 		  Jamie Murray
  Bruno Soares 		6–4, 6–3
2019   Feliciano López
  Andy Murray 		  Rajeev Ram
  Joe Salisbury 		7–6(6), 5–7, [10–5]
2020 Ingen turnering på grund af COVID-19-pandemien
2021   Pierre-Hugues Herbert
  Nicolas Mahut 		  Reilly Opelka
  John Peers 		6–4, 7–5
2022   Nikola Mektić
  Mate Pavić 		  Lloyd Glasspool
  Harri Heliövaara 		6–3, 6–7(3), [10–6]
2023   Ivan Dodig
  Austin Krajicek 		  Taylor Fritz
  Jiří Lehečka 		6–4, 6–7(5), [10–3]

Herredoublemestre siden 1969 fordelt på land redigér

Land Titler[15] Første titel Seneste titel
  USA 33 1969 2023
  Australien 24 1969 2018
  Frankrig 6 1986 2021
  Canada 5 1999 2012
  Sverige 4 1992 1998
  Holland 3 1970 1973
  Kroatien 3 2022 2023
  Storbritannien 3 1990 2019
  Sydafrika 3 1978 2009
  Zimbabwe 3 2002 2006
  Indien 2 1977 1977
  Bahamas 2 2003 2007
  Serbien 2 2008 2010
  Brasilien 2 2014 2017
  Rusland 1 2009 2009
  Israel 1 2010 2010
  Hviderusland 1 2012 2012
  Østrig 1 2014 2014
  Finland 1 2018 2018
  Spanien 1 2019 2019

Damesingle redigér

Damesinglemesterskabet er blevet spillet siden 1890, hvor London-mesterskabet for første gang blev spillet i Queen's Club. Mesterskabet blev afgjort i udfordringsrunden, hvor den forsvarende mester, May Jacks, besejrede vinderen af all comers-turneringen, Maud Shackle, med 6-2, 6-1.[16] Året efter var rollerne byttet om, og udfordreren, Maud Shackle, vandt 6-2, 4-6, 6-3 over den forsvarende mester, May Jacks.[4] Hun forblev mester indtil 1894, hvor hun ikke forsvarede sin titel, og i hendes fravær blev mesterskabet vundet af Edith Austin efter finalesejr over Charlotte Cooper.[17]

Systemet med udfordringsrunden blev afskaffet i 1897, hvor den forsvarende mester, Charlotte Cooper, derfor måtte starte i første runde på lige fod med de andre syv spillere, men det forhindrede hende ikke i at genvinde titlen efter at have besejret Edith Austin i finalen med 2–6, 6–2, 6–2.[18] Udfordringssystemet blev dog genindført i 1899, hvor en udhvilet forsvarende mester, Charlotte Cooper, i udfordringsrunden mistede sin titel til vinderen af all comers-turneringen, Edith Austin, der vandt med 12–10, 2–6, 9–7 i udfordringskampen.[19] Fra 1901 afskaffedes udfordringsrunden igen – denne gang permanent.[20]

I begyndelsen af 1950'erne var der en tendens til at topspillerne kun stillede op i damedouble som optakt til Wimbledon-mesterskaberne ugen efter, og derfor var doublerækken ofte stærkere besat end singleturneringen.[21][22]

År Mester Finalist Finaleresultat Ref.
1890   May Jacks (1)   Maud Shackle 6–2, 6–1 [16]
1891   Maud Shackle (1)   May Jacks 6–2, 4–6, 6–3 [4]
1892   Maud Shackle (2)   Edith Austin 6–2, 6–3 [23]
1893   Maud Shackle (3)   Edith Austin 6–2, 6–1 [24]
1894   Edith Austin (1)   Charlotte Cooper 8–6, 11–9 [17]
1895   Maud Shackle (4)   Edith Austin 6–2, 7–5 [25]
1896   Charlotte Cooper (1)   Agatha Templeman 6–3, 6–2 [26]
1897   Charlotte Cooper (2)   Edith Austin 2–6, 6–2, 6–2 [18]
1898   Charlotte Cooper (3)   Edith Austin 6–4, 3–6, 8–6 [27]
1899   Edith Austin (2)   Charlotte Cooper 12–10, 2–6, 9–7 [19]
1900   Charlotte Cooper (4)   Edith Greville 6–4, 6–1 [28]
1901   Edith Greville (3)   Ethel Thomson 6–1, 6–1 [20]
1902   Charlotte Cooper Sterry (5)   Ruth Durlacher 6–0, 6–0 [29]
1903   Agnes Morton   Edith Greville 6–4, 5–7, 6–0 [30]
1904   Agnes Morton (1)   Ellen Stawell-Brown 6–2, 6–3 [31]
1905   Ethel Thomson (1)   Edith Greville 6–3, 6–4 [32]
1906   Ethel Thomson (2)   Mildred Coles 6–2, 6–1 [33]
1907   Violet Pinckney (1)   Dorothea Lambert Chambers 2–6, 6–3, 6–4 [34]
1908   Violet Pinckney (2)   Dorothea Lambert Chambers 6–3, 6–2 [35]
1909   Aurea Edgington (1)   Madeline Fisher O'Neill 6–2, 1–6, 6–3 [36]
1910   Gladys Lamplough (1)   Edith Johnson 6–2, 6–0 [37]
1911   Mildred Coles (1)   Agnes Morton 6–2, 6–0 [38]
1912   Ethel Larcombe (3)   Dorothy Holman 6–1, 6–0 [39]
1913   Ethel Larcombe (4)   Aurea Edgington 6–2, 10–8 [40]
1914   Ethel Larcombe (5)   Beryl Tulloch 6–1, 6–2 [41]
1915-18 Ingen turneringer på grund af første verdenskrig
1919   Ethel Larcombe (6)   Dorothy Holman 6–4, 8–6 [42]
1920   Dorothy Holman (1)   Ethel Larcombe Walkover [43]
1921   Mabel Clayton (1)   Dorothy Holman 6–4, 8–6 [44]
1922   Mabel Clayton (2)   Mrs. W. Keays 6–3, 6–4 [45]
1923   Elizabeth Ryan (1)   Geraldine Beamish 6–3, 1–6, 6–2 [46]
1924   Elizabeth Ryan (2)   Doris Covell Craddock 6–1, 6–4 [47]
1925   Elizabeth Ryan (3)   Ermyntrude Harvey 6–0, 6–1 [48]
1926   Dorothy Hill (1)   Eileen Bennett 7–5, 6–2 [49]
1927   Dorothy Hill (2)   Enid Broadbridge 6–0, 6–1 [50]
1928   Joan Ridley (1)   Helene Nicolopoulo 4–6, 6–1, 6–0 [51]
1929   Elizabeth Ryan (4)   Elsie Goldsack 6–2, 2–6, 6–2 [52]
1930   Madge List (1)   Margaret Stocks 6–1, 6–3 [53]
1931   Elsie Pittman (1)   Kitty Godfree 9–7, 6–4 [54]
1932   Dorothy Andrus Burke (1)   Jadwiga Jędrzejowska 1–6, 7–5, 6–4 [55]
1933   Helen Wills-Moody (1) og   Elsie Pittman (2) Titlen delt[56] [57]
1934   Jacqueline Goldschmidt (1)   Dorothy Burke 5–7, 6–2, 6–0 [58]
1935   Anita Lizana (1) og   Sylvia Henrotin (1) Titlen delt[56] [59]
1936   Jadwiga Jędrzejowska (1)   Dorothy Andrus Burke 6–2, 6–4 [60]
1937   Jadwiga Jędrzejowska (2)   Kay Stammers 6–3, 6–0 [61]
1938   Jadwiga Jędrzejowska (3)   Hilde Sperling 6–3, 6–0 [62]
1939   Jadwiga Jędrzejowska (4)   Hilde Sperling 6–1, 6–4 [63]
1940-45 Ingen turneringer på grund af anden verdenskrig
1946   Pauline Betz (1)   Margaret Osborne 6–8, 6–3, 6–3 [64]
1947   Louise Brough (1)   Margaret Osborne 6–4, 6–0 [65]
1948   Doris Hart (1) og   Margaret Osborne duPont (1) Titlen delt[56] [66]
1949   Louise Brough (2)   Margaret Osborne duPont 3–6, 6–1, 6–3 [67]
1950   Doris Hart (2)   Margaret Osborne duPont 4–6, 6–4, 6–4 [68]
1951   Shirley Fry (1)   Nancy Chaffee 6–3, 8–6 [69]
1952   Hazel Redick-Smith (1)   Betty Wilford 6–3, 8–6 [21]
1953   Jean Rinkel-Quertier (1)   Heather Brewer 6–1, 4–6, 6–2 [70]
1954   Louise Brough (3)   Shirley Fry 6–1, 6–4 [71]
1955   Louise Brough (4)   Jean Forbes 6–3, 6–1 [72]
1956   Angela Buxton (1)   Pat Ward 6–4, 6–0 [73]
1957   Mimi Arnold (1)   Zsuzsa Körmöczy 6–1, 5–7, 6–3 [74]
1958   Bernice Carr (1)   Margaret Varner 6–4, 5–7, 8–6 [75]
1959   Yola Ramírez (1)   Christiane Mercelis 2–6, 6–1, 6–3 [76]
1960   Christine Truman (1)   Karen Hantze Susman 6–4, 6–3 [77]
1961   Margaret Smith (1)   Nancy Richey 6–0, 4–6, 6–2 [78]
1962   Rita Bentley (1)   Lorna Cawthorn 7–5, 7–5 [22]
1963   Robyn Ebbern (1)   Rita Bentley 6–3, 6–3 [79]
1964   Margaret Smith (2)   Ann Haydon Jones 6–3, 6–3 [80]
1965   Annette Van Zyl (1)   Christine Truman 6–3, 4–6, 6–4 [81]
1966   Françoise Dürr (1)   Judy Tegart 6–4, 6–4 [82]
1967   Nancy Richey (1)   Kerry Melville 2–6, 6–2, 6–4 [83]
1968   Ann Haydon Jones (1) og   Nancy Richey (2) Titel delt[56] [84]
1969   Ann Haydon Jones (2)   Winnie Shaw 6–0, 6–1 [85]
1970   Margaret Court (3)   Winnie Shaw 2–6, 8–6, 6–2 [86]
1971   Margaret Court (4)   Billie Jean King 6–3, 3–6, 6–3 [87]
1972   Chris Evert (1)   Karen Krantzcke 6–4, 6–0 [88]
1973   Olga Morozova (1)   Evonne Goolagong 6–2, 6–3 [89]

Damedouble redigér

Fra begyndelsen af 1950'erne var der en tendens til at topspillerne kun stillede op i damedouble (og ikke i damesingle) som optakt til Wimbledon-mesterskaberne ugen efter, og derfor var doublerækken ofte stærkere besat end singleturneringen.[21][22]

År Mester Finalist Finaleresultat Ref.
1919   Dorothea Lambert Chambers
  Elizabeth Ryan 		  Ethel Larcombe
  Phyllis Satterthwaite 		4–6, 6–2, 7–5 [42]
1920   Ethel Larcombe
  Phyllis Satterthwaite 		  Doris Craddock
  Miss Marriott 		6–4, 6–1 [43]
1921   Dora Geen
  Winifred McNair 		  Mrs. Atkey
  Miss Foulger 		6–4, 6–3 [44]
1922   Mrs. B. May
  Mrs. van Praagh 		  Mrs. Brown
  Mrs. Ellis 		7–5, 6–1 [45]
1923   Elizabeth Ryan
  Dorothea Lambert Chambers 		  ?
  ? 		Gruppespil [46]
1924   ?
  ? 		  ?
  ? 		? [47]
1925   Ermyntrude Harvey
  Dorothea Lambert Chambers 		  Mrs. Backhouse
  Mrs. Carritt 		6–0, 6–0 [48]
1926   Ermyntrude Harvey
  Dorothea Lambert Chambers 		  E. Clarke
  Dorothy Hill 		6–1, 9–7 [49]
1927   Bobbie Heine
  Irene Peacock 		  Phyllis Covell
  Gwen Sterry 		6–3, 6–3 [50]
1928   Eileen Bennett
  Ermyntrude Harvey 		  E. Clarke
  Muriel Thomas 		6–2, 4–6, 6–2 [51]
1929   Elsie Goldsack
  C. Jameson 		  May Bundy
  Marjorie Morrill 		6–3, 7–5 [52]
1930   Cilly Aussem
  Elizabeth Ryan 		  Betty Nuthall
  Eileen Whittingstall 		3–6, 6–2, 6–4 [53]
1931   Anne Harper
  Midge van Ryan 		  Kitty Godfree
  Margaret Stocks 		7–5, 6–4 [54]
1932   Peggy Michell
  Dorothy Round 		  Anne Harper
  Sarah Palfrey 		6–0, 6–3 [55]
1933   Simonne Mathieu /   Elizabeth Ryan
og   Ermyntrude Harvey /   Phoebe Holcroft-Watson 		Titlen delt[56] [57]
1934   Doris Howard
  Colette Rosambert 		  Dorothy Burke
  Sylvia Henrotin 		6–2, 3–6, 8–6 [58]
1935   Jadwiga Jędrzejowska
  Susan Noel 		  Joan Hartigan
  Nell Hopman 		8–6, 6–4, 6–3 [59]
1936   Dorothy Andrus
  Sylvia Henrotin 		  Josane Sigart de Meulemeester
  Nelly Adamson 		6–4, 5–7, 6–2 [60]
1937   Sylvia Henrotin
  Dorothy Andrus 		  Mary Hardwick
  Ermyntrude Harvey 		8–6, 6–1 [61]
1938   Margaret Morphew
  Bobbie Heine Miller 		  Jadwiga Jędrzejowska
  Muriel Thomas 		4–6, 6–0, 6–0 [62]
1939   Sylvia Henrotin
  Dorothy Andrus 		  Jadwiga Jędrzejowska
  Billie Yorke 		6–2, 6–2 [63]
1940-45 Ingen turneringer på grund af anden verdenskrig
1946   Louise Brough
  Margaret Osborne 		  Pauline Betz
  Doris Hart 		6–2, 6–4 [64]
1947   Louise Brough
  Margaret Osborne 		  Nancye Wynne Bolton
  Nell Hopman 		6–2, 6–2 [65]
1948   Louise Brough /   Margaret Osborne duPont
og   Shirley Fry /   Mary Prentiss 		Titlen delt[56] [66]
1949   Gussie Moran
  Pat Todd 		  Joy Gannon
  Betty Hilton 		6–3, 9–7 [67]
1950   Louise Brough
  Margaret Osborne duPont 		  Shirley Fry
  Doris Hart 		6–2, 6–4 [68]
1951   Shirley Fry
  Doris Hart 		  Nancye Wynne Bolton
  Margaret Osborne duPont 		3–6, 6–1, 6–3 [69]
1952   Louise Brough
  Maureen Connolly 		  Gwendy Love
  Beryl Penrose 		6–4, 5–7, 6–3 [21]
1953   Maureen Connolly
  Julie Sampson 		  Helen Fletcher
  Jean Rinkel-Quertier 		6–4, 10–8 [70]
1954   Louise Brough
  Margaret Osborne duPont 		  Barbara Kimbrell
  Baba Madden Lewis 		6–1, 6–1 [71]
1955   Beverly Baker Fleitz
  Darlene Hard 		  Anne Shilcock
  Angela Mortimer 		8–6, 3–6, 6–3 [72]
1956   Louise Brough
  Shirley Fry 		  Althea Gibson
  Angela Buxton 		6–3, 7–5 [73]
1957   Althea Gibson
  Darlene Hard 		  Mary Hawton
  Thelma Long 		6–4, 2–6, 6–3 [74]
1958   Maria Bueno /   Althea Gibson
og   Mary Hawton /   Thelma Long 		Titlen delt[90] [75]
1959   Beverly Fleitz
  Christine Truman 		  Jeanne Arth
  Darlene Hard 		7–5, 6–4 [76]
1960   Maria Bueno
  Darlene Hard 		  Karen Hantze
  Janet Hopps 		6–1, 7–5 [77]
1961   Karen Hantze
  Billie Jean Moffitt 		  Margaret Hunt
  Lynn Hutchings 		6–2, 13–15, 6–2 [78]
1962   Justina Bricka
  Margaret Smith 		  Maria Bueno
  Darlene Hard 		6–3, 6–2 [22]
1963   Anna Dmitrijeva
  Judy Tegart 		  Angela Mortimer
  Yola Ramírez 		6–1, 6–0 [79]
1964   Ann Haydon Jones
  Renée Schuurman 		  Deidre Catt
  Elizabeth Starkie 		6–1, 6–3 [80]
1965   Margaret Smith
  Leslie Turner 		  Maria Bueno
  Billie Jean Moffitt 		10–8, 6–2 [81]
1966   Norma Baylon
  Annette van Zyl 		  Rosie Casals
  Billie Jean King 		3–6, 6–2, 11–9 [82]
1967   ?
  ? 		  ?
  ? 		? [83]
1968 Ingen vinder kåret[91] [84]
1969   Rosie Casals
  Billie Jean King 		  Françoise Dürr
  Ann Haydon Jones 		8–6, 6–4 [85]
1970   Rosie Casals
  Billie Jean King 		  Karen Krantzcke
  Kerry Melville 		6–4, 6–3 [86]
1971   Rosie Casals
  Billie Jean King 		  Mary-Ann Curtis
  Val Ziegenfuss 		6–3, 6–2 [87]
1972   Rosie Casals
  Billie Jean King 		  Brenda Kirk
  Pat Pretorius 		5–7, 6–0, 6–2 [88]
1973   Rosie Casals
  Billie Jean King 		  Françoise Dürr
  Betty Stöve 		4–6, 6–3, 7–5 [89]

Statistik redigér

 
Lleyton Hewitt og Mark Philippoussis ved Queen's Club-mesterskaberne 2005.

Spillere redigér

Flest titler i alt

Flest singletitler

Flest singlefinaler

Yngste vinder

Ældste vinder

Ældste vinder i den åbne æra

Lavest rangerede vinder

Lavest rangerede finalist

Vindere af to rækker samme år

22 af de seneste 25 Wimbledon-mestre i herresingle har deltaget i Queen's Club-mesterskaberne. Adskillige spillere har vundet både Queen's Club- og Wimbledon-mesterskabet i herredouble samme år, herunder Don Budge, Roy Emerson, John McEnroe, Jimmy Connors, Boris Becker, Pete Sampras, Lleyton Hewitt, Rafael Nadal og Andy Murray.

Kampe redigér

 
Goran Ivanišević og Mario Ančić spiller double ved Queen's Club-mesterskaberne 2004.

Længste finale

Korteste finale

Længste kamp (tid)

Længste kamp (flest partier)

Tilskuere redigér

Centre Court har en kapacitet på 6.479 tilskuere. Det højeste samlede tilskuertal for hele ugen forekom i 2003, hvor 52.553 tilskuere overværede turneringen. Det højeste tilskuertal for en enkelt dag var 8.362 den 11. juni 2003.

Kilder redigér

Noter redigér

  1. ^ "See the video for Sunday, 10 June 2007 – Roddick speaks near the end". Artoischampionships.com. Arkiveret fra originalen 21. januar 2009. Hentet 13. juni 2011.
  2. ^ Queens Club tournament Arkiveret 24. maj 2012 hos hos Archive.is.
  3. ^ "$63, 260 Curtain-Raiser to Wimbledon". The Sydney Morning Herald. 12. april 1974. s. 12.
  4. ^ a b c Tennis Forum - 1891 results (engelsk)
  5. ^ "ATP to boost total prize money, add time between Roland Garros and Wimbledon". tennis.com. AP. 8. november 2013. Hentet 13. juni 2015.
  6. ^ "ATP Announces 2015 ATP World Tour Calendar". ATP. 10. februar 2014.
  7. ^ "Tennis stretches grass season to six weeks". SBS. 11. februar 2014.
  8. ^ "Ivo Karlovic sets new world record for fastest serve". BBC. 6. marts 2011.
  9. ^ "LTA - Aegon Championships - Behind the Scenes with the Ball Girls at The Queen's Club". Arkiveret fra originalen 31. december 2014. Hentet 13. juni 2016.
  10. ^ ATP Tour - Fever-Tree Championships Honoured As ATP 500 Tournament Of The Year (24. juni 2019)
  11. ^ "Stella Artois ends 30-year tennis sponsorship". PRWeek. 17. marts 2008. Hentet 29. februar 2012.
  12. ^ Olley, James (5. juni 2009). "New Queen's Club sponsor set for a £30m revolution". London Evening Standard. Arkiveret fra originalen 30. marts 2010. Hentet 15. september 2010.
  13. ^ "Hewitt to join Nadal at Queens". BBC Sport. 7. maj 2009. Hentet 15. september 2010.
  14. ^ Finalen blev aflyst pga. regn.
  15. ^ Pr. spiller
  16. ^ a b Tennis Forum - 1890 results (engelsk)
  17. ^ a b Tennis Forum - 1894 results (engelsk)
  18. ^ a b Tennis Forum - 1897 results (engelsk)
  19. ^ a b Tennis Forum - 1899 results (engelsk)
  20. ^ a b Tennis Forum - 1901 results (engelsk)
  21. ^ a b c d Tennis Forum - 1952 results (engelsk)
  22. ^ a b c d Tennis Forum - 1962 results (engelsk)
  23. ^ Tennis Forum - 1892 results (engelsk)
  24. ^ Tennis Forum - 1893 results (engelsk)
  25. ^ Tennis Forum - 1895 results (engelsk)
  26. ^ Tennis Forum - 1896 results (engelsk)
  27. ^ Tennis Forum - 1898 results (engelsk)
  28. ^ Tennis Forum - 1900 results (engelsk)
  29. ^ Tennis Forum - 1902 results (engelsk)
  30. ^ Tennis Forum - 1903 results (engelsk)
  31. ^ Tennis Forum - 1904 results (engelsk)
  32. ^ Tennis Forum - 1905 results (engelsk)
  33. ^ Tennis Forum - 1906 results (engelsk)
  34. ^ Tennis Forum - 1907 results (engelsk)
  35. ^ Tennis Forum - 1908 results (engelsk)
  36. ^ Tennis Forum - 1909 results (engelsk)
  37. ^ Tennis Forum - 1910 results (engelsk)
  38. ^ Tennis Forum - 1911 results (engelsk)
  39. ^ Tennis Forum - 1912 results (engelsk)
  40. ^ Tennis Forum - 1913 results (engelsk)
  41. ^ Tennis Forum - 1914 results (engelsk)
  42. ^ a b Tennis Forum - 1919 results (engelsk)
  43. ^ a b Tennis Forum - 1920 results (engelsk)
  44. ^ a b Tennis Forum - 1921 results (engelsk)
  45. ^ a b Tennis Forum - 1922 results (engelsk)
  46. ^ a b Tennis Forum - 1923 results (engelsk)
  47. ^ a b Tennis Forum - 1924 results (engelsk)
  48. ^ a b Tennis Forum - 1925 results (engelsk)
  49. ^ a b Tennis Forum - 1926 results (engelsk)
  50. ^ a b Tennis Forum - 1927 results (engelsk)
  51. ^ a b Tennis Forum - 1928 results (engelsk)
  52. ^ a b Tennis Forum - 1929 results (engelsk)
  53. ^ a b Tennis Forum - 1930 results (engelsk)
  54. ^ a b Tennis Forum - 1931 results (engelsk)
  55. ^ a b Tennis Forum - 1932 results (engelsk)
  56. ^ a b c d e f Finalen blev aflyst på grund af regnvejr.
  57. ^ a b Tennis Forum - 1933 results (engelsk)
  58. ^ a b Tennis Forum - 1934 results (engelsk)
  59. ^ a b Tennis Forum - 1935 results (engelsk)
  60. ^ a b Tennis Forum - 1936 results (engelsk)
  61. ^ a b Tennis Forum - 1937 results (engelsk)
  62. ^ a b Tennis Forum - 1938 results (engelsk)
  63. ^ a b Tennis Forum - 1939 results (engelsk)
  64. ^ a b Tennis Forum - 1946 results (engelsk)
  65. ^ a b Tennis Forum - 1947 results (engelsk)
  66. ^ a b Tennis Forum - 1948 results (engelsk)
  67. ^ a b Tennis Forum - 1949 results (engelsk)
  68. ^ a b Tennis Forum - 1950 results (engelsk)
  69. ^ a b Tennis Forum - 1951 results (engelsk)
  70. ^ a b Tennis Forum - 1953 results (engelsk)
  71. ^ a b Tennis Forum - 1954 results (engelsk)
  72. ^ a b Tennis Forum - 1955 results (engelsk)
  73. ^ a b Tennis Forum - 1956 results (engelsk)
  74. ^ a b Tennis Forum - 1957 results (engelsk)
  75. ^ a b Tennis Forum - 1958 results (engelsk)
  76. ^ a b Tennis Forum - 1959 results (engelsk)
  77. ^ a b Tennis Forum - 1960 results (engelsk)
  78. ^ a b Tennis Forum - 1961 results (engelsk)
  79. ^ a b Tennis Forum - 1963 results (engelsk)
  80. ^ a b Tennis Forum - 1964 results (engelsk)
  81. ^ a b Tennis Forum - 1965 results (engelsk)
  82. ^ a b Tennis Forum - 1966 results (engelsk)
  83. ^ a b Tennis Forum - 1967 results (engelsk)
  84. ^ a b Tennis Forum - 1968 results (engelsk)
  85. ^ a b Tennis Forum - 1969 results (engelsk)
  86. ^ a b Tennis Forum - 1970 results (engelsk)
  87. ^ a b Tennis Forum - 1971 results (engelsk)
  88. ^ a b Tennis Forum - 1972 results (engelsk)
  89. ^ a b Tennis Forum - 1973 results (engelsk)
  90. ^ Finalen blev afbrudt ved stillingen 6-2, 0-0 til Bueno/Gibson, inden regn afbrød kampen, der ikke blev genoptaget.
  91. ^ På grund af regn blev semifinalerne ikke gennemført. Følgende par havde kvalificeret sig til semifinalerne: Margaret Court og Virginia Wade, Julie Heldman og Faye Tonye Moore, Françoise Dürr og Ann Haydon Jones samt Peaches Bartkowicz og Stephanie DeFina.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Queen%27s_Club-mesterskaberne&oldid=11557397"