Australian Open-mesterskabet i herresingle

Wikimedia liste

Australian Open-mesterskabet i herresingle er en tennisturnering for mænd, der afholdes én gang årligt som en del af Australian Open. Turneringen er siden 1988 blevet afviklet i Melbourne Park i Melbourne, Australien, hvor kampene spilles på hardcourt-baner af typen GreenSet.[1] Australian Open spilles over to uger fra midten af januar og er den første af de fire grand slam-turneringer i kalenderåret.

Australian Open-mesterskabet
i herresingle
Novak Djokovic med Norman Brookes Challenge Cup ved Australian Open 2011
Novak Djokovic har vundet titlen ti gange.
Arrangement
Grundlagt 1905
Arrangør Tennis Australia
Spillested Nyt sted hvert år (1905-71)
Kooyong Lawn Tennis Club (1972-87)
Melbourne Park (1988-nu)
Værtsby Melbourne (1905, 1911, 1914, 1924, 1927, 1930,
  1933, 1935, 1939, 1948, 1950, 1953, 1957, 1961,
  1965, 1968, 1972-nu)

Sydney (1908, 1919, 1922, 1925, 1928, 1931, 1934,
  1937, 1940, 1947, 1951, 1954, 1958, 1962, 1966,
  1970, 1971)

Adelaide (1910, 1920, 1926, 1929, 1932, 1936, 1938,
  1946, 1949, 1952, 1955, 1959, 1963, 1967)

Brisbane (1907, 1915, 1923, 1956, 1960, 1964, 1969)
Perth (1909, 1913, 1921)
Christchurch (1906)
Hastings (1912)
Underlag Græs (1905-1987)
Hardcourt (1988-nu)
 - Rebound Ace (1988-2007)
 - Plexicushion (2008-19)
 - GreenSet (2020-nu)
Præmiesum A$ 34.226.200  (2024)
ATP Tour
Kategori Grand slam
Flest titler
Herresingle Novak Djokovic (10)
Senest opdateret: 28. januar 2024

Mesterskabet blev spillet første gang i 1905 under navnet Australasian Championships (Australasiatiske mesterskaber). I 1927 ændredes navnet til Australian Championships (Australske mesterskeber). Ved begyndelsen af den åbne æra, hvor professionelle spillere også fik lov at deltage, ændredes navnet til Australian Open. Mesterskabet blev ikke spillet i perioden 1916-18 på grund af første verdenskrig og i 1940-45 på grund af anden verdenskrig.[2][3]

Turneringens termin er blevet ændret flere gange. I 1977 blev den flyttet fra januar til december, hvilket medførte to turneringer i 1977: en i januar og en i december.[4] Og udgaven, der var planlagt afholdt i december 1986, blev flyttet til januar 1987, og derfor blev der ikke spillet Australian Open i kalenderåret 1986.[5][6]

I tiden under navnet "Australasiatiske mesterskaber" (1905-26) er James Anderson rekordholder med flest titler i alt, 3 (1922, 1924-25), og flest titler i træk, 2 (1924-25). I perioden med navnet "Australske mesterskaber" (1927-68) er Roy Emerson indehaver af rekorden for flest titler med 6 titler (1961, 1963-67) og flest titeler i træk: 5 (1963-67).[3] Indlemmelsen af professionelle spillere i 1969 markerede turneringens indtræden i tennissportens åbne æra, hvor Novak Djokovic (2008, 2011-13, 2015-16, 2019-21, 2023) har rekorden for flest vundne titler: 10. Djokovic har også rekorden for flest titler i træk i den åbne æra: 3 (2011-13 og 2019-21).[3] I den åbne æra er mesterskabet blevet vundet uden sættab to gange: af Ken Rosewall i 1971 og Roger Federer i 2007.

Historie redigér

Herresingleturneringen ved Australian Open er blevet spillet i flere forskellige byer: Christchurch og Hastings i New Zealand, samt Perth, Brisbane, Adelaide, Sydney og Melbourne i Australien. Begivenheden blev afholdt i en ny by hvert år, indtil Melbourne blev valgt som fast værtsby fra og med 1972, hvorefter turneringen hvert år blev spillet i Kooyong Lawn Tennis Club, indtil den flyttede til Melbourne Park i 1988.[2]

Indtil 1988 var turneringen udelukkende blevet spillet på græsbaner, men i forbindelse med flytningen fra Kooyong til Melbourne Park blev turneringens underlag skiftet til hardcourt-typen Rebound Ace. I 2008 skiftede man imidlertid til en ny hardcourt-type: Plexicushion.[2][7][8] Mats Wilander var den eneste spiller, der vandt turneringen på både græs (2 gange) og Rebound Ace (1 gang). Roger Federer er den eneste, der har vundet på både Rebound Ace og Plexicushion.[9]

Turneringsreglerne for herresinglemesterskabet er flere gange blevet ændret. Turneringen er altid blevet spillet som en cupturnering, og alle kampe er blevet spillet bedst af fem sæt, bortset fra i 1970, 1973 og 1974, hvor første runde var bedst af tre sæt, samt i 1982, hvor tredje og fjerde runde blev spillet bedst af tre sæt.[1] Fra første mesterskab i 1905 blev alle sæt afgjort med mindst to partiers forskel, men siden 1971 er der blevet spillet med tiebreak-afgørelse i de fire første sæt, bortset fra i 1980-82, hvor der blev spillet med tiebreak i alle fem sæt.[1][10] I 2019 indførte arrangørerne et nyt format for afgørelsen på femte sæt ved stillingen 6-6, idet man indførte en tiebreak til 10 point som afgørelse på sættet og dermed kampen.[11]

Præmier redigér

Trofæ redigér

 
Novak Djokovic med Norman Brookes Challenge Cup i 2011.

Vinderen af mesterskabet får efter finalen overrakt mesterskabets trofæ, Norman Brookes Challenge Cup, ved en sejrsceremoni på banen. Pokalen er en forsølvet model af Warwick-vasen med en sort sokkel, og den er opkaldt efter Norman Brookes, der vandt herresingleturneringen i 1911 og senere var formand for Lawn Tennis Association of Australia i 29 år fra 1926 til 1955.[12] Pokalen blev indført i 1934, hvor den blev overrakt til Fred Perry efter hans sejr i singlemesterskabet.[13]

Inskriptionen på den ene side af pokalens kvadratiske sokkel lyder:[14]

Original ordlyd Dansk oversættelse

Norman Brookes Challenge Cup
Singles Championship of Australia.
Presented by the
State Lawn Tennis Associations
and the friends of Mr Norman E.Brookes
as a token of admiration for his eminent services to
Australian Tennis as an International Player
and for his continued interest in and constant devotion
to the development of tennis as a game.

Norman Brookes Udfordringspokal
Australsk Singlemesterskab.
Skænket af
Staternes Lawn Tennis Forbund
og vennerne af Hr. Norman E. Brookes
som et symbol på beundringen af hans enestående bidrag til
Australsk Tennis som International Spiller
og for hans fortsatte interesse for og vedvarende helligelse
til udviklingen af tennisspillet.

På de tre andre sider er navnene på mestrene siden 1934 indgraveret.

Pokalen er en vandrepokal, og mesteren får ikke den originale pokal med hjem. Til og med 2010 modtog vinderen en kopi af trofæet i reduceret størrelse til ejendom, men siden 2011 har vinderen modtaget en kopi af trofæet i fuld størrelse til evig arv og eje.[15]

Pengepræmier redigér

Siden 1968 har der endvidere være pengepræmier til deltagerne, og i perioderne 1984-85 og 1991-95 samt siden 2001 har kvindernes og mændenes præmier været lige store.[16][17] De seneste år har præmiebeløbene være kraftigt stigende, og i 2018 modtog vinderen en pengepræmie på A$ 4.000.000.

År Førstepræmie
1969 A$ 4.500
1970 A$ 3.400
1971 A$ 9.000
1972 A$ 2.000
1973 A$ 6.750
1974 A$ 6.500
1975 A$ 9.234
1976 A$ 8.156
1977 jan. A$ 28.000
1977 dec. A$ 28.000
1978 A$ 41.000
1979 A$ 50.015
1980 A$ 50.015
1981 A$ 64.000
1982 A$ 72.000
1983 A$ 77.500
1984 A$ 100.000
1985 A$ 100.000
1987 A$ 103.875
1988 A$ 105.000
1989 A$ 140.000
1990 A$ 266.667
1991 A$ 320.000
1992 A$ 360.000
1993 A$ 410.000
1994 A$ 460.000
1995 A$ 480.000
1996 A$ 562.000
1997 A$ 585.000
1998 A$ 615.000
1999 A$ 722.000
2000 A$ 755.000
2001 A$ 830.500
2002 A$ 1.000.000
2003 A$ 1.127.850
2004 A$ 1.200.000
2005 A$ 1.206.620
2006 A$ 1.220.000
2007 A$ 1.281.000
2008 A$ 1.370.000
2009 A$ 2.000.000
2010 A$ 2.100.000
2011 A$ 2.200.000
2012 A$ 2.300.000
2013 A$ 2.430.000
2014 A$ 2.650.000
2015 A$ 3.100.000
2016 A$ 3.400.000
2017 A$ 3.700.000
2018 A$ 4.000.000
2019 A$ 4.100.000
2020 A$ 4.120.000
2021 A$ 2.750.000
2022 A$ 2.875.000
2023 A$ 2.975.000
2024 A$ 3.150.000
Kilde: [16]

Vindere og finalister redigér

 
Rodney Heath vandt den allerførste turnering i 1905 og igen i 1910.
 
Newzealænderen Tony Wilding sejrede i 1906 og 1909.
 
James Anderson sikrede sig tre titler i Australasian Championship.
 
Jack Crawford vandt titlen i 1931, 1932, 1933 and 1935.
 
Ken Rosewall vandt turneringen i 1953, 1955, 1971 og 1972, dvs. 19 år mellem første og sidste sejr.
 
Rod Laver vandt turneringen tre gange i 1960'erne.
 
Roy Emerson vandt seks gange i 1960'erne.
 
Mats Wilander vandt turneringen i 1983, 1984 og 1988.
 
Andre Agassi vandt fire titler i perioden 1995-2003.
 
Roger Federer har vundet seks titler.
 
Novak Djokovic hæver Norman Brookes Challenge Cup i 2011 efter den anden af sine ti finalesejre.
Australasistiske mesterskaber
År Mester Finalist Resultat[18]
1905   Rodney Heath (1)   Arthur Curtis 4–6, 6–3, 6–4, 6–4
1906   Tony Wilding (1)   Francis Fisher 6–0, 6–4, 6–4
1907   Horace Rice (1)   Harry Parker 6–3, 6–4, 6–4
1908   Fred Alexander (1)   Alfred Dunlop 3–6, 3–6, 6–0, 6–2, 6–3
1909   Tony Wilding (2)   Ernie Parker 6–1, 7–5, 6–2
1910   Rodney Heath (2)   Horace Rice 6–4, 6–3, 6–2
1911   Norman Brookes (1)   Horace Rice 6–1, 6–2, 6–3
1912   James Cecil Parke (1)   Alfred Beamish 3–6, 6–3, 1–6, 6–1, 7–5
1913   Ernie Parker (1)   Harry Parker 2–6, 6–1, 6–3, 6–2
1914   Arthur O'Hara Wood (1)   Gerald Patterson 6–4, 6–3, 5–7, 6–1
1915   Gordon Lowe (1)   Horace Rice 4–6, 6–1, 6–1, 6–4
1916-18 Ingen turneringer pga. første verdenskrig
1919   Algernon Kingscote (1)   Eric Pockley 6–4, 6–0, 6–3
1920   Pat O'Hara Wood (1)   Ronald Thomas 6–3, 4–6, 6–8, 6–1, 6–3
1921   Rhys Gemmell (1)   Alf Hedeman 7–5, 6–1, 6–4
1922   James Anderson (1)   Gerald Patterson 6–0, 3–6, 3–6, 6–3, 6–2
1923   Pat O'Hara Wood (2)   Bert St. John 6–1, 6–1, 6–3
1924   James Anderson (2)   Richard Schlesinger 6–3, 6–4, 3–6, 5–7, 6–3
1925   James Anderson (3)   Gerald Patterson 11–9, 2–6, 6–2, 6–3
1926   John Hawkes (1)   James Willard 6–1, 6–3, 6–1
Australske mesterskaber
År Mester Finalist Resultat
1927   Gerald Patterson (1)   John Hawkes 3–6, 6–4, 3–6, 18–16, 6–3
1928   Jean Borotra (1)   Jack Cummings 6–4, 6–1, 4–6, 5–7, 6–3
1929   Colin Gregory (1)   Richard Schlesinger 6–2, 6–2, 5–7, 7–5
1930   Edgar Moon (1)   Harry Hopman 6–3, 6–1, 6–3
1931   Jack Crawford (1)   Harry Hopman 6–4, 6–2, 2–6, 6–1
1932   Jack Crawford (2)   Harry Hopman 4–6, 6–3, 3–6, 6–3, 6–1
1933   Jack Crawford (3)   Keith Gledhill 2–6, 7–5, 6–3, 6–2
1934   Fred Perry (1)   Jack Crawford 6–3, 7–5, 6–1
1935   Jack Crawford (4)   Fred Perry 2–6, 6–4, 6–4, 6–4
1936   Adrian Quist (1)   Jack Crawford 6–2, 6–3, 4–6, 3–6, 9–7
1937   Vivian McGrath (1)   John Bromwich 6–3, 1–6, 6–0, 2–6, 6–1
1938   Don Budge (1)   John Bromwich 6–4, 6–2, 6–1
1939   John Bromwich (1)   Adrian Quist 6–4, 6–1, 6–3
1940   Adrian Quist (2)   Jack Crawford 6–3, 6–1, 6–2
1941-45 Ingen turneringer pga. anden verdenskrig
1946   John Bromwich (2)   Dinny Pails 5–7, 6–3, 7–5, 3–6, 6–2
1947   Dinny Pails (1)   John Bromwich 4–6, 6–4, 3–6, 7–5, 8–6
1948   Adrian Quist (3)   John Bromwich 6–4, 3–6, 6–3, 2–6, 6–3
1949   Frank Sedgman (1)   John Bromwich 6–3, 6–2, 6–2
1950   Frank Sedgman (2)   Ken McGregor 6–3, 6–4, 4–6, 6–1
1951   Dick Savitt (1)   Ken McGregor 6–3, 2–6, 6–3, 6–1
1952   Ken McGregor (1)   Frank Sedgman 7–5, 12–10, 2–6, 6–2
1953   Ken Rosewall (1)   Mervyn Rose 6–0, 6–3, 6–4
1954   Mervyn Rose (1)   Rex Hartwig 6–2, 0–6, 6–4, 6–2
1955   Ken Rosewall (2)   Lew Hoad 9–7, 6–4, 6–4
1956   Lew Hoad (1)   Ken Rosewall 6–4, 3–6, 6–4, 7–5
1957   Ashley Cooper (1)   Neale Fraser 6–3, 9–11, 6–4, 6–2
1958   Ashley Cooper (2)   Malcolm Anderson 7–5, 6–3, 6–4
1959   Alex Olmedo (1)   Neale Fraser 6–1, 6–2, 3–6, 6–3
1960   Rod Laver (1)   Neale Fraser 5–7, 3–6, 6–3, 8–6, 8–6
1961   Roy Emerson (1)   Rod Laver 1–6, 6–3, 7–5, 6–4
1962   Rod Laver (2)   Roy Emerson 8–6, 0–6, 6–4, 6–4
1963   Roy Emerson (2)   Ken Fletcher 6–3, 6–3, 6–1
1964   Roy Emerson (3)   Fred Stolle 6–3, 6–4, 6–2
1965   Roy Emerson (4)   Fred Stolle 7–9, 2–6, 6–4, 7–5, 6–1
1966   Roy Emerson (5)   Arthur Ashe 6–4, 6–8, 6–2, 6–3
1967   Roy Emerson (6)   Arthur Ashe 6–4, 6–1, 6–4
1968   William Bowrey (1)   Juan Gisbert, Sr. 7–5, 2–6, 9–7, 6–4
Australian Open
År Mester Finalist Resultat
1969   Rod Laver (3)   Andrés Gimeno 6–3, 6–4, 7–5
1970   Arthur Ashe (1)   Dick Crealy 6–4, 9–7, 6–2
1971   Ken Rosewall (3)   Arthur Ashe 6–1, 7–5, 6–3
1972   Ken Rosewall (4)   Malcolm Anderson 7–6(2), 6–3, 7–5
1973   John Newcombe (1)   Onny Parun 6–3, 6–7, 7–5, 6–1
1974   Jimmy Connors (1)   Phil Dent 7–6(7), 6–4, 4–6, 6–3
1975   John Newcombe (2)   Jimmy Connors 7–5, 3–6, 6–4, 7–6(7)
1976   Mark Edmondson (1)   John Newcombe 6–7, 6–3, 7–6, 6–1
1977 jan.   Roscoe Tanner (1)   Guillermo Vilas 6–3, 6–3, 6–3
1977 dec.   Vitas Gerulaitis (1)   John Lloyd 6–3, 7–6(1), 5–7, 3–6, 6–2
1978   Guillermo Vilas (1)   John Marks 6–4, 6–4, 3–6, 6–3
1979   Guillermo Vilas (2)   John Sadri 7–6(4), 6–3, 6–2
1980   Brian Teacher (1)   Kim Warwick 7–5, 7–6(4), 6–3
1981   Johan Kriek (1)   Steve Denton 6–2, 7–6(1), 6–7(1), 6–4
1982   Johan Kriek (2)   Steve Denton 6–3, 6–3, 6–2
1983   Mats Wilander (1)   Ivan Lendl 6–1, 6–4, 6–4
1984   Mats Wilander (2)   Kevin Curren 6–7(5), 6–4, 7–6(3), 6–2
1985   Stefan Edberg (1)   Mats Wilander 6–4, 6–3, 6–3
1986 Ingen turnering. Termin flyttet fra december til januar.
1987   Stefan Edberg (2)   Pat Cash 6–3, 6–4, 3–6, 5–7, 6–3
1988   Mats Wilander (3)   Pat Cash 6–3, 6–7(3), 3–6, 6–1, 8–6
1989   Ivan Lendl (1)   Miloslav Mečíř 6–2, 6–2, 6–2
1990   Ivan Lendl (2)   Stefan Edberg 4–6, 7–6(3), 5–2 opg.
1991   Boris Becker (1)   Ivan Lendl 1–6, 6–4, 6–4, 6–4
1992   Jim Courier (1)   Stefan Edberg 6–3, 3–6, 6–4, 6–2
1993   Jim Courier (2)   Stefan Edberg 6–2, 6–1, 2–6, 7–5
1994   Pete Sampras (1)   Todd Martin 7–6(4), 6–4, 6–4
1995   Andre Agassi (1)   Pete Sampras 4–6, 6–1, 7–6(6), 6–4
1996   Boris Becker (2)   Michael Chang 6–2, 6–4, 2–6, 6–2
1997   Pete Sampras (2)   Carlos Moyá 6–2, 6–3, 6–3
1998   Petr Korda (1)   Marcelo Ríos 6–2, 6–2, 6–2
1999   Jevgenij Kafelnikov (1)   Thomas Enqvist 4–6, 6–0, 6–3, 7–6(1)
2000   Andre Agassi (2)   Jevgenij Kafelnikov 3–6, 6–3, 6–2, 6–4
2001   Andre Agassi (3)   Arnaud Clément 6–4, 6–2, 6–2
2002   Thomas Johansson (1)   Marat Safin 3–6, 6–4, 6–4, 7–6(4)
2003   Andre Agassi (4)   Rainer Schüttler 6–2, 6–2, 6–1
2004   Roger Federer (1)   Marat Safin 7–6(3), 6–4, 6–2
2005   Marat Safin (1)   Lleyton Hewitt 1–6, 6–3, 6–4, 6–4
2006   Roger Federer (2)   Marcos Baghdatis 5–7, 7–5, 6–0, 6–2
2007   Roger Federer (3)   Fernando González 7–6(2), 6–4, 6–4
2008   Novak Djokovic (1)   Jo-Wilfried Tsonga 4–6, 6–4, 6–3, 7–6(2)
2009   Rafael Nadal (1)   Roger Federer 7–5, 3–6, 7–6(3), 3–6, 6–2
2010   Roger Federer (4)   Andy Murray 6–3, 6–4, 7–6(11)
2011   Novak Djokovic (2)   Andy Murray 6–4, 6–2, 6–3
2012   Novak Djokovic (3)   Rafael Nadal 5–7, 6–4, 6–2, 6–7(5), 7–5
2013   Novak Djokovic (4)   Andy Murray 6–7(2), 7–6(3), 6–3, 6–2
2014   Stan Wawrinka (1)   Rafael Nadal 6–3, 6–2, 3–6, 6–3
2015   Novak Djokovic (5)   Andy Murray 7–6(5), 6–7(4), 6–3, 6–0
2016   Novak Djokovic (6)   Andy Murray 6–1, 7–5, 7–6(3)
2017   Roger Federer (5)   Rafael Nadal 6–4, 3–6, 6–1, 3–6, 6–3
2018   Roger Federer (6)   Marin Čilić 6–2, 6–7(5), 6–3, 3–6, 6–1
2019   Novak Djokovic (7)   Rafael Nadal 6–3, 6–2, 6–3
2020   Novak Djokovic (8)   Dominic Thiem 6–4, 4–6, 2–6, 6–3, 6–4
2021   Novak Djokovic (9)   Daniil Medvedev 7–5, 6–2, 6–2
2022   Rafael Nadal (2)   Daniil Medvedev 2–6, 6–7(5), 6–4, 6–4, 7–5
2023   Novak Djokovic (10)   Stefanos Tsitsipas 6–3, 7–6(4), 7–6(5)
2024   Jannik Sinner (1)   Daniil Medvedev[19] 3–6, 3–6, 6–4, 6–4, 6–3

Statistik redigér

Mestre med mere end én sejr redigér

Spiller Amatør-æra Åben æra Total Vinderår
  Novak Djokovic 0 10 10 2008, 2011, 2012, 2013, 2015, 2016, 2019, 2020, 2021, 2023
  Roy Emerson 6 0 6 1961, 1963, 1964, 1965, 1966, 1967
  Roger Federer 0 6 6 2004, 2006, 2007, 2010, 2017, 2018
  Jack Crawford 4 0 4 1931, 1932, 1933, 1935
  Ken Rosewall 2 2 4 1953, 1955, 1971, 1972
  Andre Agassi 0 4 4 1995, 2000, 2001, 2003
  James Anderson 3 0 3 1922, 1924, 1925
  Adrian Quist 3 0 3 1936, 1940, 1948
  Rod Laver 2 1 3 1960, 1962, 1969
  Mats Wilander 0 3 3 1983, 1984, 1988
  Tony Wilding 2 0 2 1906, 1909
  Rodney Heath 2 0 2 1905, 1910
  Pat O'Hara Wood 2 0 2 1920, 1923
  John Bromwich 2 0 2 1939, 1946
  Frank Sedgman 2 0 2 1949, 1950
  Ashley Cooper 2 0 2 1957, 1958
  John Newcombe 0 2 2 1973, 1975
  Guillermo Vilas 0 2 2 1978, 1979
  Johan Kriek 0 2 2 1981, 1982
  Stefan Edberg 0 2 2 1985, 1987
  Ivan Lendl 0 2 2 1989, 1990
  Jim Courier 0 2 2 1992, 1993
  Boris Becker 0 2 2 1991, 1996
  Pete Sampras 0 2 2 1994, 1997
  Rafael Nadal 0 2 2 2009, 2022

Mestre fordelt på lande redigér

Land Amatør-æra Åben æra Total Første titel Sidste titel
  Australien 44 6 50 1905 1976
  USA 4 15 19 1908 2003
  Serbien 0 10 10 2008 2023
  Schweiz 0 7 7 2004 2018
  Sverige 0 6 6 1983 2002
  Storbritannien 5 0 5 1912 1934
  Tjekkoslovakiet (2)
  Tjekkiet (1)
0 3 3 1989 1998
  New Zealand 2 0 2 1906 1909
  Argentina 0 2 2 1978 1979
  Tyskland 0 2 2 1991 1996
  Rusland 0 2 2 1999 2005
  Spanien 0 2 2 2009 2022
  Frankrig 1 0 1 1928 1928
  Sydafrika 0 1 1 1981 1981
  Italien 0 1 1 2024 2024

Eksterne henvisninger redigér

  • Australian Open (engelsk)
  • "Grand Slam Tournaments - Australian Open" (PDF). usta.com. United States Tennis Association. Arkiveret fra originalen (PDF) 20. maj 2011. Hentet 2009-07-01.
  • "List of Australian Open men's champions". ESPN.com. Reuters. 2009-02-01. Hentet 2009-07-01.

Noter redigér

  1. ^ a b c "Tournament profile - Australian Open". atpworldtour.com. ATP Tour, Inc. Hentet 2009-07-05.
  2. ^ a b c Foenander, Tristan. "History of the Australian Open – the Grand Slam of Asia/Pacific". australianopen.com. IBM, Tennis Australia. Hentet 2009-07-01.
  3. ^ a b c "Grand Slam Tournaments - Australian Open" (PDF). usta.com. United States Tennis Association. Arkiveret fra originalen (PDF) 20. maj 2011. Hentet 2009-07-01.
  4. ^ "1977 Grand Slam calendar". atpworldtour.com. ATP Tour, Inc. Hentet 2009-07-01.
  5. ^ "1986 Grand Slam calendar". atpworldtour.com. ATP Tour, Inc. Hentet 2009-07-01.
  6. ^ "Australian Open - History - Year-by-year". australianopen.com. IBM, Tennis Australia. Hentet 2009-07-01.
  7. ^ Schlink, Leo (2008-01-14). "Plexicushion replaces Rebound Ace at Australian Open". Herald Sun. The Herald and Weekly Times. Hentet 2009-07-01.
  8. ^ Bevan, Chris (2008-01-11). "On-court blues for Aussie tennis?". BBC Sport. BBC. Hentet 2009-07-01.
  9. ^ "Rod Laver Arena". mopt.com.au. Melbourne & Olympic Parks. Arkiveret fra originalen 13. september 2009. Hentet 2009-08-02.
  10. ^ "Roddick survives 83-game epic". The Guardian. London: Guardian Media Group. 2003-01-22. Hentet 2009-07-01.
  11. ^ Australian Open - Final set tiebreaks at Australian Open 2019 (21. december 2018) (engelsk)
  12. ^ Vaughan, Gerard (2005-01-17). "Trophy has roots in an 18th-century antiquity". The Age. The Age Company Ltd. Hentet 2009-07-01.
  13. ^ Australian Open - Trophies Arkiveret 11. januar 2018 hos Wayback Machine (engelsk)
  14. ^ Australian Open - AO 2018 Draw Ceremony - Photo gallery
  15. ^ Newsday - Iconic trophies in sports Arkiveret 29. januar 2018 hos Wayback Machine (engelsk)
  16. ^ a b The Guardian - Battle of the sexes: charting how women in tennis achieved equal pay (11. september 2015) (engelsk)
  17. ^ The New York Times - The Open’s Breakthrough of 1973 (24. august 2013) (engelsk)
  18. ^ "Men's Singles". australianopen.com. IBM. Hentet 2009-12-03.
  19. ^ I 2023 og 2024 deltog spillere fra Rusland og Hviderusland i mesterskabet under neutralt flag som følge af Ruslands invasion af Ukraine 2022.