Roskilde Festival

dansk musikfestival
(Omdirigeret fra Roskildefestivalen)

Roskilde Festival (RF) er Nordens største[1] samt en af Europas største festivaler, hvor der spilles rytmisk musik i mange forskellige genrer. Som på mange andre festivaler er der ikke kun musik, men også events og diverse boder.

Roskilde Festival
Sted Danmark Roskilde, Danmark
Aktive år 1971–
Dato 24. juni - 1. juli (2023)
Genrer Rock, Alternativ rock, pop, hiphop, metal, verdensmusik
Antal musikgrupper 209 (2022)
Antal publikum 135.000 (2022)
Billetpris 2400 kr. (2023)
Scener 8 scener (2023) Apollo, Arena, Avalon, Gloria, Orange, Platform, Eos og Gaia

Roskilde Festival (Sound Festival) blev startet i 1971 af gymnasieeleverne Jesper Switzer Møller (dengang Magnussen) og Mogens Sandfær der sammen med promotor Carl Fischer ville bringe rockmusikken til provinsen. Den afholdes hvert år sidst i juni og først i juliRoskilde Dyrskueplads. Selve festivalpladsen og dermed det meste musik, åbner om onsdagen (indtil 2014 om torsdagen), mens campingområdet åbner lørdagen inden.

30.000 mennesker arbejder frivilligt og ulønnet.[2] Festivalens overskud hvert år tilfalder kulturelle formål og humanitært og velgørende arbejde over hele verden. Frem mod festivalen i 2014 har man fra Roskilde Festival-gruppen givet deltagere mulighed for at nominere og stemme på, hvem de mener overskuddet skal gå til. Festivalen arrangeres af Foreningen Roskilde Festival, der indgår i Roskilde Festival-gruppen.

Siden 2016 har Signe Lopdrup været administrerende direktør. Talskvinde for festivalen har siden 2010 været Christina Bilde.

Historie redigér

Festivalen blev etableret i 1971 efter inspiration fra bl.a. Woodstockfestivalen i USA i 1969 og Thylejren i 1970. Den blev en overvældende publikumssucces, men økonomisk var der tale om et større underskud. Allerede i 1972 blev festivalen reorganiseret, og siden 1973 har Roskildefonden (senere Foreningen Roskilde Festival) været enearrangør. Fonden blev dannet i 1965 og har til formål at støtte humanitært arbejde.

De første år bestod festivalen af én scene. Festivalen havde mellem 10.000 og 30.000 deltagere. Publikummæssigt kulminerede Roskilde Festival i 1990'erne, hvor der var over 100.000 deltagere pr. dag i fire dage og otte scener. Festivalområdet var ved indgangen til 2000'erne vokset til over 300 tdr. land, og Roskilde var da Europas største[3] rockfestival med halvdelen af gæsterne fra Danmark og resten fra udlandet, primært Sverige, Tyskland, Norge, Finland og USA.

Fra 2015 har man valgt at rykke programmet så musikken allerede starter onsdag, men så der ikke længere er koncerter søndag.[4]

Festivalen gennem årene redigér

Tryk på årstallet, for at få mere info om den enkelte festival

År Datoer Gæster inkl. frivillige Hovednavne Billetpris i kr. Billetpris i kr. omregnet til 2020 niveau[5]
1971 28. - 29. august 10.000 Burnin Red Ivanhoe, Strawbs, Gasolin', Midnight Sun, Andrew John og Povl Dissing 30 216
1972 30. juni - 2. juli 15.000 The Kinks, Family og Sha Na Na 40 269
1973 29. juni - 1. juli 15.000 Gasolin', Røde Mor, Canned Heat og Fumble 40 247
1974 28. - 30. juni 21.500 Gasolin', Gnags, Røde Mor, Savage Rose og Status Quo 50 267
1975 27. - 29. juni 26.000 Ravi Shankar, Focus, Gnags og Poul Dissing 55 268
1976 2. - 4. juli 32.500 Weather Report, Wigwam og Dr. Hook 60 269
1977 1. - 3. juli 31.000 Jack Bruce Band, John Miles og Dr. Feelgood 80 322
1978 30. juni - 2. juli 36.500 Bob Marley and The Wailers, Dave Swarbrick og Elvis Costello 100 (120 v/indg). 366/440
1979 29. juni - 1. juli 40.000 Jeff Beck & Stanley Clarke, Talking Heads og Taj Mahal 110 (130 v/indg). 368/434
1980 27. - 29. juni 50.100 Santana og Steel Pulse 130 387
1981 26. - 28. juni 51.500 Ian Dury & The Blockheads, Robert Palmer, UB40 og Saga 150 399
1982 2. - 4. juli 57.500 U2, Mike Oldfield og Jackson Browne 170 (190 v/indg). 411/459
1983 1. - 3. juli 60.600 Simple Minds, C. V. Jørgensen, Lars Lilholt, TV-2 og Tøsedrengene 200 kr (225 v/indg). 452/509
1984 29. juni - 1. juli 64.800 Lou Reed, Paul Young og Björn Afzelius 210 447
1985 28. - 30. juni 53.500 Leonard Cohen, Paul Young, Ramones, The Clash, The Style Council, Indochine og The Cure 240 488
1986 4. - 6. juli 56.900 Eric Clapton, Metallica, Phil Collins, Madness og Elvis Costello 290 569
1987 3. - 5. juli 58.700 Iggy Pop, Europe, Van Morrison og Sonic Youth 320 603
1988 30. juni - 3. juli 62.100 Sting, INXS, Bryan Adams, Leonard Cohen og TOTO 340 613
1989 30. juni - 2. juli 56.300 Elvis Costello, Joe Cocker og Georgia Satellites 390 671
1990 28. juni - 1. juli 70.600 Bob Dylan, The Cure, Gorky Park, Midnight Oil og Sinéad O'Connor 445 746
1991 27. - 30. juni 60.500 Iron Maiden, Billy Idol, Iggy Pop og Paul Simon 490 802
1992 25. - 28. juni 64.500 Nirvana, Megadeth, Texas, Pearl Jam og David Byrne 540 866
1993 1. - 4. juli 76.500 Red Hot Chili Peppers, Ray Charles og Velvet Underground 540 855
1994 30. juni - 3. juli 90.000 Aerosmith, Rage Against The Machine, ZZ Top og Peter Gabriel 540 839
1995 29. juni - 2. juli 111.000 R.E.M., Elvis Costello, Van Halen, The Offspring, The Cure, George Thorogood og Oasis 600 913
1996 27. - 30. juni 115.000 Sex Pistols, David Bowie, No Doubt og Rage Against The Machine 690 1028
1997 26. - 29. juni 115.000 Suede, Smashing Pumpkins, Radiohead og Nick Cave & The Bad Seeds 750 1093
1998 25. - 28. juni 100.000 The Beastie Boys, Black Sabbath, Bob Dylan, Garbage, Kraftwerk, Portishead og The Verve 810 1159
1999 1. - 4. juli 96.000 Metallica, R.E.M., Suede, Blur, The Chemical Brothers, Culture Club, Marilyn Manson og Robbie Williams 810 1131
2000 25. juni - 2. juli 102.000 The Cure, Iron Maiden, Nine Inch Nails, Oasis, Pearl Jam, Pet Shop Boys og Lou Reed 860 1167
2001 24. juni - 1. juli 92.000 Robbie Williams, Aqua, Beck, Nick Cave & The Bad Seeds, Bob Dylan og Neil Young and Crazy Horse 860 1140
2002 23. - 30. juni 100.000 Manu Chao, The Chemical Brothers, Garbage, Pet Shop Boys, Rammstein, Red Hot Chili Peppers og Travis 950 1230
2003 22. - 29. juni 107.000 Björk, Blur, Coldplay, Dave Gahan, Metallica, Iron Maiden, Massive Attack og Queens Of The Stone Age 1150 1458
2004 27. juni - 4. juli 106.000 Slipknot, Fatboy Slim, KoRn, Morrissey, N.E.R.D, Pixies, Santana og Wu-Tang Clan 1150 1441
2005 26. juni - 3. juli 97.000 Black Sabbath, Duran Duran, Foo Fighters, Green Day, Kent, Snoop Dogg og Brian Wilson 1250 1539
2006 25. juni - 2. juli 110.000 Bob Dylan, Guns N' Roses, Franz Ferdinand, Morrissey, The Strokes, Roger Waters og Kanye West 1350 1631
2007 1. - 8. juli 110.000 Beastie Boys, Björk, Muse, Queens Of The Stone Age, Red Hot Chili Peppers, Tiësto og The Who 1475 1752
2008 29. juni - 6 juli 93.000 The Chemical Brothers, Jay-Z, Judas Priest, My Bloody Valentine, Radiohead, Slayer og Neil Young 1650 1895
2009 28. juni - 5 juli 110.000 Nick Cave, Coldplay, Nine Inch Nails, Oasis, Pet Shop Boys, Slipknot, Trentemøller og Kanye West 1785 2024
2010 27. juni - 4. juli 130.000 Prince, Gorillaz, Jack Johnson, Muse, The Prodigy, Patti Smith and band og Them Crooked Vultures 1675 1856
2011 26. juni - 3. juli 130.000+ Deadmau5, Arctic Monkeys, Iron Maiden, Kings of Leon, Mastodon, M.I.A., PJ Harvey og The Strokes 1725 1860
2012 30. juni - 8. juli 130.000 Björk, Bon Iver, The Cure, Bruce Springsteen and the E Street Band og Jack White 1790 1885
2013 29. juni - 7. juli 130.000 Kraftwerk, Metallica, The National, Queens of the Stone Age, Rihanna, Sigur Rós, Slipknot og Volbeat 1910 1996
2014 29. juni - 6. juli 130.000 Rolling Stones, Arctic Monkeys, Damon Albarn, Interpol, Major Lazer, Moderat, Outkast, Trentemøller, Stevie Wonder og Jack White 1910 1985
2015 27. juni - 4. juli[6] 130.000 Paul McCartney, Florence + The Machine, Kendrick Lamar, Mew, Muse, Nicki Minaj, Marie Key og Pharrell Williams 1940 2007
2016 25. juni - 2. juli 130.000 Neil Young, Red Hot Chili Peppers, Wiz Khalifa, ScHoolboy Q, LCD Soundsystem, , Tame Impala, PJ Harvey, New Order og Tenacious D 1995 2058
2017 24. juni - 1. juli 130.000 Foo Fighters, Arcade Fire, The Weeknd, The xx, Ice Cube, Justice, Trentemøller og Lorde 1995 2035
2018 30. juni - 7. juli 130.000 Eminem, Bruno Mars, Gorillaz, Nick Cave and the Bad Seeds, Nine Inch Nails, Massive Attack, David Byrne og Nephew 2100 2125
2019 29. juni - 6. juli 130.000 Bob Dylan, Cardi B, Travis Scott, , Robert Plant and the Sensational Space Shifters, Robyn, Vampire Weekend, The Cure, Janelle Monáe 2100 2109
2020 Aflyst Aflyst Taylor Swift, Tyler, the Creator, Kendrick Lamar, Thom Yorke, FKA Twigs, Deftones, TLC, Charli XCX [7] 2250 2250
2021 Aflyst Aflyst Kendrick Lamar, The Strokes, Tyler, the Creator og Faith No More 2250
2022 25. juni - 2. juli 135.000 Post Malone, Dua Lipa, Tyler, the Creator, Haim og St. Vincent 2250
2023 24. juni - 1. juli Blur, Christine and the Queens, Lil Nas X, Queens of the Stone Age og Kendrick Lamar 2400
2024 24. juni - 1. juli Ikke afholdt endnu Annoncerede artister: Kali Uchis, Foo Fighters, Gilli, PJ Harvey, Aurora og Skrillex [8] 2400[9]

Festivalen i 2020 aflyst redigér

Roskilde Festival 2020 var planlagt til at finde sted fra og med lørdag d. 27. juni til og med lørdag d. 4. juli. Festivalen blev markedsført som RF50, da det ville være blevet Roskilde Festival nr. 50.

Festivalen meldte 3. marts festivalen udsolgt,[10] men blev den 6. april 2020 aflyst pga. den igangværende coronaviruspandemi.[11]

Begivenheder redigér

 
Koncert på Orange Scene i 2005

Udover musikken er der, som sagt en masse andre begivenheder, der finder sted på festivalen. Nogle arrangeres på forhånd af festivalen. Andre er arrangeret af gæsterne.

Festival-avis redigér

Roskilde Festival-avis har eksisteret siden 1995. Avisen, som før i tiden blev solgt rundt omkring på festivalen, bliver nu bare omdelt og er gratis. Avisen indeholder festivalnyheder, festivalkoncert-anmeldelser, de vigtigste nyheder fra omverdenen, vejrudsigt o.lig.

Festival-aviser siden 1995:

Festivalavis År Udgiver
Orange Press 2008-2017 Roskilde Festival
Festival Globe 2004-2007 MetroXpress
Roskilde Daily 2001-2003 Gaffa
Politiken Live 1995-2000 Politikens Hus

Roskilde Festivalradio redigér

Festivalen har også sin egen radiostation, hvilket den har haft siden 1998. Radioen har primært livereporter fra festivalen og fortæller om planlagte, såvel som impulsive aktiviteter, ligeledes annonceres programændringer også i festivalradioen. Festivalradioen lukkede som radiostation efter festivalen 2014 og er blevet erstattet af en podcast.

 
Camping Vest i 2005

Nøgenløbet redigér

Siden 1998 har der på festivallørdagen været arrangeret et nøgenløb på festivalen. Nøgenløbet blev indtil 2014 arrangeret af Roskilde Festival Radio.

Præmien, der uddeles til vinderen af henholdsvis herre- og dameløbet, er en billet til næste års festival.[12]

De sidste par år[hvilke?] var interessen for nøgenløbet så massiv, at festivalradioen var nødsaget til at afholde kvalifikationsrunder for de mandlige deltagere i dagene op til nøgenløbet.

I 2014 så festivalradioen sig dog nødsaget til at opgive at afholde nøgenløbet. Det blev derfor overtaget af Camp Crazy Legs i samarbejde med flere andre lejre i Dream City at arrangere og afholde det. Af samme grund[forklar yderligere] var præmien ikke længere en billet til næste års festival. I stedet blev præmien en omfattende party/survival pack, doneret af lejre rundt omkring i Dream City. Siden 2016 har det igen været muligt for deltagerne at vinde billetter til næste års festival i tillæg til præmien lejrene giver i fællesskab.

Roskilde Festival Cinema redigér

Roskilde Festival Cinema var en biograf i Camp East for festivallens gæster i perioden 1993-2013. Biografen viste forskellige slags film, oftest nyere danske og amerikanske spillefilm, samt musikfilm og koncertoptagelser. Entre til biografen var inkluderet i festivalbilletten, og biografen var kendt for en festlig stemning under filmene, hvor der lejlighedsvis blev jublet, skålet og sunget med undervejs.

Roskilde Skate redigér

Festivalen har også sit eget skaterområde til skatere, BMX-cykler og rulleskøjter. Skaterområdet er 2.500 m2 stort og findes i Camping West. Området, der dengang var mindre, blev indviet i 2004. Streetcity som området blev kaldt, blev benyttet for sidste gang i 2017, og efterfølgende er bl.a. skatebowlen blevet revet ned. Der opstod uenighed om, hvorvidt Roskilde Festival eller Roskilde kommune stod med ansvaret for renovering af de det nedslidte område.

 
Camping East Roskilde Festival 2008

Camping redigér

 
Campområdet, Roskilde Festival 2015.

Festivalen har to campingområder: Camping East og Camping West. Camping East er i de senere år blevet reduceret i størrelse pga. en grusgrav, der er blevet udvidet. Campingområderne er opdelt i en masse delområder, hvor der foregår forskellige aktiviteter. I de forskellige delområder er der en central plads, agora, med et servicetårn, information og garderobe. Man bor i "lejre", der ofte har et tema. Nogle lejre går igen år efter år og bliver udviklet fra gang til gang. Hvert år bliver der i aviserne kåret de bedste lejre, heraf kan kort nævnes Van Damme Camp, PromilleService,[13] Orange Camp,[14] Camp Positive Energy[15] og I Love Hvalros[16] (billedet).[17] Mange lejre har deres egne flag, klistermærker og andre kendetegn, og mange opsætter deres egne mobile musikanlæg, som kan være med til at sætte festen i gang rundt omkring på det store campingområde.

I 2012 blev område H, som er en del af Camping East, lavet om til et projektsted, som fik navnet Dream City. Her kan man komme med en idé til en lejr og så bygge denne idé op i løbet af 100 dage inden festivalen starter. Dream City er en lille by i Roskilde Festivalen, og i 2014 var der bl.a. et rådhus, et posthus, en kirke, en saloon og et bibliotek. Da lejrene i Dream City har 100 dage og særlig tilladelse til at bygge diverse bygninger, er det også i Dream City at man finder de vildeste lejre rent bygningsmæssigt. I 2014 fik bl.a. kirken og saloonen lov til at blive stående til 2015-festivalen. I 2016 måtte kirken og saloonen lade livet for at skabe plads til nye ting i 2017. Til gengæld har Dream City fået en brandstation og et zoo-tårn.

I 2017 blev område F igen åbnet for camping efter at have været lukket i ca. 10 år. Det betød at der var 94.000 kvadratmeter mere plads at slå sit telt op på.

Camp of the Year redigér

År Camp Navn
2006 Where is the Love
2007 Den Svedige Kalkun
2008 Topgun Camp
2009 Camp Find Holger
2010 Crazy Legs[18]
2011 Crazy Legs[19]
2012 Camp Burt Reynolds
2013 Camp Ping Pong[20]
2014 Farmer Dating[21]
2015 Camp Asie[22]
2016 Amish Camp[23]
2017 Camp Bodega[24]
2018 Camp Nam[25]
2019 Skinkeskolen[26]

Scener redigér

 
Koncert på Arena-scenen (tidligere Grøn Scene)

Der er i dag ni scener på Roskilde Festival. I 2007 blev Metropol og Ballroom erstattet af Astoria og Cosmopol. Fra 2010 er der ikke længere noget der hedder hverken Astoria eller Lounge; de to scener er blevet nedlagt for at begrænse antallet af kunstnere og derved bruge budgettet på lidt dyrere navne. Budgettet skulle derfor ikke være mindre i år 2010 end år 2009, på trods af en væsentlig nedgang i antallet af bands.

I 2011 kom Gloria til. På Gloria spiller de helt små navne, her er mulighed for at opleve en intimitet der ikke er mulig på nogen af de andre scener. Glorias kapacitet blev i 2012 udvidet fra 1.000 publikummer til 1.200.

I 2012 kom Apollo til for at tilgodese den elektroniske musik og for at levere den store festoplevelse på campingpladsen, som tidligere har været leveret af private lejre såsom Promilleservise og Orange Camp.

I 2018 blev der under en koncert med Eminem opstillet ekstra skærme ved Orange Scene. Koncerten slog rekord for Orange Scene med over 100.000 publikummer tilstede[27].

I 2023 introducerede Roskilde Festival to nye scener med navne inspireret af græsk mytologi: Eos og Gaia. Gaia-scenen er overdækket og vil være vært for intime og spektakulære oplevelser. Eos-scenen er udendørs og symboliserer håb og en ny begyndelse. Begge scener vil præsentere et varieret udvalg af kunstnere og bands, der spænder fra upcoming talenter til etablerede navne. Gaia-scenen ligger syd for Orange Scene, mens Eos-scenen ligger vest for Gaia-scenen. De nye scener tilføjes som erstatning for Pavilion, Mantra, Rising og Countdown[28].

I optaktsdagene (søndag-onsdag) inden festivalens start om torsdagen findes Pavilion Junior til afvikling af Roskilde Festivals program for bands fra den nordiske undergrund, såkaldte upcoming bands. Scenen er nøjagtig den samme som Pavilion, men betragtes som enkeltstående, idet den står for noget andet end Pavilion. På samme måde fungerer Apollo Countdown i optaktsdagene som scene for "upcoming" elektronisk musik fra Nordeuropa, hvor scenen i øvrigt fungerer som mobilscene og flytter sted fra dag til dag. Scenen er identisk med scenen Apollo, som spiller fra en fast placering under selve festivalen.

Navn Kapacitet Musikgenre Telt Oprettet
Orange Scene 60.000 Rock, pop, hiphop, heavy metal, elektronisk (store navne) Orange Canopy, 1.200 m2 (scenedæk) 1978
Arena 17.000 Alle Hvid og blå teltdug, 6.450 m2 2003 (1986 som Grøn Scene)
Avalon 6.000 Alle 2014
Apollo 5.000 Elektronisk, hiphop 2012
Countdown 5.000 2012
Rising 5.000 Danske og nordiske bands, alle genrer Hvid teltdug, open air-scene 2014
Mantra 3.000 2022 (2012 som Countdown)
Gaia (tidligere Pavillion) 2.000 Overdækket scene 2023
Pavilion 2.000 Alle genrer ?
Gloria 1.000 Alle genrer Hvidt alurammetelt 2011
Eos Open air-scene 2023
Platform Eksperimenterende musik og performance Åbent plan med overdækket halvtag og modulare vægge 2022

Sikkerhed redigér

Under Pearl Jams koncert på Orange Scene i 2000 skete en voldsom koncertulykke. Ved et sammenfald af uheldige omstændigheder døde ni personer. De præcise omstændigheder for dødsfaldene er blevet undersøgt af både politi og statsadvokat og ved efterfølgende civile retssager. Konklusionen af disse er, at det var en ulykke.[29] Mange faldt, som det ofte sker til store koncerter, men et bestemt sted kom de ikke op igen – og en del crowdsurfere faldt oven i "hullet" og menes at have været en af flere faktorer for at det gik galt. Crowdsurfing blev efterfølgende forbudt over det meste af Europa. De nederst placerede døde som følge af kvælning, altså at de ikke kunne få luft. Da vagterne foran scenen kom til, og musikken var stoppet, var det allerede for sent. Ulykken førte det følgende år til massive ændringer i forbindelse med sikkerheden for at undgå lignende begivenheder. Dette skete ikke kun på Roskilde Festival; sikkerhedsforholdene for festivaler overalt i Europa blev ændret.[30]

Roskilde Festival blev inden ulykken i 2000 regnet som en af de sikreste festivaler,[31] og alligevel indtraf ulykken her. Mange andre festivaler havde mindre sikkerhedssystemer end Roskilde Festival, og de reviderede derfor endnu kraftigere end Roskilde Festival deres procedurer. F.eks. valgte Glastonbury Festival i England at aflyse deres festival i 2001 for at få mere tid til at omlægge hele deres sikkerhedsplanlægning, da de inden 2000 slet ikke var på niveau med Roskilde Festival.[32] Sikkerhedsforholdene udvikles hvert år på Roskilde Festival, og fokus er ikke kun på sikkerheden ved scenerne.[kilde mangler] Der laves en grundig og meget omfangsrig omsorgs- og sikkerhedsvurdering hvert år, som festivalen afvikles på basis af.[kilde mangler] Ulykken ved Orange Scene førte til opførelsen af en mindelund vest for Orange Scene[31][33] med en sten, der har påskriften "How fragile we are" (dansk: Hvor skrøbelige vi er) omgivet af ni birketræer.

Bøger redigér

  • Feil, Johannes, red. (1981). Roskilde Festival. Informations forlag. ISBN 87-7514-000-4.
  • Jensen, Anders Rou (1995). Mellem drømme og drøn - Roskilde Festival 25 år (eng: Between Dreams and Drive). Chr. Erichsens Forlag. ISBN 87-555-1311-5.
  • Jensen, Erik (2003). På Roskilde. Politikens Forlag. ISBN 87-567-6853-2.
  • Rung, Grete (1995). Vi mødes i Roskilde. Roskilde Festival i 25 år. Roskilde Museums Forlag. ISBN 87-88563-28-6.
  • Skov, Leif (1997). "Roskilde Festival". I Verwohlt, Ernst (red.). Musik i Roskilde - fra jødeharpe til festival - Historisk årbog fra Roskilde Amt 1996/97. s. pp. 99-120. ISBN 87-985276-2-2. {{cite book}}: |sider= har ekstra tekst (hjælp)
  • Tuxen, Henrik (2005). I Pearl Jams Fodspor - før og efter Roskilde. Gaffa. ISBN 87-90575-05-9.
  • Krass, Clement (2006). Lydhørt Roskilde Festival 2003. Forlaget Gyldeldal. ISBN 978-87-02-04504-8.
  • Christensen, Brian (2008). Roskilde Festival - Keep on rockin'. DR. ISBN 978-87-7680-458-9.
  • Diverse (2008). Roskilde Stories. Forlaget Radius. ISBN 978-87-92334-02-2.
  • Gullberg, Kajsa (2009). Eye Catcher - Portraits From Roskilde Festival. Nyt Nordisk Forlag. ISBN 978-87-17-04072-4.
  • Marling, Gitte og Kibb, Hans (2011). Instant City@Roskilde Festival. Aalborg Universitetsforlag. ISBN 978-87-7307-974-4.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  • Henriques, Julie (2011). Roskilde Festival. Gyldendal. ISBN 978-87-02-11832-2.

Referencer redigér

  1. ^ "Om Roskilde Festival". Roskilde Festival. Arkiveret fra originalen 7. november 2019. Hentet 2014-04-05. Roskilde Festival er Nordeuropas største kultur- og musikfestival
  2. ^ "Fakta og tal". Roskilde Festival. Hentet 2019-07-07.
  3. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 21. marts 2020. Hentet 21. marts 2020.
  4. ^ Roskilde Festival dropper musik søndag. DR. Hentet 3/9-2014
  5. ^ Inflations-udregner 1900-2010
  6. ^ "Dato for Roskilde Festival 2015 fra Facebook". Roskilde Festival. Arkiveret fra originalen 17. marts 2016. Hentet 2015-05-07.
  7. ^ https://consequence.net/2020/02/roskilde-festival-2020-lineup/ https://www.dr.dk/musik/festival/roskilde-festival/wauw-det-sloeveste-lineup-nogensinde-internettet-revser-roskilde
  8. ^ https://www.roskilde-festival.dk/da/years/2024/news/announcing-23-more-acts/ Roskilde Festival, publiceret 30.11.2023 (side hentet 09.01.2024)
  9. ^ https://www.roskilde-festival.dk/da/tickets/ (side hentet 09.01.2024)
  10. ^ Roskilde Festival 2020 er nu fuldstændigt udsolgt!
  11. ^ roskilde-festival.dk: Der bliver ingen Roskilde festival til sommer
  12. ^ Gonzalez, Michael Jose (28. juni 2006). "Nøgenløbet på Roskilde gennem tiden". Gaffa. Aarhus: Gaffa A/S. Arkiveret fra originalen 30. august 2010. Hentet 2014-04-05.
  13. ^ "promilleservice.dk". Arkiveret fra originalen 12. juni 2018. Hentet 24. april 2021.
  14. ^ www.orangecamp.dk
  15. ^ www.positive-energy.dk (Webside ikke længere tilgængelig)
  16. ^ ILoveHvalros (Webside ikke længere tilgængelig)
  17. ^ Urban
  18. ^ https://gaffa.dk/nyhed/41083/camp-crazy-legs-blev-arets-lejr/
  19. ^ https://politiken.dk/ibyen/guider/art5523400/Se-de-vildeste-camp-fester-på-Roskilde-Festival
  20. ^ https://politiken.dk/kultur/musik/roskildefestival/art5456418/Årets-Roskilde-camp-Næste-år-tager-vi-ild-med
  21. ^ https://ekstrabladet.dk/musik/dkmusiknyt/article4909751.ece
  22. ^ https://ekstrabladet.dk/musik/dkmusiknyt/50-kilo-asier-og-faellessang-her-er-aarets-roskilde-lejr/5633771
  23. ^ https://poplish.dk/2016/07/09/roskilde-festival-amish-camp-tog-prisen-som-camp-of-the-year-2016/
  24. ^ https://ekstrabladet.dk/flash/kultur/den-ultimative-camp-kaaret-dame-fest-med-36-liter-vodka/6728629
  25. ^ https://www.tv2lorry.dk/artikel/aarets-camp-paa-roskilde-festival-er-fundet
  26. ^ https://www.euroman.dk/kultur/roskilde-festival-her-er-aarets-camp
  27. ^ http://gaffa.dk/nyhed/130125/eminem-slar-vild-roskilde-rekord
  28. ^ https://www.roskilde-festival.dk/da/years/2023/news/introducing-two-new-stages/
  29. ^ "Ingen kan straffes for festival-ulykke". DR Nyheder. DR. 11. juni 2002. Hentet 2014-04-05.
  30. ^ "Roskilde-ulykken har hævet sikkerheden i Europa". Arkiveret fra originalen 30. december 2013. Hentet 28. december 2013.
  31. ^ a b Det var en ond drøm | Kristeligt Dagblad
  32. ^ BBC News | ENTERTAINMENT | Glastonbury 2001 cancelled
  33. ^ http://roskilde-festival.dk/?id=3524 Arkiveret 24. november 2014 hos Wayback Machine

Eksterne henvisninger redigér

 
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Koordinater: 55°37′18″N 12°4′36″Ø / 55.62167°N 12.07667°Ø / 55.62167; 12.07667