Rytterstatuer i Danmark

Wikimedia liste

Rytterstatuer i Danmark er tænkt som en samlet oversigt over rytterstatuer, der er opstillet i Danmark. Det kan dog ikke med sikkerhed siges, hvor mange statuer til nedenstående liste der mangler, for at listen vil være reelt komplet.

Danmarks og Skandinaviens første rytterstatue står på Kongens Nytorv og viser Christian 5. til hest. Den er dog ikke den ældste, da den er en kopi fra 1940’erne af den oprindelige fra 1688, der var lavet af bly og sank sammen.

Flere statuer er udført på initiativ af befolkningen og finansieret af folkeindsamlinger og er ægte udtryk for folkets taknemmelighed til den afbillede. Det gælder navnlig statuer af Christian 9., den første Lyksborgske (Glücksborgske) konge 1863-1906, og kongen under begge de to verdenskrige, Christian 10. 1912-1947).

Rytterstatuer i Danmark
Placering Billede Kunstner og afsløringsår Motiv og øvrig beskrivelse Inskription
København, Amalienborg

55°41′03″N 12°35′33″Ø / 55.684166°N 12.592628°Ø / 55.684166; 12.592628 (København, Amalienborg)

Frederik 5. på Amalienborg Slotsplads
Jacques-François-Joseph Saly, 1771 Salys berømte rytterstatue af Frederik 5. fra 1771 på Amalienborg Slotsplads.

Saly gik grundigt til værks, og i flere år studerede han Frederiksborg stutteriets seks udsøgte heste og fik plukket en hals her og et bagben der, så kongens hest ville fremstå som hesten over alle heste.

Det tog ikke mindre end ti år at fremstille modellen til statuen,[1], som står i Forhallen til festauditoriet[1]Det Biovidenskabelige Fakultet på Bülowsvej.

København, Christiansborg

Forsiden
55°40′36″N 12°34′54″Ø / 55.676592°N 12.581702°Ø / 55.676592; 12.581702 (København, Christiansborg, Slotsplads)

Frederik 7. foran Christiansborg.
Herman Wilhelm Bissen, 1865 (foto 1999) Grundlovens giver, Frederik 7. knejser foran Christiansborg 1865.


Foran: "5/IUNI/1849."; venstre side: "FOLKETS KIÆRLIGHED/MIN STYRKE"; højre side: "FREDERIK D: SYVENDE/GRUNDLOVENS GIVER." ; bagside: "FØDT 1808./KONGE 1848./DØD 1863."[2]
København, Christiansborg, Ridebanen

Bagsiden ved ridebanen
55°40′30″N 12°34′38″Ø / 55.675069°N 12.577252°Ø / 55.675069; 12.577252 (København, Christiansborg)

Anne Marie Carl Nielsen, 1928[3] Den første konge fra den Glücksburgske slægt, Christian 9. er placeret på Christiansborg Slots Ridebane.


Rytterstatuen er opstillet i 1928. Monumentet var hendes største opgave, som hun fik efter en konkurrence i 1908, og efter 20 års intenst arbejde med studier og valg af hestetype (en hannoveraner) blev statens tredje rytterstatue indviet, 22 år efter kongens død.

København, Grønningen ved Nyboder

Den fløjtespillende Pan
55°41′27″N 12°35′20″Ø / 55.690936°N 12.588787°Ø / 55.690936; 12.588787 (København, Grønningen ved Nyboder)

Den fløjtespillende Pan
Anne Marie Carl Nielsen

1939

Et monument for komponisten Carl Nielsen.

Skulpturen forestiller den fløjtespillende Pan (Musikkens genius) på den vingeløse Pegasus (Poesiens symbol), som sidder og lytter efter blæsten og vejret.

København, Højbro Plads


55°40′40″N 12°34′48″Ø / 55.677782°N 12.580124°Ø / 55.677782; 12.580124 (København, Højbro Plads)

Absalon på Højbro Plads
Vilhelm Bissen, 1902.

Soklen er udført af arkitekt Martin Nyrop.

Biskop Absalon var ikke konge - men som grundlægger af Absalons borg og medvirkende ved Københavns udbygning i 1160'erne og med en statue fra 1902 på så fremtrædende en plads som Højbro Plads, er han naturligt med her.[4] På soklens forside: "1128 ABSALON 1201" På soklen er der et skriftbånd med reliefskrift hugget inn på tre sider.: "HAN VAR MODIG SNILD OG FREMSYNET/EN YNDER AF LÆRDOM/MED REN VILJE DANMARKS TROFASTE SØN"[5]
København, Kongens Nytorv
55°40′49″N 12°35′06″Ø / 55.680344°N 12.585075°Ø / 55.680344; 12.585075 (København, Kongens Nytorv)
Statuen er i dag skjult bag træer
Christian 5. på Kongens Nytorv
Abraham César Lamoureux, 1688 Kong Christian 5.'s statue fra 1688 på Kongens Nytorv.

Kaldet Danmarks rytterkonge - og grundlagde Rytterdistrikterne efter at rytteriet i 1670 blev gjort nationalt[6], som erstatning for de riddere som Enevælden havde forkastet som pålideligt rytteri.

Ved soklens fod er de fire allegoriske figurer: Minerva og Alexander den Store symboliserende visdommen og heltemodet, Herkules og Artemisia, styrkens og ærens personifikationer.[7]

Det voldte store problemer, da monumentet skulle støbes i bly. Konstruktionen måtte gøres mere holdbar og Lamoureux anbragte derfor en nøgen mandsfigur, et sindbilledemisundelsen, som skulle vride sig under hestens hove og understøtte det svageste punkt, hestens bug.

Originalen findes i Kongernes Lapidarium i Christian d.4.s Bryghus

København, Rødkilde Plads

55°41′48″N 12°30′47″Ø / 55.69671°N 12.51293°Ø / 55.69671; 12.51293 (Rødkilde Plads, ud mod Hulgårdsvej)

Yngling til hest
Herman Wilhelm Bissen, 1885

"Reist/af/Ny Carlsbergfondet/1903" "Værk/af/Vilhelm Bissen/1885"[8]

København, Sankt Annæ Plads

55°41′03″N 12°35′29″Ø / 55.684275°N 12.591512°Ø / 55.684275; 12.591512 (København, Sankt Annæ Plads)

Einar Utzon-Frank Kong Christian 10. har en rytterstatue på Sankt Annæ Plads ved Bredgade.[9] På marmorsoklens forside:

"CHRISTIAN X

/KONGE

/AF DANMARK

/1912-1947"

Skanderborg


56°01′32″N 9°55′42″Ø / 56.02567°N 9.928419°Ø / 56.02567; 9.928419 (Skanderborg)

Karl af Rise
Svend Lindhardt, 1970

Skulpturen er udført i bronze, og afsløret af Frederik IX i 1970.


Inspirationen til skulpturen er det navnkundige ridt fra folkevisen om Dronning Dagmar:

Da Dronning Dagmar lå syg i Ribe og mærkede døden nærme sig, sendte hun væbneren Karl af Rise efter kong Valdemar Sejr, som opholdt sig på Skanderborg Slot.

Idémanden bag skulpturen er Pastor C.E.T.Ensig-Krarup, der i 1964 udgav en episk fortælling om "Dronning Dagmars Dreng".

Aalborg

Krydset Boulevarden-Steen Blichers gade med front mod Boulevarden

Carl Bonnesen, 1910 kong Christian 9

Afsløringen foregik den 27. september og var en af de store festdage i Aalborgs historie. Kongeparret, Frederik den Ottende og dronning Louise, kronprinsparret, den senere Christian den Tiende og hans gemalinde, Alexandrine, samt prinsesse Dagmar kom sejlende med "Dannebrog" til Aalborg, hvor de blev budt velkommen af stiftamtmand Brun og borgmester Bornemann.Ved afsløringen havde der samlet sig tusinder af mennesker på Nytorv. Grosserer H. Klingenberg bød velkommen og udtalte, at der efter kongens død havde været en varm stemning for at hædre ham i Aalborg. Kort efter kongens død i 1906 var en komite af borgere trådt sammen på rådhuset for at starte indsamlingen, der hurtigt havde givet resultat.

Aalborg

Hjørnet af Hasserisgade og Anders Borks Vej
57°02′52″N 9°54′43″Ø / 57.047669°N 9.911867°Ø / 57.047669; 9.911867 (Aalborg)

En mindre aalborgensisk rytterstatue.
Aarhus, Bispetorv

56°09′25″N 10°12′35″Ø / 56.156829°N 10.209772°Ø / 56.156829; 10.209772 (Aarhus)

Christian 10. ved Bispetorv.
Helen Schou.

Soklen er udformet af arkitekt Kay Fisker.[10]

Rytterstatue af Christian 10. i bronze ved Bispetorv i Aarhus i 1955.

Statuen blev skabt i perioden 1946-55.

Esbjerg, Torvet

55°27′59″N 8°27′08″Ø / 55.466374°N 8.452115°Ø / 55.466374; 8.452115 (Esbjerg, Torvet)

OpenStreetMap

Christian 9. på torvet i Esbjerg
Ludvig Brandstrup, 1899 Christian 9.s rytterstatue på torvet i Esbjerg.

Statuen blev fremvist første gang i 1899 og den endelige bronzeudgave afsløredes i 1900.[11]

Næstved, Hjultorvet

55°13′53″N 11°45′31″Ø / 55.231445°N 11.758474°Ø / 55.231445; 11.758474 (Næstved, Hjultorvet)

Peder Bodilsen på Hjultorvet i Næstved
Mathilius Schack Elo, 1935 Opført i anledning af Næstveds 800 års jubilæum i 1935. Det er Danmarks mindste rytterstatue;[12][13] selve statuen er kun 43 cm høj og står på en høj sokkel.
Nakskov, Axeltorv

54°49′49″N 11°08′08″Ø / 54.830262°N 11.13549°Ø / 54.830262; 11.13549 (Nakskov)

Christian 10. Victor Kvedéris[14], 1952 Rytterstatue af Christian 10. på Axeltorv i Nakskov. Købmand Martin Ovesen i Nakskov tog initiativ til at oprette en komite for at rejse en rytterstatue af kong Christian 10. kort efter Befrielsen i 1945. Han ønskede at rejse et monument over Danmarks befrielse. Der blev samlet penge og sendt en forespørgsel til kunstneren, om han ville udføre statuen i 1 1/3 størrelse. Victor Kvedéris udførte statuen i bronze. Den står på en sokkel af grønlandsk marmor. Statuen kostede ca. 200.000 kroner og blev afsløret 5. maj 1952. "Aar 1952, den 5. Maj, paa 7-Aarsdagen for Danmarks Befrielse, afsløredes paa Akseltorv i Nakskov denne Rytterstatue af Kong Christian den Tiende, som Udtryk for den vestlollandske Befolknings Taknemmelighed overfor vor gamle Konge og Glæde over den genvundne Frihed."
Odense, Kongens Have


55°24′04″N 10°23′10″Ø / 55.400992°N 10.385995°Ø / 55.400992; 10.385995 (Odense)

Christian IX
Aksel Hansen.[15], 1912 Rytterstatue af Christian 9. ved indgangen til Kongens Have mellem den gamle banegård og Odense Slot.[16] Statuen blev rejst i 1912 efter en lokal indsamling som et mindesmærke over det gode forhold mellem kongeparret og Odense.

Foran: "CHISTIAN/DEN NIENDE/KONGE/AF DANMARK/FØDT 1818/KONGE 1863/DØD 1906" og "MED GUD"; venstre side: "I SKJOLDET/SPRINGE/LØVER/OG HJERTER/STAA/I BRAND"; højre side: "FREMTIDS SOL - MED FREMTIDS - / SYNER STIGE / OVER DANMARKS / GAMLE RIGE" og "TUNGE/TIDER/HAN FRISTED/DANMARKS/TAB/GIK HAM NÆR" ; bagside: "FØDT 1808./KONGE 1848./DØD 1863."[17]

Roskilde, RO's Torv

55°38′28″N 12°05′59″Ø / 55.641114°N 12.099848°Ø / 55.641114; 12.099848 (Roskilde)

Dronning Margrethe 1.
Anne Marie Carl-Nielsen, 2006 Dronning Margrethe 1. står foran RO's Torv

Den 6. december 2006 afslørede dronning Margrethe 2. en rytterstatue af sin forgænger Margrete 1.. Billedhuggeren udførte den første skitse omkring 1897.

Trondhjems Plads, København

55°41′39″N 12°35′18″Ø / 55.694187°N 12.58846°Ø / 55.694187; 12.58846 (København)

Diana til hest
Carl Bonnesen, 1912[18] Skulptur lavet i 1908.[19]
Ved Den Hirschsprungske Samling, København

55°41′25″N 12°34′40″Ø / 55.690177°N 12.577648°Ø / 55.690177; 12.577648 (København)

En barbar
Carl Bonnesen, 1913[20] Skulptur lavet i 1891.[19]


Se også

redigér

Referencer

redigér
  1. ^ a b "Salys hestestatue" Arkiveret 8. januar 2010 hos Wayback Machine, Historien om LIFE, Københavns Universitet, hentet 19. februar 2010
  2. ^ "Vejpark - Monumenter - Frederik VII". Arkiveret fra originalen 19. juli 2011. Hentet 7. august 2010.
  3. ^ "Anne Marie Carl-Nielsen Chronological Table 1863-1945 - Odense City Museums". Arkiveret fra originalen 23. marts 2010. Hentet 27. marts 2010.
  4. ^ "Absalons Hemmelighed - arkæologi, jul og middelalder på museum". Arkiveret fra originalen 13. februar 2010. Hentet 18. februar 2010.
  5. ^ "Vejpark - Monumenter - Absalon". Arkiveret fra originalen 19. juli 2011. Hentet 7. august 2010.
  6. ^ Stoklund, s. 20
  7. ^ "København. Kulturhistorisk opslagsbog - Kongens Nytorv". Arkiveret fra originalen 22. oktober 2007. Hentet 27. marts 2010.
  8. ^ "Statuer i Vanløse". Arkiveret fra originalen 5. marts 2016. Hentet 3. oktober 2012.
  9. ^ "Københavns Kommune". Arkiveret fra originalen 17. september 2007. Hentet 17. februar 2010.
  10. ^ Weilbachs kunstnerleksikon - verker Helen Schou
  11. ^ Ludvig Brandstrup - værker
  12. ^ Alexander Pedersen Se Glob Slægten. lindevang-lolland.dk. Hentet 15/7-2016
  13. ^ Visitnaestved.dk (Webside ikke længere tilgængelig)
  14. ^ Museerne dk (Webside ikke længere tilgængelig)
  15. ^ Aksel Hansen - Weilbachs kunstnerleksikon
  16. ^ "Odense.dk". Arkiveret fra originalen 5. marts 2016. Hentet 8. august 2010.
  17. ^ Statues - Hither & Thither, vanderkrogt.net
  18. ^ "Diana til hest". samlingen.koes.dk. KØS - Museum for kunst i det offentlige rum. Hentet 21. marts 2021.
  19. ^ a b "Carl Bonnesen, Weilbachs Kunstnerleksikon om kunstneren - Værker". kulturarv.dk. Kunstindeks Danmark. Hentet 21. marts 2021.
  20. ^ "En barbar". samlingen.koes.dk. KØS - Museum for kunst i det offentlige rum. Hentet 21. marts 2021.

Eksterne henvisninger

redigér