Åbn hovedmenuen

Thomas Arboe (22. september 1837 i Rønne8. februar 1917 i Charlottenlund) var en dansk arkitekt.

Thomas Arboe
Født 22. september 1837Rediger på Wikidata
Død 8. februar 1917 (79 år)Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Det Kongelige Danske KunstakademiRediger på Wikidata
Beskæftigelse ArkitektRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Indholdsfortegnelse

Uddannelse og krigsdeltagelseRediger

Arboe var søn af købmand, konsul Otto Henrik Arboe og Oliva Elisabeth Saxtorph. Thomas Arboe var i murerlære og gik samtidig på Kunstakademiets bygningsskole og ornamentskole fra januar 1855 til 1862 (uden at tage afgang). Han var også elev af G.F. Hetsch og N.S. Nebelong. Han deltog i 2. Slesvigske Krig som sekondløjtnant og var med i Slaget ved Dybbøl. Han konkurrerede i 1862-63 til sølvmedaljen, men krigen forhindrede hans deltagelse i konkurrencen. I hæren steg han til kaptajnsrang. Han var Ridder af Dannebrog.[1]

KarriereRediger

Fra 1868 var han arkitekt ved de jysk-fynske jernbaners (fra 1880: Statsbanerne) tegnestue i Aarhus, hvis leder var N.P.C. Holsøe, og blev ved siden af Mathias Bidstrup Bornholms berømteste arkitekt. Arboe arbejdede mest med offentlige bygnininger særligt stationsbyggeri og var en typisk, om end ikke betydelig repræsentant for traditionen fra 1850-60 med dens lineære murstensstil i rødt og gult, der i så høj grad kom til at præge bl.a. det tidlige stationsbyggeri i Danmark.

Arboe blev gift 9. juni 1867 i Gentofte med Charlotte Amalie Petersen (14. maj 1832 i København – 19. februar 1921 i Charlottenlund), datter af møller Ole Petersen og Charlotte Amalie Møller. Han er begravet på Gentofte Kirkegård.

Bygningsværker (udvalg)Rediger

 
Aarhus 2. banegård
 
Kolding Banegård
 
Hobro Banegård
 
Aalborg Banegård

JernbanestationerRediger

AndetRediger

LitteraturRediger

  • Christiansen, Asger, "1884: Ny hovedbanegård i Århus", Jernbanehistorisk Årbog 2009.
  • Raabymagle, Hanne og Poul Vitus Nielsen, "Fredningsværdier i dansk jernbanearkitektur", Fabrik og Bolig, 2 (1991).
  • Østerby, Mads, Danske jernbaners byggeri. Et rids af et forløb (1844-1984), Odense Universitetsforlag 1984.

NoterRediger

  1. ^ Database over Riddere af Dannebrog 1883-1903
  2. ^ Asger Christiansen, "1884: Ny hovedbanegård i Århus", Jernbanehistorisk Årbog 2009. Mads Østerby, Danske jernbaners byggeri. Et rids af et forløb (1844-1984), Odense Universitetsforlag 1984.
  3. ^ Odenses første banegårde – Historiens Hus
  4. ^ Sct. Annagades Skole i AarhusWiki
  5. ^ Aarhus Kommunehospital i AarhusWiki

KildeRediger