Aarhus Hovedbanegård
Aarhus Hovedbanegård (forkortet Aarhus H) er den største og primære jernbanestation i Aarhus. Banegården er knudepunkt for jernbanetrafik mellem Aarhus og det øvrige Danmark og er med cirka 8,8 millioner rejsende om året (24.019 dagligt)a (2013) den største station i Danmark uden for Hovedstadsområdet.[1][2][3] Banegården ligger centralt i Midtbyen mellem bydelene Indre by og Frederiksbjerg. Banegårdspladsens daglige gennemstrømning af personer og tilstødende gader ligger på cirka 100.000, fordelt på 80.000 på alle transportformer som bus, bil og cykel. Derudover bliver forgængerfeltet mellem Ryesgade (Strøget) og Aarhus Hovedbanegård dagligt brugt af 23.000 personer.[4]
| Aarhus Hovedbanegård | |||
|---|---|---|---|
 Hovedbanegårdens facade om aftenen | |||
| Overblik | |||
| Land | Danmark | ||
| Stationstype | Hovedbanegård | ||
| Kommune | Aarhus Kommune | ||
| Jernbane | Den jyske længdebane og Aarhus Nærbane (Odderbanen, Grenaabanen) | ||
| Nabostationer |
Hinnerup Station, Kongsvang Trinbræt, Viby J Station, Dokk1 Station | ||
| Forkortelse | Ar | ||
| Afstand | 108,5 km fra Fredericia | ||
| Åbningsdato | 1927 | ||
| Takstzone | 01 | ||
| Perron(er) | 4 | ||
| Perronspor | 8 | ||
| Arkitekt | K.T. Seest | ||
| Transport | |||
| Operatører | DSB, Arriva, Midttrafik | ||
| Togforbindelser | InterCityLyn InterCity Regional Letbane | ||
| Buslinjer | 1A 2A 3A 4A 11 12 13 14 15 16 17 18 22 23 40 41 42 43 44 45 46 100 103 200 202 302 912X 925X | ||
Fra banegården afgår internationale tog til Hamborg, fjerntog mod Aalborg og København, regionaltog mod Struer, Herning/Skjern og Esbjerg samt letbane til Odder og Lisberg, og Grenaa.
Den første banegård i Aarhus åbnede i 1862. Den nuværende hovedbanegård blev opført i 1927 og blev taget i brug i 1929 som den tredje stationsbygning for Aarhus H.
HistorieRediger
De første banegårdeRediger
Den første banegård blev opført 1862 ved Ryesgade i forbindelse med anlægget af banen til Randers, hvor der blev opført både administrationsbygninger og værksteder. Den blev opført af selskabet Peto, Brassey and Betts.
Allerede i 1884 blev der opført en ny og større stationsbygning, som også meget hurtig igen blev for lille på grund af byens hastige udvikling. Den anden banegård var opført i nyrenæssancestil af kaptajn Thomas Arboe og oberst W.A. Thulstrup og muligvis inspireret af Bonns hovedbanegård, der blev opført 1883-84.[5] Der er tvivl om, hvem af de to arkitekter, der har bidraget med hvad. Ifølge Thulstrup var Arboe kun ansvarlig for facaden, mens Arboe selv tog æren for hele stationsbygningen.
Hen imod den nuværende banegårdRediger
I 1899 anskaffede DSB arealer i Mølleengen til kunne flytte funktioner væk fra de gamle arealer. Efter længere tids planlægning og vedtagelse af anlægslove i 1916 og 1919 blev funktioner efterhånden flyttet.
Godsbanegården blev i 1923 flyttet til Mølleengen fra der, hvor Aarhus Rutebilstation i dag holder til. Den nye godsbanegård blev tegnet af overarkitekt Heinrich Wenck. I 1925 indvies rangerbanegården i tilslutning til godsbanegården.
Der blev opført en midlertidig stationbygning, som i 1923 afløste bygningen fra 1884. Derefter blev den gamle bygning revet ned for at give plads til den nuværende banegårdsbygning.
I september 1925 flyttedes maskindepotet fra 2 rundremiser fra hhv. 1877 og 1881, der lå syd for stationsbygningen. Det eneste af de gamle bygninger, som ikke blev flyttet, var de centralværksteder for DSB, som lå der, hvor Bruuns Galleri nu ligger.
Den nuværende banegårdRediger
Den nuværende Aarhus Hovedbanegård er skabt af DSBs overarkitekt K.T. Seest.[6] Banegården er opført som led i en fælles bebyggelsesplan for hele området Banegårdspladsen/Ryesgade/Park Allé/Sønder Allé.
Århus Banegård er opført i nyklassicistisk stil og rummer alle de 3 oprindelige, græske søjleordner: den kraftige, doriske orden nede på perronerne, den elegante joniske orden i facaden ud mod Banegårdspladsen og en variation af den ornamentale, korinthiske orden i banegårdshallen over indgangen. Arkitektonisk udgør Århus Banegård sammen med Politigården i København hovedværker i den nøgterne, nyklassicistiske stil, som i det tidlige 20. århundrede opstod som reaktion mod historicismens ornamentrigdom. Den nyklassicistiske stil udviklede sig hurtigt videre hen imod funktionalismen, som Seest anvendte i et af sine vigtigste, senere værker, Nørrebro Station i København.
I tilknytning til banegården ligger byens hovedposthus, og siden 2003 har man kunnet gå fra banegården direkte ind i indkøbscenteret Bruuns Galleri.
TrafikRediger
Fra banegården afgår fjerntog mod Aalborg / Frederikshavn og København H, regionaltog mod Struer, Herning / Skjern og Esbjerg. Endvidere afgår der internationale tog fra Aarhus H til Hamborg. Desuden var der en international rute til Prag via Berlin, der indstilledes i december 2007. Fra den 21. december 2017, kører Aarhus Letbane, til Aarhus H, med stop på egen perron.
Fremtidig udviklingRediger
Aarhus Kommune arbejder på at placere Aarhus Rutebilstation sammen med hovedbanegården ved at bygge på stolper over sporene til et stort trafikcenter. Rutebilstationen har i dag 5 mio. passagerer, så det samlede trafikcenter vil have omkring 21 mio. mennesker i gennemstrømning om året.
Stationen er en såkaldt højtracébanegård, hvor sporene er placeret 6–8 m under gadeplan. Perronerne ligger under flere bygninger og Bruuns Bro. En kommende udvidelse af Bruuns Galleri vil betyde, at banegårdens perroner kommer til at ligge under disse bygninger, da udvidelsen formentlig bliver bygget på stolper over banegraven på et areal, der er 300x100 meter. Perronerne bliver således en slags undergrundsstation.
Århus havnebaneRediger
I mange år afgik der færger mellem Århus og Kalundborg drevet af DSB. I den forbindelse fandtes også en kort havnebane mellem hovedbanegården og DSB-færgelejet. Når færgen kom i havn, kunne togrejsende stige ud via landgangsbroen på færgens venstre side (set i ankomstretningen), gå ned ad trappen og stige på toget (og omvendt).
Rediger
Aarhus Hovedbanegård kaldes i DSB-sammenhæng for Aarhus H eller Aarhus Hovedbanegård, fork. Ar. Navnet "Aarhus Hovedbanegård" eller "Aarhus H" skyldes at der findes 26 andre jernbanestationer i Aarhus Kommune, der betjenes af Aarhus Nærbane (Odderbanen og Grenaabanen). hvoraf nogle er blot trinbrætter, men især Viby J er en stor station, hvor både Aarhus Nærbane, der kører til Silkeborg, og Odderbanen ofte gør holdt. De andre banegårde i selve Aarhus er Hammelbanegården og Østbanegården (Aarhus Ø).
GalleriRediger
Aarhus H 2018.
Aarhus H.
Letbaneperron på Aarhus H, 2019.
Letbaneperron.
Letbaneperron.
Letbaneperron.
Letbaneperron.
Letbanestation.
Letbaneperron.
Adgang til letbanen.
Forhallen arkitektur 2019.
Forhallen 2019.
Forhallen 2007.
Forhallen 2018.
Afgangshallen 2018.
Afgangshallen 2007.
Banegårdspladsen 2018.
Facade 2007.
Mursten med årstal trykt i den.
NoterRediger
FodnoterRediger
ReferencerRediger
- ^ DSB: Bus & Tog, Vesttælling 2012, Hovedrapport, August 2013
- ^ DSB: Bus & Tog, Vesttælling 2010, Hovedrapport, Juli 2011
- ^ http://www.dsb.dk/Global/PDF/Om%20DSB%20-%20Tal/Vestt%C3%A6lling%202013%20Hovedrapport%20ver2.pdf.
- ^ https://aarhus.dk/umbraco/api/EsdhCloudFile/Download?agendaId=385974&fileName=151ad529-69e0-42bd-98ee-ff1bf40d1d41.pdf&committeeId=711&downloadName=Bilag%201:%20Helhedsplanl%C3%A6gning%20og%20visionsproces%20for%20Aarhus%20H
- ^ Asger Christiansen, "1884: Ny hovedbanegård i Aarhus", Jernbanehistorisk Årbog 2009. Mads Østerby, Danske jernbaners byggeri. Et rids af et forløb (1844-1984), Odense Universitetsforlag 1984.
- ^ Jernbane Tidende, nr.6, 2004, side 22
- ^ Vi elsker Bruuns | Dinby.dk
- ^ http://www.aarhus.dk/~/media/eDoc/C/1/2/C125711F0048D96EC12578A200403B5Dattach7.pdf.
LitteraturRediger
- Asger Christiansen: Ny hovedbanegård i Aarhus : 1884 – Jernbanehistorisk årbog. – 2009. – S. 3-14 : ill.
- Kullberg, Kaj Henrik: Århus og jernbanen
- Viggo Lovdal: Århus har haft tre banegårde – Århus Stifts årbøger. – Bd. 89 (2006). – S. 31-36 : ill.
- Århus Godsbanegård – historie og kulturarvsanbefalinger (2009), Dansk Center for Byhistorie
- Poul Pedersen: Aarhus Banegård og det nyklassicistiske gennembrud. I: Vinnie Nørskov (red.): Antikken i Århus (2008) - S. 94-109
Eksterne henvisningerRediger
Aarhus H
Zone 1
| Foregående station | DSB | Efterfølgende station | ||
|---|---|---|---|---|
mod Aarhus H
|
PendlerLyn Aarhus - København |
Endestation | ||
mod Struer
|
InterCityLyn København - Aarhus - Struer |
mod CPH Lufthavn
|
||
| InterCityLyn Aalborg - København |
mod CPH Lufthavn
|
|||
| InterCity Aalborg - København |
mod CPH Lufthavn
|
|||
| Endestation | InterCity Hamburg - Aarhus |
mod Aarhus H
|
||
| Endestation | Regionaltog Aarhus - Aalborg |
mod Aalborg
|
||
| Endestation | Regionaltog Esbjerg - Aarhus |
mod Aarhus H
|
||
| Foregående station | Arriva | Efterfølgende station | ||
| Endestation | REX Regional Express |
mod Herning
|
||
| Aarhus - Skjern | mod Skjern
|
|||
| Aarhus - Struer | mod Struer
|
| Foregående station | Aarhus Letbane | Efterfølgende station | ||
|---|---|---|---|---|
mod Odder
|
L1 Kun til Odder i myldretiden |
mod Grenaa
|
||
mod Mårslet
|
L1 Kun til Grenaa i myldretiden |
|||
| Endestation | L1 Kører kun i myldretiden |
mod Hornslet
|
||
mod Odder
|
L2 | mod Lystrup
|
||
| Endestation | L2 | mod Lisbjergskolen
|
||
| L2 |
Koordinater: 56°9′0″N 10°12′15.37″Ø / 56.15000°N 10.2042694°Ø