Wikipedia-diskussion:WikiProjekt Fysik

Seneste indlæg: for 2 år siden af InsaneHacker i emnet Aktivitetsniveau

Evaluering af 2019

redigér
 
Kvalitetsvurdering for WikiProjekt Fysik

2019 var året, hvor WikiProjekt Fysik startede. I de forrige år er der også blevet arbejdet på fysikområdet, og projektet bygger videre på dette arbejde. Strukturen er desuden inspireret af andre wikiprojekter såsom WikiProjekt Kvinder. Projektet har til formål at intensivere og koordinere indsatsen, og vi har som realistisk mål at gøre dawiki til det mest dækkende værk om fysik på dansk.

Projektsiden indeholder nu en lang liste med ønskede artikler og desuden en manuelt opdateret liste med nye artikler. 285 artikler står pr. nytår som ønskede, mens 128 artikler eller omkring 0,6 artikler om dagen er blevet oprettet, siden projektet startede d. 4. juni. Af dem er 49 % blevet oprettet af Toxophilus, 22 % af Tjalland, 20 % af Inc og 9 % af forskellige andre bidragsydere. I alt har 8 brugere tilmeldt sig projektet. Det forsøges desuden at måle udviklingen i kvaliteten af fysikartiklerne. I følge den standardiserede vurderingsskala er der 647 fysikartikler, hvor af 243 ikke er vurderede. Af dem, der har fået en kvalitetsvurdering, er 52 % på Start-niveau, og 39 % er stubbe. Kun 2 % er lovende er derover. Sandsynligvis er der endnu flere Start/Stub-artikler, der blot ikke er registerede endnu. Blandt udmærkelserne i 2019 er artiklen Geoteknik blevet udnævnt til god artikel. Imidlertid er E=mc² og Månen blevet nedgraderede, da Wikipedia har fået højere standarder, siden de i sin tid blev udnævnt.

For 2020 burde det være en realistisk målsætning at oprette 290 artikler i alt eller 0,8 artikler om dagen. Der bør desuden arbejdes for at øge kvaliteten med et konkret mål om at lade mindst 2 artikler blive udnævnt til lovende eller højere. Blandt artikler, der har brug for en kærlig hånd, kan nævnes hovedartiklen Fysik, der stadig er meget tynd. Desuden bør der arbejdes for, at Wikipedia i hvert fald dækker de emner, der undervises i på gymnasie-niveau, da disse er mest relevante for Wikipedias læsere samt nødvendige for at kunne dække mere avancerede emner. Som inspiration kan der henvises til Orbit C, Orbit B, Orbit A og matematikfysik.dk. Mht. til selve projektetstrukturen er det mest krævende at registere nye artikler samt at bedømme dem. Dette gøres for at holde øje med udviklingen samt for at anerkende de enkelte bidragsydere, men det ville være en klar forbedring, hvis noget af arbejdet kunne automatiseres med en bot.

Skulle nogen have fået lyst til at bidrage til projekter, kan de bare gå i gang. Deltagerlisten er her.

WikiProjekt Fysik ønsker alle et godt nytår!

@B1gum, AstroOgier, Carl6087, Martin Skogstad von Qualen, Toxophilus, Drlectin og MeepMu: og måske @Glenn: Ovenstående har jeg tænkt mig at sende til Wikipediajournalen som evaluering og for at promovere projektet. Men først vil jeg selvfølgelig gerne diskutere det med jer. Er der nogen kommentarer? :) --Inc (diskussion) 3. jan 2020, 14:42 (CET)
PS. Jeg har tilføjet en liste med manglende kvindelige fysikere til fokusmåneden, hvis I er interesserede. --Inc (diskussion) 3. jan 2020, 15:12 (CET)
Du kunne tilføje at mange af de artikler, som er oprettet, omhandler fysikere (alle dem, som jeg har oprette er nobelprismodtagere, men det ville være godt at stå stærkere på de emner som rent faktisk er fysik. Hovedartiklen er et godt eksempel. Toxophilus (diskussion) 3. jan 2020, 17:00 (CET)
@Toxophilus: Super, det har jeg tilføjet her. --Inc (diskussion) 4. jan 2020, 09:07 (CET)
Vores artikel er nu blevet udsendt med Wikipediajournalen af Steenth :) --Inc (diskussion) 12. jan 2020, 11:36 (CET)

Artikler om metersystemet

redigér

Jeg har planlagt at revidere de artikler i dansk Wikipedia, der handler om metersystemet, det vil sige systemets historiske udvikling og dets implementation i dag.

Her er en oversigt over indholdet i dag:

Eksisterende artikel Kommentar
Meterkonventionen Blandet indhold.
SI-systemet Lidt historie, lidt om enhederne, præfikser.
Basisenhederne
sekund, meter, kilogram,
ampere, kelvin, mol, candela
Bør gives et ensartet præg.
Hall-effekt Eksisterer.
Kvante-Hall-effekt Eksisterer som stub.
Klaus von Klitzing Eksisterer som stub.

Her følger en oversigt over, hvad jeg har tænkt mig at lave i den kommende tid:

Kommende artikel Kommentar
Metersystemet Skal beskive baggrunden for indførelse af et decimalt metersystem
i Frankring og udviklingen til 1875.
Meterkonventionen af 1875 Ditto, frem til indførelsen af SI.
SI-enhedssystemet Beskrivelse af det nuværende system på baggrund
af de nye 2019-definitioner.
Internationale bureau for mål og vægt, BIPM Ny, kort artikel.
Generalkonferencen for mål og vægt, CGPM Ny, kort artikel.
Internationale komité for mål og vægt, CIPM Ny, kort artikel.
Danmarks nationale Metrologiinstitut Ny artikel.
Sekund, meter, kilogram,
ampere, kelvin, mol, candela
Revideres og gives et ensartet præg, med historisk udvikling af hver af dem.
Internationale Avogadro-projekt Ny artikel.
Hall-effekt Bearbejdes.
Kvante-Hall-effekt Bearbejdes.
Klaus von Klitzing Udvides.
von Klitzings konstant Ny artikel.
Josephsons konstant Ny artikel.
Kibble-vægt Ny artikel.

Inden jeg for alvor går igang, vil jeg høre om I har indvendinger eller forslag til ændringer. Venlig hilsen AstroOgier (diskussion) 29. feb 2020, 18:58 (CET).

Forslag til tilføjelse: Oversættelse af en:Metrication in the United States. --Madglad (diskussion) 29. feb 2020, 20:17 (CET)
Det lyder super godt :) Umiddelbart trænger 2019 redefinition af SI-enhederne til at blive forbedret, og der er ingen artikler, som henviser til den. Derudover vil jeg foreslå at lave en SI-navigationsboks, så det er lettere for vores læsere at finde alle de artikler, du forbedrer.
Jeg går ud fra, at vi andre bare kan bidrage, når vi vil, så det gør jeg nok på et tidspunkt. Hvis der ellers er noget, skriver du bare. --Inc (diskussion) 29. feb 2020, 21:18 (CET)

Ugens Artikel

redigér

@B1gum, AstroOgier, Carl6087, Martin Skogstad von Qualen, Toxophilus, Drlectin, MeepMu og FrequencyZero: Vi har den ære at få hele to fysik-artikler udnævnt til Ugens Artikel inden for kort tid :D Det drejer sig om Keplers love (30. marts - 5. april) og Solsystemet (13. - 19. april), så hvis nogen har lyst, må de meget gerne gøre artiklerne endnu bedre inden da.

Jeg håber, I alle ellers klarer jer godt igennem pandemien :) --Inc (diskussion) 22. mar 2020, 23:38 (CET)

😎 Drlectin (diskussion) 23. mar 2020, 08:58 (CET)

Nomenklatur i vores artikler

redigér

@B1gum, AstroOgier, Carl6087, Martin Skogstad von Qualen, Toxophilus, Drlectin, MeepMu og FrequencyZero: Jeg ville bare opfordre til at vi forsøger at holde / overholde regler for notation i vores fysikartikler.

Der er mange som dels ikke er klar over hvilke regler der gælder, og som derfor ikke altid får det helt rigtigt.

De mest oplagte "fejl" er: Symboler der ikke er i kursiv, subscript som ikke er i roman upright, Eulers tal som er i kursiv, funktionsnavne så som differential operatorere :  som er i kursiv og ikke roman upright som de "skal" være:  Der er langt flere der anvender kursiv for differential operatorere at det nærmest "ser forkert ud" når det står rigtigt.

Rigtigt mange af reglerne er samlet i denne korte, men grundige, artikel: Skriv ordentligt af Knud Erik Sørensen.

Der er selvfølgelig også mulighed for at tykke sig gennem denne mere omfattende beskrivelse: Guide (Skrev MartinSkogstad (diskussion • bidrag) 23. marts 2020, 10:08. Husk at signere dine indlæg.)

@Martin Skogstad von Qualen: Ah, du har en pointe. Jeg har personligt fokuseret på manglende kursiv, så det er godt, du nævner, at der ligger mere i det. Det har jeg faktisk ikke selv været så bevidst om uden for Wikipedia - og jeg tænker ikke, at det er det mest presserende problem - men vi må nok hellere holde en vis standard. Måske vi kunne lave en guide til Wikipedia? Den kunne være et supplement til Wikipedia:Stilmanual. --Inc (diskussion) 23. mar 2020, 11:58 (CET)
@Inc: Ja det med signaturen vidste jeg egentlig godt, men orkede ikke mere efter at have skrevet mig gennem hele koden. Jeg brugte Mathtype til at skrive differential operatorerne, indsatte i Word og under mathtype fanen kan man trykke på toggle TeX for at få LaTeX koden (bare et tip). Det kræver selvfølgelig programmet Mathtype, måske nogen kender en smatere og billigere metode? Jeg vil lige overveje om jeg ved lejlighed kan skrive de mest almindelige retningslinjer ind i Wikipedia:Stilmanual. Du kan have ret i at det ikke er det vigtigste, men det er bare lettere hvis det er rigtigt første gang, end at nogen skal rette det efterfølgende. Hvor præcis ville det være passende med et sådant afsnit? Jeg må indrømme at jeg er helt på bar bund med at skrive artikler her...alene en punktopstilling vil få sveden frem på min pande ...men copy / paste kan jeg måske klare mig med..
--Martin Skogstad-von Qualen (diskussion) 23. mar 2020, 12:30 (CET)
@Martin Skogstad von Qualen:@Inc:Jeg er helt enig i Martin Skogstads bemærkninger og i Knud Erik Sørensens opsang (med hip til "Wikipedias lemfældige, inkonsekvente omgang med ... skriveregler").
Jeg har en del erfaring med brug af <math>...</math> og <chem>...</chem> til formatering af matematiske, fysiske og kemiske formler, og vil gerne skrive om det (med eksempler) som et tillæg på Wikipedia:Stilmanual.
Til eget brug har jeg lavet en side, som give mange eksempler på praktisk brug af <math>...</math> og som andre måske kunne have glæde af.
Men hvordan opretter man en side under "Wikipedia"? Kan jeg, som ikke er administrator, gøre det og kan man bare give artiklen navnet [[Wikipedia:Brug af formateringskoder]]?--AstroOgier (diskussion) 26. mar 2020, 14:57 (CET)
@Martin Skogstad von Qualen og AstroOgier: Det lyder super, hvis du har tid til det, AstroOgier. Rent teknisk kan du godt oprette en Wikipedia-side, men vi må hellere lade de andre brugere sige deres mening. Notationsguiden vil være et supplement til stilmanualen, hvilket vil sige, at vi skal opdatere en norm.
Derfor forslår jeg, at AstroOgier laver et udkast - hvis han vil - som vi først hurtigt diskuterer her på WPFysik og derefter sender til yderligere revidering på Wikipedia-diskussion:Stilmanual. Jeg tænker, at ændringen vil være ret ukontroversiel, så den burde hurtigt kunne indføres :) --Inc (diskussion) 26. mar 2020, 15:33 (CET)
@Inc og AstroOgier: Det lyder som en god ide. Jeg kan godt bidrage med noget revision af gældende regler og eksempler. Det kunne også være rart, AstroOgier, med en guide til praktisk anvendelse af   særligt for dem som ikke har Mathtype. --Martin Skogstad-von Qualen (diskussion) 26. mar 2020, 15:54 (CET)
FYI, der findes en smule dokumentation - fx Hjælp:TeX markup - og mere på enwiki, hvilket måske kan skrives ind i den nye guide. --Inc (diskussion) 26. mar 2020, 16:27 (CET)

Jeg har nu oprettet siden Wikipedia:Formatering med opmærkningskoder ved at flytte fra min sandkasse til Wikipedia. Men jeg ved ikke, om det er gjort korrekt eller der blot et sket en omdirigering. Undersøg venligst om indholdet kan have interesse og hvor det i givet fald skal anbringes i Wikipedias univers. Jeg er i gang med at lave et udkast til en stilmanual for matematik, fysik og kemi. Men hvor skal udkastet anbringes, for at I kan vurdere det? --AstroOgier (diskussion) 28. mar 2020, 09:50 (CET)

Wow, den er grundigt lavet. Og ja, den er i Wikipedia-klassen. Udkastet til stilmanualen behøver du ikke flytte, for din sandkasse er offentligt tilgængelig. Dit udkast er her, ikke sandt? --Inc (diskussion) 28. mar 2020, 10:44 (CET)
Ja, men den er kun i støbeskeen. --AstroOgier (diskussion) 28. mar 2020, 11:06 (CET)
@AstroOgier: Vi kan vel vurdere det, mens det er i din sandkasse. At flytte det til Wikipedia-navnerummet kommer til sidst. --Inc (diskussion) 28. mar 2020, 12:27 (CET)
@Inc: Ja netop. Men lad mig lige få lidt tid til at eksperimentere med form og indhold :-) --AstroOgier (diskussion) 28. mar 2020, 12:34 (CET)
Perfekt 👌 Så ser jeg på Wikipedia:Formatering med opmærkningskoder i mellemtiden :) --Inc (diskussion) 28. mar 2020, 12:50 (CET)
@Inc, B1gum, Carl6087, Martin Skogstad von Qualen, Toxophilus, Drlectin, MeepMu og FrequencyZero: Så blev jeg færdig med mit oplæg til videnskabelig notation på dansk Wikipedia. Jeg har tilladt mig at anbringe siden med Wikipedia-forstavelse: Wikipedia:Videnskabelig notation. Jeg har har haft et problem med nogle af institutionslogoerne, som nogen af jer måske kan forklare, se sidens diskusionsside. --AstroOgier (diskussion) 11. apr 2020, 15:57 (CEST)
Fint arbejde. Drlectin (diskussion) 12. apr 2020, 10:26 (CEST)
@AstroOgier:Flot arbejde. Var det en ide under fysikdelen at henlede opmærksomheden på at reglerne angivet under matematik også gælder for fysik? Jeg syntes det er meget fint at du både har fået det komplekse "i" og Eulers tal samt differentialoperatoren med.Martin Skogstad von Qualen (diskussion) 13. apr 2020, 10:20 (CEST)
@Martin Skogstad von Qualen:Det kan da ikke skade, så det er hermed gjort -- AstroOgier (diskussion) 13. apr 2020, 11:06 (CEST)
@AstroOgier: Jeg har allerede kommenteret, men jeg synes selvfølgelig også, at det er et super stykke arbejde :) For at andre skal kunne finde det, skal der refereres til det fra Stilmanualen. Vil du også stå for at foreslå det på diskussionssiden? --Inc (diskussion) 19. apr 2020, 11:49 (CEST)

@Inc: Det er nok bedst, hvis du som ankermand foreslår indlejringen i stilmanualen, frem for at jeg som forfatter gør det. Kunne man ikke også flytte Wikipedia:Formatering med opmærkningskoder til Hjælp:Formatering med opmærkningskoder? Jeg har i øvrigt sendt e-mails til sekretærerne i matematik-, fysik- og kemiforeningerne med ønske om tilladelse til at anvende deres logoer også på dansk Wikipedia. -- AstroOgier (diskussion) 19. apr 2020, 15:20 (CEST)

@AstroOgier: Hermed gjort. Og jeg har flyttet den anden side til hjælpe-kategorien. Wow, det lyder rigtig godt med logoerne :D De skal helst kunne uploades på Wikimedia Commons. --Inc (diskussion) 19. apr 2020, 21:39 (CEST)

@AstroOgier: Jeg forsøgte lige at rette noget i https://da.wikipedia.org/wiki/Raketligningen#Ligningen nemlig tilvæksten af farten og brugte skabelonen fra https://da.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Videnskabelig_notation Tilsyneladende virker math koden \mathrm ikke med "æ" "ø" og "å"...jeg brugte \text i stedet, men det ser ikke helt så flot ud...Jeg må indrømme at jeg har meget at lære i forhold til at skrive / redigere i wikipedia og har ikke overblik over hvilke andre muligheder der er ... Martin Skogstad von Qualen (diskussion) 31. maj 2020, 22:30 (CEST)Svar

@Martin Skogstad von Qualen: Hm, jeg kan nu ikke se forskel. \text ser fint ud. --Inc (diskussion) 1. jun 2020, 02:59 (CEST)
@Martin Skogstad von Qualen: Jeg synes også, at det ser godt nok ud, som det er. Hvis man i stedet for at benytte betegnelserne "før" og "efter" anvender "start" og "slut", så er man ude over æøå-problemet :-). -- AstroOgier (diskussion) 1. jun 2020, 10:43 (CEST)
@AstroOgier: Mine overvejelser gik egentlig på om vi skulle ændre i https://da.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Videnskabelig_notation således at "mathrm" blev erstattet af "text" for at imødekomme eventuelle subscript der ikke lader sig erstatte af tekst uden brug af æøå? diskussion) 1. juni 2020, 22:50 (CEST)

Kildemateriale på NBI

redigér

Kære Alle: de noter og bøger som jeg har skannet ind og lavet til søgbare pdf'er er blevet flyttet. De ligger nu på: https://www.nbi.ku.dk/bibliotek/noter-og-undervisningsmateriale-i-fysik/ Jeg har været inde og rette nogle links, men ikke alle. Jeg håber at det bliver liggende der, og alle er selvfølgelig velkommen til at linke, og dele den viden der ligger gemt der. Jeg ved godt at dette indlæg ikke lige hører til her, men her rammer det i al fald de rigtige personer. Martin Skogstad von Qualen (diskussion) 7. maj 2020, 19:48 (CEST)Svar

Det lyder super godt! Jeg har tilladt mig, at flytte dit indlæg under en separat overskrift. --Inc (diskussion) 7. maj 2020, 21:16 (CEST)Svar

Evaluering af 2020

redigér
 
Kvalitetsvurdering for WikiProjekt Fysik pr. 1. januar 2021.

2020 var på mange måder ikke et ideelt år, men vi har dog fået mere fysik på Wikipedia :) Vi har oprettet 137 nye fysikartikler, hvilket svarer til 0,37 artikler om dagen. 101 artikler kom til i det første halvår, mens kun 36 artikler blev oprettet i det andet halvår. Det er væsentligt lavere end målsætningen om 0,8 artikler pr. dag, men det er trods alt fremgang. Den laverede vækst skyldes hovedsageligt, at vi redaktører har haft andre ting at gøre, hvilket er forventeligt for frivilligt arbejde. 60 % af artiklerne blev oprettet af Inc, 19 % af Toxophilus, 12 % af Glenn og 9 % af andre. 890 artikler er nu registreret under projektet, og 688 er vurderede. Blandt de kvalitative forbedringer kan nævnes, at Solsystemet og Keplers love begge har været på forsiden som Ugens Artikel. Sidstnævnte er også blevet udnævnt til lovende artikel. Bag kulisserne har primært AstroOgier lavet en stillistisk standardisering for vores fysikartikler jf. gængs praksis hos fagfolk. Dette er beskrevet på siden Wikipedia:Videnskabelig notation, der nu er en officiel del af Wikipedias Stilmanual. En tilhørende side om wiki-kode er det også blevet til. Uden for Wikipedia - dog vist mest i 2018 og 2019 - har Martin Skogstad von Qualen været med til at lægge en masse forelæsningsnoter op online hos Niels Bohr Institutet, hvilket vi sikkert vil få mere glæde af i fremtiden.

Da 2021, at dømme ud fra vores aktivitet, nok vil minde om det seneste halvår, er det en realistisk målsætning at oprette 100 artikler i 2021 eller 0,27 artikler pr. dag. Kvalitetsmæsstigt bør mindst 1 artikel blive udnævnt til lovende eller højere og mindst 1 blive Ugens Artikel.

WikiProjekt Fysik ønsker jer alle sammen et godt nytår!

@B1gum, AstroOgier, Carl6087, Entropeter, Martin Skogstad von Qualen, Toxophilus, Drlectin, MeepMu og FrequencyZero: Så er der allerede gået et år. Jeg har lavet en lille opsummering og sat nogle konkrete mål for 2021. Hvad synes I ellers er værd at nævne, og skal der ske noget andet i 2021?
Siden Wikipediajournalen virker ret død, laver jeg i år måske en post på Landsbybrønden i stedet. --Inc (diskussion) 1. jan 2021, 22:47 (CET)
Udmærket med konkrete (og realistiske!) målsætninger. Det kunne måske opsummeres, at alle nobelprismodtagere i fysik nu er oprettet. Det er vel også en slags milepæl. Hvis man skulle fortsætte i samme spor som nobelprisen, så findes Copleymedaljen jo også, og her er der rigtigt mange at gå i gang med. En målsætning for 2021 kunne være at få oprettet de resterende i Skabelon:Copleymedaljen 2001–2050. Man kunne måske lave en målsætnig om at få oprette alle modtagere af H.C. Ørsted Medaljen i guld? Det er en temmelig overskuelig håndfuld. Generelt ville flere artikler om danske videnskabsfolk være godt - måske en målsætning om mindst 10 nye artikler om danske fysikere? Man kunne evt. tage udgangspunkt i modtagere af EliteForsk-prisen, hvor der er flere fysikere, som mangler artikler. Toxophilus (diskussion) 2. jan 2021, 19:39 (CET)
Ah selvfølgelig, den præstation skal skam også med ;) De lister, du nævner, ser bestemt overskuelige ud, så lad os bare sætte det på som en målsætning. Især hvis du også kan hjælpe med det :) Når nu vi taler om konkret arbejde, kunne det måske også være en målsætning at gøre artiklen om fysik til mindst lovende. Den burde danne udgangspunkt for hele emnet, og det blev allerede nævnt sidste år, at den bør forbedres. --Inc (diskussion) 2. jan 2021, 23:13 (CET)
Artiklen om fysik kræver i høj grad en kærlig hånd. Det er en slatten omgang, så der er langt igen, før den kan udnævnes som lovende, men jeg synes det er et meget fornuftigt sted at kaste sig over. Toxophilus (diskussion) 3. jan 2021, 19:05 (CET)
Jeg har oprettet to ud af de tre manglende personer, som har modtaget H.C. Ørsted Medaljen i guld (J.A. Christiansen og Kaj Linderstrøm-Lang, der dog begge mere er kemikere end fysikere). Til gengæld kan jeg ikke rigtigt finde noget information om Alex Langseth, så målet med at få oprettet de manglende skal måske droppes (eller konkludere at det allerede er gjort). Mvh. Toxophilus (diskussion) 4. jan 2021, 10:41 (CET)
A. Langseth var også kemiker. Han er biograferet i Dansk Biografisk Leksikon, se https://biografiskleksikon.lex.dk/A._Langseth. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 4. jan 2021, 13:12 (CET)
Jeg tjekkede lige en:Kaj Ulrik Linderstrøm-Lang, og vi kunne måske tælle ham som fysisk kemiker. Men ja, super, så er det allerede klaret. Synes I måske, at sølv- og bronzevinderne er notable? Det er en mere bred skrare. --Inc (diskussion) 4. jan 2021, 21:22 (CET)
Der er vist ingen konsensus om at sølv og bronze giver notabilitet, og min vurdering er også, at det er noget mere vanskeligt at finde noget om personerne og kunne argumentere for notabilitet. Nogle af dem har allerede artikler, og der Det kræver i hvert fald langt mere arbejde at få stablet artikler på benene. Så tror jeg, at der er andre steder energien er bedre brugt. Selvom han er kemiker, så har jeg oprettet Alex Langseth. Toxophilus (diskussion) 4. jan 2021, 21:37 (CET)
Her er den opdaterede evaluering. Jeg har tilføjet, at vi bør lave nogle artikler i forbindelse med Nobelprisen 2021. Apropos har jeg lavet en separat liste med manglende danske fysikere, hvis det har interesse? --Inc (diskussion) 10. jan 2021, 11:30 (CET)
En lille rettelse; var det ikke kun modtagere af Copleymedaljen fra 2000 og fremefter, der skulle have en artikel? Det er en overskuelig lill håndfuld.. Den fulde liste af modtagere tæller 268 personer, da den har været uddelt siden 1700-tallet. Det er et temmeligt ambitiøst projekt at oprette dem alle på ét år, og vil være langt over de 100 artikler, der er målet for hele året. Eller en fin opsummering, og rigtig godt med tilføjelse af nobelprisen når den bliver uddelt i år. Toxophilus (diskussion) 10. jan 2021, 12:11 (CET)

Filosofiske konsekvenser af Københavnerfortolkningen

redigér

Hej folkens!

FYI, faldt jeg lige over denne artikel, og jeg blev nødt til at fjerne den fra artikel-rummet. Hvis nogen har lyst, må de endelig gerne forbedre den. Ellers overvejer jeg bare at få den slettet. --Inc (diskussion) 3. jan 2021, 18:56 (CET)

Linkning mellem artikler

redigér

Ovenfor diskuteres målsætning for 2021. En ting man kan arbejde på, er at bedre sammenhæng mellem artikler så fysikartikler kan findes ved hjælp af links fra relaterede artikler, og ikke kun via søgning hvilket kræver at man kender titlen. Der er mange fysikartikler som har ingen eller kun få links fra andre artikler. Wikidata-forespørgslen herunder finder artikler i Kategori:Påbegyndte artikler om fysik med under 5 indgående links fra artikler:

SELECT ?item ?titel ?link ?fra_item ?fra_titel ?er_omdirigering
WITH
{
  SELECT ?item ?titel ?link
  WHERE
  {
    SERVICE wikibase:mwapi
    {
      bd:serviceParam wikibase:api "Generator" .
      bd:serviceParam wikibase:endpoint "da.wikipedia.org" .
      bd:serviceParam mwapi:generator "categorymembers" .
      bd:serviceParam mwapi:gcmtitle "Kategori:Påbegyndte artikler om fysik" .
      bd:serviceParam mwapi:gcmnamespace "0" .
      bd:serviceParam mwapi:gcmlimit "max" .
      ?titel wikibase:apiOutput mwapi:title .
      ?item wikibase:apiOutputItem mwapi:item.
    }
    FILTER bound(?item)
    ?link schema:about ?item; schema:isPartOf <https://da.wikipedia.org/>.
  }
}
AS %artikler
WITH
{
  SELECT ?item ?titel ?link ?fra_item ?fra_titel ?er_omdirigering
  WHERE
  {
    INCLUDE %artikler
    OPTIONAL
    {
      SERVICE wikibase:mwapi
      {
        bd:serviceParam wikibase:api "Generator" .
        bd:serviceParam wikibase:endpoint "da.wikipedia.org" .
        bd:serviceParam mwapi:generator "linkshere" .
        bd:serviceParam mwapi:titles ?titel .
        bd:serviceParam mwapi:glhlimit "5" .
        bd:serviceParam mwapi:glhnamespace "0" .
        ?fra_titel wikibase:apiOutput mwapi:title .
        ?fra_item wikibase:apiOutputItem mwapi:item .
        ?redirect wikibase:apiOutput "@redirect" .
        bd:serviceParam wikibase:limit "once" .
      }
      BIND (IF(bound(?redirect), "ja", "nej") AS ?er_omdirigering)
    }
  }
}
AS %link_fra
WHERE
{
  INCLUDE %link_fra
  {
    SELECT ?titel (COUNT(?fra_titel) AS ?antal)
    WHERE
    {
      INCLUDE %link_fra
    }
    GROUP by ?titel
    HAVING (?antal < 5)
  }
}

Prøv det! Vær dog opmærksom på at forespørgslen finder omdirigeringer, men ikke links fra andre artikler som går gennem en omdirigering.

Sejt, det vidste jeg ikke, man kunne med Wikidate :D Du har helt ret; det er klart noget, vi må have i mente, hver gang vi opretter en ny artikel, og forbindelserne burde også blive flere, når vi udvider artikler. Lige denne liste ser nu ikke så slem ud. Har du et forslag til en kvantitativ målsætning? :) --Inc (diskussion) 10. jan 2021, 10:46 (CET)
Et mål kan være at alle fysikartikler har mindst 1 link til andre fysikartikler og mindst 1 link fra andre fysikartikler, hvor kun links placeret på en naturlig måde i artikelteksten tæller med. Det vil evt. være nødvendigt at oprette nye "mellemliggende" artikler for at opnå dette. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 10. jan 2021, 14:20 (CET)
Bestemt et godt mål. Lige det med "en naturlig måde" kunne godt være svært at holde styr på. Så kan jeg egentlig bedre lide din liste. Den er meget konkret og overskuelig :) Jeg har skrevet den på vores målsætninger. Er det i orden med dig? --Inc (diskussion) 18. jan 2021, 18:38 (CET)
Ja hvis du synes. Jeg laver også gerne andre Wikidata-SPARQL-forespørgsler på bestilling. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 18. jan 2021, 21:05 (CET)

Radioaktiv stråling

redigér

Jeg vil henlede projektdeltagerne på redigeringen Special:Diff/10605711 i artiklen Radioaktivitet hvor det hævdes at der ikke er noget som hedder "radioaktiv stråling". Jeg vil mene at radioaktiv stråling er stråling som stammer fra radioaktivt henfald af atomkerner, og at ordet således ikke er synonymt med ioniserende stråling som også kan have andre kilder. Jeg mener således at det er direkte forkert når den nævnte redigering siger at kosmisk stråling ikke er ioniserende stråling. Før redigeringen stod der at kosmisk stråling ikke er radioaktiv stråling. Hvad mener WikiProjekt Fysik? --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 25. jan 2021, 10:04 (CET)

Den anonyme bruger har erstattet "radioaktiv stråling" med "ioniserende stråling", så det gik vist bare lidt for stærkt angående den kosmiske stråling, der jo ganske rigtigt er ioniserende. Det er altså udelukkende et terminologisk spørgsmål. En hurtig Google-søgning giver resultater for både "radioaktiv stråling" og "radioactive radiation", så jeg synes ikke, det er forkert, at vi skriver det.
Apropos artiklen: Så vidt jeg ved, er det ikke kendt, hvor kosmisk stråling kommer fra, men der er sandsynligvis noget af strålingen, der kommer fra radioaktivt henfald, så egentlig skal det vel rettes i artiklen. Jeg har ikke lige en kilde på mig. --Inc (diskussion) 25. jan 2021, 19:49 (CET)

Uencyklopædiske artikler

redigér

For de interesserede har Wikipedia i denne måned fokus på uencyklopædiske artikler. Inden for fysik er artiklerne:

Jeg håber i hvert fald, at jeg får tid til at forbedre en af dem. --Inc (diskussion) 23. mar 2021, 00:51 (CET)

--Inc (diskussion) 25. mar 2021, 20:59 (CET)

Forældede artikler

redigér

Til fokusmåneden i juni har jeg kunnet finde følgende forældede fysikartikler, men der kan sagtens være flere biografier. Nogle af dem er muligvis ikke virkeligt forældede, men er blot taget fra et gammel leksikon.

Fysikere:

Og en matematiker:

--Inc (diskussion) 9. jun 2021, 07:26 (CEST)

Palnatokes Julequiz

redigér

En af ugens adventsopgaver i Palnatokes julequiz går ud på at udvide artiklen om Alhazen, hvis nogen er interesserede :) I sidste uge skulle man udvide artiklen om Lise Meitner, som derfor er vokset fra 7.565 bytes til 39.679 bytes! Tak til Eldhufvud, Toxophilus og Økonom for det fine arbejde :) --Inc (diskussion) 12. dec. 2021, 11:14 (CET)Svar

Planlagt redigering / nyskrivning af termisk energi, Brændværdi og kemisk energi

redigér

Hej Folkens

Jeg påtænker at genskrive / omskrive artiklerne om termisk energi og om kemisk energi og brændværdi så de dels bliver korrekte og indeholder definitioner og formler der hører til...I den forbindelse gør jeg opmærksom på at vi bør holde øje med om begrebet tilvækst anvendes korrekt, og konsistent gennem alle fysik artiklerne...Vi har tidligere diskuteret nomenklatur som jeg er glad for nu er blevet standard. Langt de fleste formler bør indeholde to deltaer (tilvækster) og at kalde   for temperaturændringen bør rettes til temperaturtilvæksten. Jeg ved ikke lige hvornår jeg får tid...men ville bare lige bringe mine tanker på banen....og sige at jeg stadig er her... --Martin Skogstad von Qualen (diskussion) 9. marts 2022, 09:40 (CEST)

@Martin Skogstad von Qualen: Det kunne de godt trænge til, så ingen indvendinger herfra :) Det er også godt, at nomenklaturen er kommet på plads. Jeg ved dog ikke, hvad der er galt med at sige "ændring"? "Tilvækst" ville jeg fortrinsvist bruge om en positiv ændring.
Ellers godt at du er her! --Inc (diskussion) 12. mar. 2022, 00:20 (CET)Svar

Aktivitetsniveau

redigér

Hej medlemmer af WPFysik. {{WikiProjekt}}-skabelonen blev for nylig ændret, så det er muligt at registrere et projekts aktivitetsniveau i skabelonen, med henblik på at danne et overblik over aktive projekter. Det er mit indtryk, at WPFysik på det seneste har været et af de mere aktive projekter, hvorfor jeg har markeret projektet som aktivt i skabelonen. Hvis I føler, at min vurdering er forkert, kan i ændre "aktivt" i skabelonen til enten "semi-aktivt" eller "inaktivt", baseret på, hvilket aktivitetsniveau, I føler er passende. – InsaneHacker ⚖️🕊️ (💬) 3. nov. 2022, 22:40 (CET)Svar

Tilbage til projektsiden »WikiProjekt Fysik«.