Wikipedia:Fremhævet indhold
Fremhævet indhold repræsenterer det bedste, som Wikipedia kan tilbyde. Det fremhævede indhold omfatter artikler, billeder og andre bidrag, der viser det finpudsede resultat af dét samarbejde som skaber Wikipedia.
Alt fremhævet indhold gennemgår en grundig evalueringsproces for at sikre, at det opfylder de højeste standarder og kan tjene som et eksempel der skiller sig ud og præsenterer et emne på bedste vis. En lille gylden stjerne til højre for en artikels titel, indikerer at siden du besøger er fremragende. Et lille grønt plustegn 
indikerer at den er god.
Der findes desuden et lille blåt rettegn 
som indikerer at du besøger en Lovende artikel. Lovende artikler er en individuel brugers vurdering af at en artikel er værd at læse og har en god dækning af artiklens emne. De lovende artikler er således ikke revideret på samme måde som fremragende og gode artikler.
Arbejdet med evaluering koordineres via WikiProjekt Fremhævet indhold.
Casper & Mandrilaftalen (også kaldet Mandrilaftalen eller Mandrillen) var et dadaistisk og satirisk tv-sketchprogram, der blev produceret af Metronome Productions og sendt i 67 afsnit på DR2 i 1999. Holdet bag programmet bestod af komikerne Casper Christensen, Lasse Rimmer, Lars Hjortshøj og Frank Hvam. Programmet er kendt for sine excentriske figurer og absurde indslag og er af flere tv-anmeldere blevet sammenlignet med Monty Pythons Flyvende Cirkus. Programmet var inspireret af britisk humor og er opbygget som et talkshow med værten Casper, der er en fiktionalisering af programmets skaber Casper Christensen og spilles af samme. Værtsfiguren Casper er programmets omdrejningspunkt og opholder sig overvejende ved studiets skrivebord, hvor han mestendels laver satire over den danske mediebranche og interviewer fiktive gæster. Surrealistisk nonsens er et gennemgående træk ved programmets mange indslag. Et eksempel på dette er figuren Broder Salsa, der første gang besøger studiet for at folde store statsledere i tæpper og ved en senere lejlighed sorterer hovedstæder i müsli. Rimmer, Hjortshøj og Hvam spiller en lang række forskellige roller, og programmet havde gæsteoptrædener af flere andre komikere fra det danske standup-miljø, den britiske komiker John Cleese, den danske skuespiller Susse Wold, rapperen Al Agami med flere. Udsendelserne blev produceret på et lille budget og optaget i primitive omgivelser i en garage på Amager. Hvert afsnit varer omtrent en halv time og blev skrevet, optaget, redigeret og udsendt på omkring 14 timer. Programmet havde få seere, blandt andet grundet dets sene sendetid kl. 23:30 og DR2s begrænsede dækning, men blev rost af tv-anmelderne og vandt førsteprisen samt prisen for Årets Underholdning ved TV Prisen-uddelingen i 2000. Programmet opnåede kultstatus, hvilket gav sig udtryk i en række fansider og fanklubber samt storsælgende DVD- og VHS-udgivelser mellem 2002 og 2004. (Læs mere..)
- Seneste fremragende:
Ove Wendelboe Sprogøe Petersen (født 21. december 1919 i Odense, død 14. september 2004) var en dansk skuespiller. Sprogøes mest kendte roller er som doktor Hansen i tv-serien Matador og som den geniale vaneforbryder Egon Olsen i Olsen-banden-filmene.
Sprogøe blev student ved Mulernes Legatskole og blev uddannet som skuespiller ved Alliancescenernes Elevskole i 1944. I 1945 fik han sit gennembrud som Nicolai i Nøddebo Præstegård på Folketeatret i København. Sprogøe giftede sig i 1945 med Eva Rasmussen, med hvem han fik tre sønner, heriblandt skuespiller Henning Sprogøe. I sin lange og meget produktive karriere på både teater og film spillede Sprogøe i en længere periode sammen med Dirch Passer.
I løbet af sin skuespillerkarriere blev Sprogøe tildelt tre Bodilstatuetter for bedste mandlige hovedrolle i filmene På tro og love (1956), Den forsvundne fuldmægtig (1972) og Olsen-bandens sidste bedrifter (1975). I 1996 blev han hædret med en ærespris af Danmarks Film Akademi, og i 1999 modtog han en Æres-Bodil for sin indsats i dansk film. Sprogøe nåede at medvirke i 159 film to svenske (Limpan og Hip Hip Hurra!) og én amerikansk film (Journey to the Seventh Planet).}} og omtrent 140 teaterstykker. (Læs mere..)
- Seneste gode:
Verdensmesterskabet i håndbold for mænd arrangeres af IHF (International Handball Federation), og er afviklet med jævne mellemrum siden 1938 og siden 1993 hvert andet år.
Danmark er tredobbelte forsvarende mestre, da de vandt i 2019, 2021 og senest i 2023. Den mest vindende nation med seks sejre er dog Frankrig (1995, 2001, 2009, 2011, 2015 og 2017) fulgt af Sverige (1954, 1958, 1990 og 1999) og Rumænien (1961, 1964, 1970 og 1974) med fire hver. De europæiske hold har domineret håndbold-VM, og Qatar er det eneste ikke-europæiske land (pr 2021), der har vundet en medalje, da de vandt sølv ved VM i 2015.
- Seneste lovende:
|
6 artikler Nordisk religion
| |||||
|---|---|---|---|---|---|
| |||||
Det franske protektorat Tunesien eksisterede fra 1881 til den tunesiske uafhængighed i 1956.
Tunesien var en provins i Det Osmanniske Rige, men nød en høj grad af selvstyre. I 1877 erklærede Rusland krig mod Det Osmanniske Rige, og Ruslands sejr varslede opsplitningen af imperiet, herunder internationale diskussioner om fremtiden for de nordafrikanske provinser. Berlinerkongressen i 1878 blev indkaldt for at løse det osmanniske spørgsmål. Resultatet blev, at Frankrig med Storbritanniens støtte fik Tunesien som protektorat.
Tunesien havde allerede indledt en proces med moderne reformer, men havde økonomiske vanskeligheder, som varede ved indtil etableringen af en kommission af europæiske kreditorer. Derpå overtog den franske regering Tunesiens internationale forpligtelser, og franskmændene satte gang i større udviklinger og forbedringer på flere områder, herunder transport og infrastruktur, industri, det finansielle system, folkesundhed, og administration.
Begunstigelse af franske virksomheder og franske borgere huede ikke tuneserne, og en allerede eksisterende nationale følelse resulterede efterhånden i politisk organisering. En uafhængighedsbevægelse var aktiv før 1. verdenskrig og fortsatte med at vinde styrke med blandet fransk modstand. Dets endelige mål om selvstændighed blev nået i 1956. (Læs mere..)
Utbyggingsprogrammet for Nord-Norge (Nord-Norgeplanen), var et program for årene 1952–1960 for å fremme industriutvikling i Nord-Norge.
Utbyggingsprogrammet var basert på tre virkemidler: Utbyggingsfondet for Nord-Norge skulle tilføre kapital. Det ble innført egne regler for skatt og avskrivning for regionen. Det kom ekstra bevilginger over statsbudsjettet til kraftutbygging, kommunikasjoner og bedre yrkesutdannelse.
Regjeringen anså på slutten av 1940-årene industrialisering og modernisering av Nord-Norge «ikke bare som en stor nasjonal oppgave og plikt, men som et tiltak av betydning for den vestlige verden […].» Utbyggingsprogrammet bygde på keynesiansk makroøkonomisk tenkning. Programmet skulle fremme næringer som landsdelen hadde naturlige forutsetninger for: Kraftkrevende industri, fiskeforedling og metall- og mineralutvinning. Det var viktig at investeringene skulle føre til økt eksport. Programmets overordnede mål var økt produktivitet og redusert arbeidsløshet, samt å redusere fraflyttingen fra landsdelen. ► Les mer her.
.jpg)
|
| Den Tyske Ordens slot i Kirchhausen, Heilbronn, Baden-Württemberg, Tyskland, stammer fra 1570'erne.
|
Indhold der skiller sig ud og repræsenterer Wikipedia på bedste vis. | |
| Fremhævede artikler | |
| Andre udvalgte | |
| Aktuelle afstemninger | |
