Wikipedia:Fremhævet indhold

Symbolen för utmärkta artiklar.

Fremhævet indhold repræsenterer det bedste, som Wikipedia kan tilbyde. Det fremhævede indhold omfatter artikler, billeder og andre bidrag, der viser det finpudsede resultat af dét samarbejde som skaber Wikipedia.

Alt fremhævet indhold gennemgår en grundig evalueringsproces for at sikre, at det opfylder de højeste standarder og kan tjene som et eksempel der skiller sig ud og præsenterer et emne på bedste vis. En lille gylden stjerne Symbol for fremragende artikler. til højre for en artikels titel, indikerer at siden du besøger er fremragende. Et lille grønt plustegn Symbol for gode artikler. indikerer at den er god.
Der findes desuden et lille blåt rettegn Symbolen for lovende artikler. som indikerer at du besøger en Lovende artikel. Lovende artikler er en individuel brugers vurdering af at en artikel er værd at læse og har en god dækning af artiklens emne. De lovende artikler er således ikke revideret på samme måde som fremragende og gode artikler.

Arbejdet med evaluering koordineres via WikiProjekt Fremhævet indhold.


Mandril

Casper & Mandrilaftalen (også kaldet Mandrilaftalen eller Mandrillen) var et dadaistisk og satirisk tv-sketchprogram, der blev produceret af Metronome Productions og sendt i 67 afsnitDR2 i 1999. Holdet bag programmet bestod af komikerne Casper Christensen, Lasse Rimmer, Lars Hjortshøj og Frank Hvam. Programmet er kendt for sine excentriske figurer og absurde indslag og er af flere tv-anmeldere blevet sammenlignet med Monty Pythons Flyvende Cirkus. Programmet var inspireret af britisk humor og er opbygget som et talkshow med værten Casper, der er en fiktionalisering af programmets skaber Casper Christensen og spilles af samme. Værtsfiguren Casper er programmets omdrejningspunkt og opholder sig overvejende ved studiets skrivebord, hvor han mestendels laver satire over den danske mediebranche og interviewer fiktive gæster. Surrealistisk nonsens er et gennemgående træk ved programmets mange indslag. Et eksempel på dette er figuren Broder Salsa, der første gang besøger studiet for at folde store statsledere i tæpper og ved en senere lejlighed sorterer hovedstæder i müsli. Rimmer, Hjortshøj og Hvam spiller en lang række forskellige roller, og programmet havde gæsteoptrædener af flere andre komikere fra det danske standup-miljø, den britiske komiker John Cleese, den danske skuespiller Susse Wold, rapperen Al Agami med flere. Udsendelserne blev produceret på et lille budget og optaget i primitive omgivelser i en garage på Amager. Hvert afsnit varer omtrent en halv time og blev skrevet, optaget, redigeret og udsendt på omkring 14 timer. Programmet havde få seere, blandt andet grundet dets sene sendetid kl. 23:30 og DR2s begrænsede dækning, men blev rost af tv-anmelderne og vandt førsteprisen samt prisen for Årets Underholdning ved TV Prisen-uddelingen i 2000. Programmet opnåede kultstatus, hvilket gav sig udtryk i en række fansider og fanklubber samt storsælgende DVD- og VHS-udgivelser mellem 2002 og 2004. (Læs mere..)

Bayeuxtapestrywilliamliftshishelm.jpg

Vilhelm 1. (født ca. 1028, død 9. september 1087), normalt omtalt som Vilhelm Erobreren og nogle gange Vilhelm Bastarden, var den første normanniske konge af England, der regerede fra 1066 og frem til sin død i 1087. Han var efterkommer af Rollo, og var dermed hertug af Normandiet (som hertug Vilhelm 2.) fra 1035 og frem. Efter en lang kamp med at få etableret sin magt var hans kontrol over Normandiet sikret i 1060, og han påbegyndte den normanniske erobring af England seks år senere. Resten af hans liv var præget af kampe om at få konsolideret sin magt over England og landområder på kontinentet, samt problemer med hans ældste søn.

Vilhelm var søn af den ugifte Robert 1. af Normandiet, og Roberts elskerinde Herleva. Hans uægte status og hans unge alder skabte problemer for ham, da han efterfulgte sin fader, og det samme gjorde anarkiet, som prægede de første år af hans styre. Siden hans barndom havde det normanniske aristokrati kæmpet med hinanden både for kontrol over barnehertugen og for deres egen magt. I 1047 formåede Vilhelm at knuse et oprør og begynde at etablere sin autoritet i hertugdømmet, som var en proces, der kom til at foregå helt frem til 1060. Hans ægteskab i 1050'erne med Matilda af Flandern gav ham en magtfuld allieret i hertugdømmet Flandern. Da han blev gift kunne han arrangere aftaler med sine støtter som biskopper og abbeder i den normanniske kirke. Konsolidering af hans magt gjorde det muligt for ham at udvide sin horisont, og i 1062 formåede Vilhelm at få kontrol over naboområdet Maine.

I 1050'erne og begyndelsen af 1060'erne blev Vilhelm en spiller i kampen om den engelske krone, der på dette tidspunkt sad på den barnløse Edvard Bekenderens hoved, som han var i familie med. Der var dog andre personer, som ønskede kronen inklusive den magtfulde engelske jarl Harold Godwinson, der blev udråbt som Englands næste konge, da Edvard lå på sit dødsleje i 1055. Vilhelm argumenterede med, at Edvard tidligere havde lovet ham tronen, og at Harold havde svoret at støtte Vilhelms krav. Han byggede herefter en stor flåde og invaderede England i september 1066, hvor han vandt en overbevisende sejr og dræbte Harold under slaget ved Hastings den 14. oktober 1066. Efter yderligere militære interventioner blev Vilhelm kronet som konge juledag år 1066 i London. Han fik arrangeret styret af England i begyndelsen af 1067, hvorefter han vendte tilbage til Normandiet. Flere mislykkede oprør fulgte, men i 1075 var Vilhelms greb om England stort set sikkert, hvilket gjorde det muligt for ham at bruge størstedelen af sin resterende tid som konge på at styre kontinentet.

Vilhelms sidste år blev præget af problemer i hans besiddelser på kontinentet, problemer med hans ældste søn, og truslen om invasioner fra danerne. I 1086 beordrede han fabrikationen af Domesday Book, der var en oversigt over alle jordejere i England og deres besiddelser. Vilhelm døde i september 1087, mens han ledte et felttog i Nordfrankrig, og han blev begravet i Caen. Hans styre i England var præget af opførslen af borge, en ny normannisk adelstand der bosatte sig og en ændring i den engelske gejstlighed. Han forsøgte ikke at integrere sine forskellige riger til ét imperium, men fortsatte med at administrere dem separat. Vilhelms landområder blev delt efter hans død: Normandiet gik til hans ældste søn, Robert Curthose, og hans anden overlevende søn, William Rufus, fik England. (Læs mere..)


Fra dommedagen i Biblia Pauperum illumineret i Erfurt omkring Den Store Hungersnød. Døden sidder på en løbe hvis lange hale ender i en kugle af ild (helvede). Hungersnød peger mod hendes sultne mund.

Senmiddelalderen var en periode i Europas historie under middelalderen, der går fra omkring år 1300 til år 1500. Senmiddelalderen efterfulgte højmiddelalderen og går forud for tidlig moderne tid (og i meget af Europa renæssancen).

Omkring år 1300 ophørte en lang periode med fremgang og vækst i Europa. Store dele af kontinentet oplevede hungersnød og pest, heriblandt den store hungersnød 1315–1317 og den sorte død, hvilket reducerede befolkningen i Europa til omkring halvdelen af, hvad den var inden disse katastrofer. Sammen med affolkningen skete en social urolighed og kontinuerlig krig. Frankrig og England oplevede begge store bondeoprør som Jacquerie og Peasants' Revolt, samt over et århundrede med militærkonflikt under hundredårskrigen. Derudover delte det store skisma den den katolske kirke op i to, hvilket yderligere skabte splid og utryghed. Samlet bliver disse begivenheder kaldt krisen i senmiddelalderen. (Læs mere..)



6 artikler
FA Nordisk religion
Mjollnir.png
GA Nordisk mytologi
GA Nordisk kosmologi
GA Ritualer i nordisk religion
LA Germansk religion
GA Kristendommens indførelse i Norden
 
Anti-syrisk demonstration i Beirut.

Cederrevolutionen var en række demonstrationer og protestaktioner i Libanon, primært i Beirut-området, efter mordet på tidligere premierminister Rafik Hariri 14. februar 2005. Demonstranternes krav var, at Syrien skulle trække sine styrker tilbage fra landet, at en international kommission skulle nedsættes for at undersøge mordet på Hariri, at offentlige sikkerhedsembedsmænd skulle træde tilbage samt at frie parlamentsvalg skulle afholdes. Det gennemgående tema var, at Syrien skulle standse al indblanden i libanesisk politik. Ved demonstrationernes begyndelse havde Syrien ca. 14.000 soldater og sikkerhedsagenter stationeret i Libanon, men som konsekvens af de folkelige protester valgte den syriske regering 26. april 2005 at trække alle styrker ud af landet. Den pro-syriske regering måtte desuden gå af, hvilket var det primære mål med demonstrationerne.

Den libanesiske opposition tog det hvide og røde tørklæde samt det blå pro-Hariri bånd til sig som symboler. Populære slagord fra bevægelsen var Hurriyya, Siyada, Istiqlal (frihed, suverænitet, uafhængighed) og Haqiqa, Hurriyya, Wahda wataniyya (sandhed, frihed, national enhed). (Læs mere..)

Ekspedisjonsskipet «Discovery» i den antarktiske isen.

Discovery-ekspedisjonen (offisielt British National Antarctic Expedition, 1901–04) var den første offisielle britiske utforskinga av Antarktis sidan reisa til James Clark Ross seksti år tidlegare. Den omfattande ekspedisjonen vart organisert i fellesskap av Royal Society og Royal Geographical Society, og tok sikte på å gjennomføre vitskaplege og geografiske undersøkingar i det som hovudsakleg var eit urørt kontinent. Ekspedisjonen var òg starten på den antarktiske karrieren for mange som seinare skulle bli viktige personar i «den heroiske tidsalderen for antarktiskutforsking», blant andre Robert Falcon Scott, som leia ekspedisjonen, og Ernest Shackleton.

Dei vitskaplege resultata dekte omfattande område innan biologi, zoologi, geologi, meteorologi og magnetisme. Det vart gjort viktige geologiske og zoologiske funn, som oppdagingane av dei snøfrie McMurdo Dry Valleys og koloniane av keisarpingvinar ved Cape Crozier. Den geografiske utforskinga førte blant anna til oppdaginga av King Edward VII Land og polarplatået via fjellruta i vest. Ekspedisjonen gjorde ingen seriøse forsøk på å nå Sørpolen, men presterte å setje ein ny sørleg rekord då ei gruppe på tre menn nådde 82°17' sørleg breidde. Les meir …


Соловецкий монастырь.jpg Solovetskij-klosteret i Arkhangelsk oblast, Rusland.