Wikipedia

Bruger:Wikibruger/Diverse

< Bruger:Wikibruger
Dette er en Wikipediabrugerside • This is a Wikipedia user page
Dette er ikke en encyklopædisk artikel. Hvis du finder denne side noget andet sted end på Wikipedia, så er det en spejlet side. Vær opmærksom på, at den side kan være forældet, og at brugeren med denne brugerside ikke nødvendigvis har nogen personlig tilknytning til andre steder end Wikipedia selv. Originalsiden findes på nedenstående adresse.

This is not an encyclopedia article. If you find this page on any site other than Wikipedia, you are viewing a mirror site. Be aware that the page may be outdated and that the user to whom this page belongs may have no personal affiliation with any site other than Wikipedia itself. The original page is located at the below mentioned address.

https://da.wikipedia.org/wiki/Bruger:Wikibruger/Diverse

Wikimedia Foundation
Wikimedia Foundation


Wikibruger • Du kan skrive til mig her... • ♂ – Dette er min personlige kladdeside – ret venligst ikke i den, tak!

Ledigheden blandt farmakonomerne i Danmark ligger (pr. oktober 2008) på 0,36 procent.[1]

"Hendes Højhed Prinsesse Alexandra". 7. februar 2007. Hentet 7. februar 2007.

Referencer

redigér
  1. ^ http://farmakonom.dk/Nyt/Nyheder/Ledigheden%20fortsat%20lav.aspx

♥¹²³½⅓⅔¼¾⅛⅜⅝⅞₫₯ƒ₧₰៛₨₪৳₮♠♣♥♦†‡↑↓↔∞℞№♪♫♬♩♭♂∨♀“’”″′≤≥±←…‘m²m³ŒœÇç→⇒

¼ (one fourth) ½ (one half) ¾ (three fourths) ⅓ (one third) ⅔ (two thirds) ⅛ (one eighth) ⅜ (three eighths) ⅝ (five eighths) ⅞ (seven eighths)

Sundhedspersoner

Sundhedsuddannelser i Danmark omfatter både erhvervsuddannelser og videregående uddannelser.

Ufaglærte

redigér

Erhvervsuddannelser

redigér

Almindelige erhvervsuddannelser

redigér

Social- og sundhedsuddannelser (SOSU-uddannelser)

redigér

Videregående uddannelser

redigér

Videregående uddannelser af kort varighed

redigér

Korte videregående uddannelser (KVU)

redigér

Akademiuddannelser (AU) – Videregående voksenuddannelser (VVU)

redigér

Videregående uddannelser af mellemlang varighed

redigér

Mellemlange videregående uddannelser (MVU)

redigér

Diplomuddannelser

redigér

Videregående uddannelser af lang varighed

redigér

Lange videregående uddannelser (LVU)

redigér

Masteruddannelser

redigér

Diverse

redigér

Bruger:C.Thure/Stubskabeloner

 Et lille tip fra en anden wikipedianer.
Når du opretter nye artikler, så husk at wikificere dem. Det vil sige at du sætter relevante opslag i [[ og ]]. Sådan kan læseren også hurtigt slå op i andre relevante artikler.
 Et lille tip fra en anden wikipedianer.
Når du laver større eller mindre ændringer i artikler, samt når du laver nye artikler, så husk venligst at udfylde feltet "Opsummér redigering" placeret under den store redigeringsboks. Dette er med til at informere andre wikipedianere om, hvad du har rettet på den aktuelle side. Du sparer således andres tid, hvis du lige noterer, at du f.eks. blot har rettet en stavefejl. Omvendt kan det også tiltrække ekstra opmærksomhed, hvis du noterer, at du har lavet en større omskrivning eller tilføjelse til en artikel, så dine tilføjelser kan blive læst igennem. Hvis du har svært ved at huske at beskrive dine ændringer, kan du tilrette dine indstillinger, således at du får besked, hvis ikke du har beskrevet en ændring.
 Et lille tip fra en anden wikipedianer.
Når du opretter nye artikler, så husk at kategorisere dem. Du skal altså finde eller oprette en eller flere kategorier, som de pågældende artikler passer ind under.
 Et lille tip fra en anden wikipedianer.
Når du redigerer eller opretter artikler, så husk venligst at bruge forhåndsvisning. Dermed undgås for meget støj på listen over seneste ændringer, og du vil fange de fleste af dine slåfejl selv. Bemærk, at der findes forskellige redigeringsværktøjer, som gør det lettere at fange stavefejl.
  • For korte artikler mærkes med {{substub}}
  • Artikler der er decideret hærværk/nonsens ⇒ {{hurtigslet}} eller {{nonsens}} (lad den evt. stå i et par minutter - en admin kan slette den uden varsel og det er en smule lettere hvis den ikke har nogen historik)
  • Artikler der formentlig er nonsens eller jokes ⇒ {{joke}}
  • Selvbiografier af ikke-notable personer eller åbenlyse selvbiografier af notable personer ⇒ {{hejmor}}
  • Neutrale eller næsten neutrale selvbiografier af notable personer ⇒ {{autobiografi}}
  • Artikler der ikke er neutrale ⇒ {{POV}} (husk begrundelse)
  • Artikler om ikke-notabiliteter (ukendte personer) ⇒ {{notabilitet}}
  • Artikler der (slet) ikke er bygget op som en encyklopædiartikel ⇒ {{uencyklopædisk}}
  • Artikler der af andre grunde ikke hører hjemme på Wikipedia ⇒ {{slet}} (+ begrundelse)

Velkomstskabeloner

redigér

Velkommen!

Hej og velkommen til Wikipedia. Vi takker dig for dine bidrag, og håber at du vil vende tilbage. Her er nogle gode links at starte med:


{{Velkommen|[[Bruger:Wikibruger|Wikibruger]] 13. maj 2007 kl. 00:00 (CEST)}}


Billeder

redigér

Bilde:Land Apotek p￥ Dokka - 11.jpg


Apotekssektoren i Danmark

redigér

Apotekssektoren i Danmark er en del af det danske sundhedsvæsen.

Apotekssektoren er opdelt i den primære sundhedssektor og den sekundære sundhedssektor.

I den primære sundhedssektor finder man private apoteker, apoteksfilialer, apoteksudsalg, håndkøbsudsalg og medicinudleveringssteder.

I den sekundære sundhedssektor finder man offentlige sygehusapoteker og sygehusapoteksfilialer samt private sygehusapoteker og sygehusapoteksfilialer.


Sygehusapoteker og sygehusapoteksfilaler i Danmark

redigér

Region Hovedstaden

redigér

Region Midtjylland

redigér

Region Nordjylland

redigér

Region Sjælland

redigér

Region Syddanmark

redigér


Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).


På Færøerne er der i alt 4 apoteker samt en række mindre apoteksfilialer, apoteksudsalg, håndkøbsudsalg og medicinudleveringssteder. Apotekssektoren er offentligt ejet og ledes overordnet af landsapotekeren.

Færøernes fire apoteker

redigér

Isotopapotek(et) - Sundhedsstyrelsens Farmaceutiske Isotoplaboratorium

Laborant

redigér

JPK

redigér

Diplomuddannelser

redigér
  • Diploma Degree/Graduate in clinical pharmacy and public health

Figur

redigér 
░░░░░░░░░▄▄▄▄▄▄▄▄░░░░░░░░
░░░░░▄█████████████▄░░░░░
░░▄██████████████████▄░░░
░░████████████████████▄░░
░██████████████████████░░
░██████████████████████░░
░██████████████████████░░
░░█████████▀▀▀█████████░░
░░▀█████▀░░░░░░░▀█████░░░
░░░▀▀███░░█░░░█░░███▀░░░░
░░░░░░░█░░░░▀░░░░█░░░░░░░
░░░░░░▄██▄░░▀▀░▄█▀▄░░░░░░
░░░░▄▀░▀▄▀▀███▀▀▄▀░▀▄░░░░
░░░░█░░░░▀▄▀░▀▄▀░▄░░█░░░░
░░░░█░█░░░█░░░█░░█░░█░░░░
░░░░█░█░░░░▀▄▀▀▀▀█░░█░░░░
░░░░█░█░░░░░▄░░▄██▄▄▀░░░░
░░░░█░█░░░░░▄░░████░░░░░░
░░░░███▄░░░▄▄▄░░░▄▀░░░░░░
░░░░░▀▀█▀▀▀░▄░▀▀▀█░░░░░░░
░░░░░░░█░░░░█░░░░█░░░░░░░
░░░░░░░█░░░░█░░░░█░░░░░░░
░░░░░░░█▄▄▄▄█▄▄▄▄█░░░░░░░
░░░░░░░██████▄▄▄▄▀░░░░░░░
░░░░░░░░▀▀▀▀▀░░░░░░░░░░░░

Ledelse på apotek

redigér


Den store genopretning

redigér

BZ

redigér


Akademiuddannelser i Danmark

redigér
  Denne artikel handler om de danske videregående akademiuddannelser (AU). For de danske videregående erhvervsakademiuddannelser (AK), se Korte videregående uddannelser (KVU).


En akademiuddannet eller en AU (engelsk: Academy Profession Graduate eller AP Graduate) er en person, der har gennemført en videregående akademiuddannelse (engelsk: Academy Profession Programme eller AP Programme) – også kaldet en videregående voksenuddannelse eller en VVU (engelsk: Further Adult Education) – i voksenuddannelsesregi på et erhvervsakademi i Danmark. Efter endt uddannelse opnår den akademiuddannede en AU-grad/VVU-grad (engelsk: Academy Profession Degree eller AP Degree), der er på samme niveau som en kort videregående uddannelse (KVU), herunder en erhvervsakademiuddannelse (AK).


Akademiuddannelser i Danmark

redigér

Akademiuddannerne (de videregående voksenuddannelser, VVU) er videregående uddannelser, der læses på de danske erhvervsakademier og udbydes efter Lov om åben uddannelse. Akademistudierne (VVU) er normeret til 1 års fuldtidsstudier, svarende til 60 ECTS-point. De danske akademiuddannelser (videregående voksenuddannelser) er tilrettelagt som videregående deltidsuddannelser fordelt over 2-3 år, idet undervisningen hovedsageligt foregår i weekenden eller om aftenen; dog skal en akademistuderende have afsluttet sin akademiuddannelse (videregående voksenuddannelse, VVU) senest 6 år fra studiestart. De danske akademiuddannelser svarer til og er på samme niveau som de danske korte videregående uddannelser (KVU), herunder erhvervsakademiuddannelserne (AK). Enhver akademiuddannelse skal afsluttes med et større afgangsprojekt kaldet akademiprojekt, akademispeciale eller akademiafhandling. De videregående voksenuddannelser (akademiuddannelserne) adskiller sig fra de øvrige videregående uddannelser ved at være brugerbetalte med priser fra 16.000 kr. til 105.000 kr.

For at blive optaget som studerende på et dansk akademistudium kræves som minimum følgende:

En akademiuddannelse (videregående voksenuddannelse, VVU) kan både tages som prægraduat grunduddannelse (hvor man f.eks. bygger oven på sin nuværende gymnasiale uddannelse eller erhvervsuddannelse) eller som postgraduat videreuddannelse (hvor man f.eks. supplerer sin nuværende korte videregående uddannelse). En afsluttet akademieksamen giver adgang til diplomuddannelser på de danske CVU'er, professionshøjskoler og universiteter.

Ifølge Undervisningsministeriets officielle beskrivelse af de danske akademiuddannelser (videregående voksenuddannelser) "skal en akademiuddannet (AU) gennem faglige og personlige kompetencer kunne varetage funktioner på specialist- eller mellemlederniveau inden for et relevant fagområde ... på akademiniveau". [1]

Pr. 1. oktober 2008 udbyder de danske erhvervsakademier tilsammen ??? akademiuddannelser (VVU), som er inddelt i nedenstående 3 fagområder. Derudover er det muligt at gennemføre en fleksibel VVU (fleksibel akademiuddannelse), hvor man selv sammensætter enkeltfag og moduler fra de forskellige akademiuddannelse (videregående voksenuddannelser).

  1. Billedkunst og formgivning
  2. Energi, miljø, natur og kemi
  3. Erhvervssprog
  4. Fagpædagogik/didaktik
  5. Idræt og friluftsliv
  6. It
  7. Journalistik, kommunikation og turisme
  8. Musik og drama
  9. Offentlig administration
  10. Organisation, ledelse og udvikling
  11. Psykologi og psykiatri
  12. Pædagogik
  13. Samfund og kultur
  14. Socialt arbejde
  15. Sundhed og sygdom
  16. Teknik og teknologi
  17. Vejledning
  18. Virksomhed, økonomi og afsætning

Liste over diplomuddannelser i Danmark

redigér

Undervisningsministeriets liste over samtlige godkendte diplomuddannelser i Danmark:

Billedkunst og formgivning

redigér

Energi, miljø, natur og kemi

redigér

Erhvervssprog

redigér

Fagpædagogik/didaktik

redigér

Idræt og friluftsliv

redigér

It

redigér

Journalistik, kommunikation og turisme

redigér

Musik og drama

redigér

Offentlig administration

redigér

Organisation, ledelse og udvikling

redigér

Psykologi og psykiatri

redigér

Pædagogik

redigér

Samfund og kultur

redigér

Socialt arbejde

redigér

Sundhed og sygdom

redigér

Teknik og teknologi

redigér

Vejledning

redigér

Virksomhed, økonomi og afsætning

redigér

Referencer

redigér
  1. ^ http://www.udiverden.dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx?File=%2FFiles%2FFiler%2Fbologna%2Fbologna-bilagtilkvalitionsnoegle.pdf
redigér


  Uddannelse
Grunduddannelser m.v.
(primære uddannelser): 		Børneklasse (0. klasse) • Folkeskolen (1.-9. klasse) • Fri grundskole • Hjemmeundervisning • 10. klasse • Ungdomsskole • Efterskole • Forberedende voksenundervisning, FVU • Almen voksenuddannelse, AVU
Ungdomsuddannelser, forberedende uddannelser m.v. (sekundære uddannelser): Studieforberedende ungdomsuddannelser (gymnasiale uddannelser) • Erhvervsrettede ungdomsuddannelser (erhvervsuddannelser, EUD, SOSU-uddannelser, andre ungdomsuddannelser) • Erhvervsgrunduddannelse, EGU • Erhvervsrettede forberedende voksenuddannelser (arbejdsmarkedsuddannelser, AMU, grundlæggende voksenuddannelse, GVU) • Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser, TAMU
Videregående uddannelser, prægraduate uddannelser m.v. (tertiære uddannelser): Ordinære uddannelser på videregående niveau (korte videregående uddannelser, KVU, mellemlange videregående uddannelser, MVU, lange videregående uddannelser, LVU) • Voksenuddannelser på videregående niveau (akademiuddannelser, diplomuddannelser, masteruddannelser)
Postgraduate uddannelser på akademisk, videregående niveau (kvarternære uddannelser): Ph.d.-forskeruddannelser • Doktorgrad
Uddannelsesinstitutioner: Primære uddannelsesinstitutioner (kommunalskole, privatskole, lilleskole, friskole, steinerskole m.v.) • Sekundære uddannelsesinstitutioner (gymnasium, handelsgymnasium, teknisk gymnasium, handelsskole, teknisk skole, kombinationsskole, landbrugsskole, social- og sundhedsskole, Husholdnings- og håndarbejdsskole, produktionsskole, navigationsskole m.v.) • Tertiære uddannelsesinstitutioner (erhvervsakademi, CVU, professionshøjskole, universitet, handelshøjskole, musikkonservatorium)
Virksomheder m.m.: Amgros • Farmakonom Bank • FarmaPension • K.V. Tjellesen • Max Jenne • Nomeco • Pharmabank • Pharmakon – Danish College of Pharmacy Practice
Diverse: rytterskole musikskole folkeuniversitet mesterlære praktik undervisning studerende elev lærling Folkehøjskole • Kostskole • Undervisningspligt • Christina Durinck • Faglig videreuddannelse i Klinisk farmaci og Folkesundhed • Farmakonom Dagen • Farmakopé • Niels Kristensen • Pulverheks • Recept • Receptkuvert • Receptserveren • Steffen Bager • Susanne Engstrøm


Pharmakon udd

redigér


Sound change

redigér

As with the Anglo-Frisian languages and the North Germanic languages, Low German has not been influenced by the High German consonant shift except for old /ð/ having shifted to /d/. Therefore, a lot of Low German words sound similar to their English counterparts. One feature that does distinguish Low German from English generally is final devoicing of obstruents, as exemplified by the words 'good' and 'wind' below. This is a characteristic of Dutch and German as well and involves positional neutralization of voicing contrast in the coda position for obstruents (i.e. t = d at the end of a syllable.) This is not used in English except in the Yorkshire dialect, where there is a process known as Yorkshire assimilation.[1]

For instance: water [wɒtɜ, ˈwatɜ, ˈwætɜ], later [ˈlɒːtɜ, ˈlaːtɜ, ˈlæːtɜ], bit [bɪt], dish [dis, diʃ], ship [ʃɪp, skɪp, sxɪp], pull [pʊl], good [ɡou̯t, ɣɑu̯t, ɣuːt], clock [klɔk], sail [sɑi̯l], he [hɛi̯, hɑi̯, hi(j)], storm [stoːrm], wind [vɪˑnt], grass [ɡras, ɣras], hold [hoˑʊl(t)], old [oˑʊl(t)].

The table below shows the relationship between Low German consonants which were unaffected by this chain shift and their equivalents in other West Germanic languages; Swedish (a North Germanic language) is also shown for comparison.

Proto-
Germanic 		High German Low German Dutch English German Frisian Danish Norwegian
Bokmål 		Norwegian
Nynorsk 		Swedish
-k- ch- maken maken make machen meitsje mage (arch./hum.) mage maga/mage maka (arch.)
k- k- Keerl kerel churl (fellow) Kerl* tsjirl (arch.) karl kar kar karl
d- t- Dag dag day Tag dei dag dag dag dag
-t- ss eten eten eat essen ite æde ete eta/ete äta
t- z (/t͡s/) teihn tien ten zehn tsien ti ti ti tio
-tt- tz, z (/t͡s/) sitten zitten sit sitzen sitte sidde sitte sitja/sitje/
sitta/sitte		 sitta
-p f, ff Schipp, Schepp schip ship Schiff skip skib skip^ skip skepp°
p- pf Peper peper pepper Pfeffer piper peber** pepper pepar peppar
-β- -b- Wief, Wiever wijf, wijven^^ wife, wives Weib, Weiber^^ wiif, wiven viv^^ viv^^ viv^^ viv^^

Notes:

* German Kerl is a loanword from Low German.
^ Pronounced »/ʃiːp/«.
° Pronounced »shepp« since the 17th century.
** Pronounced »'pʰewɐ«.
^^ The series Wief–wijf, etc. are cognates, not semantic equivalents. The meanings of some of these words have shifted over time. For example, the correct equivalent term for "wife" in modern Dutch, German, Danish, and Swedish is vrouw, Frau, frue, and fru, respectively; using wijf, Weib, or viv for a human is considered archaic or humorous in Danish, Norwegian, and Swedish, and nowadays derogatory in Dutch and German (comparable to "wicked girl"), respectively. No cognate to Frau/vrouw/frue/fru has survived in English (compare Old English frōwe "lady"; the English word frow "woman, lady" rather being a borrowing of the Middle Dutch word).
  1. ^ See John Wells, Accents of English, pages 366-7, Cambridge University Press, 1981
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Bruger:Wikibruger/Diverse&oldid=8918531"